Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 24. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af lov om konkurrence- og
forbrugerforhold
på telemarkedet
(Præcisering af reglerne om
forsyningspligt og nummeroplysningsdata)
§ 1
I lov om konkurrence- og forbrugerforhold
på telemarkedet, jf. lovbekendtgørelse nr. 784 af 28.
juli 2005, som ændret ved § 1 i lov nr. 1427 af 21.
december 2005, § 1 i lov nr. 545 af 8. juni 2006,
§ 1 i lov nr. 1598 af 20. december 2006 og lov nr. 200 af
6. marts 2007, foretages følgende ændringer:
1.§ 16 affattes
således:
Ȥ 16.
Bestemmelserne i kapitlet har til formål at sikre alle
slutbrugere adgang til en række grundlæggende
elektroniske kommunikationstjenester på rimelige vilkår
og til rimelige priser.
Stk. 2. Forsyningspligten skal sikres
ved udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere efter
§ 17 og omfatter følgende ydelser, jf. dog
stk. 5:
1) Basale taletelefonitjenester.
2) ISDN-tjenester eller elektroniske
kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende
funktioner.
3) Faste kredsløb eller elektroniske
kommunikationstjenester med minimum samme grundlæggende
funktioner.
4) Særlige forsyningspligtydelser til
nærmere afgrænsede grupper af handicappede.
5) En udtømmende nummerfortegnelse og en
landsdækkende nummeroplysningstjeneste.
6) Nød- og sikkerhedskommunikation via
offentlige radiobaserede maritime nød- og
sikkerhedstjenester dækkende Danmark og Grønland.
Stk. 3. Den eller de udpegede
forsyningspligtudbydere skal levere eller udbyde de
forsyningspligtydelser, der er nævnt i stk. 2,
1) til enhver, der anmoder herom,
2) til priser, der ikke overstiger
maksimalpriser, der måtte være fastsat i medfør
af regler fastsat i medfør af § 19, herunder
eventuelt stille disse gratis til rådighed, og
3) i overensstemmelse med de regler og
vilkår, der er fastsat i medfør af stk. 4,
§ 17, stk. 2, og § 18.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler
om,
1) hvilke ydelser der er omfattet af stk. 2,
nr. 4,
2) omfanget af forsyningspligtydelser efter
stk. 2, herunder hvilke faciliteter og funktioner der er
omfattet heraf, og
3) omfanget af leveringspligten, jf.
stk. 3.
Stk. 5. Hvis en eller flere af de
forsyningspligtydelser eller tilsvarende
ydelser, der er nævnt i stk. 2, er tilgængelige,
kan ministeren for videnskab, teknologi og udvikling
fastsætte nærmere regler om, at en ydelse eller dele af
en ydelse
1) ikke skal udbydes som led i forsyningspligten
eller
2) ikke eller kun i begrænset omfang skal
udbydes til nye kunder som led i forsyningspligten.«
2.§ 17, stk. 1,
affattes således:
»IT- og Telestyrelsen træffer
afgørelse om udpegning af en eller flere
forsyningspligtudbydere af de ydelser, der er nævnt i
§ 16, stk. 2.«
3.§ 17, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere
regler om IT- og Telestyrelsens udpegning, jf. stk. 1.
Reglerne kan bl.a. omfatte
1) regler om udpegning af forsyningspligtudbyder
af de ydelser, der er nævnt i § 16,
stk. 2,
2) regler om, hvordan udpegningen finder sted,
herunder regler for udpegning ved offentligt udbud, og
3) regler om udpegningens varighed.«
4. I § 17 indsættes
som stk. 4:
»Stk. 4. Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling fastsætter nærmere
regler om IT- og Telestyrelsens fastsættelse af vilkår,
jf. stk. 2. Reglerne kan bl.a. omfatte krav til indholdet af
vilkårene, herunder kvalitetskrav til de ydelser, de udpegede
forsyningspligtudbydere skal levere, og krav vedrørende
kvalitetsmålinger og offentliggørelse
heraf.«
5.§ 18, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Regler fastsat i
medfør af stk. 1 kan indeholde bestemmelser om krav til
indholdet af den kontrakt, der skal gælde i forholdet mellem
en forsyningspligtudbyder og en slutbruger, herunder
1) krav om kompensations- og
tilbagebetalingsordninger, som finder anvendelse, hvis
kvalitetskrav som nævnt i § 10, stk. 2, nr. 4,
ikke overholdes, og
2) krav til eventuelle kontraktvilkår om
sikkerhedsstillelse.«
6.§ 19 affattes
således:
Ȥ 19. Ministeren
for videnskab, teknologi og udvikling kan bestemme, at IT- og
Telestyrelsen skal fastsætte maksimalpriser for en eller
flere af de forsyningspligtydelser, som er nævnt i
§ 16, stk. 2, nr. 1-5. IT- og Telestyrelsen
fastsætter maksimalpriser på grundlag af forslag fra
forsyningspligtudbyderen og efter regler udstedt i medfør af
stk. 4.
