Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af konkurrenceloven,
retsplejeloven, lov om
indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren og lov
om
Klagenævnet for Udbud
(Styrket indsats mod karteller, forbedrede
kontrol- og efterforskningsinstrumenter og mere konkurrence om
offentlige ydelser)
§ 1
I konkurrenceloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 785 af 8. august 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 11 a indsættes
som stk. 7:
»Stk. 7. Konkurrencerådet
kan undlade at behandle en sag efter stk. 1-6, hvis den
pågældende støtteordning kan påvirke
samhandelen mellem medlemsstaterne i Den Europæiske
Union.«
2. Efter § 11
a indsættes i kapitel 3
a:
Ȥ 11 b.
Konkurrencerådet kan undersøge, hvorvidt en offentlig
myndighed tilbyder private leverandører af ydelser omfattet
af frit valg en afregningspris, der er fastsat i overensstemmelse
med regler fastsat i anden lovgivning om frit valg, jf.
stk. 5.
Stk. 2. Hvis den i stk. 1
nævnte afregningspris er lavere eller skønnes lavere
end den pris, som den offentlige myndighed skulle have anvendt
efter de pågældende regler for frit valg, kan
Konkurrencerådet udstede påbud til den offentlige
myndighed om, at den offentlige myndighed skal
1) ophøre med at beregne og
fastsætte afregningspriser, der er i strid med reglerne for
frit valg,
2) anvende bestemte beregningsgrundlag,
beregningsmetoder eller afregningspriser over for private
leverandører af ydelser omfattet af frit valg og
3) efterbetale et beløb til private
leverandører af ydelser omfattet af frit valg, der svarer
til forskellen mellem den afregningspris, som myndigheden har
anvendt, og den afregningspris, som myndigheden burde have anvendt,
jf. nr. 1.
Stk. 3. Medmindre andet fremgår
af reglerne for den pågældende frit valg-ordning, kan
påbud om efterbetaling ikke angå betalinger, som ligger
mere end 1 år forud for den dag, hvor Konkurrencestyrelsen
påbegyndte en undersøgelse over for den
pågældende offentlige myndighed.
Stk. 4. Konkurrencerådet kan
undlade at behandle en sag efter stk. 1-3, hvis den
pågældende ordning kan påvirke samhandelen mellem
medlemsstaterne i Den Europæiske Union.
Stk. 5. Økonomi- og
erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med
vedkommende minister regler om, hvilke ordninger om frit valg der
er omfattet af Konkurrencerådets kompetence.«
3. I § 13, stk. 1, ændres
»§ 18, stk. 7, 2. pkt.« til: »§ 18,
stk. 8, 2. pkt.«
4.§ 15 affattes
således:
Ȥ 15.
Konkurrencerådet består af en formand og 17 medlemmer.
Formanden og medlemmerne udnævnes af økonomi- og
erhvervsministeren for en periode på op til 4 år.
Rådet skal omfatte et alsidigt kendskab til offentlig og
privat erhvervsvirksomhed, herunder juridiske, økonomiske,
finansielle og forbrugermæssige forhold. Formanden og otte af
rådets medlemmer skal være uafhængige af
erhvervs- og forbrugerinteresser. Et
af disse medlemmer skal have særlig indsigt i statslig
erhvervsvirksomhed. Efter økonomi- og erhvervsministerens
nærmere bestemmelse udnævnes syv medlemmer efter
indstilling fra erhvervsorganisationer, et medlem efter indstilling
fra forbrugerorganisationer og et medlem med særlig indsigt i
offentlig erhvervsvirksomhed efter indstilling fra KL (Kommunernes
Landsforening). Rådets medlemmer udnævnes på
baggrund af deres personlige og faglige kvalifikationer, og de skal
fungere uafhængigt i deres virke.
Stk. 2. Økonomi- og
erhvervsministeren udpeger faste stedfortrædere for
Konkurrencerådets medlemmer.
Stk. 3. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler om
indstilling og udnævnelse af Konkurrencerådets
medlemmer og om indstilling og udpegning af faste
stedfortrædere for disse.«
5. I § 16 og § 16 a, stk. 1,
ændres »§ 23 a, stk. 1« til:
»§ 24, stk. 1«.
