L 141 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet. (Præcisering af reglerne om forsyningspligt og nummeroplysningsdata).

Fremsat den 31. januar 2007 af videnskabsministeren (Helge Sander)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet

(Præcisering af reglerne om forsyningspligt og nummeroplysningsdata)

§ 1

I lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28. juli 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 1427 af 21. december 2005, § 1 i lov nr. 545 af 8. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 1598 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1.§ 16 affattes således:

» § 16. Bestemmelserne i kapitlet har til formål at sikre alle slutbrugere adgang til en række grundlæggende elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår og til rimelige priser.

Stk. 2. Forsyningspligten skal sikres ved udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere efter § 17 og omfatter følgende ydelser, jf. dog stk. 5:

1) Basale taletelefonitjenester.

2) ISDN-tjenester eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner.

3) Faste kredsløb eller elektroniske kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende funktioner.

4) Særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede.

5) En udtømmende nummerfortegnelse og en landsdækkende nummeroplysningstjeneste.

6) Nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland.

Stk. 3. Den eller de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere eller udbyde de forsyningspligtydelser, der er nævnt i stk. 2,

1) til enhver, der anmoder herom,

2) til priser, der ikke overstiger maksimalpriser, der måtte være fastsat i medfør af regler fastsat i medfør af § 19, herunder eventuelt stille disse gratis til rådighed, og

3) i overensstemmelse med de regler og vilkår, der er fastsat i medfør af stk. 4, § 17, stk. 2, og § 18.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om,

1) hvilke ydelser der er omfattet af stk. 2, nr. 4,

2) omfanget af forsyningspligtydelser efter stk. 2, herunder hvilke faciliteter og funktioner der er omfattet heraf, og

3) omfanget af leveringspligten, jf. stk. 3.

Stk. 5. Hvis en eller flere af de for­synings­pligt­ydel­ser eller tilsvarende ydelser, der er nævnt i stk. 2 er tilgængelige, kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætte nærmere regler om, at en ydelse eller dele af en ydelse

1) ikke skal udbydes som led i forsyningspligten eller

2) ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.«

2.§ 17, stk. 1, affattes således:

»IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere af de ydelser, der er nævnt i § 16, stk. 2.«

3.§ 17, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- og Telestyrelsens udpegning, jf. stk. 1. Reglerne kan blandt andet omfatte

1) regler om udpegning af forsyningspligtudbyder af de ydelser, der er nævnt i § 16, stk. 2,

2) regler om, hvordan udpegningen finder sted, herunder regler for udpegning ved offentligt udbud, og

3) regler om udpegningens varighed.«

4. I § 17 indsættes som stk. 4:

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler om IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår, jf. stk. 2. Reglerne kan blandt andet omfatte krav til indholdet af vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende kvalitetsmålinger og offentliggørelse heraf.«

5.§ 18, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. Regler fastsat i medfør af stk. 1 kan indeholde bestemmelser om krav til indholdet af den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem en forsyningspligtudbyder og en slutbruger, herunder

1) krav om kompensations- og tilbagebetalingsordninger som finder anvendelse, hvis kvalitetskrav som nævnt i § 10, stk. 2, nr. 4, ikke overholdes, og

2) krav til eventuelle kontraktvilkår om sikkerhedsstillelse.«

6.§ 19 affattes således:

»§  19. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at IT- og Telestyrelsen skal fastsætte maksimalpriser for en eller flere af de forsyningspligtydelser, som er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 1-5. IT- og Telestyrelsen fastsætter maksimalpriser på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter regler udstedt i medfør af stk. 4.

Stk. 2. Nød- og sikkerhedsopkald i forbindelse med de forsyningspligtydelser, der er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 6, skal tilbydes gratis, i det omfang det følger af internationale forpligtelser herom.

Stk. 3. Der kan ikke stilles krav om anvendelse af maksimalpriser, der betyder, at omkostningerne ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne ikke samlet set dækkes.

Stk. 4. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for kravene til og beregning af de maksimalpriser, der er behandlet i stk. 1, herunder rammerne for IT- og Telestyrelsens fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil. Reglerne kan blandt andet omfatte følgende forhold:

1) At maksimalpriserne samlet skal være objektive, ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede, og herunder dække underskud ved andre af forsyningspligtudbyderens forsyningspligtydelser.

2) Særlige regler om fastsættelse af maksimalpriser for forsyningspligtydelser, som nævnt i § 16, stk. 2, nr. 4, der ikke er fuldt ud omkostningsdækkende med sigte på at fremme handicappedes brug af telekommunikation.

3) At maksimalpriserne ikke må udvise prisstigninger eller prisstigninger, der overstiger udviklingen i nettoprisindekset.

4) Regler om de tidsmæssige rammer for fastsættelse af maksimalpriser, indgivelse af forslag hertil m.v.

5) Regler om, at forsyningspligtudbyderes maksimalpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet, der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i forsyningspligtudbyderes eget fastnet eller mobilnet, skal være særskilt omkostningsbaserede, objektive og ikke-diskriminerende.

Stk.   5. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om, at forsyningspligtudbyderen overalt i Danmark skal opkræve samme listepriser for en eller flere forsyningspligttjenester.«

7.§ 20, stk. 3, affattes således:

» Stk. 3. IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt forsyningspligtudbyderen har fremlagt tilstrækkelig dokumentation til at berettige til dækning af underskud som nævnt i stk. 1. Senest samtidig med at IT- og Telestyrelsen træffer afgørelse herom, skal IT- og Telestyrelsen iværksætte offentligt udbud med henblik på eventuel udpegning af en eller flere alternative forsyningspligtudbydere, efter de regler, der kan fastsættes herom i medfør af § 17, stk. 3, medmindre forholdet vedrørende underskudsfinansiering er indgået som en del af udpegningen af den pågældende forsyningspligtudbyder.«

8. I § 22, stk. 1, nr. 2, ændres »og § 18, stk. 1 og 2,« til: »§ 18, stk. 1-2, og § 19, stk. 5,«.

9. I § 22, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 17, stk. 3, « til: »§ 17, stk. 4,«.

10.§ 22, stk. 1, nr. 4, affattes således:

»4) maksimalpriser fastsat i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og 4.«.

11. I § 24, nr. 2, ændres »i medfør af § 19, stk. 1,« til: »i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og 4,«.

12. I § 31, stk. 1, indsættes efter »kommunikationsnet eller -tjenester«: »eller forsyningspligtydelser«.

13. I § 32, stk. 1, indsættes efter »kommunikationsnet eller -tjenester«: »og forsyningspligtudbydere«.

14.§ 34, stk. 6, 3. pkt. ophæves.

15. I § 38, stk. 2, ændres »Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester, der af IT- og Telestyrelsen er tildelt numre« til: »Udbydere af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester og forsyningspligtudbydere, der af IT- og Telestyrelsen er tildelt numre«.

16.§ 96, stk. 1, nr. 1, litra d , affattes således:

»d) maksimalpriser fastsat i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og 4.«.

17. I § 101, stk. 1, nr. 1, litra b , indsættes efter »§ 15, stk. 2,«: » § 19, stk. 5,«.

18. I § 101, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 17, stk. 2 og 3,« til: »§ 17, stk. 2 og 4,« og »maksimalpriser efter § 19, stk. 1 og 4 og 3-6,« til: »maksimalpriser fastsat i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og 4,«.

