L 109 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af fiskerilov og om ophævelse af lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold. (Regler om puljefiskeri, skærpet straf for overtrædelser i rekreativt fiskeri m.v.).

Fremsat den 13. december 2006 af fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af fiskerilov og om ophævelse af lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold

(Regler om puljefiskeri, skærpet straf for overtrædelser i rekreativt fiskeri m.v.)

§ 1

I fiskerilov, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 536 af 24. juni 2005 og senest ved § 66 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

» Lov om fiskeri og fiskeopdræt «.

2. I § 3 indsættes efter nr. 1 som nyt nummer:

»2) Puljefiskeri: Fiskeri, der udøves i fællesskab mellem selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, de er ejere eller medejere af, således at en deltager med sit fartøj kan benytte fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj.«

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 3-6.

3. I § 5, stk. 2 , og i § 7, stk. 2 , indsættes efter »Danmarks Fiskeriforening,«: »Dansk Akvakultur,«.

4. § 7, stk. 3, ophæves.

5. I § 34 indsættes som stk. 3 og 4:

»Stk. 3. Regler om stop for fiskeri og om ændring af vilkår for fiskeriets udøvelse udstedt i medfør af denne lov indføres ikke i Lovtidende.

Stk. 4. De i stk. 3 nævnte regler offentliggøres efter regler fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.«

6. § 36, stk. 1, affattes således:

» Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at der kræves tilladelse (licens) til at udøve erhvervsmæssigt fiskeri på fiskeressourcer, som er til rådighed for danske fiskere, samt om udstedelse af tilladelse. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om tilladelse til, at en fartøjsejers fangstrettigheder indgår i et puljefiskeri, jf. § 3, nr. 2, herunder om, hvilke fangstrettigheder der kan omfattes af et puljefiskeri, styring af et puljefiskeri, indberetning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt om antal deltagere i et puljefiskeri.«

7. § 36, stk. 3, ophæves.

8. Efter § 36 indsættes:

»§ 36 a. Tilladelse til puljefiskeri, jf. § 3, nr. 2, efter stk. 1 forudsætter,

1) at puljefiskeriet er organiseret som et aktieselskab, et anpartsselskab, et interessentskab eller en forening,

2) at et puljefiskeri, som er organiseret som en forening, stiller sikkerhed på 125.000 kr. i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed for krav som følge af overtrædelse af fiskerilovgivningen i forbindelse med fiskeri i puljefiskeriet, medmindre deltagerne hæfter personligt for sådanne krav, som puljefiskeriet måtte pådrage sig, og

3) at deltagerne i puljefiskeriet forpligter sig til at lade 2 års tildelinger af fangstrettigheder indgå i puljefiskeriet.

Stk. 2. En tilladelse til puljefiskeri kan kun meddeles for en periode på 13 måneder fra den 1. januar i et år til den 1. februar i det følgende år. Hvis puljefiskeriet inden for 13 måneders-perioden har ansøgt om tilladelse til puljefiskeri for den følgende 13 måneders-periode, at regne fra den 1. januar, gælder en tilladelse hertil dog allerede fra den 1. januar. Et puljefiskeri må ikke opløses i den periode, tilladelsen er givet for. Fangstrettigheder, der indgår i et puljefiskeri, skal forblive i puljefiskeriet i 13 måneders-perioden.

Stk. 3. Ved udløb af tilladelsen til et puljefiskeri skal den ansvarlige for puljefiskeriet eller samtlige de fartøjsejere, hvis fartøjer er omfattet af det pågældende puljefiskeri, meddele ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, hvorledes de af puljefiskeriet omfattede fangstrettigheder herefter fordeles mellem deltagerne. Hvis ministeren ikke har modtaget meddelelse om fordelingen 14 dage efter udløbet af tilladelsen, fordeler ministeren fangstrettighederne mellem deltagerne. Dette gælder dog ikke, hvis en ansøgning om tilladelse til puljefiskeri med de samme deltagere for den følgende 13 måneders periode, at regne fra den 1. januar, er imødekommet.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

§ 36 b. Hvis fiskeri i et puljefiskeri har medført overskridelse af fangstrettigheder, som er omfattet af det pågældende puljefiskeri, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri træffe afgørelse om, at der foretages reduktion af fangstrettigheder, som er omfattet af puljefiskeriet, eller af fangstrettigheder, som i det følgende år indgår i puljefiskeriet. En reduktion af fangstrettigheder kan overstige den konstaterede overskridelse af fangstrettighederne.

Stk. 2. Hvis en afgørelse om reduktion af fangstrettigheder efter stk. 1 har særlig indgribende økonomisk betydning for deltagerne i det pågældende puljefiskeri, kan puljefiskeriet forlange afgørelsen indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes over for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt puljefiskeriet. Ministeren anlægger sag mod puljefiskeriet i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om sagsanlæg har ikke opsættende virkning.

Stk. 3. En afgørelse efter stk. 1, som har særlig indgribende økonomisk betydning for deltagerne i puljefiskeriet, skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse efter stk. 2 og om fristen herfor.«

9. § 37, stk. 1 , 2. pkt., affattes således:

»Ministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af fangstrettigheder ifølge en tilladelse.«

10. § 37, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Ministeren kan tilbagekalde en tilladelse, der er meddelt efter § 36, stk. 1, samt en rettighed, der er godkendt til at kunne overdrages efter stk. 1, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen fastsatte vilkår. Hvis en tilladelse til at drive et puljefiskeri tilbagekaldes, finder reglerne i § 36 a, stk. 3, anvendelse.«

11. I § 37, stk. 3, indsættes efter 2. pkt.:

»Denne bestemmelse gælder uanset, om den fangstrettighed, som er knyttet til tilladelsen, indgår i et puljefiskeri, jf. § 3, nr. 2.«

12. I § 37 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Hvis en overtrædelse, som medfører tilbagekaldelse af en tilladelse efter stk. 1, er begået med et fartøj, der er omfattet af et puljefiskeri, kan ministeren meddele indehaveren, at denne ikke kan få tilladelse til at deltage i et puljefiskeri det følgende år.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

13. I § 37, stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 2-4«.

14. I § 58 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Hvis lystfiskeri udøves under sejlads med flere deltagere, skal føreren af fartøjet, før deltagerne går om bord, sikre sig, at alle deltagere er i besiddelse af legitimation og bevis for betalt, gyldigt lystfiskertegn eller fritidsfiskertegn, medmindre de er omfattet af undtagelsen i § 54, stk. 1, 2. pkt.«

15. Efter § 59 indsættes:

»§ 59 a. Den, som udøver lyst- eller fritidsfiskeri, kan ved dom for strafbart forhold i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af de for lyst- eller fritidsfiskeri gældende regler frakendes retten til at udøve dette fiskeri i en periode på op til 1 år.

Stk. 2. I stedet for afgørelse ved dom efter stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde samt vedtage et forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i et i tilkendegivelsen nærmere angivet tidsrum på op til 1 år.