6.§ 18, stk. 1, 2.
pkt., affattes således:
»I forbindelse med en
kontrolundersøgelse kan Konkurrencestyrelsen forlange
mundtlige forklaringer og forlange, at personer, der er omfattet af
kontrolundersøgelsen, viser indholdet af deres lommer,
tasker og lign., med henblik på, at Konkurrencestyrelsen kan
gøre sig bekendt med og eventuelt tage kopi af
dette.«
7.§ 18, stk. 4-8,
ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4. Konkurrencestyrelsen
kan tage identiske elektroniske kopier (spejlinger) af
dataindholdet af elektroniske medier, der er omfattet af
kontrolundersøgelsen, og kan medtage det kopierede materiale
med henblik på efterfølgende at gennemgå dette.
Det spejlede materiale skal forsegles, når styrelsen forlader
virksomhedens eller sammenslutningens lokaliteter. Den, der er
genstand for kontrolundersøgelsen, kan kræve, at denne
selv eller en af denne udpeget repræsentant skal være
til stede, når forseglingen brydes, og ved styrelsens
gennemgang af det spejlede materiale. Konkurrencestyrelsen har
pligt til senest 25 hverdage efter kontrolundersøgelsen at
give et sæt kopier af de oplysninger, som styrelsen
måtte have taget fra det spejlede materiale, til den, der er
genstand for kontrolundersøgelsen. Når gennemgangen af
det spejlede materiale er gennemført, skal det spejlede
materiale opbevares i forseglet stand. Det spejlede materiale skal
slettes, hvis styrelsen vurderer, at materialet ikke indeholder
beviser for en overtrædelse af konkurrencereglerne. Beslutter
styrelsen at gå videre med sagen, skal det spejlede materiale
slettes, når sagen er endeligt afgjort.
Stk. 5. Hvis virksomhedens eller
sammenslutningens forhold gør, at det ikke er muligt for
Konkurrencestyrelsen samme dag, som kontrolundersøgelsen
foretages, at få adgang til eller tage kopi af oplysningerne,
jf. stk. 1, 2 og 4, kan styrelsen forsegle de relevante
forretningslokaler og oplysninger i op til tre hverdage
herefter.
Stk. 6. Under samme betingelser som i
stk. 5 kan Konkurrencestyrelsen medtage de oplysninger eller
det medium, hvorpå oplysningerne befinder sig, med henblik
på kopiering. Det materiale, som Konkurrencestyrelsen har
taget med, skal sammen med et sæt kopier af de oplysninger,
som styrelsen har taget til brug for en nærmere gennemgang,
tilbageleveres til virksomheden eller sammenslutningen senest tre
hverdage efter kontrolundersøgelsen.
Stk. 7. Fristerne i stk. 4, 5 og
6 kan i særlige tilfælde forlænges.
Stk. 8. Politiet yder bistand ved
udøvelsen af beføjelserne efter stk. 1, 2 og
4-6. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter aftale med
justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 9. Konkurrencestyrelsen kan
foretage kontrolundersøgelser for at yde bistand til
Europa-Kommissionen og andre konkurrencemyndigheder i Den
Europæiske Union i forbindelse med disse myndigheders
anvendelse af EF-traktatens artikel 81 og 82. Reglerne i
stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse.«
8.§ 19, stk. 1,
affattes således:
»Afgørelser truffet efter
§ 2, stk. 1, § 3, 1. pkt., § 5,
stk. 1, § 6, stk. 1, § 7,
stk. 1-3, § 8, stk. 2, 1. pkt., stk. 3, 2.
pkt., og stk. 4 og 6, § 9, stk. 1,
§ 10, stk. 2, § 10 a, stk. 1 og 6,
§ 11, stk. 1, 2 og 5, § 11 a, stk. 1
og stk. 6, 1. pkt., § 11 b, stk. 2, § 12
a, stk. 5, § 12 b, stk. 1, § 12 c,
stk. 1-3 og 6, § 12 d, stk. 3, 1. pkt.,
§ 12 e, stk. 1 og 3, § 12 f,
§ 12 g, § 13, stk. 4, § 16,
§ 16 a, stk. 2 og 3, § 24, stk. 2,
jf. stk. 1, og § 27, stk. 4, 2. pkt., kan
påklages til Konkurrenceankenævnet.«
9. Kapitel 8 og 9 affattes
således:
»Kapitel 8
Bestemmelser om straf og
straflempelse
§ 22.
