L 151 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område. (Pligt til at genvurdere hjælpen til personer,
som udsættes af beboelseslejemål).
Fremsat den 7. februar 2007 af
socialministeren (Eva Kjer Hansen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område
(Pligt til at genvurdere hjælpen til
personer, som udsættes af beboelseslejemål)
§ 1
I lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.
858 af 8. august 2006, som senest ændret ved § 2 i
lov nr. 1585 af 20. december 2006, foretages følgende
ændring:
1. Efter § 5
indsættes:
» § 5 a. Kommunen
skal straks behandle spørgsmål om hjælp, jf.
§ 5, når kommunen modtager fogedrettens
underretning om, at en borger udsættes af et
beboelseslejemål, og der er børn eller unge under 18
år i husstanden, eller kommunen er i besiddelse af
oplysninger om borgeren, som sandsynliggør, at borgeren har
behov for hjælp.
Stk. 2. Vurderer kommunen, at der ikke er
grundlag for at yde hjælp i forbindelse med udsættelsen
af lejemålet, træffer kommunalbestyrelsen
afgørelse herom senest 14 dage efter fogedrettens
underretning om gennemførelsen af fogedforretningen.
Stk. 3. Kommunen kan efter
forudgående samtykke fra borgeren orientere fogedretten om
kommunens afgørelse.
Stk. 4. Kommunens afgørelse efter
stk. 2 kan indbringes for det sociale nævn efter reglerne i
kapitel 10.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrund og formål
Regeringen vil med dette lovforslag styrke
borgernes retssikkerhed, hvis der rejses en fogedsag om
udsættelse af deres lejebolig. Der har vist sig et behov for
at give borgerne en ret til at få genvurderet deres behov for
hjælp, når de kommer i en situation, hvor der er risiko
for, at de bliver udsat af en lejelejlighed fx på grund af
betalingsmisligholdelse. Domstolsstyrelsens statistik over
fogedretternes udsættelse af lejere har siden første
offentliggørelse i 2002 vist en stigning i antallet af
udsættelser. Fra 2002 til 2003 var stigningen
ekstraordinært stor med godt 30 pct. I 2004 og 2005 var
stigningen på godt 4 pct. årligt. I 2005 var der i alt
4.162 udsættelser.
På baggrund af debatten om
Domstolsstyrelsens tal og stigningen i antallet af
udsættelser har Socialministeriet med bistand fra
Domstolsstyrelsen iværksat en
spørgeskemaundersøgelse i 5 fogedretter om
fogedforretningens gennemførelse og dens baggrund i
betalingsmisligholdelse, husorden, mv. Undersøgelsen blev
gennemført i perioden maj €" august 2006 i retterne i
København, Århus, Odense, Aalborg og Roskilde og
omfattede 294 sager.
Spørgeskemaundersøgelsen viste
bl.a., at kommunerne kun i begrænset omfang er
repræsenteret ved de udkørende fogedforretninger, selv
om kommunerne altid er orienteret om den forestående
fogedforretning. I samtlige undersøgte udkørende
fogedforretninger var kommunen repræsenteret i knap 5 pct. af
sagerne. Hvis der var børn i husstanden, var kommunen
repræsenteret i cirka hver femte sag.
På baggrund af stigningen i antallet af
udsættelser vil Socialministeriet udarbejde en generel
orientering om muligheden for at få rådgivning og
hjælp i kommunerne, som fogedretterne skal udlevere til
alle borgere, når de indleder behandlingen af en sag
om udsættelse af en lejer. Denne orientering henvender sig
til alle, dvs. også til husstande uden børn, som
kommunen ikke i forvejen har oplysninger om. Da udlevering af en
generel orientering ikke i alle tilfælde vil
imødekomme borgernes behov, foreslås det, at der
indføres en forpligtelse for kommunerne til af egen drift at
vurdere, om borgernes behov for hjælp er ændret.
Herudover er det præciseret i Socialministeriets vejledning
om særlig støtte til børn og unge og deres
familier, at kommunernes pligt til at føre tilsyn med
børn og unge også gælder i
udsættelsessager.
2. Gældende ret
Efter § 5 i retssikkerhedsloven skal
kommunerne altid foretage en samlet vurdering af borgerens
situation, når borgeren henvender sig til kommunen med et
spørgsmål eller en ansøgning om hjælp.