Stk. 3. Med hensyn til den i stk. 2 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejelovens § 831, stk. 1, nr. 2 og 3, om indholdet af et anklageskrift tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En afgørelse efter stk. 1 eller en vedtagelse efter stk. 2, hvorefter lyst- og fritidsfiskeri ikke må udøves i en periode, medfører ikke ret til hel eller delvis tilbagebetaling af betalt fisketegn.«

16. § 66, stk. 2 , affattes således:

»Stk. 2. En ansøgning om tilladelse efter loven gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter anden lovgivning. Ministeren kan fastsætte vilkår for en tilladelse, herunder om tidsbegrænsning, prøveudtagning og om dokumentation for sikkerhedsstillelse i form af enten forsikring eller bankgaranti til dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Ministeren fastsætter endvidere vilkår i henhold til anden lovgivning, som er fastlagt af vedkommende myndighed.«

17. I § 102 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Ministeren kan tillade, at en produktionsafgiftsfond, jf. stk. 1, modtager andre indtægter end de i stk. 2 anførte.«

18. I § 110 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ministeren kan henlægge sine beføjelser til at træffe visse afgørelser i medfør af regler fastsat efter § 34, stk. 1, nr. 3, om fartøjsejeres indbyrdes bytning af de til deres fartøjer tildelte fangstrettigheder til producentorganisationer, brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf. Disse afgørelser kan indbringes for ministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt klageren. Afgørelsen skal indeholde oplysning om klageadgang og klagefrist. Ministeren kan ændre en afgørelse, uden at der foreligger klage. Ministeren kan fastsætte yderligere regler om adgangen til at klage over organisationernes afgørelse. En organisation er undergivet ministerens instruktion og tilsyn i de sager, som er henlagt til organisationen efter denne bestemmelse.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

19. Efter § 112 b indsættes som nyt kapitel:

»Kapitel 20 a

Foranstaltninger under ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger m.v.

§ 112 c. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan under ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger samt andre ekstraordinære forhold, fastsætte de regler og træffe de afgørelser, der er nødvendige for at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter, herunder fastsætte nærmere regler for fiskeriets udøvelse samt for afsætning af fangsterne. Ministeren kan herunder fastsætte regler og træffe bestemmelse om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Stk. 2. Udvalget for Erhvervsfiskeri, som er nedsat i medfør af § 6 og suppleret med 1 medlem udpeget af forsvarsministeren, rådgiver ministeren under forberedelsen af de i stk. 1 nævnte regler, afgørelser og bestemmelser.

Stk. 3. Inden der udstedes regler, træffes afgørelser eller bestemmelser efter stk. 1, skal der i videst muligt omfang forhandles med de berørte personer eller virksomheder eller med disses organisationer om omfanget og gennemførelsen af reglerne, afgørelserne eller bestemmelserne, herunder om eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4.

Stk. 4. Medfører en regel, afgørelse eller bestemmelse udstedt efter stk. 1 økonomisk tab for en person eller virksomhed, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger, der er forbundet med gennemførelse af reglen eller afgørelsen, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares eller tjenesteydelses pris. De pågældende personer eller virksomheder må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche.

Stk. 5. Erstatning fastsættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.«

20. Efter § 122 indsættes:

»§ 122 a. Kontrolmyndigheden kan foranledige eller påbyde kassation af fangst, der er fisket i strid med regler om fiskeriets udøvelse, eller hvis indhold ikke er i overensstemmelse med regler om fangstens sammensætning.«

21. I § 130, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 50, stk. 1,«: » § 58, stk. 2, en afgørelse efter § 59 a, stk. 1, en vedtagelse efter § 59 a, stk. 2,«.

22. I § 130 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Hvis en overtrædelse er begået med et eller flere fartøjer, som er omfattet af et puljefiskeri, kan der idømmes en forhøjet bøde.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

23. I § 139, stk. 1, ændres »1. juli 2007« til: »1. juli 2010«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2007, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 36 a, stk.1-3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 8, træder i kraft den 1. januar 2008.

Stk. 3. Ministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 5.

Stk. 4. Lov nr. 123 af 31. marts 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold ophæves.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Et væsentligt formål med dette lovforslag er at fastsætte bestemmelser i tilknytning til indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier fra den 1. januar 2007, bl.a. ved at fastsætte rammer for puljefiskeri. Ny Regulering af visse fiskerier, som er baseret på en politisk aftale af 3. november 2005 mellem regeringen og Dansk Folkeparti, er en ny reguleringsordning inden for det erhvervsmæssige fiskeri omfattende de vigtigste fiskekvoter. Med hjemmel i fiskeriloven er gennemførelse af reguleringen indtil nu implementeret ved bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen. Ny Regulering er baseret på, at den enkelte fartøjsejer får tildelt kvoteandele knyttet til fartøjet, som hvert år udmøntes i årsmængder for det enkelte fartøj. Samtidig giver ordningen mulighed for at sammenlægge fartøjer og kvoteandele samt drive puljefiskeri. Formålet med ordningen er at give den enkelte fisker bedre mulighed for at drive et fiskeri, der passer til hans fartøj og fangstmetoder, at sikre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag samt at iværksætte og udvikle et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Det fremgår udtrykkeligt af den politiske aftale, at der skal være mulighed for puljefiskeri.

Puljefiskeri indebærer, at flere fartøjsejere kan lade deres fartøjer med tilhørende fangstrettigheder indgå i en pulje med den virkning, at samtlige deltagende fartøjer kan fiske på de fangstrettigheder, som indgår i puljen, efter indbyrdes aftale mellem ejerne af de deltagende fartøjer. Da Ny Regulering således indeholder incitament til etablering af puljefiskeri, forventes denne organisationsform inden for fiskeriet fremover at blive relativt omfattende, ligesom det forudses, at puljefiskeri i nogle tilfælde kan komme til at omfatte et betydeligt antal fartøjer.

Et andet væsentligt formål med lovforslaget er at indføre skærpet straf i form af højere minimumsbøder ved overtrædelser i lystfiskeri og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri), kombineret med mulighed for at udelukke en lyst- eller fritidsfisker fra at drive dette fiskeri i en periode på op til et år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne. Den foreslåede skærpelse er begrundet med, at det nuværende sanktionsniveau ikke vurderes at have tilstrækkelig præventiv effekt.

Herudover foreslås en ajourføring og tilpasning af bestemmelserne i lov nr. 123 af 31. marts 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold. Samtidig foreslås, at nævnte lov fra 1952 ophæves og i stedet indarbejdes i fiskeriloven. Endelig foreslås en række mindre ændringer og tilpasninger af loven.

I relation til hovedlovens vedtagelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 372 af 26. april 2006 (L 1999 281) henvises til FT 1998-99: s. 2269, 6097, 6354, Tillæg A: s. 2691, 2763, Tillæg B: s. 633, 732, Tillæg C: s. 551. Vedrørende ændringslovenes vedtagelse henvises til: L 2002 145: FT 2001-02: s. 2305, 3017, 3634, Tillæg A: s. 1926, 2050, Tillæg B: s. 257, 345, 355 Tillæg C: s. 46. L 2002 369: FT 2001-02: s. 3272, 6424, 6537, Tillæg A: s. 3450, 3462, Tillæg B: s. 856; Tillæg C: s. 441. L 2004 1428: FT 2004-05: s. 915, 2506,3235, Tillæg A: s. 2016, 2027, Tillæg B: s. 154, Tillæg C: s. 262. L 2003 1158: FT 2003-04, s. 770, 2666, 2972, Tillæg A: 730, 753, Tillæg B: s. 194, 386; Tillæg C: s. 122. L 2005 366: FT 2004-05: s. 300, 2623, 3176, Tillæg A: s. 360, 424, Tillæg B: s. 280, Tillæg C: s. 167. L 2005 406: FT 2004-05: s. 1419, 3057, 3174, Tillæg A: s. 5152, 5171, Tillæg B: s. 439, Tillæg C: s. 192. L 2005 431: FT 2004-05: s. 1844, 3495, 3633, Tillæg A s. 6681, 6783, Tillæg B: s. 639, 769, Tillæg C: s. 334. L 2005 536: FT 2004-05: s. 1002, 4278, 4874, Tillæg A: s. 1755, 1773, Tillæg B: s. 797, 1580, Tillæg C: s. 508. L 2006 538: FT 2005-06: s. 4666, 7775, 8137, Tillæg A: s. 5137, 5760, Tillæg B: s. 1482, 1833, Tillæg C: s. 824.

2. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget indeholder to hovedelementer: 1) Opfølgning på Ny Regulering, og 2) Skærpede straffe og reaktioner ved lystfiskeres og fritidsfiskeres overtrædelse af regler, der gælder for dette fiskeri.

Som opfølgning på Ny Regulering foreslås, at der indføres visse rammer for puljefiskeri, bl.a. vedrørende den juridiske organisationsform, styring samt konsekvenser af overtrædelser i et puljefiskeri. Endvidere foreslås, at der indføres hjemmel til delegation af beføjelser til private producent- og brancheorganisationer m.v. med henblik på, at disse kan træffe afgørelser i tilknytning til en bytteordning vedrørende fangstrettigheder mellem fartøjsejere, som forudsættes etableret i forbindelse med Ny Regulering.

Inden for det rekreative fiskeri, dvs. lyst- og fritidsfiskeri, foreslås skærpede sanktioner i form af højere minimumsbøder ved overtrædelse af regler for det rekreative fiskeri, suppleret med udelukkelse fra udøvelse af rekreativt fiskeri i en periode på op til 1 år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne. Det bemærkes, at de foreslåede retningslinjer for udmåling af straf er vejledende, og at den endelige afgørelse af de konkrete sager henhører under domstolene. Endvidere foreslås indført krav om, at førere af fartøjer, hvorfra der drives lystfiskeri, skal sikre sig, at deltagerne - medmindre de efter lovens § 54, stk. 1, er undtaget fra kravet om lystfiskertegn - har bevis for gyldigt, betalt fisketegn, før de går om bord i fartøjet.

Herudover indeholder lovforslaget bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte de nødvendige regler, således at visse ændringer i fiskerireguleringen - hvor hensynet til effektiv kvotestyring nødvendiggør meget hurtig ikrafttræden - fortsat vil kunne udstedes uden offentliggørelse i Lovtidende, når hjemmelen hertil i § 2, stk. 2, i lovtidendeloven bortfalder som følge af justitsministerens ikraftsættelse af ændring af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006. Den særlige adgang til at udstede regler om ændringer i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende, som har været etableret i en årrække, er begrundet med hensynet til en effektiv kvotestyring, som medfører behov for at kunne iværksætte ændringer i fiskerireguleringen med kort varsel. Kun herved kan sikres, at der kan fiskes så tæt som muligt på den maksimale udnyttelse af den danske EU-kvote. Det forudsættes, at offentliggørelse af reglerne som hidtil vil ske ved oplæsning over Lyngby Radio samt ved øvrig information til fiskerierhvervet. Proceduren er etableret med hjemmel i den årlige reguleringsbekendtgørelse, jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, som er udstedt med hjemmel i anordning nr. 93 af 8. februar 2000, jf. § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, hvorefter det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse regler m.v. ikke indføres i Lovtidende.

Der foreslås tillige ajourføring af bestemmelserne i lov nr. 123 af 31. marts 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under ekstraordinære forhold, og at en sådan ajourført bestemmelse om foranstaltninger under ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger m.v. indsættes i fiskeriloven, således at den nævnte lov fra 1952 kan ophæves samtidig med denne lovs ikrafttræden.

Endelig indeholder lovforslaget en række tilpasninger og justeringer, herunder mulighed for, at produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet, som er nedsat i medfør af kapitel 17 i fiskeriloven, kan modtage andre indtægter end produktionsafgifter, indførelse af generel mulighed for overdragelse af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse, opretholdelse til 1. juli 2010 af regulativer for nogle ferskvandsområder, som er fastsat i medfør af tidligere lovgivning om ferskvandsfiskeri, samt ændring af lovens titel til lov om fiskeri og fiskeopdræt.

3. Lovforslagets baggrund

3.1. Ny Regulering

Et væsentligt element i lovforslaget består i opfølgning på Ny Regulering af visse fiskerier, dels ved fastsættelse af regler om puljefiskeri, dels ved mulighed for delegation af visse afgørelser om bytte af fangstrettigheder til producent- og brancheorganisationer.

Ved Ny Regulering tildeles kvoteandele af den samlede danske kvote til de enkelte fartøjer, og der er bl.a. indført øgede muligheder for overførsel og sammenlægning af kvoteandele mellem fartøjer. Kvoteandelene kan hvert år udmøntes i tildeling af årsmængder af fisk til de enkelte fartøjer. Et væsentligt formål med den nye reguleringsordning er at forbedre fiskeriets samlede indtjeningsgrundlag samt at indføre et reguleringssystem, der fremmer en mere bæredygtig udnyttelse af bestandene.

Det fremgår af regeringens aftale med Dansk Folkeparti af 3. november 2005 om indførelse af Ny Regulering, som får virkning fra 2007, og som hidtil er implementeret ved bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 med senere ændringer, at der skal være mulighed for puljefiskeri. Puljefiskeri giver fordele i retning af øget fleksibilitet samt mere effektiv udnyttelse af produktionsapparatet, fartøjer m.v., idet de deltagende fartøjers tildelte fangstrettigheder indgår i en pulje, hvor de udnyttes til fiskeri efter indbyrdes aftale mellem ejerne af de deltagende fartøjer. Puljefiskeri forekommer i dag kun i begrænset omfang og normalt med et mindre antal fartøjer i hver pulje. Den gældende fiskerilov indeholder ikke særskilte bestemmelser om puljefiskeri, men med hjemmel i lovens kapitel 7 (regulering af erhvervsmæssigt fiskeri) har der hidtil været fastsat regler om puljefiskeri i de årlige reguleringsbekendtgørelser, jf. §§ 42- 45 om puljefiskeri for fartøjer med kystfiskertilladelse og §§ 176-179 om puljefiskeri af brisling i Nordsøen i reguleringsbekendtgørelsen for 2006, jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. Der er i 2006 givet tilladelse efter reguleringsbekendtgørelsen til 7 puljefiskerier, hvor deltagerantallet i de 6 puljer er på 2-6, medens der i én pulje har deltaget 45 fartøjer. Som følge af Ny Regulering, hvor reguleringen i vidt omfang vil blive baseret på fiskeri på tildeling af årsmængder af fisk, forventes det, at puljefiskeri fremover vil få markant større betydning i form af flere og meget større puljefiskerier. Dette er baggrunden for, at der med lovforslaget lægges op til at indføre visse rammer i loven for puljefiskeri, især for så vidt angår organisering af et puljefiskeri, hvor det foreslås, at et puljefiskeri skal etableres som et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller en forening, samt vedrørende ansvar og konsekvenser med henblik på at sikre, at der ikke ved puljefiskeri kan forekomme særlige muligheder for at omgå reglerne for fiskeriets udøvelse. Vedrørende lovforslagets bestemmelser om puljefiskeri henvises til lovforslagets § 1, nr. 2, 6, 8, 11-13, 22 og bemærkninger hertil.