Økonomi- og erhvervsministeren eller den, som ministeren
bemyndiger hertil, kan pålægge daglige eller ugentlige
tvangsbøder til den, der undlader at
1) give de oplysninger, som
Konkurrencerådet kan kræve efter denne lov,
2) efterkomme et vilkår eller et
påbud meddelt efter denne lov eller
3) efterkomme et tilsagn, som er gjort bindende,
jf. § 16 a, stk. 1.
Stk. 2. Tvangsbøder
pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.
§ 23. Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt,
1) overtræder § 6,
stk. 1,
2) overtræder eller undlader at efterkomme
et vilkår meddelt i henhold til § 8, stk. 3,
2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt.,
3) overtræder eller undlader at efterkomme
et påbud efter § 10 a, stk. 1 eller
stk. 6,
4) overtræder § 11,
stk. 1,
5) overtræder eller undlader at efterkomme
et påbud efter § 11 a, stk. 1, eller
§ 11 b, stk. 2,
6) undlader at anmelde en fusion i henhold til
§ 12 b, stk. 1,
7) gennemfører en fusion på trods af
et forbud herimod i henhold til § 12 c, stk. 2,
overtræder forbuddet mod gennemførelse af en fusion
inden godkendelse heraf i henhold til § 12 c,
stk. 5, 1. pkt., overtræder eller undlader at efterkomme
et vilkår eller påbud efter § 12 c,
stk. 6, eller § 12 e, stk. 1 eller stk. 3,
eller overtræder eller undlader at efterkomme et påbud
meddelt i henhold til § 12 g,
8) overtræder eller undlader at efterkomme
et påbud efter § 16,
9) overtræder eller undlader at efterkomme
et tilsagn, som er gjort bindende efter § 16 a,
stk. 1,
10) overtræder eller undlader at efterkomme
et påbud efter § 16 a, stk. 2,
11) undlader at efterkomme krav efter
§ 17,
12) afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger til Konkurrencestyrelsen, Konkurrencerådet eller
Konkurrenceankenævnet eller fortier forhold af betydning for
den sag, hvortil oplysningerne indhentes, eller
13) overtræder EF-traktatens artikel 81,
stk. 1, eller artikel 82, jf. § 24, stk. 1.
Stk. 2. Stk. 1, nr. 1, finder
ikke anvendelse fra det tidspunkt, hvor en aftale m.v. er anmeldt
til Konkurrencerådet efter § 8, stk. 2 eller
stk. 4, og indtil rådet har meddelt sin afgørelse
efter § 8, stk. 2, stk. 4 eller
stk. 5.
Stk. 3. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5. Ved udmåling af straf efter
stk. 1 og 2 skal der ved fastsættelse af bødens
størrelse ud over de almindelige regler i straffelovens
kapitel 10 tages hensyn til den juridiske persons omsætning
det seneste år forud for domsafsigelsen eller udstedelsen af
et bødeforelæg.
Stk. 4. Forældelsesfrist for
strafansvar er 5 år.
§ 23 a. Den,
der handler i strid med § 6 eller EF-traktatens artikel
81, stk. 1, ved at indgå en kartelaftale, opnår
efter ansøgning tiltalefrafald for den bøde,
vedkommende ellers ville være blevet pålagt for sin
deltagelse i kartellet, hvis ansøgeren som den første
henvender sig til myndighederne og fremlægger oplysninger om
et kartel, som myndighederne ikke var i besiddelse af på
ansøgningstidspunktet, og som,
1) inden myndighederne har foretaget en
kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det
pågældende forhold, giver myndighederne konkret
anledning til at iværksætte en
kontrolundersøgelse eller en ransagning eller indgive
politianmeldelse vedrørende det pågældende
forhold eller,
2) efter at myndighederne har foretaget en
kontrolundersøgelse eller ransagning vedrørende det
pågældende forhold, sætter myndighederne i stand
til at konstatere en overtrædelse i form af et kartel.
