Skriftlig fremsættelse (6. februar
2007)
Miljøministeren
(Connie Hedegaard):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
planlægning (Revision af
detailhandelsbestemmelserne).
(Lovforslag nr. L 148).
De gældende detailhandelsregler blev
indføjet i planloven i 1997 og er siden ændret i 2002
og i forbindelse med kommunalreformens vedtagelse i 2005.
Lovforslaget, der tager udgangspunkt i betænkningen fra
udvalget for planlægning og detailhandel (2006), er ikke
udtryk for ændrede formål med reguleringen af
detailhandel, men der er tale om et serviceeftersyn af de
gældende regler.
Formålet med lovforslaget er at skabe
større klarhed over indholdet af reglerne, større
frihed for kommunerne til at planlægge inden for rammerne og
samtidig give så vide rammer, at virksomhederne blandt andet
kan fortsætte deres udvikling af nye butikskoncepter.
Lovforslagets fokus er i det væsentligste en styrkelse af
bymidterne, hvilket er i overensstemmelse med de gældende
formålsbestemmelser for detailhandelsplanlægningen.
For at sikre, at kommuner og virksomheder
landet over gives lige vilkår, foreslås det, at
ændring af afgrænsningen af bymidter og bydelscentre
som udgangspunkt skal ske på baggrund af en statistisk
metode. Ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere
regler om metoden og om de øvrige kriterier, der vil kunne
indgå i vurderingen af, hvorledes fx bymidten skal
afgrænses. Det vil som hidtil være kommunerne, der
foretager den endelige afgrænsning.
Lovforslaget klargør, hvad der ligger i
begreberne "bymidte", "bydelscenter" og "lokalcenter". For så
vidt angår bydels- og lokalcentre fastsættes der
størrelsesgrænser for det samlede bruttoetageareal til
butiksformål.
Den hidtil bestående mulighed for at
etablere aflastningsområder til at aflaste en historisk
bymidte er ikke omfattet af de foreslåede regler. Det
skyldes, at aflastningsområderne har vist sig oftest at have
en uheldig påvirkning både på den historiske
bymidte og på omliggende byers bymidter. De eksisterende
aflastningsområder kan opretholdes, og uudnyttet kapacitet i
disse kan udnyttes.
De særlig pladskrævende
varegrupper foreslås defineret udtømmende i loven.
Samtidig foreslås køkkenelementer udtaget.
Størrelsen og placeringen af den enkelte butik
fastsættes af kommunalbestyrelsen. Møbelbutikker, der
alene forhandler møbler, er på grund af
møbelbutikkernes karakter blevet underlagt nogle
særlige krav til kommunernes overvejelser i forbindelse med
placering af sådanne butikker.
For at understøtte en fortsat udvikling
af diverse butikskoncepter foreslås de generelle regler om
butiksstørrelser hævet med 500 m2, uanset
om der er tale om en daglig- eller en udvalgsvarebutik,
således at en dagligvarebutik fremover må være
på 3500 m2 og en udvalgsvarebutik på 2000
m2. Til brug for personalefaciliteter, kan
butiksstørrelsen derudover øges med yderligere 200
m2.
Hidtil har kommunalbestyrelserne kunnet
planlægge for butikker, der overstiger de maksimale
butiksstørrelser, hvis der kunne gives en særlig
planlægningsmæssig begrundelse herfor. Da denne
mulighed har givet anledning til en del fortolkningstvivl i
praksis, videreføres den ikke i lovforslaget.
Efter de foreslåede regler kan
butiksstørrelsen for dagligvarebutikker således ikke
overstige lovens grænse på 3.500 m2, mens
der for udvalgsvarebutikkers vedkommende er mulighed for at
planlægge for butikker over 2.000 m2 i bymidten i
byer med mere end 40.000 indbyggere og i visse andre nærmere
definerede områder. Det er en forudsætning, at der i
kommuneplanen redegøres for konsekvenserne heraf €"
både for bymiljøet og den øvrige
detailhandel.
Som noget nyt foreslås butikker i
tilknytning til tankstationer, togstationer, lufthavne m.v.
omfattet af loven. Dette område har ikke været
reguleret hidtil, men da der er tale om detailhandelsbutikker, er
det fundet hensigtsmæssigt at inddrage dem i planlovens
regler om detailhandel.
Endelig er der i lovforslaget taget stilling
til indholdet af ældre lokalplaner, hvor de maksimale
butiksstørrelser ikke er angivet. Sådanne planer kan
fremover kun udnyttes i overensstemmelse med de
butiksstørrelser, der angives i lovforslaget.
Målet er, at den nye regulering kan
træde i kraft fra den 1. juli 2007.
Idet jeg i øvrigt kan henvise til
lovforslaget med tilhørende bemærkninger, skal jeg
anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling.