L 112 (som fremsat): Forslag til lov om ændring
af universitetsloven og lov om forskningsrådgivning m.v.
(Konsekvensændringer som følge af oprettelse af
Akkrediteringsinstitutionen).
Fremsat den 15. december 2006 af
videnskabsministeren (Helge Sander)
Forslag
til
Lov om ændring af universitetsloven og
lov om forskningsrådgivning m.v.
(Konsekvensændringer som følge
af oprettelse af Akkrediteringsinstitutionen)
§ 1
I lov om universiteter
(universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21.
marts 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 544 af 8.
juni 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 3, stk. 1, 2.
pkt., ændres »ministeren for videnskab,
teknologi og udvikling« til:
»Akkrediteringsrådet, jf. lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven)«.
2. § 3, stk. 2,
affattes således:
»Hvis en eksisterende uddannelse på et
universitet ikke godkendes, eller godkendelsen bortfalder, jf.
§ 10 i akkrediteringsloven, kan det
pågældende universitet ikke optage studerende på
uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan
allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1.
pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb.
Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre
universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret
for uddannelsesforløbet på det pågældende
universitet.«
3. § 3, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8.
4. I § 3, stk. 4, der
bliver stk. 3, og i stk. 7-8, der bliver stk. 6-7,
ændres »stk. 5 og 6« til: »stk. 4
og 5«.
5. § 3, stk. 6,
affattes således:
»Universitetet kan i særlige
tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikke
kan gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved
et eller flere udenlandske universiteter efter aftale mellem de
pågældende universiteter om gensidig udveksling, jf.
dog stk. 1.«
6. I § 3, stk. 9, der
bliver stk. 8, ændres »efter stk. 5 og
6« til: »efter stk. 4 og 5« og
»stk. 8« ændres til:
»stk. 7«.
7. I § 8, stk. 1,
udgår »og kvalitetsudvikling«.
§ 2
I lov om forskningsrådgivning m.v.,
jf. lov nr. 405 af 28. maj 2003, som ændret ved lov nr. 418
af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1. I § 8, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.: »Rådet bistår efter
anmodning Akkrediteringsinstitutionen med forskningsfaglig
rådgivning.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. april
2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og
formål
De foreslåede ændringer er en
følge af det samtidig fremsatte forslag til lov om
Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser (akkrediteringsloven).
Forslaget til ændring af
universitetsloven ligger i forlængelse af regeringens
globaliseringsstrategi, som blev præsenteret i april 2006.
Regeringens mål er at skabe danske universiteter i
verdensklasse, og et af de initiativer, som skal sikre målet,
er, at alle universitetsuddannelser skal leve op til internationale
standarder. Med forslag til lov om Akkrediteringsinstitutionen for
videregående uddannelser (akkrediteringsloven) foreslås
det, at der etableres et akkrediteringssystem til kvalitetssikring
af danske videregående uddannelser. Det foreslås, at
der oprettes et Akkrediteringsråd, som på baggrund af
akkrediteringsrapporter m.v. løbende skal akkreditere
eksisterende og nye uddannelser. Rådet skal endvidere
godkende universitetsuddannelser.
Med universitetsloven fra 2003, jf.
Folketingstidende FF 2002/03, side 4017, fik universiteterne bedre
forudsætninger og muligheder for at foretage
tværgående og strategiske prioriteringer af deres
samlede uddannelses-, forsknings- og formidlingsindsats med blandt
andet øgede frihedsgrader og en styrket ledelse.
Ændringsloven fra 2005, jf. Folketingstidende FF 2004/05,
side 208, gav universiteterne bedre muligheder for at markere sig i
den internationale konkurrence om forskningsbaseret uddannelse. Med
dette lovforslag tages et yderligere skridt mod at sikre de bedste
rammer for universiteterne i den internationale konkurrence. I
stedet for det nuværende system, hvor ministeren for
videnskab, teknologi og udvikling godkender uddannelserne,
foreslås indført et internationalt genkendeligt
akkrediteringssystem i Danmark. Dermed sikres det, at danske
videregående uddannelser kan leve op til internationale
standarder for kvalitetssikring, og dermed styrkes universiteternes
mulighed for at synliggøre og dokumentere kvalitet af danske
uddannelser.
Formålet med ændringen af lov om
forskningsrådgivning m.v. er at sikre, at
Akkrediteringsinstitutionen kan indhente forskningsfaglig
vejledning hos Det Frie Forskningsråd på samme
måde, som ministeren i dag kan indhente vejledning i
forbindelse med godkendelse af uddannelser.