Kommunen skal vurdere spørgsmålet eller
ansøgningen om hjælp i forhold til alle muligheder,
der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
herunder rådgivning og vejledning.
Lovforslaget indebærer, at kommunerne ikke
kun er forpligtede til at behandle alle spørgsmål og
ansøgninger om hjælp, som kommunerne modtager fra
borgerne. Efter forslaget skal kommunerne, på foranledning af
en underretning fra fogedretten om en udsættelse, af egen
drift også vurdere borgernes behov for ændret
hjælp.
Når kommunen vurderer borgerens ret til
tilbud efter den sociale lovgivning har kommunen bl.a. mulighed for
at træffe afgørelse om administration af borgerens
kontanthjælp eller sociale pension, således at lejeren
undgår restancer, fordi pensionen eller kontanthjælpen
er anvendt til andre formål. Kommunen kan i helt
særlige tilfælde yde borgeren et tilskud i form af
enkeltydelser eller personlige tillæg til dækning af en
huslejerestance. Endelig har kommunen mulighed for at tilbyde
ophold i forsorgshjem eller midlertidigt husly mod betaling
(husvildebolig). Kommunen skal desuden være opmærksom
på, om der kan søges om hjælp hos en anden
myndighed eller efter anden lovgivning.
Kommunen er efter lovgivningen forpligtet til
løbende at følge de sager, hvor borgerne modtager
løbende sociale ydelser. Forpligtelsen følger af
§ 10 i lov om aktiv socialpolitik, hvis borgeren modtager
kontanthjælp eller starthjælp og følger af
§ 148, stk. 2, i lov om social service, hvis borgeren
modtager sociale serviceydelser. Kommunen er samtidig forpligtet
til at være opmærksom på, om der er grundlag for
at yde andre former for hjælp.
Efter servicelovens § 146 har kommunen
en generel forpligtelse til at føre tilsyn med de forhold,
hvorunder børn og unge lever i kommunen. Forpligtelsen
omfatter alle forhold, der har betydning for børn og unges
livsbetingelser i lokalområdet. Forpligtelsen har også
en mere konkret karakter, idet kommunen specielt skal være
opmærksom på omstændigheder, der giver formodning
om, at børn og unge har behov for individuel støtte.
Kommunen skal undersøge forholdene og sætte ind med en
tidlig indsats i de tilfælde, hvor et barn eller en ung
må formodes at have behov for særlig hjælp og
støtte. Derudover kan der være en række
specielle forhold, som betyder, at kommunen skal være
særligt opmærksom på et konkret barn eller en
konkret ungs forhold. Der kan eksempelvis være tale om
børn fra familier, hvor forældrene har særlige
problemer. Her gælder det, at når en sagsbehandler
eller lignende kommer i kontakt med voksne med særlige
sociale problemer, fx som følge af alkohol eller
narkotikamisbrug eller en sindslidelse, er det vigtigt, at der
spørges til, om der er børn i hjemmet, således
at der kan iværksættes en familieorienteret og
forebyggende indsats over for børn og unge i disse familier.
Kommunerne har således allerede på baggrund af
tilsynsforpligtelsen en pligt til at føre tilsyn med
børn og unge i kommunen. Det præciseres i lovteksten,
at denne tilsynsforpligtelse også gælder i forbindelse
med udsættelsessager. Herudover er det præciseret i
Socialministeriets vejledning om særlig støtte til
børn og unge og deres familier, at kommunerne også i
udsættelsessager har pligt til at føre tilsyn med
børn og unge. Herved understreges kommunernes forpligtelser
ved underretning om børnesager og procedurerne
præciseres.
3. Lovforslagets
hovedindhold
Det foreslås, at der indsættes en
bestemmelse, hvorefter kommunen skal vurdere, om borgerens behov
for hjælp er ændret, når fogedretten behandler en
sag om udsættelse af borgeren fra dennes lejebolig. Kommunen
vil blive forpligtet til at vurdere borgerens behov for
hjælp, såfremt kommunen i øvrigt er i besiddelse
af oplysninger, som sandsynliggør et behov for tilbud efter
den sociale lovgivning på grund af fogedsagen.