Lovforslagets bestemmelse om mulighed for at delegere beføjelser til at træffe visse afgørelser på fiskeriområdet til producent- og brancheorganisationer og sammenslutninger heraf, jf. § 1, nr. 18, i lovforslaget, har sammenhæng med, at Ny Regulering giver mulighed for at bytte kvoteandele. En sådan bytteordning består i, at fartøjsejere - via en såkaldt »byttebørs« - indbyrdes og med virkning for det pågældende kalenderår kan bytte tildelte årsmængder af fisk. F.eks. kan en rettighed til fangst af torsk i et bestemt farvand byttes med en rettighed til fangst af rødspætte i et bestemt farvand, idet der forudsættes at skulle anvendes bestemte omregningsfaktorer, som fastsættes af fiskerimyndighederne efter rådgivning fra fiskeriets organisationer. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det vil være hensigtsmæssigt, at fiskeriets organisationer kan få mulighed for at varetage administration af en kommende bytteordning, således at afgørelserne kan træffes ud fra det bedst mulige kendskab til fiskeriforhold og tæt på de berørte fiskere. Efter forslaget vil der være sædvanlig mulighed for at klage over de afgørelser, som træffes af en organisation ifølge en delegation. Det er forudsat, at der i forbindelse med en konkret delegation efter forhandling med justitsministeren vil blive fastsat regler om, at offentlighedsloven og forvaltningsloven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation, hvortil beføjelser delegeres. Dette forudsættes bl.a. at indebære, at regler om aktindsigt og tavshedspligt skal iagttages. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18.

3.2. Lyst- og fritidsfiskeri, sanktioner og kontrol

Baggrunden for forslagets bestemmelser om skærpede sanktioner ved overtrædelser i lyst- og fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri), herunder inddragelse af retten til at udøve rekreativt fiskeri i en periode på op til 1 år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne, er, at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at der ikke er knyttet en tilstrækkelig præventiv effekt til det nuværende sanktionsniveau, hvor minimumsbøden og samtidig den hyppigst anvendte bøde er på 1.000 kr. Dette vurderes at kunne udledes af, at antallet af overtrædelser er nogenlunde stabilt fra år til år samtidig med, at der ses flere af de meget grove overtrædelser, f.eks. fiskeri med 10 garn i stedet for de tilladte 3 garn. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og 21, og bemærkningerne hertil.

Endvidere foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 14, at føreren af et fartøj, hvorfra der foregår lystfiskeri, får pligt til at sikre sig, at deltagerne i en sejlads, hvorfra der udøves lystfiskeri, er i besiddelse af bevis for gyldigt fisketegn, før de går om bord. Dette forslag har sammenhæng med, at kontrol med lystfiskeri, der foregår på arrangerede ture, normalt vil være relativt vanskelig og ressourcekrævende for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris kontrolmyndighed.

3.3. Udstedelse af ændringer i fiskerireguleringen

For at kunne opnå den størst mulige effektivitet i kvotestyringen, f.eks. således at der først iværksættes stop for et fiskeri, når kvoten er tæt på at være opfisket, er der behov for, at der med kort varsel kan fastsættes ændringer i fiskerireguleringen. Dette er baggrunden for, at ændringer i fiskerireguleringen, som vedrører indstilling af et fiskeri og ændring af vilkårene for fiskeriets udøvelse, i dag sker uden offentliggørelse i Lovtidende, idet ændringer i reguleringen i stedet offentliggøres ved oplæsning over Lyngby Radio samt ved meddelelse til fiskeriets organisationer m.v.

Denne procedure har igennem flere år været etableret som en undtagelse fra den almindelige regel om indførelse af retsforskrifter i Lovtidende og med hjemmel i § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, samt anordning nr. 93 af 8. februar 2000 om at visse generelle forbud og påbud inden for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område ikke indføres i Lovtidende. Med ændring af lovtidendeloven ved lov nr. 305 af 19. april 2006 vil undtagelsesbestemmelsen i § 2, stk. 2, i lovtidendeloven blive ophævet, når ændringsloven træder i kraft efter justitsministerens bestemmelse. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at det af hensyn til den bedst mulige kvotestyring er nødvendigt at bevare muligheden for at fastsætte ændringer i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende. Lovforslaget indeholder derfor en bestemmelse om hjemmel til at opretholde den gældende procedure for udstedelse af ændringer i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende. Offentliggørelse forudsættes som hidtil at skulle ske ved oplæsning over Lyngby Radio samt ved udsendelse af meddelelse til fiskeriets organisationer m.v. Offentliggørelsesmåden, som efter forslaget vil blive fastsat af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri, forudsættes dog tilpasset udviklingen med henblik på, at der altid anvendes den mest effektive metode for offentliggørelse. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

3.4. Overdragelse af fangstrettigheder ifølge en tilladelse

Efter forslaget indføres mulighed for at overdrage alle typer af fangstrettigheder ifølge en tilladelse, hvor det efter den gældende lov alene er rettigheder til kvoteandele, der kan overdrages. Forslaget må bl.a. ses på baggrund af, at udviklingen i reguleringsformerne i fiskeriet har medført, at det ikke længere forekommer hensigtsmæssigt, at det kun er muligt at overdrage den type af fangstrettigheder, der er knyttet til kvoteandele. Således er ikke alle fiskearter, f.eks. muslinger, omfattet af et kvoteringssystem, og efter pkt. 14 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 51 af 22. december 2005 om fartøjers fiskeriindsats i forbindelse med genopretning af visse bestande er der allerede i dag mulighed for at overdrage havdage mellem fartøjer. Med forslaget fjernes den eksisterende ulighed mellem forskellige typer af fangstrettigheder mht. muligheden for overdragelse. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

3.5. Øvrige ændringer

Efter forslaget vil produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet, som er etableret i medfør af kapitel 17 i fiskeriloven, få mulighed for at modtage andre midler end produktionsafgifter. Produktionsafgift på fiskeriområdet opkræves med 2 promille af landingsværdien af fisk, der landes af danske fiskerfartøjer i dansk eller udenlandsk havn, jf. bekendtgørelse nr. 14 af 6. januar 2005 om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer. Der er etableret én produktionsafgiftsfond på fiskeriområdet, som anvender fondens midler til gavn for fiskerierhvervet. Hidtil har fondens midler været anvendt til uddannelse. I lyset af at der på et andet område inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, nemlig på jordbrugsområdet, er indført mulighed for, at produktionsafgiftsfonde kan modtage andre midler end produktionsafgifter, jf. § 6 i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004, foreslås, at der indføres en tilsvarende mulighed for produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet til at modtage andre midler end produktionsafgifter. Den foreslåede ændring vil betyde, at produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet med tilladelse fra ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan få mulighed for at modtage andre typer af midler end produktionsafgifter af landede fangster, som da vil kunne anvendes til særlige formål til gavn for fiskerierhvervet. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse om foranstaltninger i tilfælde af ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger m.v., jf. lovforslagets § 1, nr. 19, har sammenhæng med, at der vurderes at være behov for at ajourføre lov nr. 123 af 31. marts 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold. Samtidig er det i overensstemmelse med generelle anbefalinger på beredskabsområdet fundet hensigtsmæssigt at indarbejde loven som en ny bestemmelse i fiskeriloven.

Den foreslåede ændring af lovens titel til »Lov om fiskeri og fiskeopdræt« er begrundet med, at fiskeopdræt udgør en stadig stigende del af omsætningen i det samlede fiskeri. Hertil kommer, at flere bestemmelser i fiskeriloven omhandler fiskeopdræt.

Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer og justeringer.

4. Lovforslagets indhold samt gældende ret

4.1. Bestemmelser om puljefiskeri

4.1.1. Gældende ret og baggrund

Puljefiskeri, hvor flere fartøjsejere indskyder deres fangstrettigheder til fælles udnyttelse efter en aftalt intern overenskomst, er en samarbejdsform inden for fiskeriet, som har udviklet sig i de senere år. Den gældende lov indeholder ikke særskilte bestemmelser om puljefiskeri, men der er med hjemmel i § 34 i fiskeriloven fastsat enkelte bestemmelser om puljefiskeri i reguleringsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. Puljefiskeri er i dag tilladt i begrænset omfang i visse fiskerier, nemlig ved brislingefiskeri i Nordsøen og ved kystfiskeri, hvor det pågældende fiskeri har været reguleret på en sådan måde, at den enkelte fisker tildeles en årsmængde. Der er i 2006 godkendt i alt 7 puljefiskerier med fra 2-6 deltagere. Dog har der i et enkelt puljefiskeri været 45 deltagere.