2. Gældende ret
Efter den gældende universitetslov skal
ministeren godkende universitetets udbud af uddannelser efter
loven. I ministerens godkendelse indgår en
taxameterindplacering af uddannelsen samt en legalitetskontrol af,
at uddannelsen opfylder de regler, der er fastsat for uddannelse,
jf. lovens § 8 og de tilhørende
bemærkninger. I ministerens godkendelse indgår i
samarbejde med undervisningsministeren og kulturministeren
endvidere en vurdering af samfundets behov for den
pågældende uddannelse og dens sammenhæng med det
øvrige uddannelsessystem.
Efter den gældende lov om
forskningsrådgivning m.v. bistår Det Frie
Forskningsråd ministeren med forskningsfaglig
rådgivning, fx i forbindelse med godkendelse af
universitetsuddannelser.
3. Lovforslagets indhold
Med lovforslaget foreslås det
nuværende system med ministerens godkendelse af uddannelser
ændret, sådan at det fremover er
Akkrediteringsrådet, der skal godkende uddannelserne. En
forudsætning for godkendelse er, at uddannelsen forinden er
akkrediteret. Det vil sige, at uddannelsen skal leve op til
centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Godkendelsen
gives for en periode svarende til akkrediteringsperioden. R
ådet har i forbindelse med afgørelsen om godkendelse
et ansvar for legalitetskontrollen, og rådet skal dermed
sikre, at uddannelsen lever op til blandt andet
uddannelsesreglerne. Kompetencen til at taxameterindplacere
uddannelsen og fastsætte adgangskrav er fortsat hos
ministeren, og det er også fortsat ministeren, som i
undtagelsestilfælde kan fastsætte en anden
studielængde end den, der følger af universitetslovens
§ 4, stk. 1. Endelig bevarer ministeren også
kompetencen til at fastsætte maksimumrammer for tilgangen til
uddannelserne.
Med lovforslaget foreslås desuden en
teknisk ændring af lov om forskningsrådgivning m.v.,
sådan at Akkrediteringsrådet kan anmode Det Frie
Forskningsråd om forskningsfaglig vejledning på samme
måde, som ministeren i dag kan indhente vejledning i
forbindelse med godkendelse af uddannelser.
4. Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
5. Administrative konsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for stat, kommuner og regioner.
6. Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet.
7. Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
8. Administrative konsekvenser
for borgere
Lovforslaget har ikke administrative
konsekvenser for borgere.
9. Miljømæssige
konsekvenser
Lovforslaget har ikke
miljømæssige konsekvenser.
10. Lovforslagets forhold til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
11. Høring
Lovforslaget har været sendt i
høring hos en bred kreds af interessenter, herunder
uddannelsesinstitutioner under ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling, undervisningsministeren og kulturministeren,
øvrige ministerier og relevante organisationer. Der henvises
til vedlagte høringsliste, jf. bilag 1.
12. Sammenfattende skema
| Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter |
Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen |
Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Ingen | Ingen |
Administrative konsekvenser for borgere | Ingen | Ingen |
Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen |
Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
Bemærkninger til de enkelte
bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1.
Bestemmelsen foreslås ændret
således, at universitetets udbud af uddannelser efter
§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5,
stk. 1, ikke længere skal godkendes af ministeren, men
af Akkrediteringsrådet, jf. det parallelt fremsatte forslag
til lov om Akkrediteringsinstitutionen for videregående
uddannelser (akkrediteringsloven).
Ministeren har fortsat det overordnede ansvar
for økonomien og legaliteten, og det forudsættes
således, at ministeren inden rådets godkendelse
fastlægger uddannelsens taxameterindplacering.
Taxameterindplaceringen sker på baggrund af en indstilling
fra Akkrediteringsrådet. Endvidere skal ministeren på
baggrund af en indstilling fra rådet fastlægge
specifikke adgangskrav for bacheloruddannelser samt
uddannelsestitler. Adgangskravene vil, som i dag, blive fastsat i
bekendtgørelsesform i henhold til § 8. Ministeren
har fortsat mulighed for at dimensionere uddannelserne €"
herunder også efter indstilling fra
Akkrediteringsrådet.
Med det parallelt fremsatte forslag til lov
om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven) foreslås, at ministeren som den
øverste ansvarlige for legaliteten og økonomien
på ministerområdet fastholder en mulighed for i
særlige situationer at stoppe godkendelsen og dermed
finansieringen af uddannelser, hvor uddannelsen ikke opfylder
lovgivningsmæssige krav, eller hvor oprettelsen af
uddannelsen ud fra en samfundsøkonomisk betragtning ikke
skønnes hensigtsmæssig. Det pågældende
universitet skal have lejlighed til at udtale sig, inden
afgørelsen træffes.
