Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 10. april 2007
Forslag
til
Lov om ændring af
selskabsskatteloven,
aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven og ligningsloven
(Hybride finansieringsinstrumenter,
genbeskatning af underskud og selskabers salg af aktier til
udstedende selskaber m.v.)
§ 1
I lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som
ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1. Efter § 2 A
indsættes:
Ȥ 2 B. Hvis et
selskab eller en forening m.v. som nævnt i § 1 har
gæld el.lign. til en person eller et selskab, som er
hjemmehørende i udlandet, og fordringen m.v. efter
udenlandske skatteregler anses for at være indskudt kapital,
anses gælden m.v. ligeledes for at være egenkapital ved
den danske indkomstopgørelse. 1. pkt. finder kun anvendelse,
hvis den udenlandske person eller det udenlandske selskab har
bestemmende indflydelse over selskabet, eller hvis selskaberne er
koncernforbundne, jf. ligningslovens § 2.
Stk. 2. Kvalifikation efter
stk. 1 medfører, at selskabets rentebetalinger og
kurstab anses for at være udbytteudlodninger.
Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder
tilsvarende anvendelse på selskaber omfattet af
§ 2, stk. 1, litra a og b.«
2. I § 13
F indsættes som stk. 6 og 7 :
»Stk. 6. Ved afhændelse af
fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den
del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører
perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998, efter
reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven.
Afskrivninger foretaget efter indkomståret 1997
tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1.
Stk. 7. Ved afhændelse af fast
ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges
foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter
stk. 1.«
3. I § 31
A, stk. 10 ,3. og 6. pkt., der bliver 7. pkt.,
ændres »5. pkt.« til: »6. pkt.«
4. I § 31
A, stk. 10 ,
indsættes efter 3. pkt.:
»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med
skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes
renteindtægter og kursgevinster på fordringer på
selskaber i sambeskatningen.«
5. I § 31
A, stk. 10 , 5.
pkt., der bliver 6. pkt., ændres »1.-4.
pkt.« til: »1.-5. pkt.«.
§ 2
I lov om den skattemæssige
behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
1017 af 10. oktober 2006, som ændret senest ved § 1 i
lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 2, stk. 2, indsættes
efter »beskatning som udbytte«: », og i
tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk.
12,«.
2. I § 2, stk. 3, indsættes
som nr. 6:
»6) Når aktierne er afstået af
et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit
udbytte efter reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1,
litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.«
3. I § 8, stk. 2, indsættes
som 3. og 4. pkt.:
»I tilfælde omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer
aktier i det pågældende selskab efter afståelsen.
Tab som nævnt i 3. pkt. tillægges anskaffelsessummen
for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende
selskab.«
4. I § 17, stk. 2,
indsættes som 2. og
3. pkt.:
»I tilfælde omfattet af
ligningslovens § 16 A, stk. 12, og ligningslovens § 16 B,
stk. 3, 2. pkt., kan tab ikke fradrages, hvis selskabet m.v. ejer
aktier i det pågældende selskab efter afståelsen.
Tab som nævnt i 2. pkt. tillægges anskaffelsessummen
for selskabet m.v.s resterende aktier i det pågældende
selskab.«
§ 3
I lov om fusion, spaltning og
tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som
ændret bl.a. ved § 2 i lov nr. 1182 af 12. december
2005, § 5 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og
§ 11 i lov nr. 509 af 7. juni 2006 og senest ved
§ 5 i lov nr. 514 af 7. juni 2006, foretages
følgende ændring:
1. I § 15 b, stk. 4, 4. pkt.,
indsættes efter »som udbytte«: », jf. dog
ligningslovens § 16 A, stk. 12,«.
§ 4
I lov om skattemæssig behandling af
gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle
kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978
af 28. september 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I § 4,
stk. 1 ,
indsættes efter 1. pkt.:
»Dette gælder tillige tab på
fordringer på sambeskattede selskaber og selskaber, der vil
kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens §§ 31
og 31 A.«
2. I § 8,
1. pkt., indsættes efter »koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og
sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens
§§ 31 og 31 A,«.
3. I § 8,
3. pkt., indsættes efter »koncernforbundne
selskaber, jf. § 4, stk. 2,«: »og
sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes,
jf. selskabsskattelovens § 31 A,«.
§ 5
I lov om påligningen af
indkomstskat til staten (ligningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som
ændret senest ved § 13 i lov nr. 1587 af 20. december
2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 16
A indsættes som stk. 12:
»Stk. 12. Uanset stk. 1
behandler selskaber, der opfylder betingelserne for at modtage
skattefrit udbytte efter selskabsskattelovens § 2,
stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2,
fortjeneste og tab ved udlodninger som nævnt i stk. 2 og
3 efter de almindelige regler om beskatning af fortjeneste eller
tab ved afståelse af aktier m.v.«
2. I § 16
B, stk. 3, indsættes efter 1. pkt.:
»Stk. 1 finder ikke anvendelse, når
aktierne m.v. afstås af et selskab, der opfylder
betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og
§ 13, stk. 1, nr. 2.«
§ 6
I lov nr. 426 af 6. juni 2005 om
ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove.
(Nedsættelse af selskabsskatten og globalpuljeprincip i
sambeskatningen), som ændret ved § 5 i lov nr. 1182
af 12. december 2005, foretages følgende
ændringer:
1. I § 15,
stk. 8 ,
indsættes efter 9. pkt.:
»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med
skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes
renteindtægter og kursgevinster på fordringer på
moderselskabet eller selskaber, der er sambeskattet med
moderselskabet.«
2. I § 15,
stk. 9, 4. pkt. ,
ændres »8. og 9. pkt.« til: »9. og 10.
pkt.«
3. I § 15,
stk. 9 ,
indsættes efter 4. pkt.:
»Genbeskatningssaldoen nedbringes ikke med
skatteværdien af overskud, i det omfang overskuddet skyldes
renteindtægter og kursgevinster på fordringer på
hovedkontoret eller selskaber, der er sambeskattet med
hovedkontoret.«
§ 7
Stk. 1. Loven træder
i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. § 1, nr. 1 og 3-5,
og §§ 4 og 6 har virkning for renter, der
påløber, og gevinst og tab, der realiseres den 13.
december 2006 eller senere.
Stk. 3. § 1, nr. 2, har
virkning for fast ejendom, der afstås den 13. december 2006
eller senere.
Stk. 4. § 2 og § 3 har virkning
for aktier, som afstås den 2. marts 2007 eller senere.
Stk. 5. § 5, nr. 1 og 2, har
virkning for aktier, som afstås den 13. december 2006 eller
senere.