Stk. 2. Nød- og
sikkerhedsopkald i forbindelse med de forsyningspligtydelser, der
er nævnt i § 16, stk. 2, nr. 6, skal tilbydes
gratis, i det omfang det følger af internationale
forpligtelser herom.
Stk. 3. Der kan ikke stilles krav om
anvendelse af maksimalpriser, der betyder, at omkostningerne ved
tilvejebringelse af forsyningspligtydelserne ikke samlet set
dækkes.
Stk. 4. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling fastsætter nærmere regler for
kravene til og beregning af de maksimalpriser, der er behandlet i
stk. 1, herunder rammerne for IT- og Telestyrelsens
fastsættelse heraf, og for forsyningspligtudbyderes
udarbejdelse af forslag hertil. Reglerne kan bl.a. omfatte
følgende forhold:
1) At maksimalpriserne samlet skal være
objektive, ikkediskriminerende og omkostningsbaserede og herunder
dække underskud ved andre af forsyningspligtudbyderens
forsyningspligtydelser.
2) Særlige regler om fastsættelse af
maksimalpriser for forsyningspligtydelser som nævnt i
§ 16, stk. 2, nr. 4, der ikke er fuldt ud
omkostningsdækkende, med sigte på at fremme
handicappedes brug af telekommunikation.
3) At maksimalpriserne ikke må udvise
prisstigninger eller prisstigninger, der overstiger udviklingen i
nettoprisindekset.
4) Regler om de tidsmæssige rammer for
fastsættelse af maksimalpriser, indgivelse af forslag hertil
m.v.
5) Regler om, at forsyningspligtudbyderes
maksimalpriser for opkald til andre udbyderes mobil- eller fastnet,
der afviger fra priserne for opkald til slutbrugere i
forsyningspligtudbyderes eget fastnet eller mobilnet, skal
være særskilt omkostningsbaserede, objektive og
ikkediskriminerende.
Stk. 5. Ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere
regler om, at forsyningspligtudbyderen overalt i Danmark skal
opkræve samme listepriser for en eller flere
forsyningspligttjenester.«
7. I § 20, stk. 1,
indsættes efter »til at udbyde«: », jf. dog
stk. 3«.
8.§ 20, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3. IT- og Telestyrelsen
træffer afgørelse om, hvorvidt
forsyningspligtudbyderen har fremlagt tilstrækkelig
dokumentation til at berettige til dækning af underskud som
nævnt i stk. 1. Ved beregningen af underskuddet skal IT-
og Telestyrelsen fratrække værdien af
forsyningspligtudbyderens eventuelle immaterielle fordele ved at
varetage forsyningspligten. Underskud dækkes ikke, hvis IT-
og Telestyrelsen vurderer, at underskuddet skyldes, at
forsyningspligtudbyderens priser er unormalt lave i forhold til
ydelsen. Senest samtidig med, at IT- og Telestyrelsen træffer
afgørelse herom, skal IT- og Telestyrelsen
iværksætte offentligt udbud med henblik på
eventuel udpegning af en eller flere alternative
forsyningspligtudbydere efter de regler, der kan fastsættes
herom i medfør af § 17, stk. 3, medmindre
forholdet vedrørende underskudsfinansiering er indgået
som en del af udpegningen af den pågældende
forsyningspligtudbyder.«
9. § 20, stk. 4, 1. pkt.,
affattes således:
»Hvis underskuddet er fremkommet ved
udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i § 16, stk.
