Skriftlig fremsættelse (31. januar
2007)
Justitsministeren (Lene
Espersen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
konkursloven (Hurtigere behandling af konkursboer).
(Lovforslag nr. L 130).
Formålet med lovforslaget er at sikre en
hurtigere og mere effektiv behandling af konkursboer.
Bobehandlingen i forbindelse med konkursboer skal være
grundig og forsvarlig, men af hensyn til bl.a. den konkursramte,
kreditorerne og den generelle tillid til
insolvensbehandlingssystemet er det væsentligt, at
bobehandlingen ikke trækker længere ud, end det er
nødvendigt.
For at sikre en hurtigere og mere effektiv
bobehandling lægges der med lovforslaget navnlig op til, at
skifteretten får en ny tilsynsrolle i forhold til behandling
af konkursboer, så det sikres, at der føres et
skærpet og løbende tilsyn med behandlingen af det
enkelte konkursbo, herunder at behandlingen af boet fremmes mest
muligt, og at de enkelte sagsbehandlingsskridt foretages, så
snart det i et konkursbo er muligt og forsvarligt.
Skifterettens opgaver i forbindelse med
behandling af konkursboer blev ved lov nr. 382 af 22. maj 1996
(Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen m.v.)
indskrænket samtidig med, at fordringshavernes indsigt i
boets behandling blev styrket bl.a. ved en pligt for kurator til
løbende at underrette fordringshaverne om boets forhold.
Skifterettens opgaver er derfor i dag navnlig begrænset til
at være klageorgan i det omfang, fordringshaverne er
utilfredse med kurators behandling af boet, og til i øvrigt
at afgøre tvister, der henhører under domstolene.
Den begrænsning, der skete af
skifterettens rolle ved lovændringen i 1996, hvilede på
den forudsætning, at fordringshaverne ville deltage i
bobehandlingen i et videre omfang, end det har vist sig at
være tilfældet i praksis. Konkursrådet har
således undersøgt sagsbehandlingstiden i de sager,
hvor Sø- og Handelsretten har afsagt konkursdekret i 2000 og
2001 og vurderer, at bobehandlingen i dag ikke i alle
tilfælde foregår så hurtigt og effektivt, som det
€" under hensyntagen til den fornødne kvalitet i
behandlingen €" er muligt. Formålet med lovforslaget er
bl.a. på denne baggrund, at skifteretten får pligt til
at følge udviklingen i bobehandlingen og føre tilsyn
med, at boet fremmes behørigt. Skifteretten skal derimod
fortsat ikke føre et løbende tilsyn og en almen
kontrol ("løbende forvaltningsrevision") med kurators
bobehandling, som skifteretten skulle før ændringen af
konkursloven i 1996. Det er endvidere fortsat navnlig op til
fordringshaverne at reagere, hvis de er utilfredse med kurators
dispositioner i forbindelse med bobehandlingen.
Lovforslaget bygger på
Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006 om hurtigere
behandling af konkursboer, og lovforslaget svarer i det
væsentlige til Konkursrådets lovudkast.
Lovforslaget indeholder følgende
hovedpunkter:
Det er helt afgørende for en hurtig og
effektiv behandling af konkursboer, at det sikres, at skifteretten
fører et reelt og løbende tilsyn med bobehandlingen.
Det foreslås på denne baggrund, at skifteretten
får nye tilsynsbeføjelser, så skifteretten kan
pålægge kurator at foretage det nødvendige for
at fremme og afslutte bobehandlingen. Skifteretten kan efter de
foreslåede regler til enhver tid pålægge kurator
at iværksætte de i konkursloven forudsatte
sagsbehandlingsskridt og dermed at komme videre i bobehandlingen,
og skifteretten kan pålægge kurator at udarbejde
regnskab og endelig udlodning og dermed få bobehandlingen
afsluttet. Skifteretten kan efter forslaget i øvrigt til
enhver tid afkræve kurator oplysninger om, hvorpå boet
beror, og dermed få oplysninger om fremdriften i boets
behandling og tidspunktet for boets forventede afslutning.