Udsættelse af en lejebolig er en indikation af, at borgeren
kan have sociale problemer. Der kan eksempelvis være tale om
tilfælde, hvor kommunen modtager underretning om
udsættelse af en borger, som modtager personlig og praktisk
hjælp på grund af en demensdiagnose eller
tilfælde, hvor kommunen modtager underretning om
udsættelse af en psykisk syg, som har en støtte- og
kontaktperson. Der kan også være tale om en
stofmisbruger, som er tilkendt et behandlingstilbud eller en
modtager af kontanthjælp eller starthjælp, som har
behov for hjælp til administration af ydelsen. Kommunens
forpligtelse til at revurdere den igangværende indsats over
for borgeren opstår, når kommunen modtager fogedrettens
underretning om, at fogedretten behandler en sag om
udsættelse.
Det foreslås, at kommunen skal foretage
vurderingen af borgerens behov straks, så kommunen hurtigt
har mulighed for at rådgive borgeren eller træffe
beslutning om hjælp til borgeren. Borgeren vil i visse
situationer kunne undgå en senere udsættelse.
Kommunalbestyrelsen skal således ikke afvente, at borgeren
selv retter henvendelse til kommunen og anmoder om hjælp.
Når kommunen forpligtes til at vurdere
behovet for hjælp til børnefamilier eller revurdere
borgerens sag og får den mulighed for at rådgive
borgeren forinden udsættelsen finder sted eller
iværksætte andre forebyggende foranstaltninger.
Kommunen får fx anledning til at træffe beslutning om
administration af social pension eller kontanthjælp eller
rådgive borgeren om andre muligheder for hjælp til
betaling af faste udgifter, fx en administrationsaftale i et
pengeinstitut.
I overensstemmelse med kommunernes generelle
pligt efter lov om social service til at føre tilsyn med de
forhold, hvorunder børn og unge under 18 år lever,
præciseres det, at kommunen skal vurdere barnets eller den
unges behov for hjælp, når den modtager fogedrettens
underretning om udsættelse af en husstand med børn
eller unge under 18 år.
Af satspuljen 2007 er der afsat 3 mio. kr. til
initiativer, der kan forebygge udsættelse af lejere og
forbedringer af statistik på området. Det forventes
derfor, at det vil blive muligt at få mere detaljerede
oplysninger om udsættelserne, således at
forebyggelsesindsatsen kan tilrettelægges mere
målrettet.
4. Økonomiske og
administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget vurderes at medføre en merudgift
på 5,0 mio. kr. fra 2008 og frem. Merudgiften til
kompensation for kommunernes administrative merarbejde udgør
4,1 mio. kr. Kompensationen forhandles med de kommunale parter. Den
statslige merudgift til behandlingen af klager i de sociale
nævn og i Ankestyrelsen er beregnet til 0,9 mio. kr. I 2007
vil forslaget have halvårsvirkning
5. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ikke økonomiske konsekvenser
for erhvervslivet.
6. Administrative konsekvenser
for borgerne
Forslaget har ikke administrative konsekvenser
for borgerne.
7. Miljømæssige
konsekvenser
Forslaget har ikke miljømæssige
konsekvenser.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
9. Hørte myndigheder og
organisationer
Statsministeriet, Finansministeriet,
Økonomi- og Erhvervsministeriet, Justitsministeriet,
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, Ministeriet for
Flygtninge, Indvandrere og Integration,
Beskæftigelsesministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet,
Undervisningsministeriet, Ankestyrelsen, Datatilsynet,
Domstolsstyrelsen, Danske Regioner, Advokatrådet,
Dommerforeningen, Dansk socialrådgiverforening, Blå
Kors Danmark, Børne- og kulturchefforeningen,
Børnerådet, Børnesagens Fællesråd,
Center for Ligebehandling af Handicappede, Center for
Rusmiddelforskning, Center for Selvmordsforskning, Center for
Små Handicapgrupper, Centerlederforeningen Brugerforeningen
for Aktive Stofmisbrugere, Dansk Socialrådgiverforening, De
Samvirkende Invalideorganisationer, Den Danske
Pårørendeforening af 1998, Den Uvildige
Konsulentordning på handicapområdet, Det Centrale
Handicapråd, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen
af Statsamtsmænd, Foreningen af Statsamtsjurister,
Sjældne Diagnoser, Kommunernes Landsforening, SVID
Sammenslutningen af værestedsbrugere i Danmark,
SAND Sammenslutningen Af Nærudvalg i Danmark,
Landsforeningen af Nuværende og Tidligere psykiatribrugere,
Landsforeningen Bedre Psykiatri, Landsforeningen af
Pårørende til Stofmisbrugere, Landsforeningen for
Human Narkobehandling, Landsforeningen SIND, Landsorganisationen af
Kvindekrisecentre €" LOKK, LOS, Organisationen af Selvejende
Institutioner, Rådet for Socialt Udsatte, Sammenslutningen af
boformer efter servicelovens § 94 - SBS § 94,
Sammenslutningen af Ældreråd, Udviklings- og
Formidlingscenteret på Handicapområdet, VFCU,
Ældremobiliseringen, ÆldreSagen, Ejendomsforeningen
Danmark, Jydske Grundejerforeninger, Boligselskabernes
Landsforening, Lejernes Landsorganisation, Danmarks
Lejerforeninger, BOSAM
10. Sammenfattende skema over
lovforslagets konsekvenser
| Positive konsekvenser/mindre udgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | |
Økonomiske og administrative
konsekvenser for det offentlige | Ingen | Forslaget vurderes at medføre en
merudgift på 5,0 mio. kr. fra 2008 og frem. Merudgiften til
kompensation for kommunernes administrative merarbejde
udgør 4,1 mio. kr. Kompensationen forhandles med de
kommunale parter. Den statslige merudgift til behandlingen af
klager i de sociale nævn og i Ankestyrelsen er beregnet til
0,9 mio. kr. I 2007 vil forslaget have halvårsvirkning | |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen | |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | |
Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen | |
Forholdet til EU-retten | Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter |
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til § 1
Om § 5 a, stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at kommunen straks
efter underretning om en udsættelse af en borger fra en
lejebolig skal genvurdere borgerens ret til hjælp efter den
sociale lovgivning. Kommunen skal vurdere borgerens behov for
hjælp ud fra de oplysninger om borgeren, som kommunen er i
besiddelse af. Hvis kommunen vurderer, at borgeren har brug for
rådgivning eller anden hjælp efter den sociale
lovgivning, iværksættes rådgivningen eller
kommunen træffer afgørelser om tilbud om hjælp.
Borgeren har mulighed for at klage over kommunens afgørelse
efter de almindelige klageregler i lovens kapitel 10.
I forhold til børnefamilier skal kommunen
vurdere, om udsættelsen er tegn på, om der er andre
problemer i familien, som kan give anledning til at
iværksætte et eller flere tiltag efter reglerne om
særlig støtte til børn og unge. Der kan
være tale om forebyggende foranstaltninger i form af fx
familierådgivning og i særligt alvorlige tilfælde
kan en egentlig anbringelse af barnet eller den unge uden for
hjemmet komme på tale.
Det foreslås, at bestemmelsen
indsættes som § 5 a, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Der henvises i
bestemmelsen til lovens § 5, hvorved det understreges, at
kommunen skal genvurdere borgerens situation i forhold til alle de
muligheder, som findes i den sociale lovgivning og på andre
områder.
Om § 5 a, stk. 2
Det foreslås, at kommunen også skal
træffe afgørelse i sagen, hvis borgeren ikke er
berettiget til rådgivning eller anden hjælp som
følge af udsættelsen. Kommunen skal træffe
afgørelse i sagen senest 14 dage efter fogedrettens
underretning om gennemførelse af
udsættelsesforretningen.
Om § 5 a, stk. 3
Det foreslås, at kommunen skal orientere
fogedretten om afgørelsen, hvis borgeren giver samtykke til
dette, således at der etableres et bedre grundlag for at
tilrettelægge det videre forløb i sagen.
Om § 5 a, stk. 4
Det foreslås, at borgeren får adgang
til at klage over kommunens afslag på hjælp til det
sociale nævn efter reglerne i lovens kapitel 10. Klagen har
ikke opsættende virkning for udsættelsessagen.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft
den 1. juli 2007.