2, nr. 1, 4 og 5, udløser IT- og Telestyrelsens
afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for udbydere af
offentlige elektroniske kommunikationsnet eller -tjenester svarende
til de i § 16, stk. 2, nr. 1, nævnte
forsyningspligtydelser til at medfinansiere
forsyningspligtudbyderens underskud.«
10. I § 20 indsættes efter
stk. 6 som nyt stykke:
»Stk. 7. Hvis underskuddet er
fremkommet ved udbud af forsyningspligtydelser som nævnt i
§ 16, stk. 2, nr. 6, udløser IT- og Telestyrelsens
afgørelse efter stk. 3 en forpligtelse for staten til at
dække forsyningspligtudbyderens underskud.«
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.
11. I § 22, stk. 1, nr.
2, ændres »og § 18, stk. 1 og
2,« til: »§ 18, stk. 1 og 2, og
§ 19, stk. 5,«.
12. I § 22, stk. 1, nr.
3, ændres »§ 17, stk. 3,«
til: »§ 17, stk. 4,«.
13.§ 22, stk. 1, nr.
4, affattes således:
»4) maksimalpriser fastsat i medfør
af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og
4.«
14. I § 24, nr. 2,
ændres »i medfør af § 19,
stk. 1,« til: »i medfør af regler udstedt
med hjemmel i § 19, stk. 1 og 4,«.
15. I § 31, stk. 1,
indsættes efter »kommunikationsnet eller
-tjenester«: »eller
forsyningspligtydelser«.
16. I § 32, stk. 1,
indsættes efter »kommunikationsnet eller
-tjenester«: »og
forsyningspligtudbydere«.
17.§ 34, stk. 6, 3.
pkt., ophæves.
18. I § 38, stk. 2,
ændres »Udbydere af elektroniske kommunikationsnet
eller -tjenester, der af IT- og Telestyrelsen er tildelt
numre« til: »Udbydere af elektroniske
kommunikationsnet eller -tjenester og forsyningspligtudbydere, der
af IT- og Telestyrelsen er tildelt numre«.
19.§ 96, stk. 1, nr. 1,
litra d , affattes således:
»d) maksimalpriser fastsat i medfør
af regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og
4,«.
20. I § 101, stk. 1, nr. 1,
litra b, indsættes efter »§ 15,
stk. 2,«: »§ 19,
stk. 5,«.
21. I § 101, stk. 1, nr.
2, ændres »§ 17, stk. 2 og
3,« til: »§ 17, stk. 2 og 4,« og
»maksimalpriser efter § 19, stk. 1 og
3-6,« til: »maksimalpriser fastsat i medfør af
regler udstedt med hjemmel i § 19, stk. 1 og
4,«.
22. I § 101, stk. 3, 1.
pkt., indsættes efter
»kommunikationstjenester,«:
»forsyningspligtudbydere,«.
23. I § 112, stk. 1, nr.
3, indsættes efter »kommunikationsnet eller
-tjenester«: »eller forsyningspligtydelser«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i
kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. De hidtidige regler i
§§ 16 og 18 i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet og regler udstedt i
medfør heraf finder anvendelse, indtil der er foretaget
endelig ny udpegning af en eller flere forsyningspligtudbydere i
henhold til § 17 i lov om konkurrence- og
forbrugerforhold på telemarkedet, som ændret ved denne
lovs § 1, nr. 2-4, og regler udstedt i medfør
heraf.
Stk. 3. Ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling kan fastsætte nærmere regler om,
at den nuværende udpegning af forsyningspligtudbyder og
vilkår, som IT- og Telestyrelsen har fastsat i forbindelse
hermed, finder anvendelse i perioden fra den 1. januar 2008 og frem
til, at en endelig ny udpegning af en eller flere nye
forsyningspligtudbydere i henhold til § 17 i lov om
konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet, som
ændret ved denne lovs § 1, nr. 2-4, får
virkning. Ministerens bemyndigelse til at fastsætte regler
efter 1. pkt. kan maksimalt medføre, at den nuværende
udpegning af forsyningspligtudbyder og de nævnte vilkår
finder anvendelse frem til den 31. december 2008.