L 14 Forslag til lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af tilskudsadministration).

Af: Undervisningsminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Uddannelsesudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Lovforslag som optrykt efter 2. behandling

Optrykt: 08-12-2006

Optrykt: 08-12-2006

Lovforslag efter 2. behandling

20061_l14_efter_2behandling (html)

Efter afstemningen i Folketinget ved 2. behandling den 8. december 2006

Forslag

til

Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v.

(Fremrykket anmeldelsesfrist og forenkling af tilskudsadministration)

 

§ 1

I lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 764 af 3. juli 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 8 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Anmeldelse af en ny skole, der ønsker statstilskud, indgives til Undervisningsministeriet senest den 15. august året forud for skoleårets start. Ved anmeldelsen indbetales et depositum til Undervisningsministeriet. Såfremt skolen alligevel ikke bliver oprettet, skal Undervisningsministeriet betale depositummet tilbage.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

2. I § 8, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »herunder om«: »frister for indsendelse af materiale til brug for Undervisningsministeriets sagsbehandling,«.

3. I § 10, stk. 2, 2. pkt., og § 10 a ændres »§ 11, stk. 4,« til: »§ 11, stk. 5,«.

4. I § 11 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Tilskud efter stk. 1, nr. 3, fordeles mellem skolerne af Deutscher Schul- und ­Sprachverein für Nordschleswig. Undervisningsministeren kan tillægge Deutscher Schul- und ­Sprachverein für Nordschleswig yderligere opgaver vedrørende administration af tilskud til tyske mindretalsskoler. Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for tilskudsadministrationen. Undervisningsministeren kan fastsætte regler herom. Ved behandlingen af opgaver, som Deutscher Schul- und Sprachverein für Nordschleswig gennemfører efter 1. og 2. pkt. og § 14, gælder bestemmelserne i forvaltningsloven og offentlighedsloven for foreningen og dennes medarbejdere.«

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

5. I § 19, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 11, stk. 6,« til: »§ 11, stk. 7,«.

6. I § 24, stk. 4, 1. pkt . , indsættes efter »§ 11, stk. 1, nr. 2«: »og 3«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2007, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 3-6, træder i kraft den 1. januar 2007.