Skriftlig fremsættelse (15. december
2006)
Videnskabsministeren (Helge
Sander):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om
Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddannelser
(akkrediteringsloven)
(Lovforslag nr. L 111).
Lovforslaget har til formål at sikre, at
alle videregående uddannelser lever op til høje
internationale standarder og samtidig modsvarer samfundets behov
for højtuddannet arbejdskraft. Lovforslaget vil endvidere
sikre faste og gennemskuelige rammer for kvalitetssikring af
videregående uddannelser.
Lovforslaget skal ses i lyset af den stigende
globalisering af de videregående uddannelser. Med
lovforslaget etableres en kvalitetssikringsmodel efter
internationale standarder. Der oprettes en
akkrediteringsinstitution, som skal akkreditere alle
videregående uddannelser. Akkreditering er en faglig
vurdering af, om en uddannelse opfylder centralt fastsatte
kriterier for kvalitet og relevans.
Med lovforslaget oprettes en
akkrediteringsinstitution, som består af
Akkrediteringsrådet og to sekretariater. Det er
Akkrediteringsrådet, som skal træffe afgørelse
om akkreditering af videregående uddannelser. Endvidere skal
rådet godkende universitetsuddannelser.
Akkrediteringsinstitutionen oprettes som et uafhængigt
fagligt organ under videnskabsministeren. Institutionen skal leve
op til europæiske standarder og retningslinjer for
kvalitetssikringsorganisationer.
Akkrediteringsrådet skal udarbejde en
plan for akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser i
2007. Nye uddannelser skal akkrediteres inden godkendelse. Det
antages, at en akkrediteringsproces tager ca. et halvt år for
eksisterende uddannelser og ca. tre måneder ved nye
uddannelser. Som grundlag for akkreditering skal
videnskabsministeren fastsætte kriterier for kvalitet og
relevans i en bekendtgørelse.
Lovforslaget omfatter også akkreditering
af videregående uddannelser under undervisningsministeren og
kulturministeren. Det præciseres i lovforslaget, at de to
ministre fastsætter nærmere regler om akkreditering af
uddannelser på hvert sit område, ligesom de to ministre
i samarbejde med rådet fastsætter en plan for
akkreditering af eksisterende uddannelser.
Der er endvidere mulighed for, at
Akkrediteringsrådet kan akkreditere uddannelser under andre
ministre.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget med bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale
lovforslaget til velvillig behandling i det høje Ting.