19. I § 101, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »kommunikationstjenester,«: »forsyningspligtudbydere,«.

20. I § 112, stk. 1, nr. 3, indsættes efter »kommunikationsnet eller -tjenester«: »eller forsyningspligtydelser«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Stk. 2. De hidtidige regler i §§ 16 og 18 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet og regler udstedt i medfør heraf finder anvendelse, indtil der er foretaget endelig ny udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere i henhold til § 17 i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-4, og regler udstedt i medfør heraf.

Stk. 3. Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om, at den nuværende udpegning af forsyningspligtudbyder og vilkår, som IT- og Telestyrelsen har fastsat i forbindelse hermed, finder anvendelse i perioden fra den 1. januar 2008 og frem til, at en endelig ny udpegning af en eller flere nye forsyningspligtudbydere i henhold til § 17, i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-4, får virkning.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

A. Baggrunden for lovforslaget

1. Forsyningspligt

Den gældende lov indeholder regler om forsyningspligt, som indebærer, at enhver har krav på at få leveret en række basale teleydelser over hele landet. TDC er udpeget som forsyningspligtudbyder frem til den 31. december 2007. Nærværende lovforslag indeholder tilpasninger af reglerne om forsyningspligt, bl.a. på baggrund af, at der skal udpeges en eller flere nye forsyningspligtudbydere med virkning fra den 1. januar 2008.

Lovforslaget skal desuden ses i sammenhæng med, at den teknologiske og markedsmæssige udvikling på visse punkter har ændret grundlaget for at tilvejebringe visse forsyningspligttjenester. Der er derfor behov for at justere indholdet af forsyningspligten, hvilket er hensigtsmæssigt at gennemføre i forbindelse med, at en eller flere nye forsyningspligtudbydere skal udpeges.

IT- og Telestyrelsen har på baggrund af ovenstående udarbejdet et debatoplæg om den fremtidige forsyningspligtregulering, som i foråret 2006 blev sendt i høring hos en bred række af interessenter. Høringen havde til formål at identificere synspunkter i forhold til den fremtidige tilrettelæggelse af forsyningspligtens formål, indhold, finansiering og procedure for udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere.

Med udgangspunkt i høringen har IT- og Telestyrelsen i 2006 udarbejdet en analyse af fremtidens forsyningspligt. Analysen indeholder bl.a. en vurdering af forsyningspligtens formål, forsyningspligtens omfang, herunder hvilke tjenester, der skal være omfattet heraf, samt forsyningspligtens rammer, herunder reglerne om udpegning og finansiering.

Analysen viser, at det ikke er hensigtsmæssigt at udvide forsyningspligten til at omfatte bredbånd og mobiltelefoni. Det er dog nødvendigt at tilpasse forsyningspligten på en række punkter som en konsekvens af den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Der kan således være behov for at foretage ændringer i forhold til forsyningspligtens indhold, herunder de generelle teletjenester, handicaptjenester og nummeroplysningstjenester. Endvidere viser analysen, at det kan være hensigtsmæssigt at justere bestemmelserne vedrørende de kvalitetskrav, der stilles til forsyningspligten og proceduren for udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere.

Analysen og høringen over analysen i oktober 2006 danner baggrund for lovforslaget.

2. Nummeroplysningsdata

Der er identificeret et behov for at gennemføre en ændring af reglerne om opdatering af nummeroplysningsdata. Baggrunden herfor er et ønske om at gøre det til hovedreglen, at en slutbruger skal henvende sig til sit teleselskab ved ønske om rettelse af sine nummerdata. Ændringsforslaget indebærer en administrativ lettelse for udbydere af nummeroplysningstjenester.

B. Gældende regler

1. Forsyningspligt

Den gældende lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet indeholder regler om forsyningspligt og forbrugerbeskyttelse, nummerforhold, samtrafik, beredskabs- og alarmforhold.

Reglerne om forsyningspligt indebærer, at enhver har krav på at få leveret en række basale teleydelser over hele landet.

Således skal den eller de udpegede forsyningspligtudbyder(e) levere de tjenester, der er omfattet af forsyningspligten, til enhver, der anmoder herom på rimelige vilkår. Reglerne om forsyningspligt fremgår af lovens kapitel 4, jf. §§ 16-21.

Forsyningspligten er, ud over lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, reguleret i bekendtgørelse nr. 1269 af 9. december 2005 om forsyningspligtydelser. Den gældende regulering heri fastslår bl.a. forsyningspligtens omfang og fastlægger nærmere regler for, hvilke selskaber der kan udpeges som forsyningspligtudbydere, og om mulighederne for selv at tilbyde at påtage sig forsyningspligten.

Forsyningspligten omfatter i dag almindelig telefoni, ISDN-net og -tjenester, et vist basalt udbud af faste kredsløb, særlige forsyningspligtydelser til handicappede, herunder teksttelefon, udbud af en landsdækkende nummeroplysningstjeneste via 118 kortnummeret samt en elektronisk nummerfortegnelse, en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre via 113 kortnummeret og visse radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester.

2. Nummeroplysningsdata

I dag har en slutbruger altid ret til at få foretaget rettelse af nummeroplysningsdata hos enhver udbyder af nummeroplysningsdatabaser og €"registre. Dette fremgår af lovens § 34, stk. 6, 3. pkt., og er endvidere reguleret nærmere i bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser.

3. Forholdet til øvrig lovgivning

Persondatabeskyttelse

Persondataloven gælder ifølge lovens § 1 for al behandling af personoplysninger, som helt eller delvis foretages ved hjælp af elektronisk databehandling og for ikke elektronisk behandling af personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register. Lovforslaget ændrer ikke de rettigheder og forpligtelser, der gælder for behandling af personoplysninger, jf. persondataloven eller anden lovgivning, der indeholder regler om beskyttelse af personoplysninger.

Herved tænkes særligt på kapitel 10 i persondataloven om øvrige rettigheder, hvoraf det af § 35, stk. 1, fremgår at den registrerede til enhver tid over for den dataansvarlige kan gøre indsigelse mod, at oplysninger om vedkommende gøres til genstand for behandling. Det fremgår videre af lovens § 37, stk. 1, at den dataansvarlige skal berigtige, slette eller blokere oplysninger, der viser sig urigtige eller vildledende eller på lignende måde er behandlet i strid med lov eller bestemmelser udstedt i medfør af lov, hvis en registreret person fremsætter anmodning herom.

C. Lovforslagets indhold

Forsyningspligtreguleringen videreføres i vid udstrækning uændret, dog med nogle mindre justeringer.

Den gældende forsyningspligt omfatter ydelser, som kan forældes i takt med den teknologiske og markedsmæssige udvikling. Der kan derfor på sigt være behov for at udfase sådanne ydelser fra forsyningspligten.

Lovforslaget indeholder derfor regler, der gør det muligt for ministeren for videnskab, teknologi og udvikling at fastsætte bestemmelser på bekendtgørelsesniveau, hvorefter de enkelte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf ikke skal udbydes som led i forsyningspligten eller ikke eller kun i begrænset omfang skal udbydes til nye kunder. Dette forudsætter dog, at tjenesten eller tjenester med tilsvarende funktionalitet allerede udbydes.

De pågældende regler sikrer, at ændringer i den gældende forsyningspligt kan gennemføres med en vis fleksibilitet og i løbet af en igangværende forsyningspligtperiode.