Til nr. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at
universitetet ikke kan optage studerende på en eksisterende
uddannelse, som ikke længere kan godkendes. Når en
uddannelse ikke godkendes, fordi den ikke er kvalitativ god nok, er
der et særligt hensyn at tage til de studerende, som er i
gang med uddannelsen. Derfor foreslås det samtidig, at
ministeren skal fastsætte en plan for, hvordan de studerende,
som allerede er optaget, kan færdiggøre
uddannelsesforløbet på den for de studerende mest
hensigtsmæssige måde. Fx skal en studerende efter
færdiggørelse af en bacheloruddannelse sikres mulighed
for at blive optaget på en relevant kandidatuddannelse. For
at sikre, at de studerende kan færdiggøre
uddannelsesforløbet på den mest hensigtsmæssige
måde, foreslås det desuden, at ministeren får
mulighed for at pålægge andre universiteter at
påtage sig et ansvar for at optage de pågældende
studerende eller at overtage ansvaret for
uddannelsesforløbet på det pågældende
universitet. Det forudsættes, at ministeren inden
fastsættelse af planen drøfter den mest
hensigtsmæssige løsning for de studerende med de
involverede universiteter.
Til nr. 3 og 4.
Ændringerne er en konsekvens af, at
§ 3, stk. 3, ophæves.
Til nr. 5.
Bestemmelsen foreslås ændret,
således at ministeren ikke skal godkende aftaler mellem
danske og udenlandske universiteter om gennemførelse af dele
af en uddannelse i udlandet (fællesuddannelser). Fremover vil
udbuddet af fællesuddannelser således alene skulle
akkrediteres og godkendes af Akkrediteringsrådet, som det
gælder for øvrige uddannelser, jf.
bemærkningerne til nr. 1.
Ministeren har i medfør af
universitetslovens § 3, stk. 9, fastsat
nærmere regler om, hvad der forstås ved særlige
tilfælde. Det er hensigten, at disse regler som
opfølgning på ændringen af stk. 6 skal
ændres, således at ministeren ikke længere skal
godkende aftalerne.
Til nr. 6.
Ændringen er en konsekvens af, at
§ 3, stk. 3, ophæves.
Til nr. 7.
Med indførelsen af
akkrediteringssystemet skal uddannelserne akkrediteres ud fra
centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans. Kriterierne
for kvalitet vil blandt andet omfatte kriterier om intern
kvalitetssikring af uddannelserne. På den baggrund
foreslås ministerens mulighed for at fastsætte
nærmere regler om kvalitetsudvikling i medfør af
universitetsloven ophævet.
Til § 2
Til nr. 1.
Som konsekvens af forslag til lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven), som fremsættes parallelt med dette
lovforslag, foreslås det at ændre
forskningsrådgivningsloven således, at Det Frie
Forskningsråd efter anmodning bliver forpligtet til at
bistå Akkrediteringsinstitutionen med forskningsfaglig
vejledning i forbindelse med godkendelse af en uddannelse, på
samme måde som ministeren i dag kan indhente vejledning, hvis
rådet i forbindelse med vurderingen af den
forskningsmæssige kvalitet og tyngde af det bagvedliggende
forskningsmiljø finder behov herfor.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i
kraft den 1. april 2007 samtidig med forslag til lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven), som fremsættes parallelt med dette
lovforslag.
Lovforslaget sammenholdt med
gældende lov
Gældende formulering | | Lovforslaget |
| | |
| | § 1 I lov om universiteter
(universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 280 af 21.
marts 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 544 af 8.
juni 2006, foretages følgende ændringer: |
| | |
§ 3. Universitetet
beslutter, hvilke forskningsbaserede uddannelser det vil udbyde
inden for sine fagområder. Universitetets udbud efter
§ 4, stk. 1, nr. 1 og 2, og § 5,
stk. 1, skal godkendes af ministeren for videnskab, teknologi
og udvikling. | | 1. I § 3,
stk. 1, 2. pkt., ændres
»ministeren for videnskab, teknologi og udvikling« til:
»Akkrediteringsrådet, jf. lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven)«. |
| | |
Stk. 2. Ministeren kan tilbagekalde
godkendelse af udbud givet efter stk. 1, hvis der ikke
længere er behov for, at uddannelsen udbydes af
universitetet, eller hvis uddannelsen ikke længere lever op
til de til enhver tid gældende kvalitetskrav for
forskningsbaseret uddannelse. | | 2. § 3, stk. 2,
affattes således: »Hvis en eksisterende uddannelse på et
universitet ikke godkendes, eller godkendelsen bortfalder, jf.