Stk. 2. Tiltalefrafald kan kun
opnås, såfremt ansøgeren
1) samarbejder med myndighederne under hele
behandlingen af sagen,
2) senest ved indgivelse af ansøgningen
bringer sin deltagelse i kartellet til ophør og
3) ikke har tvunget andre til at deltage i
kartellet.
Stk. 3. Opfylder en ansøgning
om tiltalefrafald ikke de i stk. 1, nr. 1 eller nr. 2,
nævnte betingelser, betragtes ansøgningen som en
ansøgning om strafnedsættelse, jf. stk. 4.
Stk. 4. Den, der handler i strid med
§ 6 eller EF-traktatens artikel 81, stk. 1, ved at
indgå en kartelaftale, opnår nedsættelse af den
bøde, vedkommende ellers ville være blevet
pålagt for sin deltagelse i kartellet, hvis
ansøgeren
1) fremlægger oplysninger vedrørende
kartellet, som repræsenterer en betydelig merværdi i
forhold til de oplysninger, som myndighederne er i besiddelse af,
og
2) opfylder de i stk. 2 angivne
betingelser.
Stk. 5. Strafnedsættelsen for
den første ansøger, der opfylder betingelserne i
stk. 4, udgør 50 pct. af den bøde, vedkommende
ellers ville være blevet pålagt for sin deltagelse i
kartellet. For den anden ansøger, der opfylder betingelserne
i stk. 4, udgør strafnedsættelsen 30 pct. For
efterfølgende ansøgere, der opfylder betingelserne i
stk. 4, udgør strafnedsættelsen op til 20
pct.
Stk. 6. Ansøgninger om
tiltalefrafald eller strafnedsættelse indgives til
Konkurrencestyrelsen. I sager, hvor personer eller virksomheder er
sigtede, eller hvor Statsadvokaten for Særlig
Økonomisk Kriminalitet har indledt en strafferetlig
efterforskning af en formodet overtrædelse i form af et
kartel, kan ansøgning om straflempelse tillige indgives til
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet.
Stk. 7. En ansøgning efter
stk. 6 behandles efter følgende procedure:
1) Den myndighed, der modtager
ansøgningen, jf. stk. 6, kvitterer for modtagelsen
heraf.
2) Den kompetente myndighed, jf. stk. 8,
afgiver et foreløbigt tilsagn, der indeholder oplysninger
om, hvorvidt betingelserne i stk. 1 eller stk. 4 er
opfyldt, og om, hvorvidt der på dette tidspunkt er grundlag
for at meddele afslag på ansøgningen, fordi
betingelserne i stk. 2 ikke skønnes at være
opfyldt.
3) Når sagens oplysning og vurdering er
endeligt gennemført, meddeler den kompetente myndighed, jf.
stk. 9, om ansøgeren opfylder betingelserne i
stk. 2, og meddeler i bekræftende fald tiltalefrafald
eller strafnedsættelse i overensstemmelse med det
foreløbige tilsagn, som ansøgeren har fået
efter nr. 2.
Stk. 8. Et foreløbigt tilsagn
afgives af den myndighed, som har modtaget ansøgningen i
overensstemmelse med stk. 6. Forinden myndigheden afgiver et
foreløbigt tilsagn efter stk. 7, nr. 2, skal tilsagnet
være drøftet mellem Konkurrencestyrelsen og
Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet. Et
foreløbigt tilsagn om tiltalefrafald kan kun gives, hvis
myndighederne er enige herom.
Stk. 9. Meddelelse om tiltalefrafald
efter stk. 7, nr. 3, afgives af Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet efter høring af
Konkurrencestyrelsen. Meddelelse om strafnedsættelse efter
stk. 7, nr. 3, afgives af den myndighed, der i den konkrete
sag udsteder et administrativt bødeforelæg eller
indbringer sagen for domstolene. Forinden en meddelelse om
strafnedsættelse kan gives, skal den anden myndighed
høres.