Reglerne giver desuden mulighed for at foretage ændringer i forsyningspligten, såfremt krav i EU€™s nuværende forsyningspligtdirektiv bortfalder.

Med lovforslaget vil pligten til at udbyde en oplysningstjeneste for udenlandske numre som et led i forsyningspligten blive ophævet. Dette skyldes en vigende kundetilgang til tjenesten.

Reglerne tilsigter således at give mulighed for at gennemføre en eventuel begrænsning af forsyningspligten. En enkelt undtagelse herfra er, at det kan blive relevant at udvide forsyningspligten med ydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede for at følge den teknologiske udvikling, jf. den eksisterende hjemmel i lovens § 16, stk. 4, nr. 1. Det kunne f.eks. blive relevant, hvis der er elektronisk adgang til en tegnsprogstolketjeneste, at sikre, at alle brugere, der i dag har adgang til at abonnere på teksttelefontjenesten, kan få mulighed for at udnytte tegnsprogstolketjenesten via en bredbåndsforbindelse.

Forslaget indeholder desuden en bestemmelse, der præciserer ministerens adgang til at fastsætte nærmere krav til indholdet af den kontrakt, der gælder i forholdet mellem forsyningspligtudbyderen og slutbrugeren.

Forslaget indeholder videre en forenkling af reglerne om maksimalpriser for forsyningspligtydelser, således at de afspejler den deregulering, der gradvist har fundet sted på forsyningspligtområdet siden 1. januar 2003 i form af ophævelse af reguleringen af maksimalpriser.

Endelig indeholder lovforslaget en præcisering af ministerens bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere.

Derudover ophæver lovforslaget en regel om rettelse og sletning af nummeroplysningsdata, idet det er hensigtsmæssigt at regulere dette nærmere ved en ændring af den eksisterende bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser, som allerede regulerer området. Udgangspunktet er normalt, at en slutbruger får korrigeret sine data, f.eks. ved navneskift, hos den udbyder af elektroniske kommunikationsnet eller €"tjenester, som den pågældende er kunde hos. Men i dag har enhver udbyder af nummeroplysningsdatabaser og €"registre i henhold til den specifikke bestemmelse en pligt til at rette og slette data. Det indebærer en administrativ byrde for udbydere af nummeroplysningstjenester og risiko for, at data er forskellige i de forskellige nummeroplysningsdatabaser og €"registre. Derfor foreslås det, at den specifikke forpligtelse for udbydere af nummeroplysningsdatabaser og -registre til at foretage rettelser og sletning udgår af loven. Omfanget af forpligtelsen til at foretage rettelser af data vil kunne blive indskrænket og præciseret nærmere på bekendtgørelsesniveau.

D. Lovforslagets administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

1. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ikke administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

2. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet generelt.

Lovforslaget medfører dog mindre administrative lettelser for udbydere af nummeroplysningsdatabaser og €"registre, idet unødvendige omkostninger forbundet med gentagne opdateringer af slutbrugerens rettelser undgås.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. CKR vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

3. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

4. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

E. Forholdet til EU-retten

En række af de krav og forpligtelser, der findes i den danske forsyningspligtregulering, er baseret på EU-regler.

EU-reglerne om forsyningspligt fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester (forsyningspligtdirektivet).

Direktivet fastlægger slutbrugernes rettigheder og de tilsvarende forpligtelser for virksomheder, som udbyder offentligt tilgængelige elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester. Det gælder blandt andet nummeroplysningstjenester, offentlige betalingstelefoner, gratis adgang til alarmtjenesten 112 og faciliteter til handicappede brugere.

Det forlyder, at Kommissionen vil komme med et forslag til et nyt forsyningspligtdirektiv i løbet af 2007. Dette forslag vil herefter skulle behandles på sædvanlig vis og først derefter, vil det endeligt kunne vedtages, hvilket kan have lange udsigter. Selve forsyningspligtens omfang forventes ikke, i henhold til det oplyste, at blive revideret i et sådant kommende direktivforslag. Ændringer af selve forsyningspligten forventes først at være indeholdt i et endnu senere direktivforslag, som følger op på en kommende Grønbog om forsyningspligten.

De danske regler om databeskyttelse indenfor elektronisk kommunikation er baseret på EU-regulering.

Adgangen for abonnenter til at bestemme, om deres personoplysninger skal offentliggøres, er reguleret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor. Det fremgår af direktivets artikel 12, stk. 2, at medlemsstaterne skal sikre, at abonnenter har mulighed for at bestemme, om deres personoplysninger skal medtages i en offentlig fortegnelse, og i så fald hvilke, samt mulighed for at kontrollere, få rettet eller slettet sådanne oplysninger.

Af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger, fremgår af artikel 6, stk. 1, litra d, at medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om, at personoplysninger skal være korrekte og om nødvendigt ajourførte. Der skal tages ethvert rimeligt skridt til at slette eller berigtige oplysninger, der er urigtige eller ufuldstændige i forhold til det formål, hvortil de indsamles, eller i forbindelse med hvilke de behandles på et senere tidspunkt.

De foreslåede regler er således udformet inden for rammerne af EU-lovgivningen på området.

F. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring hos:

3, A+, ACN Europe, Advokatsamfundet, Alborg Universitet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arrownet, BaneDanmark, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Bolignetforeningen, Brancheforeningen Forbrugerelektronik, Broadcom ApS, Butlernetworks A/S, Canal Digital Danmark A/S, CBB Mobil A/S, CIAC Holding /dk4, Cirque Bredbånd A/S, Cisco Systems Danmark ApS, CO-Industri, Colt Telecom A/S, Comitel, Consorte Danmark A/S, Copenhagen Business School, Crossroads Copenhagen, CSC Danmark A/S, Cybercity A/S, Danmarks Lokal-TV-forening, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening, Danmarks Tekniske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bredbånd A/S, Dansk Energi, Dansk Handel og Service, Dansk Internetformidling, DIFA, Dansk IT, Dansk Management Råd (DMR), Dansk Metal, Dansk Reklamefilm A/S, Dansk Standard, Dansk Student-TV-forening, Dansk Unix-system Brugergruppe, Danske Dagblades Forening, Danske eWIRE A/S, Danske Regioner, Danske Telecom A/S, Datatilsynet, De Gule Sider, De Samvirkende Invalideorganisationer, Debitel Danmark A/S, Demokratisk Lokalstation, Den Kristne Producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Filminstitut, Dianordic, DIFO, Dansk InternetForum, Diginet Øresund, Digital Forbruger Danmark, DFD, Digital Rights, DK-Hostmaster A/S, DMI, DSB, Egmont International Holding A/S, ELFO, Ementor, Energistyrelsen, Eniro, Equant Denmark A/S, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Facilicom A/S, Faroese Telecom, FDA, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Folketingets Administration, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Arbejderbevægelsens Elektroniske Medier, FAEM, Foreningen af Danske InternetMedier (FDIM), Foreningen for Dansk Internethandel, Forsikring & Pension, Forsvarsministeriet, Frogne A/S, Fullrate A/S, Færdselsstyrelsen, Færøernes Landsstyre, Ministeriet for Handel og Industri, Global Connect A/S, Global Crossing, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, Handelshøjskolen i Århus, Handelskartellet, HK/Privat, HTS-A Arbejdsgiver- og Erhvervsorganisation, HTSI Erhvervsorganisation, HUR, IA Star, IBM Danmark, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Integrationsministeriet, IT-Branchen, ITEK, IT-politisk Forening, IT-Universitetet, Jay.net A/S, Justitsministeriet, KMD, Kommunernes Landsforening, KL, Konkurrencestyrelsen, Kort- og Matrikelstyrelsen, KRAK, Kulturministeriet, Københavns Kommune, Københavns Universitet, Mads Bryde Andersen, Landbrugsrådet, L'easy, Lebara Mobile Danmark, LIC, LO Danmark, M1, Medierne, Microsoft Danmark, Miljøministeriet, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, Mira Internet, MobilCash ApS, Motorola, Nordic Connect, Orza PLC, Phonofile, Plesner, Producentforeningen, PROSA, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Radio- og TV-Nævnet, Realkreditrådet, Redspot ApS, Ritzau, Roskilde Universitetscenter, Rovsing Management, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer, Sammenslutningen af Lokale Radio- og TV-stationer, Samrådet for Ophavsret, SAT-gruppen, Sekretariatet for Teleklagenævnet, Skov- og Naturstyrelsen, Socialministeriet, Sonofon, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Supertel, Syddansk Universitet, TDC A/S, Teknologirådet, Tele Greenland, Tele2 A/S, Teleankenævnet, Telekommunikationsindustrien i Danmark, Telia Danmark, Telia Stofa, Telmore, Telsome ApS, Teniq, TetraStar, Transport- og Energiministeriet, TV 3 og Viasat A/S, TV Danmark, TV2, Udenrigsministeriet, UNI-C, Universal Telecom, Universitetsradioen, Unotel A/S, Updata Danmark A/S, Ventelo Webpartner, Verizon Business Danmark, Værkstedssammenslutningen, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Århus Universitet.

Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse afløser den gældende bestemmelse i § 16. Bestemmelsen indeholder i stk. 1, den overordnede formålsbestemmelse for lovens kapitel 4 og afgrænser dernæst i stk. 2, hvilke konkrete teleydelser der er omfattet af forsyningspligten. For så vidt angår omfanget af forsyningspligten, er det hensigten som udgangspunkt at videreføre denne uændret.

§ 16, stk. 1, foreslås videreført uændret. § 16, stk. 2, nr. 1, 2, 4 og 6 er også uændret videreførelser af de gældende regler.

Der foreslås en ændring i formuleringen af bestemmelsen om faste kredsløb i § 16, stk. 2, nr. 3, med sigte på en teknologineutral regulering, som det i dag allerede er tilfældet med ISDN-tjenesten, jf. § 16, stk. 2, nr. 2. Dermed skabes mulighed for at opfylde forsyningspligten gennem levering af andre teleydelser, der svarer til faste kredsløb til og med 2 mbit/s, og som giver brugeren mulighed for at få adgang til de samme funktioner og faciliteter.

Ændringen tjener blandt andet til at sikre, at bestemmelsen er fleksibel nok til at dække såvel eksisterende som fremtidige teknologier, som udbyderne måtte ønske at opfylde forsyningspligten med.

Bestemmelsen er desuden præciseret således, at henvisningen til, at forsyningspligten for faste kredsløb ikke omfatter bredbåndskredsløb, udgår af bestemmelsens ordlyd. Det skyldes, at forsyningspligten bl.a. omfatter udbud af 2048 kbit/s faste kredsløb, hvilket i dag opfattes som bredbåndskredsløb.

Med hensyn til afgrænsningen af, hvilke faste kredsløb der er omfattet af forsyningspligten, viderefører bestemmelsen som udgangspunkt den gældende bestemmelse om faste kredsløb uændret. Bestemmelsen sigter således stadig på sikring af et minimumsudbud af følgende hovedtyper faste kredsløb: 2- og 4-tråds faste kredsløb til tale af almindelig kvalitet, 64 kbit/s, digital teknik, samt 2048 kbit/s, digital teknik. Som det er beskrevet nærmere i bemærkningerne nedenfor til den foreslåede § 16, stk. 5, er det dog hensigten, på sigt at foretage en udfasning af forpligtelsen inden for rammerne af EU-reguleringen.

Forslaget indebærer herudover, at kravet om, at forsyningspligten omfatter en bredt dækkende oplysningstjeneste for udenlandske numre, udgår af § 16, stk. 2, nr. 5.

Forslaget er aktualiseret af en stadigt vigende kundetilgang til tjenesten og et ønske om i videst muligt omfang at begrænse forsyningspligten til de minimumskrav, der følger af EU-reglerne på området.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningspligtdirektivet) sigter på at sikre udbud af mindst én udtømmende national nummeroplysningstjeneste og nummerfortegnelse. Den danske regulering vil herefter svare til EU€™s regler på området.

§ 16, stk. 3-4, er uændret. Dog er der i § 16, stk. 3, nr. 2, foretaget en konsekvensændring som følge af den foreslåede ændring af lovens § 19.

Den foreslåede § 16, stk. 5, er en ny bestemmelse. Med bestemmelsen bemyndiges ministeren for videnskab, teknologi og udvikling til at fastsætte nærmere regler om, at en eller flere af de i § 16, stk. 2, nævnte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf ikke skal udbydes som led i forsyningspligten, hvis disse eller ydelser med en tilsvarende funktionalitet allerede er tilgængelige.

At der skal være tale om en tilsvarende ydelse indebærer, at bestemmelsen kan anvendes, hvis der allerede udbydes en ydelse på markedet, der svarer til den pågældende forsyningspligtydelse, og som giver brugere mulighed for at få adgang til de samme grundlæggende funktioner og faciliteter til priser på et tilsvarende niveau som den pågældende forsyningspligtydelse.

At ydelsen skal være tilgængelig indebærer, at bestemmelsen kan anvendes, hvis den pågældende ydelse udbydes på markedet i et sådant omfang og på en sådan måde, at enhver er sikret samme adgang til ydelsen, som hvis ydelsen var en del af forsyningspligten.

Udgangspunktet er som hidtil, at slutbrugerne skal sikres de i § 16, stk. 2, nævnte ydelser, i overensstemmelse med de nærmere regler, der kan fastsættes i medfør af stk. 4. Disse bestemmelser fastlægger den ret slutbrugeren har. Men det vurderes ikke længere at være nødvendigt at kræve, at de udbydes som en del af forsyningspligten, hvis slutbrugerne allerede har adgang til en tilsvarende ydelse til en rimelig pris. Det foreslåede stk. 5, adskiller sig fra stk. 2 og 4, ved at regler efter stk. 5, alene begrænser selve forsyningspligtudbyderens pligt til at udbyde ydelser slutbrugeren allerede har adgang til.

En regel fastsat i medfør af det nye stk. 5, indebærer ikke, at selve udpegningen af forsyningspligtudbyder bortfalder. Den betyder blot, at der ikke stilles krav om udbud af ydelsen. Hvis markedet ændrer sig, og slutbrugerne risikerer at miste adgangen til den pågældende ydelse, vil ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kunne ophæve regler fastsat i medfør af stk. 5. Herefter vil ydelsen igen være en del af forsyningspligten. Hvis der allerede er udpeget en forsyningspligtudbyder, vil denne skulle genoptage udbuddet af ydelsen. Hvis der derimod ikke er udpeget en forsyningspligtudbyder af ydelsen, vil der skulle ske en udpegning i henhold til lovens regler herom.