Med indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier er det forudsat, at der skulle være mulighed for puljefiskeri, jf. den politiske aftale af 3. november 2005. Ny Regulering medfører bl.a., at der for en række kvoter tildeles kvoteandele, som er knyttet til det konkrete fartøj, idet der dog er et opsigelsesvarsel på 8 år. Kvoteandelene udmøntes hvert år i tildeling af fangstrettigheder til årsmængder af fisk. Dette betyder forøgede muligheder for planlægning af fiskeriet, såvel i det enkelte år som over flere år, og dermed et bedre grundlag for, at fiskerne indbyrdes kan etablere mere varige og større puljer, end tilfældet er i dag. Ny Regulering medfører således et øget incitament til etablering af puljefiskerier. Puljefiskeri giver fordele i retning af, at der kan opnås en mere optimal udnyttelse af de tilknyttede fartøjer, de dertil knyttede fangstrettigheder og ressourcer i øvrigt, bl.a. således at det til enhver tid vil være muligt at indsætte de bedst egnede fartøjer i de enkelte fiskerier, som er til rådighed for det pågældende puljefiskeri. Endvidere vil puljefiskeri muliggøre et samlet fiskeri af mindre mængder af enkelte kvoter, hvor det ville være mindre rentabelt, hvis flere fartøjer skulle opfiske disse hver for sig. Det må derfor forventes, at udviklingen går i retning af flere og større puljefiskerier.

Dette er baggrunden for, at det foreslås, at der i loven fastsættes særlige rammer for puljefiskeri, herunder vedrørende organisationsform samt ansvar og konsekvenser i forbindelse med overtrædelser, samt at der i loven indsættes en definition af puljefiskeri.

4.1.2. Definition af puljefiskeri

Puljefiskeri defineres i lovforslaget som et fiskeri, der udøves i fællesskab mellem selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, de er ejere eller medejere af, således at en deltager med sit fartøj kan benytte fangstrettigheder, som er tilknyttet en anden puljedeltagers fartøj. Denne definition svarer stort set til de definitioner af et puljefiskeri, der anvendes i reguleringsbekendtgørelsen samt i bekendtgørelsen om indplacering af fartøjer efter ny regulering, jf. bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006. Definition af puljefiskeri i bekendtgørelser vil fremover blive tilpasset den foreslåede definition.

Begrebet fangstrettigheder vil i denne sammenhæng også kunne omfatte kommende typer af rettigheder til fiskeri, såfremt der i medfør af bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 6, fastsættes regler om, at sådanne rettigheder kan indgå i et puljefiskeri. Forudsat at EU-reglerne ændres, således at rettighederne kan indgå i et puljefiskeri, vil f. eks. ret til fiskeri på basis af tildelte havdage, som på EU-niveau fastsættes i forbindelse med indsatsregulering i visse fiskerier, kunne indgå i et puljefiskeri.

4.1.3. Forslagets bestemmelser om et puljefiskeris organisationsform og varighed

Efter forslaget vil det være et krav, at et puljefiskeri skal være etableret som et aktieselskab, et anpartsselskab, et interessentskab eller en forening. Disse organisationsformer er alle omfattet af kapitel 5 i straffeloven, som angiver reglerne for strafansvar for juridiske personer. Baggrunden for kravet er, at det i relation til overholdelse af fiskerilovgivningen er nødvendigt at kunne behandle et puljefiskeri som en juridisk enhed, således at der i tilfælde af overtrædelser kan iværksættes administrative reaktioner eller strafferetlige sanktioner, som vil få konsekvenser for det samlede puljefiskeri. Dette får bl.a. betydning i forhold til lovforslagets bestemmelse om mulighed for at foretage administrativ reduktion i tildelte fangstmængder som følge af et overfiskeri i puljen. En reduktion af puljens samlede fangstmængde vil i realiteten berøre samtlige deltagere i puljen, således også fiskere, der ikke har deltaget i overtrædelsen. Hvis puljefiskeriet ikke er etableret som et selskab eller i øvrigt som en juridisk person, ville en sådan reduktion være et udtryk for, at de ikke-skyldige i en overtrædelse ville blive påført noget, der nærmer sig et objektivt individualansvar, som kun i ganske særlige tilfælde kan accepteres i dansk ret. Når et puljefiskeri derimod er organiseret som en juridisk person, vil puljefiskeriet som sådan kunne straffes med bøde, jf. straffelovens 5. kapitel og § 130, stk. 4, i fiskeriloven, samt påføres administrative reaktioner. Deltagere i puljefiskeriet vil da være klar over, at organisationsformen betyder, at selskabet eller den juridiske person som sådan kan blive påført strafferetlige sanktioner eller administrative reaktioner, der naturligvis også indirekte vil kunne berøre samtlige deltagere afhængigt af den valgte selskabsform og deltagernes indbyrdes aftale.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har vurderet, at organisering som aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening i de fleste tilfælde vil være det naturlige valg, når et puljefiskeri skal etableres. Det er derfor vurderingen, at kravet herom vil medføre en meget begrænset reel byrde for fiskerierhvervet. Hertil kommer, at baggrunden for kravet er, at der skal være mulighed for at gennemføre en konsekvent håndhævelse af ulovligheder i et puljefiskeri, hvilket må anses for at være til gavn for det samlede fiskerierhverv. En situation, hvor ulovligheder i et puljefiskeri ikke altid kunne medføre reaktioner eller sanktioner, kunne medvirke til en reduktion af det samlede erhvervs fiskerimuligheder.

Ifølge forslaget vil der være forskellige muligheder for organisering af et puljefiskeri, nemlig som aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening. Udgangspunktet har været de organisationsformer, der er omfattet af kapitel 5 i straffeloven, idet dog bl.a. fonde, boer og andelsselskaber ikke vil kunne indgå som organisationsformer for et puljefiskeri. Af hensyn til muligheden for reelt at kunne gøre bødeansvar gældende i tilfælde af overtrædelser i et puljefiskeri indeholder forslaget bestemmelse om, at i et puljefiskeri, der etableres i foreningsform, skal deltagerne enten hæfte personligt for forpligtelser, som puljefiskeriet måtte blive påført, eller stille en sikkerhed på 125.000 kr. i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Hensigten er, at der skal være en vis sikkerhed for, at der er midler i puljefiskeriet til at dække evt. sanktioner, som puljefiskeriet måtte blive pålagt som følge af overtrædelser.

Det vil naturligvis være op til fartøjsejere og deres rådgivere ud fra en vurdering af samtlige relevante forhold at beslutte, hvilken af de i forslaget anførte organisationsformer der vil være mest velegnet til et konkret puljefiskeri.

De foreslåede organisationsformer for et puljefiskeri er videre end de selskabsformer, som efter §§ 16 og 39 kan anvendes i forbindelse med tilladelse til at drive selvstændigt erhvervsmæssigt fiskeri samt til at være ejer af et fiskerfartøj. Efter de nævnte bestemmelser er de tilladte selskabsformer begrænset til aktie- og anpartsselskaber. Forslagets bestemmelse om organisationsformerne for et puljefiskeri er begrundet med, at de fartøjer, der indgår i et puljefiskeri, allerede vil være organiseret efter reglerne i kapitel 4 i fiskerilovens regler, det vil sige enten som personligt ejede eller i form af et aktie- eller anpartsselskab.