§ 10 i akkrediteringsloven, kan det
pågældende universitet ikke optage studerende på
uddannelsen. Ministeren fastsætter en plan for, hvordan
allerede optagne studerende på uddannelser nævnt i 1.
pkt. kan færdiggøre deres uddannelsesforløb.
Ministeren kan i den forbindelse pålægge andre
universiteter at optage disse studerende eller at overtage ansvaret
for uddannelsesforløbet på det pågældende
universitet.« |
| | |
Stk. 3. Ministeren kan i særlige
tilfælde igangsætte en evaluering af en eller flere
uddannelser. | | 3. § 3, stk. 3,
ophæves. Stk. 4-9 bliver herefter stk. 3-8. |
| | |
Stk. 4. Universitetets uddannelser
efter stk. 1 kan alene udbydes i Danmark, jf. dog stk. 5
og 6. | | 4. I § 3,
stk. 4, der bliver stk. 3, og i
stk. 7-8 , der bliver stk. 6-7, ændres
»stk. 5 og 6« til: »stk. 4 og
5«. |
| | |
| | |
Stk. 5. Universitetet kan tilbyde
studerende som et individuelt valg og som et alternativ til at
gennemføre en uddannelse i Danmark at gennemføre dele
af uddannelsen ved et eller flere udenlandske universiteter efter
aftale mellem de pågældende universiteter om gensidig
udveksling. | | |
Stk. 6. Ministeren kan i særlige
tilfælde godkende, at dele af en uddannelse ved et
universitet ikke kan gennemføres i Danmark, men skal
gennemføres ved et eller flere udenlandske universiteter
efter aftale mellem de pågældende universiteter om
gensidig udveksling. | | 5.§ 3, stk. 6,
affattes således: »Universitetet kan i særlige
tilfælde udbyde en uddannelse, hvor dele af uddannelsen ikke
kan gennemføres i Danmark, men skal gennemføres ved
et eller flere udenlandske universiteter efter aftale mellem de
pågældende universiteter om gensidig udveksling, jf.
dog stk. 1.« |
Stk. 7. Studerende, der er under
uddannelse i medfør af stk. 5 og 6, følger, mens
de er indskrevet på det udenlandske universitet, reglerne for
det pågældende universitet og ikke reglerne fastsat i
medfør af denne lov. | | |
Stk. 8. Ministeren kan som led i en
aftale om gensidig udveksling efter stk. 5 og 6 bestemme, at
det danske universitet kan udstede eksamensbevis til studerende,
der har gennemført dele af deres uddannelse ved
universitetet uden at have været optaget på den
pågældende uddannelse. | | |
| | |
Stk. 9. Ministeren fastsætter
nærmere regler for gennemførelsen af uddannelsen efter
stk. 5 og 6 og for udstedelse af eksamensbevis efter
stk. 8 og kan i den forbindelse fravige bestemmelserne i
§ 17, stk. 4, § 18, stk. 5 og 6, og
§ 34, stk. 1. | | 6. I § 3,
stk. 9 , der bliver stk. 8, ændres
»efter stk. 5 og 6« til: »efter stk. 4
og 5« og »stk. 8« ændres til:
»stk. 7«. |
| | |
§ 8. Ministeren
fastsætter generelle regler om uddannelse, herunder censur og
kvalitetsudvikling, jf. §§ 4 og 5, om titler, som er
knyttet til uddannelse, jf. § 6, og om adgang til
uddannelse. | | 7. I § 8,
stk. 1, udgår »og
kvalitetsudvikling«. |
Stk. 2. Ministeren kan bestemme, at
danske prøver og eksaminer kan afholdes i udlandet,
eventuelt på særlige vilkår. Ministeren kan
fastsætte regler herom og kan i den forbindelse
fastsætte, at udgifterne ved afholdelsen helt eller delvis
påhviler det danske universitet eller den studerende. | | |
| | |
| | § 2 I lov om forskningsrådgivning m.v.,
jf. lov nr. 405 af 28. maj 2003, som ændret ved lov nr. 418
af 8. maj 2006, foretages følgende ændring: |
| | |
§ 8. Det Frie
Forskningsråd giver ministeren for videnskab, teknologi og
udvikling forskningsfaglig rådgivning inden for alle