Stk. 10. Forskellige virksomheder kan
ikke indgive fælles ansøgning om straflempelse,
medmindre ansøgerne er koncernforbundne og
ansøgningen særskilt angiver, hvilke selskaber
ansøgningen skal omfatte.
Stk. 11. En ansøgning fra en
virksomhed eller en sammenslutning omfatter automatisk
nuværende og tidligere bestyrelsesmedlemmer, ledende
medarbejdere eller andre ansatte, forudsat at personerne
individuelt opfylder betingelserne i stk. 2. Når sagens
oplysning og vurdering er endeligt gennemført, meddeler den
kompetente myndighed, jf. stk. 9, om personerne opfylder
betingelserne i stk. 2, og meddeler i bekræftende fald
tiltalefrafald eller strafnedsættelse i overensstemmelse med
det foreløbige tilsagn, som virksomheden eller
sammenslutningen har fået efter stk. 7, nr. 2.
§ 23 b.
Konkurrencestyrelsen kan efter samtykke fra Statsadvokaten for
Særlig Økonomisk Kriminalitet i sager om
overtrædelse af denne lov, der ikke skønnes at ville
medføre højere straf end bøde, i et
bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan afgøres
uden retssag, hvis den, der har begået overtrædelsen,
erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer
sig rede til inden en nærmere angiven frist at betale en
bøde som angivet i bødeforelægget.
Stk. 2. Retsplejelovens regler om krav
til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er
forpligtet til at udtale sig, finder tilsvarende anvendelse
på bødeforelæg.
Stk. 3. Vedtages bøden,
bortfalder videre forfølgning.
Kapitel 9
EU-konkurrencereglerne
§ 24. Sager
efter EF-traktatens artikel 81 og 82, herunder sager, hvor der sker
parallel anvendelse af denne lovs §§ 6 og 11, kan
behandles af de nationale konkurrencemyndigheder, når sagen
har tilknytning til Danmark. Tilknytning til Danmark foreligger,
når aftaler mellem virksomheder, vedtagelser inden for en
sammenslutning, samordnet praksis mellem virksomheder eller en
virksomheds adfærd har skadelige virkninger på
konkurrencen på det danske marked, eller når en
virksomhed, der er beliggende i Danmark, er involveret i en aftale
m.v., der har skadelige virkninger på konkurrencen inden for
Den Europæiske Union.
Stk. 2. Bestemmelserne i denne lovs
kapitel 5-8 finder i øvrigt anvendelse på
udøvelse af Konkurrencerådets kompetence, jf.
stk. 1, i det omfang forordninger og direktiver udstedt i
medfør af EF-traktatens artikel 83 ikke er til hinder
herfor.
Stk. 3. Den bistand, som ydes
Europa-Kommissionen og andre medlemsstater i henhold til
forordninger og direktiver udstedt i medfør af traktatens
artikel 83, ydes af Konkurrencestyrelsen.«
§ 2
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006, som
ændret senest ved § 1 i lov nr. 395 af 30. april 2007,
foretages følgende ændring:
1. I § 105 indsættes
som stk. 4:
»Stk. 4. Rigsadvokaten kan
beskikke ansatte i Konkurrencestyrelsen til at varetage
udførelsen af straffesager for byretterne i sager
vedrørende konkurrenceloven.«
§ 3
I lov nr. 338 af 18. maj 2005 om
indhentning af tilbud i bygge- og anlægssektoren foretages
følgende ændringer:
1. Lovens titel affattes således:
»Lov om indhentning af tilbud
på visse offentlige og offentligt støttede
kontrakter«.
2. Overskriften til
lovens kapitel 1
ophæves, og i stedet indsættes:
»Afsnit I
Bygge- og anlægskontrakter
Kapitel 1
Anvendelsesområde«.
3. I § 1, stk. 1 og
2, ændres
»Loven« til: »Lovens afsnit I«.
4. I § 1, stk. 2, nr.
1, ændres »kommunale« til:
»lokale«.
5. I § 1, stk. 2, nr.
3, og stk. 3,
ændres »loven« til: »lovens afsnit
I«.