Ifølge forslaget vil en tilladelse til et puljefiskeri alene kunne meddeles for en periode på 13 måneder fra den 1. januar i et år til den 1. februar i det følgende år. Dette har sammenhæng med, at det er hensigten at sikre reel mulighed for at foretage reduktion som følge af overfiskeri i puljen af de af puljefiskeriet omfattede fangstrettigheder, uanset om en sådan reduktion ville være mulig inden for de fangstrettigheder, som var tildelt og omfattet af puljefiskeriet fra den 1. januar i det pågældende kalenderår. Evt. krav på reduktion, som ikke kan effektueres i fangstrettigheder tildelt pr. 1. januar i det første kalenderår, kan da effektueres straks ved tildeling af årsmængder for det følgende år.

Det foreslåede starttidspunkt den 1. januar er således begrundet med, at tildeling af årsmængder af fangstrettigheder sker hvert år med virkning fra den 1. januar. Sluttidspunktet 1. februar i det følgende år er begrundet med, at puljefiskeriet på dette tidspunkt har fået tildeling af årsmængder af fangstrettigheder for det følgende år.

4.1.4. Forslagets bestemmelser om konsekvenser og straf ved overtrædelser

Forslaget indeholder særlige regler om konsekvenser og straf ved overtrædelse af fiskerilovgivningen, som foregår i et puljefiskeri, idet hensigten er at forhindre, at der med baggrund i deltagelse i et puljefiskeri kan foregå omgåelse af reglerne for fiskeriets udøvelse.

Den omstændighed, at en fangstrettighed indgår i et puljefiskeri, ændrer ikke ved, at en fangstrettighed ikke må overskrides, det vil sige, at der ikke må fiskes mere end, hvad der fremgår af den tildelte fangstmængde, ligesom de deltagende fiskere hver for sig skal overholde alle øvrige regler for det pågældende fiskeri.

I et puljefiskeri med mange deltagende fartøjer vil det som i et individuelt fiskeri kunne forekomme, at reglerne overtrædes, bl.a. ved at der fiskes ud over den tildelte fangstmængde. Af hensyn til kvoteforvaltningen er det nødvendigt, at enhver konstateret overtrædelse af fangstrettighederne, som er omfattet af et puljefiskeri, kan få konsekvenser i form af en nedsættelse af puljefiskeriets fangstrettigheder, uanset at deltagelse i et puljefiskeri i sig selv kan medføre særlige vanskeligheder mht. afgørelsen af skyldsspørgsmålet. Dette er baggrunden for forslaget om, at et konstateret overfiskeri i et puljefiskeri af de fangstrettigheder, der er tilknyttet puljen, kan medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foretager reduktion i tildelte fangstrettigheder, som er tilknyttet det pågældende puljefiskeri, eller i fremtidige fangstrettigheder, som i det følgende år indgår i puljefiskeriet. Enhver puljedeltager vil som et vilkår i tilladelsen til puljefiskeri være forpligtet til at lade de følgende to årlige tildelinger af fangstrettigheder indgå i puljefiskeriet. Reduktionen vil foregå i de fangstrettigheder, som er omfattet af puljefiskeriet. Reduktion på grund af konstateret overfiskeri vil kunne ske, uanset om det kan bevises, hvem der har foretaget det konkrete overfiskeri.

Efter forslaget vil en administrativ reduktion af fangstrettigheder kunne overstige den konstaterede overskridelse af fangstrettighederne, hvilket har sammenhæng med, at der bør være en vis præventiv effekt knyttet til en reaktion som følge af ulovligt fiskeri. Administrativ reduktion af fangstmængde vil endvidere kunne kombineres med strafferetlig sanktion i form af bødestraf. Ved udmåling af en evt. bødestraf vil retten da kunne tage hensyn til en administrativ afgørelse om reduktion i fangstrettigheder i medfør af en analog anvendelse af § 82, nr. 12, i straffeloven. I det omfang reduktion af fangstrettigheder overstiger et konstateret overfiskeri, vil de overskydende fangstrettigheder indgå i de samlede fangstrettigheder, som er til rådighed for dansk fiskeri. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne hertil.

Afgørelser om administrativ reduktion af fangstrettigheder forudsættes at være omfattet af den almindelige administrative klageadgang. Herudover indeholder lovforslaget adgang til domstolsprøvelse af en afgørelse om reduktion af fangstmængder, hvis afgørelsen har særlig indgribende økonomisk betydning for deltagerne i det pågældende puljefiskeri. Det forudsættes, at der ved særlig indgribende økonomisk betydning forstås en situation, hvor fangstrettighederne reduceres med mere end 70 % af de samlede fangstrettigheder i det pågældende år. Den foreslåede mulighed for domstolsprøvelse svarer i princippet til adgangen til domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af fiskeritilladelser, jf. § 37, stk. 5, i loven. Det forudsættes, at en domstolsprøvelse ikke kan kombineres med administrativ klageadgang.

Det foreslås endvidere, at der skal være mulighed for at idømme en forhøjet bøde, hvis en overtrædelse er begået med et eller flere fartøjer, der er tilknyttet et puljefiskeri. Dette forslag er begrundet med, at f.eks. en almindelig minimumsbøde på 2.500 kr. ved overfiskeri konkret kan vurderes at have en ringe præventiv effekt, hvis overtrædelsen er begået i et større puljefiskeri. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22, og bemærkningerne hertil.

4.1.5. Øvrige foreslåede bestemmelser om puljefiskeri

Det foreslås, at der i forbindelse med, at fiskeri i pulje kræver tilladelse, kan fastsættes særlige regler for puljefiskeri, herunder om antal deltagere, styring af puljefiskeriet samt om indberetning til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Det vurderes at være hensigtsmæssigt at fastsætte nogle enkle regler om, at der skal etableres en vis styring af et puljefiskeri, herunder om at der skal være en kontaktperson til ministeriet, ligesom det er nødvendigt at fastsætte visse regler om indberetning af fiskeriet i et puljefiskeri. Det er ministeriets vurdering, at det vil afhænge af udviklingen i segmentet af puljefiskerier, om det må anses for nødvendigt at fastsætte regler om et maksimalt antal deltagere i et puljefiskeri. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6.

Endvidere foreslås indsat enkelte justeringer i gældende bestemmelser med henblik på, at der kan tages højde for de særlige forhold, der følger af puljefiskeri. Dette gælder f.eks. i forbindelse med tilbagekaldelse af fiskeritilladelse på grund af grov eller gentagen overtrædelse af fiskerilovgivningen. Det præciseres, at tilbagekaldelsen gælder, uanset om den pågældende fangstrettighed indgår i et puljefiskeri, og der foreslås en bestemmelse om, at en tilbagekaldelse kan medføre, at den pågældende ikke kan få udstedt tilladelse til at indgå i et puljefiskeri i det følgende år. Det er her forudsat, at det kan bevises, at den pågældende fisker er skyldig i den konkrete overtrædelse, der har medført tilbagekaldelse af fiskeritilladelsen.

4.2. Delegation af visse beføjelser til produktions- og brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf

Den foreslåede bestemmelse har sammenhæng med Ny Regulering.

Den gældende lov indeholder i § 110, stk. 1, en bemyndigelse til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at visse afgørelser eller dispositioner i medfør af de i § 10 nævnte EF- retsakter kan træffes af producentorganisationer eller brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf. Der er ikke i dag udstedt regler med hjemmel i denne bestemmelse. Det foreslås, at der i § 110, stk. 2, indføres hjemmel til, at ministeren kan henlægge sine beføjelser til at træffe visse afgørelser i medfør af regler, som fastsættes i medfør af § 34, stk. 1, i fiskeriloven om bytning af fartøjsejeres tildelte fangstmængder. En sådan bytteordning forudsættes indført, når den nye reguleringsordning for visse fiskerier træder i kraft i 2007.

