Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 8. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af forskellige
lovbestemmelser som følge af forældreansvarsloven
(Behandling af retssager om
forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse)
§ 1
I lov om registreret partnerskab, jf.
lovbekendtgørelse nr. 938 af 10. oktober 2005, foretages
følgende ændringer:
1. I § 4, stk.
2, ændres »§ 11, 2. pkt., og § 14, stk.
4, i lov om forældremyndighed og samvær« til:
»§ 13, stk. 2, og § 15, stk. 4, i
forældreansvarsloven«.
2. I § 5, stk.
1, ændres »og 5« til: », 5 og 5
a«.
§ 2
I lov nr. 793 af 27. november 1990 om
international fuldbyrdelse af
forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale
børnebortførelser), som ændret ved § 1 i
lov nr. 387 af 28. maj 2003 og § 13 i lov nr. 434 af 8. maj
2006, foretages følgende ændringer:
1. Overalt i loven
ændres »samværsret« til:
»samvær«.
2. I § 8
ændres
»samværsretsspørgsmålet« til:
»samværsspørgsmålet«.
3. I § 9
ændres »samværsretten« til:
»samværet«.
4. §
16 affattes således:
Ȥ 16.
Fogedretten skal i sager om fuldbyrdelse af en afgørelse
efter § 4 eller om tilbagegivelse af et barn efter § 10,
stk. 1, afholde en samtale med barnet efter reglerne i
retsplejelovens § 537, stk. 2.«
5. I § 18, stk.
1, ændres »48« til: »48 a«.
6. I § 19, stk. 1, ændres
»forældremyndighedssag« til: »sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl«.
7. I § 19, stk. 2, ændres
»forældremyndighedssag til: »sag om
forældremyndighed eller barnets bopæl«, og efter
»forældremyndighed« indsættes: »og
barnets bopæl«.
8. I § 20, stk. 2, ændres
»myndighedslovens § 10 a« til:
»forældreansvarslovens § 3, stk. 2,«.
§ 3
I lov nr. 554 af 24. juni 2005 om
ændring af retsplejeloven og forskellige andre love.
(Sagsomkostninger, retshjælp og fri proces) foretages
følgende ændring:
1. I § 12 indsættes efter
stk. 1 som nyt stykke:
»Stk. 2. I sager efter
retsplejelovens kapitel 42, hvor ansøgning om fri proces er
modtaget inden den 1. oktober 2009, opfylder en ansøger, der
er samlevende, uanset retsplejelovens § 325, stk. 4, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 9, tillige de
økonomiske betingelser for fri proces, hvis
ansøgerens eget indtægtsgrundlag ikke overstiger
indtægtsgrænsen for enlige i retsplejelovens §
325, stk. 3, jf. stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr.
9.«
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.
§ 4
I lov om rettens pleje, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1001 af 5. oktober 2006, som
ændret bl.a. ved § 3 i lov nr. 526 af 7. juni 2006,
§ 3 i lov nr. 539 af 8. juni 2006 og senest ved § 1 i lov
nr. 395 af 30. april 2007, foretages følgende
ændringer:
1. I § 327,
stk. 1, nr. 1 ,
ændres »efter § 13 i lov om
forældremyndighed og samvær« til: »om
ændring af en aftale eller dom efter
forældreansvarslovens § 14 eller § 17, stk.
2,«.
2. § 448,
nr. 2 og 3 ,
affattes således:
»2) sager om forældremyndighed eller
barnets bopæl,
3) spørgsmål om samvær og
anden kontakt i forbindelse med en sag om forældremyndighed
eller barnets bopæl,«.
3. I § 448 a,
stk. 1 ,
indsættes efter »forældremyndighed«:
»eller barnets bopæl«.
4. I § 448
e ændres »ægteskab eller
forældremyndighed« til: »ægteskab,
forældremyndighed eller barnets bopæl«.
5. I § 448
f indsættes efter »forældremyndighed«:
»eller barnets bopæl«.
6. I § 448
g indsættes efter »forældremyndighed«:
»eller barnets bopæl«.
7. § 450,
stk. 2 ,
ophæves.
Stk. 3 bliver herefter stk. 2.
8. § 450
a ophæves, og i stedet indsættes:
Ȥ 450 a.
Retten kan i sager om forældremyndighed eller barnets
bopæl eller for at kunne afgøre et
spørgsmål om samvær og anden kontakt, jf. §
448, nr. 2 og 3, udpege en børnesagkyndig til at deltage i
forberedende møder. Retten kan med henblik på at
opnå forlig anmode den børnesagkyndige om at afholde
en samtale med parterne eller barnet samt om at indhente
oplysninger, medmindre en part modsætter sig dette.
§ 450 b. Retten
kan i sager om forældremyndighed eller barnets bopæl
eller for at kunne afgøre et spørgsmål om
samvær eller anden kontakt, jf. § 448, nr. 2 og 3,
træffe bestemmelse om bevisførelse, herunder om at
tilvejebringe børnesagkyndige erklæringer. Om
nødvendigt kan retten pålægge en part at give
møde og afgive forklaring efter samme regler, som
gælder for vidner.
§ 450 c.
Samtaler med børn efter forældreansvarsloven afholdes,
uden at parterne er til stede, medmindre retten bestemmer andet.
Retten kan anmode en børnesagkyndig om at deltage i samtalen
eller om at afholde samtalen alene. Inden sagen afgøres,
skal parterne gøres bekendt med hovedindholdet af samtalen,
medmindre afgørende hensyn til barnet taler imod det.
