L 130 Forslag til lov om ændring af konkursloven.

(Hurtigere behandling af konkursboer).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 31-01-2007

Fremsættelse: 31-01-2007

Fremsættelsestale af lovforslag

20061_l130_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (31. januar 2007)

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af konkursloven (Hurtigere behandling af konkursboer).

(Lovforslag nr. L 130).

Formålet med lovforslaget er at sikre en hurtigere og mere effektiv behandling af konkursboer. Bobehandlingen i forbindelse med konkursboer skal være grundig og forsvarlig, men af hensyn til bl.a. den konkursramte, kreditorerne og den generelle tillid til insolvensbehandlingssystemet er det væsentligt, at bobehandlingen ikke trækker længere ud, end det er nødvendigt.

For at sikre en hurtigere og mere effektiv bobehandling lægges der med lovforslaget navnlig op til, at skifteretten får en ny tilsynsrolle i forhold til behandling af konkursboer, så det sikres, at der føres et skærpet og løbende tilsyn med behandlingen af det enkelte konkursbo, herunder at behandlingen af boet fremmes mest muligt, og at de enkelte sagsbehandlingsskridt foretages, så snart det i et konkursbo er muligt og forsvarligt.

Skifterettens opgaver i forbindelse med behandling af konkursboer blev ved lov nr. 382 af 22. maj 1996 (Rationalisering og modernisering af konkursbehandlingen m.v.) indskrænket samtidig med, at fordringshavernes indsigt i boets behandling blev styrket bl.a. ved en pligt for kurator til løbende at underrette fordringshaverne om boets forhold. Skifterettens opgaver er derfor i dag navnlig begrænset til at være klageorgan i det omfang, fordringshaverne er utilfredse med kurators behandling af boet, og til i øvrigt at afgøre tvister, der henhører under domstolene.

Den begrænsning, der skete af skifterettens rolle ved lovændringen i 1996, hvilede på den forudsætning, at fordringshaverne ville deltage i bobehandlingen i et videre omfang, end det har vist sig at være tilfældet i praksis. Konkursrådet har således undersøgt sagsbehandlingstiden i de sager, hvor Sø- og Handelsretten har afsagt konkursdekret i 2000 og 2001 og vurderer, at bobehandlingen i dag ikke i alle tilfælde foregår så hurtigt og effektivt, som det €" under hensyntagen til den fornødne kvalitet i behandlingen €" er muligt. Formålet med lovforslaget er bl.a. på denne baggrund, at skifteretten får pligt til at følge udviklingen i bobehandlingen og føre tilsyn med, at boet fremmes behørigt. Skifteretten skal derimod fortsat ikke føre et løbende tilsyn og en almen kontrol ("løbende forvaltningsrevision") med kurators bobehandling, som skifteretten skulle før ændringen af konkursloven i 1996. Det er endvidere fortsat navnlig op til fordringshaverne at reagere, hvis de er utilfredse med kurators dispositioner i forbindelse med bobehandlingen.

Lovforslaget bygger på Konkursrådets betænkning nr. 1484/2006 om hurtigere behandling af konkursboer, og lovforslaget svarer i det væsentlige til Konkursrådets lovudkast.

Lovforslaget indeholder følgende hovedpunkter:

Det er helt afgørende for en hurtig og effektiv behandling af konkursboer, at det sikres, at skifteretten fører et reelt og løbende tilsyn med bobehandlingen. Det foreslås på denne baggrund, at skifteretten får nye tilsynsbeføjelser, så skifteretten kan pålægge kurator at foretage det nødvendige for at fremme og afslutte bobehandlingen. Skifteretten kan efter de foreslåede regler til enhver tid pålægge kurator at iværksætte de i konkursloven forudsatte sagsbehandlingsskridt og dermed at komme videre i bobehandlingen, og skifteretten kan pålægge kurator at udarbejde regnskab og endelig udlodning og dermed få bobehandlingen afsluttet. Skifteretten kan efter forslaget i øvrigt til enhver tid afkræve kurator oplysninger om, hvorpå boet beror, og dermed få oplysninger om fremdriften i boets behandling og tidspunktet for boets forventede afslutning.