Baggrunden for den foreslåede delegationshjemmel er, at det vurderes hensigtsmæssigt, at fiskeriets producent- og brancheorganisationer med deres indgående kendskab til fiskeriforhold kan få mulighed for at træffe afgørelser i sager om indbyrdes bytning mellem fartøjer af tildelte fangstmængder på grundlag af de fastsatte regler. Hertil kommer, at den foreslåede delegationsmulighed kan betyde, at kompetencen til at træffe afgørelser i sager om bytning af fangstmængder kan placeres rimelig tæt på de berørte fartøjsejere.

Efter forslaget vil der være mulighed for at klage til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri over afgørelser, som træffes af producent- og brancheorganisationer og sammenslutninger heraf i henhold til en delegation.

Det er hensigten, at fødevareministeren i forbindelse med en konkret delegation efter forhandling med justitsministeren vil fastsætte regler om, at offentlighedsloven og forvaltningsloven helt eller delvist skal gælde for den organisation, hvortil beføjelser delegeres. Herved vil det blive sikret, at de almindelige regler for offentlig sagsbehandling bliver fulgt, herunder om tavshedspligt og aktindsigt. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 18, og bemærkningerne hertil.

4.3. Skærpede sanktioner ved overtrædelser i rekreativt fiskeri samt kontrol med lystfiskere

4.3.1. Skærpede sanktioner

Den gældende lov indeholder ikke bestemmelser om bødestørrelse ved overtrædelser i det rekreative fiskeri, dvs. lyst- og fritidsfiskeri. Dog er det i § 60 i loven fastsat, at der ved fiskeri uden gyldigt fisketegn skal betales et beløb på 4 gange prisen på det pågældende fisketegn for et år. En sådan betaling har imidlertid karakter af en afgift, som anvendes til fiskepleje efter lovens § 61, og er dermed ikke en bøde eller en egentlig sanktion.

I de senere år er der ved fiskerikontrol konstateret et stort set stabilt antal overtrædelser i det rekreative fiskeri, herunder flere relativt grove overtrædelser. I perioden 2003-2005 var det samlede antal konstaterede overtrædelser i det rekreative fiskeri 1.575, heri inkluderet ca. 1.000 overtrædelser, hvor overtræderen ikke har kunnet identificeres på grund af manglende mærkning af redskabet, dvs. at redskabet ikke har været forsynet med et lovpligtigt mærke, der angiver redskabets ejers navn, adresse og fiskerinummer.

Overtrædelser i det rekreative fiskeri, f.eks. fiskeri med flere end det tilladte antal garn eller fiskeri i forbudt område, vil typisk gå ud over de lovlydige fiskere, som vil få forringede fiskemuligheder på grund af det ulovlige fiskeri. Hertil kommer, at der ved ulovligt fiskeri kan ske opfiskning af fiskeyngel, hvis udsætning har været bekostet af fiskeplejemidler.

Niveauet for minimumsbøder har for alle overtrædelser i rekreativt fiskeri været uændret på 1.000 kr. gennem en længere årrække. Udover bødestraf er det muligt at konfiskere det ved overtrædelsen anvendte redskab eller værdien heraf, ligesom udbyttet ved det ulovlige fiskeri kan konfiskeres.

En vis forhøjelse af bødeniveauet vurderes at være relevant alene på baggrund af den almindelige prisudvikling. Hertil kommer, at de bøder, der idømmes eller vedtages som administrative bødeforelæg, ikke ser ud til at have en særlig præventiv effekt. De mange overtrædelser er til skade for de naturligt forekommende fisk og medfører tillige et vist spild af de ressourcer, der bruges på udsætning af fiskeyngel. Dette betyder forringede fiskemuligheder for det lovlige fiskeri.

Dette er baggrunden for, at der med forslaget lægges op til et højere bødeniveau, således at den vejledende minimumsbøde bliver på 2.500 kr. pr. overtrædelse. Det betyder f.eks., at fiskeri i fredningsbælte, hvor alt fiskeri er forbudt, samtidig med at der fiskes med flere garn end tilladt, vil resultere i en vejledende minimumsbøde på 5.000 kr. For at opnå en øget præventiv effekt foreslås tillige, at der indføres mulighed for, at grove eller gentagne overtrædelser af reglerne for rekreativt fiskeri kan medføre, at bødestraf kombineres med frakendelse af retten til at udøve lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år.

Der er en forventning om, at der vil være en vis nedgang i antallet af overtrædelser i det rekreative fiskeri som følge af den foreslåede indførelse af vejledende bødesatser med en forhøjelse af minimumsbøden fra 1.000 kr. til 2.500 kr. pr. overtrædelse kombineret med den foreslåede mulighed for at udelukke en person fra at udøve lyst- eller fritidsfiskeri i en periode på op til ét år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for lyst- og fritidsfiskeri. Det er dog på forhånd ikke muligt med særlig stor sikkerhed at forudsige, hvorvidt de foreslåede skærpede sanktioner i praksis vil medføre færre overtrædelser.

Det er hensigten, at sager om overtrædelser i det rekreative fiskeri efter lovens ikrafttræden vil blive fremsendt til politiet med henblik på tiltalerejsning og domstolsafgørelse på baggrund af de retningslinjer for bødestørrelser, som fremgår af lovforslaget. Når der foreligger retspraksis på området, vil det være muligt for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri at afgøre denne type sager administrativt, hvis de i loven fastsatte betingelser herfor er opfyldt, herunder at den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale en nærmere angivet bøde samt evt. vedtager forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i et nærmere angivet tidsrum. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 15 og 21, og bemærkningerne hertil.

4.3.2. Kontrol med lystfiskere

Kontrol med overholdelse af fiskeriloven foretages som udgangspunkt af kontrolmyndigheden, som er Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Fiskeridirektoratet. I relation til kontrol i ferskvand er der dog i lovens § 128 hjemmel til at fastsætte regler om de regionale myndigheders medvirken ved kontrol, hvilken hjemmel ikke er udnyttet. Herudover kan ministeren efter lovens § 129 godkende fiskeriopsynsmænd til at føre tilsyn med fiskeri i ferskvand, som fiskeriberettigede fiskeriforeninger disponerer over. Der er i dag godkendt ca. 350 fiskeriopsynsmænd.

Lystfiskeri foregår i et vist omfang på arrangerede fisketure, hvor fartøjer sejler deltagerne ud til egnede fiskepladser. Det er relativt ressourcekrævende for ministeriets kontrolmyndighed at kontrollere, om de ombordværende på sådanne fartøjer er i besiddelse af gyldigt fisketegn. Dette er baggrunden for forslagets bestemmelse om, at førere af fartøjer, hvorfra der udøves lystfiskeri, får pligt til at sikre sig, at deltagerne før ombordstigning er i besiddelse af bevis for gyldigt lyst- eller fritidsfiskertegn samt legitimation. Bevis kan foreligge på flere forskellige måder, afhængigt af, hvilken betalingsform der er anvendt, jf. §§ 9 og 11 i bekendtgørelse nr. 1336 af 15. december 2004 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri i ferskvand. F.eks. kan bevis for betalt lystfiskertegn, når betaling er sket via internet-hjemmesiden www.fisketegn.dk , bestå i oplysning om det lystfiskernummer, der tildeles ved betalingen. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

4.4. Forslag om at produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet kan modtage andre midler end produktionsafgifter

Efter § 102 i den gældende lov kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætte en eller flere produktionsafgiftsfonde, som skal administrere afgifter, som opkræves af fisk, der landes, opdrættes, tilvirkes eller omsættes her i landet. Der er nedsat én produktionsafgiftsfond, Fiskeafgiftsfonden, i henhold til denne bestemmelse. Midlerne i en produktionsafgiftsfond kan ifølge § 103 i fiskeriloven anvendes til en række formål, bl.a. erhvervsøkonomiske foranstaltninger, som er i fiskerierhvervets interesse, samt i øvrigt til foranstaltninger, som ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkender. En produktionsafgiftsfond, hvis vedtægter skal godkendes af ministeren, ledes af en bestyrelse, der udpeges af ministeren med repræsentanter for producent- og brancheorganisationer samt offentlige interesser, jf. § 104 i fiskeriloven.

