L 138 Forslag til lov om ændring af teaterloven.

(Ændring af navn samt visse andre forhold vedrørende Hovedstadens Teater).

Af: Kulturminister Brian Mikkelsen (KF)
Udvalg: Kulturudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-01-2007

Fremsættelse: 31-01-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l138_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

 

 

Kulturministeren (Brian Mikkelsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til ændring af teaterloven (ændring af navn samt visse andre forhold vedrørende Hovedstadens Teater)

(Lovforslag nr. L 138).

Lovforslaget indeholder en række mindre ændringer vedrørende Hovedstadens Teater/Københavns Teater. Navnet "Hovedstadens Teater" ændres til "Københavns Teater". Herudover har lovforslaget til formål at etablere hjemmel til at kulturministeren i særlige tilfælde kan fravige reglerne om udpegning af teaterledelsen for de teatre, som modtager tilskud fra Københavns Teater. Hermed skabes der et lovgivningsmæssigt grundlag for, at der kan finde fusioner sted mellem teatre indenfor Københavns Teater og teatre udenfor ordningen. Lovændringen giver således Københavns Teater mulighed for at yde tilskud til drift og produktion til et teater, der samtidig modtager tilskud i henhold til andre bestemmelser i teaterloven og på andre betingelser end de, der generelt gælder for teatre, som modtager tilskud som en del af Københavns Teater.

Med lovændringen indføres der desuden en bestemmelse om, at Københavns Teaters bestyrelse skal drøfte udpegningen af teaterleder eller ledelse for de teatre, som er en del af Københavns Teater, med teatrenes bestyrelser. Endelig har lovforslaget til formål at fastslå, at Københavns Teaters afgørelser er endelige, og dermed ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Tingets velvillige behandling.