videnskabelige forskningsområder. Folketinget og enhver
minister kan indhente tilsvarende forskningsfaglig rådgivning
fra rådet. Rådgivningen sker efter anmodning eller
på eget initiativ. | | 1. I § 8,
stk. 2 , indsættes som 2. pkt.: »Rådet
bistår efter anmodning Akkrediteringsinstitutionen med
forskningsfaglig rådgivning.« |
Stk. 2. Rådet kan efter anmodning
bistå offentlige institutioner med forskningsfaglig
rådgivning. | | |
Stk. 3. Rådet kan efter anmodning give
forskningsfaglig rådgivning til private institutioner. | | |
Stk. 4. Rådet afgiver hvert år til
ministeren for videnskab, teknologi og udvikling en rapport om sit
virke. | | |
| | |
| | § 3 Loven træder i kraft den 1. april
2007. |
Bilag 1
Høringsliste:
|
Universiteter |
Københavns Universitet |
Aarhus Universitet |
Syddansk Universitet |
Roskilde Universitetscenter |
Aalborg Universitet |
Danmarks Tekniske Universitet |
Den Kgl. Veterinær- og
Landbohøjskole |
Danmarks Farmaceutiske Universitet |
Handelshøjskolen i
København |
Handelshøjskolen i Århus |
Danmarks Pædagogiske Universitet |
IT-Universitetet |
IT-Højskolen i Vestdanmark |
Ministerier |
Beskæftigelsesministeriet |
Finansministeriet |
Forsvarsministeriet |
Indenrigs- og Sundhedsministeriet |
Justitsministeriet |
Kirkeministeriet |
Kulturministeriet |
Miljøministeriet |
Ministeriet for Familie- og
Forbrugeranliggender |
Ministeriet for Flygtning, Indvandrere og
Integration |
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og
Fiskeri |
Skatteministeriet |
Socialministeriet |
Transport- og energiministeriet |
Udenrigsministeriet |
Undervisningsministeriet |
Økonomi- og Erhvervsministeriet |
Andre |
Akademiet for de Tekniske Videnskaber |
Akademikernes Centralorganisation |
Amtsrådsforeningen |
AVT €" Institute of Executive
Education |
Business Institute |
Civiløkonomerne |
CVU-Rektorkollegiet |
Danmarks Evalueringsinstitut |
Dansk Arbejdsgiverforening |
Dansk Handel & Service |
Dansk Industri |
Dansk Magisterforening |
Dansk Metal |
Danske Studerendes Fællesråd |
Det Etiske Råd |
Det Kongelig Danske Videnskabers Selskab |
Det Strategiske Forskningsråd |
Erhvervsakademirådet |
Erhvervsorganisationen HTSI |
Foreningen af Universitets- og
Handelshøjskolestuderende |
Foreningen af Unge Handelsmænds
Uddannelse |
Forskeruddannelsesrådet |
Forskningsrådet for Sundhed og
Sygdom |
Forskningsrådet for Natur og
Univers |
Forskningsrådet for Kultur og
Kommunikation |
Forskningsrådet for Teknologi og
Produktion |
Forskningsrådet for Samfund og
Erhverv |
Frederiksberg Kommune |
Funktionærernes og
Tjenestemændenes Fællesråd |
Rådet for de Gymnasiale Uddannelser |
Gymnasieskolernes Lærerforening |
Gymnasieskolernes Rektorforening |
Handels- og Kontorfunktionærernes
Forbund |
Henley-Denmark |
Hovedstadens Udviklingsråd |
Ingeniørforeningen i Danmark |
Kulturministeriets Rektorer |
Københavns Kommune |
Landbrugsrådet |
Landsorganisationen i Danmark |
MVU-Rådet |
Rektorforsamlingen for Teknika |
Rektorkollegiet |
Rigsrevisionen |
Rådet for Teknologi og Innovation |
Sektorforskningens
Direktørkollegium |
Studenterrådgivningen |
Arbejdstilsynet |
Beredskabsstyrelsen |
CIRIUS |
Energistyrelsen |
Erhvervs- og Byggestyrelsen |
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen |
Finanstilsynet |
Færdselsstyrelsen |
Fødevarestyrelsen |
Kort- og Matrikelstyrelsen |
Kulturarvsstyrelsen |
Miljøstyrelsen |
Plantedirektoratet |
Psykolognævnet |
Sikkerhedsstyrelsen |
SIMI |
Sundhedsstyrelsen |
Søfartsstyrelsen |