Skriftlig fremsættelse (4. oktober
2006)
Undervisningsministeren
(Bertel Haarder) :
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
støtte til folkeoplysende voksenundervisning, frivilligt
folkeoplysende foreningsarbejde og daghøjskoler samt om
Folkeuniversitetet (folkeoplysningsloven) (Fleksible
tilrettelæggelsesformer)
(Lovforslag nr. L 13).
Den folkeoplysende virksomhed er i udvikling i
disse år, og det globaliserede vidensamfund har bud efter en
omstillingsparat og fleksibel folkeoplysning. Aftenskolen skal
fortsat være en del af de lokale fællesskaber, give
deltagerne kvalitetsoplevelser og skabe sammenhæng i
lokalsamfundet. Der er brug for den lokale aftenskole både i
forhold til globaliseringens indvirkning på det danske
samfund og i forhold til det lokale demokrati og de udfordringer,
som de nye og større kommuner konkret stiller, men for at
kunne imødekomme de mange udfordringer er det
nødvendigt at gøre folkeoplysningsloven mere
fleksibel.
Folkeoplysningsloven er indrettet til en tid med
lange kurser og foredragsrækker. Deltagerne får
imidlertid nye forbrugsmønstre og efterspørger ikke
længere lange, men korte kurser, oplevelser, foredrag,
fordybelse og personlig udvikling. Nye kurser får kortere
levetid, og aftenskolelederne skal hele tiden produktudvikle for at
fastholde deltagerne. Udviklingen i befolkningens ønsker
stiller krav til andre og mere fleksible
tilrettelæggelsesformer.
En arbejdsgruppe med forhenværende
folketingsmedlem Else Theill Sørensen som formand og med
deltagelse af Oplysningsforbundenes Fællesråd, Dansk
Folkeoplysnings Samråd og Kommunernes Landsforening fik
derfor til opgave at belyse mulighederne for mere fleksible
tilrettelæggelsesformer i folkeoplysningslovens
folkeoplysende voksenundervisning.
Lovforslaget bygger på arbejdsgruppens
anbefalinger.
Med lovforslaget foreslås, at den enkelte
aftenskole, der i dag skal afsætte 10 pct. af sit kommunale
tilskudstilsagn til debatskabende aktiviteter, af den resterende
del af tilskudstilsagnet kan afsætte op til 40 pct. til
aktiviteter tilrettelagt som fleksible
tilrettelæggelsesformer, der kan afregnes på andre
udgiftstyper end lærer- og lederløn.
Formålet med fleksible
tilrettelæggelsesformer er at styrke udviklingen af et aktivt
medborgerskab inden for væsentlige samfundsrelaterede
områder og temaer som eksempelvis integration af etniske
minoriteter, livsstilssygdomme, folkesundhed, forbrugeroplysning og
borgerinddragelse. Fleksible tilrettelæggelsesformer kan
blandt andet være åbne studiecirkler, åbne
studieværksteder, workshops, fjernundervisning.
Den enkelte aftenskole beslutter selv, om den vil
anvende midler af tilskudstilsagnet og i givet fald, om den vil
anvende hele rammen eller en mindre del. Den aftenskole, der
fravælger muligheden for aktiviteter tilrettelagt som
fleksible tilrettelæggelsesformer, kan derfor fortsætte
sin aftenskolevirksomhed som hidtil.
De overordnede retningslinjer vil blive fastsat af
undervisningsministeren i en bekendtgørelse, men
kommunalbestyrelsen får inden for de i loven og
bekendtgørelsen fastsatte rammer mulighed for at
fastsætte generelle lokale retningslinjer.
Forslaget indeholder tillige en bestemmelse,
hvorefter kommunalbestyrelsen kan beslutte, at mindre uforbrugte
tilskud af puljen til debatskabende aktiviteter overføres
til næste års tilsvarende pulje. Forslaget vil
især give små aftenskoler langt bedre muligheder for at
anvende puljen efter intentionerne.
Ændringerne foreslås at træde i
kraft den 1. januar 2007.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget
med tilhørende bemærkninger, tillader jeg mig at
anbefale lovforslaget til hurtig og velvillig behandling i det
høje Ting.