Det foreslås videre, at skifteretten
skal være adressat for de redegørelser mv. for boets
forhold og behandling, som kurator efter konkursloven afgiver
undervejs i behandlingen af et konkursbo. Det foreslås
endvidere at skærpe de indholdsmæssige krav til disse
redegørelser mv. og til kurators vederlagsindstillinger,
så der fremover skal være oplysning om, hvilke opgaver
kurator har varetaget gennem forløbet af bobehandlingen, og
om den tid, der er anvendt til de enkelte opgaver, og om
hvornår opgaven er udført.
Formålet hermed er at tilvejebringe det
fornødne grundlag for, at skifteretten kan udøve et
effektivt tilsyn med bobehandlingens behørige fremme. Gennem
de foreslåede ændringer får skifteretten et mere
dækkende grundlag for løbende at vurdere, om
behandlingen af boet fremmes mest muligt, og om kurators
tidsforbrug forekommer rimeligt set i forhold til de opgaver, der
er varetaget.
Det foreslås præciseret, at den
gældende frist for kurators afsendelse af statusoversigt og
redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen er
en yderste frist. Materialet skal således efter forslaget
sendes, så snart kurator har tilvejebragt de fornødne
oplysninger og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er
afsagt. Det bør således sikres, at der ikke i praksis
forløber så lang tid som 4 måneder, hvis det
klart ikke er nødvendigt at anvende så lang tid
på at udarbejde materialet.
Det foreslås, at fristerne i
konkursloven for at anmelde krav mv. i konkursboet og for at
anlægge retssag om krav, som afvises af kurator,
nedsættes fra 3 måneder til 4 uger. Med nutidens
stærkt forøgede kommunikationsmuligheder €"
herunder navnlig udbredelsen af e-mail og internet €" må
en frist på 4 uger i begge tilfælde anses for
tilstrækkelig. For så vidt angår fristen for at
anmelde krav, indebærer de nye kommunikationsmuligheder dels
en lettere adgang til bekendtgørelser om konkurs i det
elektroniske Statstidende, dels en lettere adgang til hurtig
anmeldelse af krav i et konkursbo. Overskridelse af fristen
medfører ikke, at kravet fortabes, men at det prøves
på et senere møde.
Med hensyn til fristen for sagsanlæg
bemærkes, at den, der ikke kan anerkende kurators
indstilling, typisk allerede på mødet for kurators
prøvelse af fordringen vil have gjort sig dette klart,
herunder hvorfor indstillingen ikke kan anerkendes. Sådanne
sagsanlæg vil endvidere i almindelighed komme fra
større kreditorer, der har overblik over deres krav og
hurtigt vil kunne antage advokatbistand. Det foreslås
desuden, at en kreditor, der får sit krav afvist af kurator,
skal have meddelelse om fristen for sagsanlæg.
Det foreslås, at det kommer til at
fremgå udtrykkeligt af konkursloven, at kurator er forpligtet
til at fremme bobehandlingen mest muligt, og at fastsættelsen
af kurators vederlag skal ske ud fra en samlet vurdering af det
udførte arbejde og dermed af arbejdets kvalitet i bredere
forstand. Det kan således få betydning for vederlaget,
hvis kurator på et eller flere punkter ikke har varetaget
sine pligter på fuldt tilfredsstillende måde, f.eks.
ved (klart) ikke at have fremmet boet uden unødigt
ophold.
Det foreslås i øvrigt, at
såvel skyldneren som en kreditor skal kunne forlange, at
skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser eller
fastsætter tidspunktet for afholdelse af afsluttende
skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt på grund
af kravet i artikel 6 i Den Europæiske
Menneskerettighedskonvention om behandling af sager inden for en
rimelig frist. Formålet hermed er, at den konkursramte eller
kreditorerne skal kunne forlange, at skifteretten benytter sine
tilsynsbeføjelser eller fastsætter tidspunktet for den
afsluttende skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt for
behandling af sagen inden for en rimelig frist. En lignende
bestemmelse findes allerede i dag i retsplejeloven.
Det foreslås endvidere, at skifteretten,
hvis forholdene taler for det, og der i øvrigt er et sagligt
behov i relation til en forestående acontoudlodning, skal
kunne fastsætte en frist for anmeldelser af fordringer mv.
Retsvirkningen af overskridelse af fristen er alene, at det for
sent anmeldte krav mv. ikke får nogen betydning for en
acontoudlodning, der er foretaget efter fristens udløb, og
kreditor må i disse tilfælde afvente en eventuel senere
udlodning af dividende.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed
anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige
behandling.