Sigtet med den foreslåede § 16, stk. 5, er at sikre grundlag for en mere fleksibel anvendelse af forsyningspligtreguleringen, således at det bliver muligt løbende at kunne begrænse kravene til forsyningspligtens omfang, i takt med at teknologien og markedet udvikler sig.

Bestemmelsen i § 16, stk. 5, kan som udgangspunkt anvendes i relation til alle de i § 16, stk. 2, nr. 1-6, nævnte ydelser.

Bestemmelsen i § 16, stk. 5, nr. 1, giver således mulighed for, at der, hvis det vurderes at være relevant, kan fastsættes regler om, at de enkelte forsyningspligtydelser eller delelementer heraf, ikke skal tilbydes som led i forsyningspligten.

Den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 5, nr. 2, giver mulighed for, at der kan fastsættes regler om, at de enkelte forsyningspligtydelser ikke eller kun i et begrænset omfang skal tilbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.

Bestemmelsen i § 16, stk. 5, kan bl.a. tænkes anvendt i relation til en gradvis udfasning af de i § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte ydelser. ISDN og faste kredsløb har således været indeholdt i forsyningspligten siden 1997, men synes i stigende grad at blive afløst af bredbåndstjenester

En gradvis udfasning af ISDN og faste kredsløb kan evt. foretages ved, at forsyningspligtudbyderens forpligtelse til at udbyde de pågældende tjenester begrænses til eksisterende kunder samt til nye kunder uden adgang til bredbånd. Bestemmelsen åbner således mulighed for fastsættelse af regler om, at ISDN ikke skal tilbydes som et led i forsyningspligten til nye kunder, der allerede rent faktisk har adgang til bredbåndstjenester. Bestemmelsen åbner desuden mulighed for, at ISDN ikke skal tilbydes som et led i forsyningspligten i et geografisk afgrænset område, herunder eksempelvis et postnummer eller en landsdel, såfremt slutbrugerne i området allerede rent faktisk har adgang til bredbåndstjenester.

Med hensyn til faste kredsløb kan bestemmelsen ligeledes tænkes anvendt til at gennemføre en udfasning trinvist, således at nogle typer af faste kredsløb udfases på et tidligt tidspunkt, mens andre typer udfases på et senere tidspunkt.

Imidlertid forekommer ISDN-tjenesten på kortere sigt fortsat at være relevant dels af hensyn til det store antal eksisterende ISDN-kunder, dels fordi der i dag stadig eksisterer områder uden bredbåndsdækning i Danmark.

Den forslåede bestemmelse kan også tænkes anvendt i relation til bestemmelsen i § 16, stk. 2, nr. 4, om særlige forsyningspligtydelser til nærmere afgrænsede grupper af handicappede. Med bestemmelsen er det således muligt at fastsætte nærmere regler om en gradvis udfasning af teksttelefontjenesten i takt med, at tjenesten måtte blive afløst af en videotelefonitjeneste. Fastsættelse af sådanne regler forudsætter imidlertid, at brugerne af teksttelefontjenesten rent faktisk har mulighed for at overgå til videotelefonitjenesten.

Den teknologiske udvikling har gjort det muligt at kommunikere med tegnsprog via videotelefoni, hvilket en række døve brugere allerede benytter sig af i dag. En sådan kommunikation forudsætter imidlertid en internetforbindelse med en vis kapacitet. Såfremt der bliver elektronisk adgang til en tegnsprogstolketjeneste, vil det derfor være relevant, med hjemmel i § 16, stk. 4, nr. 1, at fastsætte nærmere regler om, at brugere, der i dag har adgang til at abonnere på teksttelefontjeneste, kan få adgang til en bredbåndsforbindelse med henblik på at sikre adgang til videotelefoni og dermed elektronisk kommunikation via tegnsprog.

Bestemmelsen kan videre også tænkes anvendt i relation til bestemmelsen i § 16, stk. 2, nr. 5. Kommissionen har således i sin meddelelse af 29. juni 2006 om revurderingen af EU€™s regelsæt for elektroniske kommunikationsnet og tjenester €" (KOM (2006) 334) lagt op til at ophæve EU-kravene om nummeroplysning og nummerfortegnelse. Det kan således være relevant at overveje, i hvilket omfang forsyningspligten i Danmark skal omfatte disse tjenester, når de nye direktiver træder i kraft. Eksempelvis kunne forsyningspligten med hjemmel i § 16, stk. 5, indrettes således, at forsyningspligtudbyderen ikke er forpligtet til at udbyde en nummeroplysningstjeneste og en nummerfortegnelse til slutbrugere, men alene en nummeroplysningsdatabase dækkende numre i den danske nummerplan, hvortil andre udbydere af elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester og alarmmyndighederne har adgang.

Den forslåede bestemmelse kan herudover også tænkes anvendt i relation til bestemmelsen i § 16, stk. 2, nr. 6, om nød- og sikkerhedskommunikation via offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland.

Da myndighedskompetencen vedrørende de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i 2002 overgik til Færøerne blev loven ændret efterfølgende. Såfremt der skulle opstå en situation, hvor driften og finansieringen af de radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester i Grønland kunne ske på anden vis end som led i forsyningspligten, vil der med hjemmel i den forslåede bestemmelse kunne fastsættes regler på bekendtgørelsesniveau om, at offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester ikke skal tilbydes i Grønland som en del af forsyningspligten. Herved undgås, at en omlægning kræver lovændring.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring i § 17, stk. 1, indebærer, at IT- og Telestyrelsen kan træffe afgørelse om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere af de i § 16, stk. 2, nævnte forsyningspligtydelser.

Med ændringen sikres, at virksomheder, der ikke falder under lovens definition af en udbyder af elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester, som noget nyt også kan udpeges som udbyder af en eller flere forsyningspligtydelser.

Ændringen muliggør eksempelvis, at en udbyder af nummeroplysningstjenester kan udpeges som udbyder af en eller flere af de i § 16, stk. 2, nævnte nummeroplysningstjenester.

Til nr. 3 og 4

Forslaget indebærer en opsplitning af det hidtidige stk. 3 i to nye stykker om udpegning og vilkår i to separate stykker.

Forslaget til nyt stk. 3, nr. 1, præciserer, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere. Reglerne vil kunne indeholde bestemmelser om udpegning af udbydere for de forskellige dele af forsyningspligten hver for sig. De nævnte regler vil i overensstemmelse med forsyningsdirektivets artikel 8 blive udformet på en sådan måde, at udpegningen vil ske på en effektiv, objektiv og ikke diskriminerende måde, der sikrer, at ingen udbydere på forhånd er udelukket fra at blive udpeget som forsyningspligtudbydere.

Forslaget til nyt stk. 3, nr. 2, viderefører regler fra det hidtidige stk. 3, nr. 1. Reglerne vil skulle sikre, at udpegningen sker på et effektivt, objektivt, gennemsigtigt og ikke-diskriminerende grundlag, jf. reglerne herom i direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og €"tjenester (forsyningspligtdirektivet). Det vil f.eks. kunne betyde, at udpegning sker på baggrund af en interessetilkendegivelsesrunde, hvis der kun er en interesseret udbyder. Dette forudsætter, at denne udbyder vurderes at være kvalificeret til at varetage forsyningspligten på det område, vedkommende har vist interesse for. Reglerne vil også kunne indeholde bestemmelser om, hvordan udpegningen finder sted, hvis en interessetilkendegivelsesrunde viser, at der er flere interesserede udbydere. Det vil f.eks. kunne indebære udpegning på baggrund af et offentligt udbud.

