Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2006)
Undervisningsministeren
(Bertel Haarder):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
friskoler og private grundskoler m.v. (Fremrykket anmeldelsesfrist
og forenkling af tilskudsadministration)
(Lovforslag nr. L 14).
Lovforslaget fremsættes med henblik på
udmøntning af en del af den aftale om kommunernes
økonomi for 2007, som regeringen og KL har indgået den
12. juni 2006.
Efter lovforslaget skal anmeldelse af en fri
grundskole, der ønsker statstilskud, indgives til
Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for
skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til
Undervisningsministeriet.
Det foreslås, at et særligt tilskud
til tyske mindretalsskoler skal administreres af Deutscher
Schul-und Sprachverein für Nordschleswig, og at
undervisningsministeren bemyndiges til at kunne tillægge
denne forening yderligere opgaver vedrørende administration
af tilskud til tyske mindretalsskoler.
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for det offentlige.
Efter lovforslaget skal loven træde i kraft
den 1. juli 2007.
Idet jeg henviser til lovforslaget med
bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til
hurtig og velvillig behandling i det høje Ting.