Det foreslås videre, at skifteretten skal være adressat for de redegørelser mv. for boets forhold og behandling, som kurator efter konkursloven afgiver undervejs i behandlingen af et konkursbo. Det foreslås endvidere at skærpe de indholdsmæssige krav til disse redegørelser mv. og til kurators vederlagsindstillinger, så der fremover skal være oplysning om, hvilke opgaver kurator har varetaget gennem forløbet af bobehandlingen, og om den tid, der er anvendt til de enkelte opgaver, og om hvornår opgaven er udført.

Formålet hermed er at tilvejebringe det fornødne grundlag for, at skifteretten kan udøve et effektivt tilsyn med bobehandlingens behørige fremme. Gennem de foreslåede ændringer får skifteretten et mere dækkende grundlag for løbende at vurdere, om behandlingen af boet fremmes mest muligt, og om kurators tidsforbrug forekommer rimeligt set i forhold til de opgaver, der er varetaget.

Det foreslås præciseret, at den gældende frist for kurators afsendelse af statusoversigt og redegørelse for de vigtigste årsager til konkursen er en yderste frist. Materialet skal således efter forslaget sendes, så snart kurator har tilvejebragt de fornødne oplysninger og senest 4 måneder efter, at konkursdekretet er afsagt. Det bør således sikres, at der ikke i praksis forløber så lang tid som 4 måneder, hvis det klart ikke er nødvendigt at anvende så lang tid på at udarbejde materialet.

Det foreslås, at fristerne i konkursloven for at anmelde krav mv. i konkursboet og for at anlægge retssag om krav, som afvises af kurator, nedsættes fra 3 måneder til 4 uger. Med nutidens stærkt forøgede kommunikationsmuligheder €" herunder navnlig udbredelsen af e-mail og internet €" må en frist på 4 uger i begge tilfælde anses for tilstrækkelig. For så vidt angår fristen for at anmelde krav, indebærer de nye kommunikationsmuligheder dels en lettere adgang til bekendtgørelser om konkurs i det elektroniske Statstidende, dels en lettere adgang til hurtig anmeldelse af krav i et konkursbo. Overskridelse af fristen medfører ikke, at kravet fortabes, men at det prøves på et senere møde.

Med hensyn til fristen for sagsanlæg bemærkes, at den, der ikke kan anerkende kurators indstilling, typisk allerede på mødet for kurators prøvelse af fordringen vil have gjort sig dette klart, herunder hvorfor indstillingen ikke kan anerkendes. Sådanne sagsanlæg vil endvidere i almindelighed komme fra større kreditorer, der har overblik over deres krav og hurtigt vil kunne antage advokatbistand. Det foreslås desuden, at en kreditor, der får sit krav afvist af kurator, skal have meddelelse om fristen for sagsanlæg.

Det foreslås, at det kommer til at fremgå udtrykkeligt af konkursloven, at kurator er forpligtet til at fremme bobehandlingen mest muligt, og at fastsættelsen af kurators vederlag skal ske ud fra en samlet vurdering af det udførte arbejde og dermed af arbejdets kvalitet i bredere forstand. Det kan således få betydning for vederlaget, hvis kurator på et eller flere punkter ikke har varetaget sine pligter på fuldt tilfredsstillende måde, f.eks. ved (klart) ikke at have fremmet boet uden unødigt ophold.

Det foreslås i øvrigt, at såvel skyldneren som en kreditor skal kunne forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser eller fastsætter tidspunktet for afholdelse af afsluttende skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt på grund af kravet i artikel 6 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention om behandling af sager inden for en rimelig frist. Formålet hermed er, at den konkursramte eller kreditorerne skal kunne forlange, at skifteretten benytter sine tilsynsbeføjelser eller fastsætter tidspunktet for den afsluttende skiftesamling i boet, hvis det er nødvendigt for behandling af sagen inden for en rimelig frist. En lignende bestemmelse findes allerede i dag i retsplejeloven.

Det foreslås endvidere, at skifteretten, hvis forholdene taler for det, og der i øvrigt er et sagligt behov i relation til en forestående acontoudlodning, skal kunne fastsætte en frist for anmeldelser af fordringer mv. Retsvirkningen af overskridelse af fristen er alene, at det for sent anmeldte krav mv. ikke får nogen betydning for en acontoudlodning, der er foretaget efter fristens udløb, og kreditor må i disse tilfælde afvente en eventuel senere udlodning af dividende.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.