Forslaget er baseret på regler om udpegning. Der bliver således ikke tale om afholdelse af en egentlig auktion over en eller flere forsyningspligtydelser. Såfremt forhandlingerne med en udbyder brister efter IT- og Telestyrelsen har udpeget denne som forsyningspligtudbyder, vil det være nødvendigt for styrelsen at foretage ny udpegning ud fra en vurdering af, hvilken eller hvilke udbydere, der ud fra en samlet vurdering vil være i stand til at varetage forsyningspligten bedst muligt.

Det vil også kunne fastsættes, hvordan udpegningen finder sted, hvis der ikke er interesserede, kvalificerede udbydere ved en interessetilkendegivelsesrunde eller et offentligt udbud. I den situation vil det være nødvendigt at foretage en udpegning på baggrund af en vurdering af, hvilke udbydere eller hvilken udbyder, der ud fra en samlet vurdering vil være i stand til at sikre forsyningspligten på en effektiv måde. Markedsandele, der efter de hidtidige regler har været afgørende, vil kunne indgå som et element i denne vurdering.

Det følger allerede af lovens § 20, stk. 3, at hvis der efterfølgende skal ske underskudsfinansiering af forsyningspligten, forudsætter det offentligt udbud. Bestemmelsen i § 20, stk. 3, foreslås imidlertid ændret således, at dette alene gælder, når forholdet vedrørende underskudsfinansiering ikke har indgået som en del af udpegningen af den pågældende forsyningspligtudbyder, jf. bemærkningerne herom til § 20, stk. 3.

Den foreslåede § 17, stk. 3, nr. 3, viderefører regler fra det hidtidige § 17, stk. 3, nr. 1.

Forslaget til nyt stk. 4, er en indholdsmæssig videreførelse af det hidtidige stk. 3, nr. 2-3.

Til nr. 5

Med hjemmel i bemyndigelsesbestemmelsen i § 18, stk. 2, vil der blive mulighed for at gennemføre en forenkling af de regler, der på bekendtgørelsesniveau kan fastsættes om forsyningspligtudbyderes kontraktvilkår.

Sigtet er således, at der kun vil blive fastsat krav til forsyningspligtudbyderes kundekontrakter, i det omfang hensynet bag kravene ikke allerede tilgodeses via de regler om grundlæggende slutbrugerrettigheder, der fastsættes efter lovens § 10, eller via den almindelige forbrugerlovgivning, herunder aftaleloven.

Der er således som hidtil tale om en særlig forbrugerbeskyttelse på forsyningspligtområdet, der supplerer de generelle bestemmelser om slutbrugerrettigheder ved udbud af elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester.

Kravene til forsyningspligtudbyderes kontraktvilkår vil være særligt begrundet i hensynet bag forsyningspligten, herunder hensynet til at sikre alle brugere adgang til en række basale teleydelser på rimelige vilkår.

På den baggrund foreslås det præciseret, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling bl.a. kan fastsætte regler om krav til indholdet af forsyningspligtudbyderes kundekontrakter for så vidt angår kompensations- og tilbagebetalingsordninger og sikkerhedsstillelse. En rimelig udformning af kontraktvilkår vedrørende disse forhold er således vigtig for at tilgodese hensynet bag forsyningspligten.

Ændringen vil muliggøre en forenkling bl.a. i form af en ophævelse af nogle af de i forsyningspligtbekendtgørelsens § 16, stk. 2, nævnte krav, der allerede fremgår af lovens § 10. Dette gælder eksempelvis kravet i bekendtgørelsens § 16, stk. 2, nr. 4, om at kontrakten skal indeholde oplysning om betalingsvilkår for de omfattede teleydelser, herunder vilkår for opsigelse og afbrydelse i tilfælde af slutbrugerens misligholdelse. Dette krav fremgår allerede af lovens § 10, stk. 2, nr. 1.

Oplistningen af forhold vedrørende kundekontrakten, der kan reguleres efter § 18, stk. 2, er ikke udtømmende. Herved adskiller bestemmelsen sig ikke fra den hidtidige bestemmelse.

Ud over kravene til forsyningspligtudbyderes kundekontrakter vil der kunne fastsættes øvrige regler om slutbrugerrettigheder på forsyningspligtområdet. Efter § 18, stk. 1, som er uændret, kan der således f.eks. fastsættes regler om forbud mod bundtning af forsyningspligtydelser med andre ydelser.

Til nr. 6

De gældende regler i § 19 om maksimalpriser for forsyningspligtydelser foreslås ændret, så de afspejler den deregulering, der gradvist har fundet sted på forsyningspligtområdet siden 1. januar 2003. Ved maksimalpriser forstås den listepris, man som en slutbruger makismalt kan blive pålagt at betale for forsyningspligtydelser eller for delelementer heraf, uanset hvor i landet man bor.

Den gældende prisregulering på forsyningspligtområdet tager udgangspunkt i, at der skal fastsættes maksimalpriser for samtlige forsyningspligtydelser, medmindre disse skal stilles gratis til rådighed (radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester). Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling har dog løbende udnyttet hjemlen i den gældende stk. 4 til helt eller delvist at undtage forsyningspligtydelser fra prisregulering, da der for de pågældende forsyningspligtydelser var opnået en konkurrencesituation, der i sig selv førte til faldende priser, og som derved helt eller delvist overflødiggjorde en fortsat prisregulering.

I perioden 1. januar 2003 til 1. januar 2006 er prisreguleringen for samtlige forsyningspligtydelser blevet ophævet, således at der i dag ikke længere findes nogen prisregulering af forsyningspligtudbyderens slutbrugerpriser. Der er dog stadig krav om, at maritime nød- og sikkerhedsopkald skal være gratis.

Reglerne i lovens kapitel 4 a og 4 b, giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at pålægge udbydere med stærk markedsposition (SMP) en eller flere forpligtelser, herunder om fastsættelse af slutbrugerpriser, hvis styrelsen vurderer, at reglerne om frit operatørvalg eller eventuelle forpligtelser pålagt på relevante bagvedliggende engrosmarkeder ikke kan sikre reel konkurrence på udvalgte detailmarkeder, såsom markedet for fastnetabonnementer og indlandstrafik mv.

IT- og Telestyrelsen har dog ikke fundet anledning til at pålægge sådanne detailforpligtelser over for SMP-udbydere (bortset fra på markedet for minimumssættet af faste kredsløb). Samtlige danske slutbrugerpriser er derfor i dag kun underlagt almindelige konkurrenceretlige regler med de muligheder, disse indeholder for at gribe ind over for prissætninger, der udgør en overtrædelse af denne lov.

Med den foreslåede bestemmelse ændres udgangspunktet således, at IT- og Telestyrelsen ikke længere altid skal fastsætte maksimalpriser for forsyningspligtudbydere. Udgangspunktet vil med det foreslåede blive, at der ikke skal fastsættes maksimalpriser. Det foreslås i stedet, at bemyndige ministeren til at fastsætte regler om, at IT- og Telestyrelsen på ny kan fastsætte maksimalpriser for de forsyningspligtydelser, som er nævnt i lovens § 16, stk. 2, nr. 1-5, hvis der skulle opstå behov for dette.

En eventuel genindførelse af maksimalprisreguleringen kan finde sted, hvis den almindelige konkurrence- eller telelovgivningens regulering af SMP-udbydere ikke sikrer en prisfastsættelse, der understøtter formålet med forsyningspligten.

Eksempelvis kan maksimalprisreguleringen genindføres, hvis den generelle prisudvikling på et fastnetabonnement når et niveau, der hindrer, at alle forbrugere i Danmark på rimelige vilkår kan udnytte den grundlæggende ret til en basal teleydelse.

Sigtet med bestemmelsen er således ikke at bidrage til at opfylde overordnede telepolitiske målsætninger, der handler om at sikre danskerne billige teleydelser. Dette skal fortsat ske via konkurrence.

Den foreslåede § 19 er opbygget således, at stk. 1, udgør hjemmelen dels for ministeren til at bestemme, at IT- og Telestyrelsen skal fastsætte maksimalpriser, dels for IT- og Telestyrelsen til at fastsætte maksimalpriser på grundlag af forslag fra forsyningspligtudbyderen og efter regler udstedt i medfør af stk. 4. Bestemmelsen i § 19, stk. 4, udgør hjemmelen for ministeren til at fastsættelse regler på bekendtgørelsesniveau, der angiver rammerne for styrelsens afgørelser.

Det foreslåede § 19, stk. 1, svarer indholdsmæssigt til de gældende regler, men er nu udformet som en hjemmel til, at ministeren kan fastsætte nærmere regler om IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser.

§ 19, stk. 2, er en uændret videreførelse af de gældende regler.

Bestemmelsen i det foreslåede § 19, stk. 3, viderefører og udvider de gældende principper i § 19, stk. 3, om, at der ikke ved IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser efter reglerne udstedt i medfør af stk. 4, stilles krav om anvendelse af maksimalpriser, der betyder, at omkostningerne ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne, ikke samlet set dækkes. Hvor den gældende bestemmelse i § 19, stk. 3, således alene omfatter de i § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, nævnte forsyningspligtydelser (ISDN og faste kredsløb), medfører den foreslåede § 19, stk. 3, at alle de i § 16, stk. 2, nævnte forsyningspligtydelser er omfattet af bestemmelsen om, at der ikke ved fastsættelsen af maksimalpriser efter regler i § 19, stk. 4, kan stilles krav om anvendelse af maksimalpriser, der betyder, at omkostningerne ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne, ikke samlet set dækkes. Bestemmelsen i § 19, stk. 3, omfatter dog ikke nød- og sikkerhedsopkald i forbindelse med de i § 16, stk. 2, nr. 6, nævnte forsyningspligtydelser (offentlige radiobaserede maritime nød- og sikkerhedstjenester), idet disse forsyningspligtydelser skal tilbydes gratis, i det omfang det følger af internationale forpligtelser herom, jf. § 19, stk. 2. Ved vurderingen af omkostningsdækning vil der skulle tages hensyn til eventuel underskudsdækning på anden måde, jf. også reglerne i § 20. Udvidelsen af de gældende principper i § 19, stk. 3, sker for at hindre, at IT- og Telestyrelsens fastsættelse af maksimalpriser over for en eller flere forsyningspligtudbydere ikke samlet set sker under omkostningerne, således at forsyningspligtudbyderen ikke får dækket sine omkostninger ved tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne.

Bestemmelsen i det foreslåede § 19, stk. 4, viderefører delvis de gældende principper i § 19, stk. 5 og 6, og indeholder hjemmel for ministeren til at fastsætte nærmere regler for, hvordan maksimalpriserne skal beregnes og fastsættes, herunder rammerne for IT- og Telestyrelsens fastsættelse heraf og for forsyningspligtudbyderes udarbejdelse af forslag hertil. En mulig maksimalprisregulering vil f.eks. være en regulering, der alene består af et prisloft, der hindrer prisstigninger på en eller flere forsyningspligtydelser. En anden mulighed vil være, at maksimalpriserne samlet set skal være objektive, ikke-diskriminerende og omkostningsbaserede. I den forbindelse vil der dog kunne fastsættes regler om, at priserne kan fastsættes således, at et eventuelt underskud ved tilvejebringelse og levering af visse, nærmere bestemte forsyningspligtydelser, som den enkelte forsyningspligtudbyder varetager, kan indregnes i den samlede omkostningsdokumentation.

Den gældende bestemmelse i § 19, stk. 4, nr. 3, foreslås ændret således, at det kan fastsættes, at maksimalpriserne fremover ikke må udvise nominelle prisstigninger (fastfrysning af priserne) eller udvise prisstigninger, der overstiger udviklingen i nettoindekset.

I den gældende 19, stk. 5, henvises specifikt til, at forsyningspligtudbyderen ved prisfastsættelsen kan få dækket eventuelle underskud ved udbuddet af henholdsvis særlige tjenester til handicappede og maritime nød- og sikkerhedstjenester. Denne henvisning vil ikke nødvendigvis være relevant fremover €" eksempelvis hvis der i forbindelse med en kommende udpegning af forsyningspligtudbyder(e) sker en opsplitning af forsyningspligtydelserne på flere forsyningspligtudbydere.

I lighed med de gældende regler er de i stk. 4 oplistede muligheder for krav til en eventuel maksimalprisregulering ikke udtømmende.

De gældende § 19, stk. 7 og 8, foreslås ophævet som følge af, at reguleringen ændres, således at udgangspunktet ikke længere er en prisregulering. Der er derfor ikke længere behov for, at Konkurrencerådet afgiver en bindende udtalelse i forbindelse med en eventuel maksimalprisregulering af forsyningspligtydelser.

Konkurrencestyrelsen vil dog i forbindelse med udstedelse af nye regler om maksimalpriser på forsyningspligtområdet blive hørt, og Konkurrencestyrelsens eventuelle bemærkninger hertil vil blive tillagt stor vægt, således at det sikres, at reguleringen ikke udformes på en måde, som påvirker konkurrencen negativt.

For at sikre, at alle slutbrugere kan få adgang til forsyningspligtydelser til en rimelig pris, der er uafhængig af, hvor i landet man bor, foreslås det i et nyt § 19, stk. 5, at ministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler om, at der overalt i Danmark skal opkræves samme listepriser for en eller flere forsyningspligttjenester. Formålet med bestemmelsen er ikke at fastsætte de enkelte listepriser over for forsyningspligtudbyderen, men alene at have et reguleringsværktøj, der hindrer en geografisk skævvridning i priser. Den gældende regulering indeholder også i dag €" på bekendtgørelsesniveau €" et krav om, at listepriserne for visse forsyningspligtpriser skal være ens i hele landet. Formålet med bestemmelsen er således at præcisere, at der kan fastsættes sådanne krav.

Til nr. 7

Formålet med ændringen er at præcisere, at hvis spørgsmålet om underskudsfinansiering allerede har indgået som en del af udpegningen af en forsyningspligtudbyder €" f.eks. på baggrund af en interessetilkendegivelsesrunde eller et udbud - er der ikke behov for at gennemføre et (nyt) udbud, når der skal tages endeligt stilling til spørgsmålet om, hvorvidt betingelserne for at iværksætte underskudsfinansiering er til stede. I den situation vil IT- og Telestyrelsen således €" uden at gennemføre et (fornyet) udbud €" efterfølgende kunne afgøre, om betingelserne for at opnå underskudsfinansiering er til stede og i givet fald iværksætte denne.