6. I § 1, stk. 4,
ændres »Lovens regler« til: »Reglerne i
afsnit I«.
7. Efter § 15
indsættes som nyt afsnit:
»Afsnit II
Vare- og tjenesteydelseskontrakter
Kapitel 6 a
Anvendelsesområde
§ 15 a. Dette
afsnit gælder for indhentning af tilbud og tildeling af
ordrer på
1) offentlige vareindkøbskontrakter, hvis
værdi overstiger 500.000 kr., men er mindre end de aktuelle
tærskelværdier i udbudsdirektivet, jf. § 15
b, nr. 5,
2) offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet
af udbudsdirektivets bilag II A, såsom kontrakter om
vedligeholdelse og reparation, landtransport, regnskab,
revision og bogholderi, markeds- og opinionsundersøgelser
m.v., hvis værdi overstiger 500.000 kr., men er mindre end de
aktuelle tærskelværdier i udbudsdirektivet, jf.
§ 15 b, nr. 5, og
3) offentlige tjenesteydelseskontrakter omfattet
af udbudsdirektivets bilag II B, såsom kontrakter om hotel-
og restaurationsvirksomhed, jernbanetransport, sundheds- og
socialvæsen, undervisning og erhvervsuddannelse m.v., hvis
værdi overstiger 500.000 kr.
Stk. 2. Dette afsnit gælder for
statslige, regionale og lokale myndigheder og offentligretlige
organer. Afsnittet gælder dog ikke, når kontrakten
indgås til brug for virksomhed omfattet af
forsyningsvirksomhedsdirektivet.
Stk. 3. Dette afsnit gælder ikke
for de særlige kontrakter, som er undtaget fra
udbudsdirektivet i medfør af direktivets afsnit II, kapitel
II, afdeling 3, eller for delkontrakter, som er undtaget fra
udbudsdirektivet i medfør af direktivets artikel 9,
stk. 5 a og b.
§ 15 b. I dette
afsnit forstås ved:
1) Udbudsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter,
offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og
anlægskontrakter.
2) Forsyningsvirksomhedsdirektivet:
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning,
transport samt posttjenester.
3) Offentlige vareindkøbskontrakter:
Kontrakter om køb, leasing og leje med
eller uden forkøbsret af varer som defineret i
udbudsdirektivet.
4) Offentlige tjenesteydelseskontrakter:
Kontrakter som defineret i udbudsdirektivet og i
bilag II hertil.
5) Tærskelværdier:
De beløbsgrænser, som angiver,
hvornår udbudsdirektivet finder anvendelse.
6) Offentligretlige organer:
Organer som defineret i udbudsdirektivet og bilag
III hertil.
Annonceringspligt
§ 15 c. Forud
for indhentning af tilbud og tildeling af ordrer på vare- og
tjenesteydelseskontrakter omfattet af § 15 a skal en
udbyder offentliggøre en annonce i pressen eller i et
elektronisk medie.
Stk. 2. Annonceringspligten
gælder ikke de tilfælde, der fremgår af
udbudsdirektivets artikel 31.
Stk. 3. Annonceringspligten kan
fraviges, i det omfang det er nødvendigt til beskyttelse af
væsentlige hensyn til offentlige interesser, hvor
fortrolighed efter kontraktens særlige karakter er
påkrævet.
Stk. 4. Annoncen skal mindst indeholde
følgende oplysninger:
1) Beskrivelse af opgaven.
2) Kontaktoplysninger.
3) Frist for modtagelse af tilbud eller
anmodninger om deltagelse.
4) Adresse for modtagelse af tilbud eller
anmodninger om deltagelse.
5) Kriterier for tildeling af opgaven.
Stk. 5. Økonomi- og
erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at annoncering
skal ske i et særligt elektronisk medie.
Procedure og underretning
§ 15 d. Ved
tilrettelæggelsen og gennemførelsen af proceduren skal
udbyderen sørge for, at udvælgelsen af tilbudsgivere
sker på grundlag af objektive, saglige og ikkediskriminerende
kriterier, og at der ikke finder forskelsbehandling sted mellem
tilbudsgiverne.