§ 450 d. Retten
kan i særlige tilfælde udpege en person til at
bistå barnet under en sag om forældremyndighed eller
barnets bopæl. Den, der udpeges, har adgang til sagens akter
og mulighed for at være til stede under retsmøder og
under samtaler efter §§ 450 a og 450 c.«
9. § 451,
1. pkt. , affattes
således:
»Statskassen afholder udgifter ved
bevisførelse, børnesagkyndig deltagelse i
sagsforberedelsen, samtaler med børn samt ved udpegning af
en person til at bistå barnet, jf. §§ 450 a-450
d.«
10. I § 455,
stk. 1 , ændres
»Sag om ægteskab eller forældremyndighed«
til: »Sag om ægteskab, forældremyndighed eller
barnets bopæl«.
11. § 478,
stk. 1, nr. 3 ,
affattes således:
»3) aftaler om forældremyndighed, der
er anmeldt til eller godkendt af statsforvaltningen eller retten,
afgørelser om forældremyndighed, barnets bopæl
eller samvær, der er truffet af statsforvaltningen, aftaler
om barnets bopæl eller samvær, der er indgået
over for statsforvaltningen, samt aftaler om barnets bopæl
eller samvær, når det udtrykkeligt i aftalen er
bestemt, at den kan tjene som grundlag for fuldbyrdelse.«
12. I § 488,
stk. 2 , ændres
»eller den godkendte aftale« til: », den anmeldte
eller godkendte forældremyndighedsaftale eller aftalen om
barnets bopæl eller samvær«.
13. §
536 ophæves, og i stedet indsættes:
»Kapitel 48 a
Særregler om
tvangsfuldbyrdelse af forældremyndighed, barnets bopæl
og samvær
§ 536. Domme og
kendelser om forældremyndighed, barnets bopæl og
samvær samt retsforlig, afgørelser og aftaler, der kan
fuldbyrdes efter § 478, stk. 1, nr. 1-3, tvangsfuldbyrdes
efter reglerne i § 537. Det samme gælder anmodninger om
udlevering af et barn til forældremyndighedsindehaveren efter
§ 596, stk. 2.
Stk. 2. De domme, kendelser, retsforlig,
afgørelser, aftaler og anmodninger, der er nævnt i
stk. 1, kan fuldbyrdes ved anvendelse af tvangsbøder eller
umiddelbar magt. Fogedretten er ikke bundet af rekvirentens
anmodning ved valg af fuldbyrdelsesmåde. Samvær med
andre end barnets forældre kan kun fuldbyrdes ved anvendelse
af tvangsbøder.
Stk. 3. I tvivlstilfælde kan
fogedretten udsætte fuldbyrdelsen på indhentelse af en
børnesagkyndig erklæring.
Stk. 4. Fogedretten kan ændre omfang,
tid og sted for samværet samt vilkårene herfor under
fuldbyrdelsessagen.
Stk. 5. Fogedretten kan fastsætte
erstatningssamvær for et samvær, der ikke har kunnet
udøves under fuldbyrdelsessagen.
Stk. 6. Fuldbyrdelse kan ikke ske, hvis
barnets sjælelige eller legemlige sundhed derved
udsættes for alvorlig fare.
§ 537.
Fogedretten kan tilkalde en repræsentant fra kommunen til at
varetage barnets interesser under sagen. Fogedretten kan efter
omstændighederne give en kortere udsættelse af
tidspunktet for barnets udlevering eller samværets
udøvelse.
Stk. 2. Et barn, som har den
fornødne alder og modenhed, skal under en samtale have
mulighed for at give udtryk for sine egne synspunkter, medmindre
det er til skade for barnet. Afholdes en samtale med barnet, skal
der deltage en børnesagkyndig eller en repræsentant
fra kommunen. § 450 c, 1. og 3. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 3. Tvangsbøder fastsættes
som daglige eller ugentlige bøder, der løber, indtil
barnet udleveres. Ved fuldbyrdelsen af bestemmelser om
udøvelse af samvær kan der dog fastsættes en
enkelt bøde, der forfalder, når en bestemmelse om
udøvelse af samvær på et nærmere angivet
tidspunkt ikke efterkommes.
Stk. 4. Skal der anvendes umiddelbar magt,
skal der deltage en børnesagkyndig og en repræsentant
fra kommunen til at varetage barnets interesser, medmindre der
foreligger ganske særlige omstændigheder.«
14. I § 596,
stk. 2, 2. pkt. ,
ændres »§ 536« til: »§
537«.
§ 5
I lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1009 af 24. oktober 2005, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 379 af 25. april 2007,
foretages følgende ændring:
1. I § 83, stk.
1, indsættes
efter 1. pkt.:
»Kommunen kan også yde hjælp
til dækning af udgifter til en bopælsforælders
transport af barnet i forbindelse med samvær.«
§ 6
I lov om Det Centrale Personregister, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1134 af 20. november 2006, som
ændret ved § 4 i lov nr. 89 af 30. januar 2007,
foretages følgende ændring:
1. § 8,
stk. 3 , affattes
således:
» Stk. 3. Opholder barnet sig lige
længe ad gangen hos hver af forældrene, som på
trods af fælles forældremyndighed ikke er enige om
registreringen, skal barnet registreres med bopæl hos den af
forældrene, der er udpeget som bopælsforælder
efter § 17, stk. 1, eller § 25, stk. 1, i
forældreansvarsloven. Er der ikke udpeget en
bopælsforælder efter § 17, stk. 1, eller §
25, stk. 1, i forældreansvarsloven, forbliver barnet
registreret på den adresse, barnet havde, før
uenigheden opstod, hvis denne adresse er en af de angivne
adresser.«
§ 7
Loven træder i kraft den 1. oktober
2007.
§ 8
Stk. 1. Loven gælder ikke
for Færøerne og Grønland.
Stk. 2. Lovens §§ 1, 2 og 5 kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3. Lovens § 6 kan ved kongelig
anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.