Er udpegningen sket, uden at spørgsmålet om underskudsfinansiering har været rejst, vil en afgørelse om underskudsfinansiering €" i overensstemmelse med hovedreglen i § 20, stk. 3, €" skulle træffes på baggrund af et offentligt udbud.

Efter § 20 kan en forsyningspligtudbyder under visse betingelser få dækket samlede, dokumenterede underskud ved udbuddet af forsyningspligtydelser. Det bemærkes i den forbindelse, at hvis en udbyder udpeges som forsyningspligtudbyder på baggrund af en proces, hvor forsyningspligtydelserne er opdelt i nogle pakker, og udbyderen udpeges som forsyningspligtudbyder for flere af disse pakker, vil det være afgørende for, om der kan opnås underskudsdækning, at der kan dokumenteres et samlet underskud for alle de forsyningspligtydelser, der indgår i den eller de pakker, der udbydes af den pågældende forsyningspligtudbyder.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 9

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 4.

Til nr. 10-11

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 12-13

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 14

Udbydere af nummeroplysningsdatabaser og €"registre er i medfør af gældende § 34, stk. 6, 3. pkt., i dag altid forpligtet til at give slutbrugere direkte adgang til at kræve rettelser eller sletning af data i deres databaser og registre.

Med forslaget foreslås det, at denne specifikke forpligtelse for udbydere af nummeroplysningstjenester til at foretage rettelser og sletning ophæves.

Udbydere af nummeroplysningstjenester vil fortsat i medfør af § 34, stk. 3, være forpligtet til at sikre, at slutbrugerens data ikke oplyses eller videregives ved slutbrugerens ønske om hemmeligt nummer, udeladt adresse eller fuldstændig udeladelse af data.

Hensynet bag § 34, stk. 6, 3. pkt., vil kunne videreføres og præciseres på bekendtgørelsesniveau, jf. nedenfor, ved ændring af den i medfør af § 34, stk. 2, 2. pkt., udstedte bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser, som regulerer området nærmere.

Baggrunden for forslaget er, at den nuværende retstilstand medfører risiko for, at de data, som slutbrugeren har fået rettet hos en udbyder af en nummeroplysningstjeneste i overensstemmelse med de gældende regler, vil blive overskrevet med de "gamle" og ikke-korrigerede data fra teleselskabet. Denne situation opstår i de tilfælde, hvor slutbrugeren har fået rettet sine data hos udbyderen af en nummeroplysningstjeneste, men ikke hos sit teleselskab. Herved vil den løbende opdatering fra teleselskabet til udbyderen af nummeroplysningstjenesten overskrive de allerede korrigerede og korrekte data i nummeroplysningsdatabasen med de "gamle" data fra teleselskabet. Slutbrugeren vil dermed på ny fremstå med ukorrekte data hos begge udbydere. Hvis overskrivningen ikke finder sted, er der risiko for, at data er forskellige i de forskellige nummeroplysningsdatabaser og €"registre.

I bekendtgørelse om nummeroplysningsdatabaser, der udstedes i medfør af § 34, stk. 2, 2. pkt., vil det kunne fastsættes, at rettelser til nummeroplysningsdata sker hos teleselskabet i de situationer, hvor der er daglig opdatering mellem teleselskabet og udbyderen af en nummeroplysningstjeneste. Rettelserne vil herved blive gennemført ens i alle de forskellige nummeroplysningstjenester, når de opdateres, og slutbrugeren vil således stå opført med identisk data i de forskellige databaser.

En anden fordel ved den tilsigtede hovedregel er, at teleselskaberne, da de har det direkte abonnementsforhold til slutbrugeren, har lettere ved at verificere slutbrugerens identitet i forbindelse med et ønske om en rettelse end en udbyder af en nummeroplysningstjeneste vil have.

Det vil kunne fastsættes, at i de tilfælde, hvor der ikke sker daglig opdatering mellem teleselskabet og udbyderen af en nummeroplysningstjeneste, skal både teleselskabet og udbyderen af en nummeroplysningstjeneste fortsat være forpligtet til at foretage rettelserne.

Branchens omkostninger ved en unødvendig gentagen opdatering af slutbrugerens rettelser vil blive reduceret ved ændringen.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 16-18

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 4 og 6.

Til nr. 19-20

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets § 1, nr. 2.

Til § 2

Loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2007. Tidspunktet er fastsat under hensyntagen til, at den eksisterende udpegning af TDC som forsyningspligtudbyder udløber den 31. december 2007. Der skal således i perioden efter lovens ikrafttræden fastsættes nye regler på bekendtgørelsesniveau, ligesom hele udpegningsproceduren, herunder interessetilkendegivelsesrunde og evt. udbud, skal være afsluttet således, at udpegningen af en eller flere nye forsyningspligtudbydere kan træde i kraft den 1. januar 2008.

Til stk. 2.

Som nævnt ovenfor udløber den eksisterende udpegning af TDC som forsyningspligtudbyder den 31. december 2007, mens loven foreslås at træde i kraft den 1. april 2007. Der er i de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 16 og 18 bl.a. foreslået ændringer vedrørende forsyningspligtens formål og indhold. Det foreslås derfor, at de eksisterende bestemmelser i §§ 16 og 18 og regler og vilkår fastsat i medfør heraf, forbliver i kraft indtil det tidspunkt, hvor en endelig udpegning af en eller flere nye forsyningspligtudbydere får virkning. Herved sikres bl.a., at de hidtil gældende regler og vilkår finder anvendelse i situationer, hvor der ikke er udpeget en eller flere forsyningspligtudbydere inden den 1. januar 2008, eller hvor forhold vedrørende udpegningen er blevet indbragt for Teleklagenævnet, og nævnet ikke har truffet afgørelse i sagen inden denne dato, eller hvor Teleklagenævnet har truffet afgørelse om, at den eller de, som IT- og Telestyrelsen har udpeget, alligevel ikke skal være forsyningspligtudbydere.

Til stk. 3

Som nævnt ovenfor udløber den eksisterende udpegning af TDC som forsyningspligtudbyder den 31. december 2007. Det er imidlertid af afgørende betydning, at befolkningen har adgang til forsyningspligtydelserne, f.eks. teksttelefonen. Derfor er der indsat hjemmel til, at ministeren for videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte regler, der kan sikre, at den for tiden gældende udpegning af TDC som forsyningspligtudbyder midlertidigt kan løbe videre fra den 1. januar 2008 og frem til det tidspunkt, hvor en endelig udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere kan træde i kraft. Herved sikres, at den før 1. januar 2008 udpegede forsyningspligtudbyder forsætter som forsyningspligtudbyder, indtil udpegningen af en eller flere nye forsyningspligtudbydere rent faktisk har fundet sted.

Udgangspunktet er, at en ny udpegning efter de regler, der følger af lovforslaget, skal gennemføres, så den kan træde i kraft pr. 1. januar 2008. Den foreslåede bemyndigelse til ministeren er kun tænkt som en særlig sikkerhed, hvis der skulle opstå en ekstraordinær situation, som ellers ville stille slutbrugerne uden forsyningspligtydelser. Det kunne for eksempel være en situation, hvor en klage over udpegningen ikke var færdigbehandlet.