Stk. 2. Udbyderen underretter hurtigst
muligt alle tilbudsgivere, der har afgivet et bud, om, hvilken
afgørelse der er truffet med hensyn til ordretildelingen,
herunder i givet fald begrundelsen for at annullere proceduren.
Efter anmodning underretter udbyderen tilbudsgiverne om
begrundelsen for at forkaste tilbuddet.«
8. Overskriften til
lovens kapitel 7
ophæves, og i stedet indsættes:
»Afsnit III
Klage og ikrafttræden m.v.
Kapitel 7
Klagemuligheder ved bygge- og
anlægs- og vare- og tjenesteydelseskontrakter«.
§ 4
I lov nr. 415 af 31. maj 2000 om
Klagenævnet for Udbud, som ændret bl.a. ved
§ 15 i lov nr. 450 af 7. juni 2001 og senest ved
§ 36 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages
følgende ændringer:
1. § 1, stk. 1,
affattes således:
»Loven gælder for klager over
ordregivere for overtrædelse af
1) fællesskabsretten vedrørende
indgåelse af offentlige kontrakter og kontrakter inden for
forsyningsvirksomhed,
2) lov om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af bygge- og anlægskontrakter og
indkøb m.v. eller regler udstedt i medfør af denne
lov,
3) lov om indhentning af tilbud på visse
offentlige og offentligt støttede kontrakter eller
4) andre regler, hvor der ved lov eller i henhold
til lov er fastsat bestemmelse om klageadgang til Klagenævnet
for Udbud.«
2. § 1, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Ved ordregivere
forstås myndigheder, offentligretlige organer,
forsyningsvirksomheder og andre udbydere omfattet af reglerne
nævnt i stk. 1.«
3. Efter § 6
indsættes:
»§ 6 a. Når
en klager begærer opsættende virkning i en sag
vedrørende udbud, hvor ordregiver er forpligtet til at
undlade at indgå kontrakt i en vis periode (standstill), og
klagen indgives inden for denne periode, underretter
Klagenævnet ordregiver om, at kontrakten ikke må
underskrives, før beslutning i henhold til § 6,
stk. 2, er truffet.
Stk. 2. Klagenævnet skal inden
udløbet af 10 arbejdsdage underrette ordregiver om sin
beslutning i henhold til § 6, stk. 2. Denne frist
regnes fra Klagenævnets afsendelse af underretning efter
stk. 1.
Stk. 3. Underretning efter stk. 1
og 2 skal ske omgående og ved brug af hurtigst mulige
kommunikationsmiddel.«
4. Efter § 8
indsættes:
»Konkurrencestyrelsens indhentning
af oplysninger
§ 8 a.
Konkurrencestyrelsen kan kræve alle oplysninger, som
skønnes nødvendige til dens vurdering af, om reglerne
nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1-3, kan være
overtrådt.
Stk. 2. Når Konkurrencestyrelsen
i medfør af stk. 1 modtager arbejdsdokumenter, der i
henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne,
mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen deres
interne karakter.«
5. I § 12, stk. 1,
indsættes efter »§ 6, stk. 1 eller
2,«: »eller § 6 a, stk. 1,«.
6. Efter § 12
indsættes:
Ȥ 12 a. Medmindre
højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes
med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt
afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til
Konkurrencestyrelsen eller fortier forhold af betydning for den
pågældende sag i henhold til § 8 a.
Stk. 2. Der kan pålægges
selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens 5. kapitel.«
7. Efter § 13
indsættes før overskriften »Ikrafttræden
m.v.«:
Ȥ 13 a. Den, der
undlader at give Konkurrencestyrelsen oplysninger i henhold til
§ 8 a, kan af Konkurrencestyrelsen pålægges
daglige eller ugentlige tvangsbøder.
Stk. 2. Tvangsbøder
pålagt efter stk. 1 kan inddrives ved udpantning og ved
indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 3.
Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive krav efter
stk. 1 efter reglerne i opkrævningsloven.«
§ 5
Loven træder i kraft den 1. juli
2007.
§ 6
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland.