Skriftlig fremsættelse (7. februar 2007)

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven, lov om retsafgifter og konkursloven (Visse ændringer af regler om forenklet inkassoproces, forbud mod mobiltelefoner m.v. i retslokaler og ophævelse af regler om rettergangsbøder).

(Lovforslag nr. L 150).

Lovforslaget indeholder for det første nogle justeringer af reglerne om en forenklet inkassoproces (betalingspåkrav) i lyset af de erfaringer, der er opnået i praksis, siden reglerne herom trådte i kraft den 1. januar 2005.

Formålet med den forenklede inkassoproces er at lette inddrivelsen af ubestridte pengekrav på højst 50.000 kr. Efter den forenklede inkassoproces indleverer fordringshaveren til fogedretten et såkaldt betalingspåkrav, som herefter forkyndes for skyldneren. Hvis skyldneren ikke gør indsigelse mod kravet, er der mulighed for, at sagen kan fortsætte med tvangsfuldbyrdelse (foretagelse af udlæg) uden fornyet anmodning fra fordringshaveren. Hvis skyldneren gør indsigelse inden 14 dage, kan sagen ikke fortsætte som inkassosag og må afgøres under en almindelig civil retssag. Der er tilsvarende mulighed for, at sagen i så fald kan fortsætte med retssagsbehandling uden fornyet anmodning fra fordringshaveren.

Siden reglerne om en forenklet inkassoproces trådte i kraft, har Domstolsstyrelsen løbende fået tilbagemeldinger fra fogedretterne og brugerne om, hvordan ordningen fungerer i praksis. På baggrund af oplysninger fra Domstolsstyrelsen foreslås det at justere reglerne om forenklet inkassoproces navnlig på følgende punkter:

Der foreslås en udtrykkelig lovregulering af håndteringen af betalingspåkrav med flere skyldnere i den forenklede inkassoproces. Det foreslås, at betalingspåkravet i sin helhed €" dvs. i forhold til alle skyldnerne og uanset, om påkravet angår en eller flere fordringer €" skal opfylde lovens betingelser med hensyn til beløbsgrænse, værneting mv. Det foreslås endvidere, at fogedretten efter den indledende kontrol af betalingspåkravet som udgangspunkt skal behandle et betalingspåkrav med flere skyldnere særskilt for hver af skyldnerne, sådan at reglerne om forkyndelse af betalingspåkravet, indsigelser og genoptagelse mv. anvendes for hver skyldner for sig. Det vil således f.eks. kunne forekomme, at udlæg iværksættes i forhold til én eller flere skyldnere (som ikke er kommet med indsigelser) samtidig med, at retssagsbehandling iværksættes i forhold til én eller flere andre skyldnere (som er kommet med indsigelser).

Det foreslås, at fogedretten €" i modsætning til, hvad der gælder i dag €" får mulighed for at henvise sagen til den stedligt kompetente fogedret, hvis et betalingspåkrav er indleveret til en fogedret, som ikke har stedlig kompetence til at behandle sagen.

Det foreslås, at vejledningen til skyldneren om retsvirkningen af betalingspåkravet og om, hvad skyldneren bør foretage sig til varetagelse af sine interesser, ikke længere skal medtages i betalingspåkravet af fordringshaveren, men i stedet skal vedhæftes betalingspåkravet af fogedretten, før påkravet forkyndes for skyldneren. Fogedretten behøver således ikke længere at bruge ressourcer på at kontrollere, at vejledningens tekst stemmer overens med den blanket, som er udarbejdet af Domstolsstyrelsen. Samtidig sikres det fortsat, at skyldneren får den fornødne vejledning, hvilket er et centralt element i den samlede betalingspåkravsordning.

Det foreslås endvidere at præcisere reglerne om betaling af retsafgift i tilfælde, hvor betalingspåkravssagen genoptages efter, at betalingspåkravet har fået påtegning om, at skyldneren ikke er fremkommet med indsigelser. Det foreslås desuden, at bestemmelsen om, at fordringshaveren kan vælge, at betalingspåkravet ikke skal forkyndes for skyldneren, hvis udlæg er udelukket efter retsplejelovens § 490 (den såkaldte fredningsregel), også kommer til at omfatte tilfælde, hvor udlæg er udelukket som følge af anmeldt betalingsstandsning, konkurs, tvangsakkord eller gældssanering, hvor fordringshaveren kan have samme interesse i ikke at gå videre med betalingspåkravssagen direkte over for skyldneren.

Lovforslaget går for det andet ud på at indføre en regel i retsplejeloven, som udtrykkeligt giver retten mulighed for at forbyde, at der medbringes mobiltelefoner mv. i lokaler, hvor der afholdes retsmøder, og at udvide det gældende forbud mod at transmittere billeder og lyd fra retsmøder til også at omfatte transmission af tekst (f.eks. sms-beskeder). Denne del af lovforslaget bygger på anbefalingerne i rapporten "Ulovlig mobiltelefoni mv. i retssale", som er afgivet af en arbejdsgruppe nedsat af Domstolsstyrelsen.

De foreslåede regler vil give retten bedre muligheder for at sikre, at mobiltelefoner og andet teknisk udstyr, som kan optage og transmittere billeder, lyd og tekst, ikke anvendes i strid med retsplejelovens regler om afholdelse af retsmøder, f.eks. at en mobiltelefon anvendes til at transmittere vidneforklaringer til personer, som befinder sig uden for retslokalet. Arbejdsgruppen har bl.a. peget på, at man ved retterne oplever det som et problem, at brug af mobiltelefoner mv. under retsmøder kan foregå i det skjulte, idet det ofte vil bero på tilfældigheder, om retten eller f.eks. anklageren bliver opmærksom på forholdet.

Med lovforslaget får retten udtrykkelig hjemmel til i forbindelse med en konkret sag at forbyde, at mobiltelefoner, pc€™er mv., som kan bruges til at optage eller transmittere billeder, lyd eller tekst, medbringes under retsmødet. Reglen kan f.eks. anvendes i straffesager vedrørende rockerrelateret kriminalitet, narkokriminalitet og bandekriminalitet, hvor retten finder, at der er risiko for, at mobiltelefoner mv. anvendes til ulovlige formål mv. Det er forudsat, at et sådant forbud i almindelighed ikke vil omfatte rettens ansatte, advokater, forsvarere, repræsentanter for anklagemyndigheden og politifolk, der er til stede i retten. Retten kan endvidere bestemme, at forbudet f.eks. ikke omfatter journalister, der således i givet fald vil kunne medbringe mobiltelefoner, pc€™er mv. under retsmødet med henblik på at varetage deres redaktionelle funktioner.

Det foreslås desuden, at det gældende forbud mod at transmittere billeder og lyd under retsmøder udvides til også at omfatte et forbud mod at transmittere tekst fra retsmøder (f.eks. sms-beskeder fra en mobiltelefon). Formålet hermed er navnlig at undgå, at mobiltelefoner mv. anvendes til €" i strid med princippet om, at vidner som udgangspunkt ikke på forhånd må høre andre vidneforklaringer mv. €" at sende tekstbeskeder fra retsmødet om indholdet af vidneforklaringer til vidner, som endnu ikke har afgivet forklaring. Det forudsættes, at retten som hovedregel vil give tilladelse til, at advokater, forsvarere og repræsentanter for anklagemyndigheden kan sende tekstbeskeder, f.eks. e-mails og sms-beskeder, hvis der fremsættes en begrundet anmodning herom (og det i øvrigt er foreneligt med varetagelsen af den pågældendes funktioner under sagen/retsmødet). Retten kan eksempelvis også give journalister tilladelse til at transmittere tekstbeskeder fra retsmøder, f.eks. i forbindelse med en domsafsigelse, hvor journalister ønsker med det samme at kunne orientere om dommens indhold.

Det foreslås for det tredje at ophæve de tilbageværende regler i retsplejeloven om rettergangsbøder (om henholdsvis fornærmelser mod retten mv. og skødesløs eller forsømmelig adfærd hos forsvarere mv.), som i praksis anvendes i meget begrænset omfang. Forslaget skal bl.a. ses på baggrund af en afgørelse fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvor domstolen fandt, at en cypriotisk ret, som i forbindelse med en straffesag havde idømt den tiltaltes forsvarsadvokat en straf for at have udvist foragt for retten, ikke opfyldte kravet om upartiskhed efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Forslaget skal også ses i sammenhæng med, at reglerne om rettergangsbøder for urimelige sagsanlæg mv. i civile sager blev ophævet i 2005.

Lovforslaget berører ikke de gældende regler om rettens adgang til at fjerne personer, som ikke følger rettens henstillinger, eller som forstyrrer retsmødet eller lignende. Endvidere kan støjende adfærd mv. i retslokaler, som er egnet til at forstyrre den offentlige orden, straffes efter bekendtgørelsen om politiets sikring af den offentlige orden mv. Desuden kan undladelse af uberettiget at forlade rettens lokale efter at være opfordret til det straffes efter straffelovens § 264, og efter omstændighederne kan fornærmelser mv. mod retten straffes efter straffelovens § 121.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.