Efter bekendtgørelse nr. 14 af 6. januar 2005 om produktionsafgift på fisk landet af danske fiskerfartøjer opkræves 2 promille af landingsværdien af fisk, der landes af danske fiskerfartøjer i dansk eller udenlandsk havn. Fiskeafgiftsfonden har i 2005 haft en indtægt fra produktionsafgifter på 5,9 mio. kr. For 2006 er budgetteret med en afgiftsindtægt på 5,4 mio. kr. Midlerne i Fiskeafgiftsfonden har hidtil været anvendt til formålet: Uddannelse.

Efter forslaget vil ministeren kunne tillade, at en produktionsafgiftsfond modtager andre midler end produktionsafgifter, som da vil kunne anvendes til gavn for fiskerierhvervet. Det forudsættes, at en beslutning herom vil blive truffet på grundlag af en indstilling fra den pågældende produktionsafgiftsfond.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der på et andet område inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, nemlig på jordbrugsområdet, er indført mulighed for, at produktionsafgiftsfonde kan modtage andre midler end produktionsafgifter, jf. § 6 i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004. Forslaget vil medføre, at produktionsafgiftsfonde på ministerområdet vil have samme mere liberale adgang til at modtage andre midler end produktionsafgifter. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 17, og bemærkningerne hertil.

4.5. Procedure for udstedelse af regler om ændringer i fiskeriregulering

Der udstedes hvert år en omfattende bekendtgørelse om regulering af det erhvervsmæssige fiskeri i Danmark (reguleringsbekendtgørelsen), som er grundlaget for styring og fordeling af den danske kvote af fisk, senest bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år.

I årets løb vil det af hensyn til kvotestyringen være nødvendigt at fastsætte ændringer i reguleringen, f.eks. stop for et fiskeri. Ved fiskerimyndighedernes kvotestyring forvaltes de fiskekvoter, som er til rådighed for danske fiskere i det enkelte år. For at opnå den bedst mulige udnyttelse af de danske kvoter er det nødvendigt at kunne iværksætte ændringer i reguleringen med meget kort varsel - i visse tilfælde med mindre end et døgns varsel - f.eks. når en kvote er tæt på at være opfisket. Dette er baggrunden for, at der på fiskeriområdet er en særlig adgang til at udstede regler uden offentliggørelse i Lovtidende. Offentliggørelse sker i stedet over Lyngby Radio samt ved meddelelse (såkaldte »bilag 6-meddelelser«) til fiskeriforeninger efter en særlig procedure, som er fastsat i bilag 6 i reguleringsbekendtgørelsen. Denne procedure er fastsat med hjemmel i § 2, stk. 2, i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991, samt anordning nr. 93 af 8. februar 2000 om, at visse generelle forbud og påbud inden for ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris område ikke indføres i Lovtidende.

Med ændring af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006, som vil blive sat i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, ophæves muligheden for efter denne lov at fastsætte undtagelse fra lovens bestemmelse om indførelse i Lovtidende. Selv om ændringen af lovtidendeloven betyder, at Lovtidende bliver elektronisk, og offentliggørelse således kan ske hurtigere end i dag, vurderes det nødvendigt at opretholde den hidtidige procedure for udstedelse af ændringer i fiskerireguleringen ved de såkaldte bilag 6-meddelelser, således at der også fremover kan foretages en effektiv kvotestyring. I de almindelige bemærkninger til L 106, Folketingsåret 2005-06, ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) er i pkt. 3.3.3. anført, at der efter omstændighederne kan gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, som følger af lovtidendeloven, og at sådanne særlige hensyn f.eks. kunne være hensyn til en særlig effektiv eller hurtig kundgørelse rettet mod en snæver gruppe af berørte personer.

Dette er baggrunden for, at der i fiskeriloven foreslås indført hjemmel til at kunne fastsætte regler om stop for fiskeri og ændringer i regler om vilkår for fiskeriets udøvelse uden offentliggørelse i Lovtidende og således, at ministeren fastsætter regler for offentliggørelse af sådanne regler. Det er hensigten at opretholde de hidtidige procedurer for offentliggørelse af reglerne ved oplæsning over Lyngby Radio og ved direkte meddelelse til fiskeriets organisationer. Der vil også fortsat blive foretaget høring af de relevante parter før udstedelse af reglerne, og reglerne vil fortsat være tilgængelige i Retsinformation. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 5, og bemærkningerne hertil.

4.6. Foranstaltninger under ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger

Bestemmelserne i den gældende lov nr. 123 af 31. marts 1952 om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller under andre ekstraordinære forhold, vurderes nu at burde indarbejdes i fiskeriloven, som er den generelle lov om regulering, kontrol m.v. Samtidig er der behov for at ajourføre lovens indhold samt at ophæve loven og i stedet indarbejde lovens bestemmelser i fiskeriloven. Dette er i overensstemmelse med anbefalinger fra Den nationale Sårbarhedsudredning fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, 2004, om at revidere eksisterende lovgivning med henblik på at undgå utilsigtede sondringer mellem fred, krise og krig.

Efter den gældende lov er fiskeriministeren €" nu ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri €" bemyndiget til at iværksætte de foranstaltninger, der under krig eller under ekstraordinære forhold, som står i forbindelse hermed, er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige udnyttelse af den danske fiskerflåde og befolkningens forsyning med danske fisk og fiskeprodukter, herunder fastsætte nærmere regler for fiskeriets udøvelse også på internationalt søterritorium samt for afsætning af fangsterne, disses behandling, tilvirkning og distribution.

Efter forslaget vil det alene være hensynet til at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskevarer, som vil udgøre grundlaget for, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bemyndiges til at fastsætte regler og træffe afgørelser, herunder om fravigelse af de i loven fastsatte regler.

Det forudsættes således, at hjemmelen i den foreslåede bestemmelse ikke vil blive benyttet til at udstede særlige kontrolbestemmelser, idet fiskerilovens kontrolbestemmelser, jf. lovens kapitel 22, i forvejen sikrer, at der kan føres kontrol med overholdelse af alle lovens regler. Der vil heller ikke ske videreførelse af den gældende lovs bestemmelse, hvorefter bemyndigelsen kan anvendes til at sikre afsætning af fangsterne, disses behandling, tilvirkning og distribution, idet kompetencen på dette område nu henhører under ministeren for familie- og forbrugeranliggender, som efter § 59 i fødevareloven, jf. lov nr. 526 af 24. juni 2005, har hjemmel til - under større katastrofer, herunder krise eller krig - at fastsætte regler og træffe bestemmelser, som er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige anvendelse af fødevarer, undgå forurening m.v. og sikre befolkningens forsyning med fødevarer.

Efter forslaget vil ministeren fortsat have de nødvendige beføjelser til at fastsætte bestemmelser og træffe afgørelser, der er nødvendige for at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter i tilfælde af ulykker, katastrofer, krigshandlinger m.v. Endvidere indeholder forslaget bestemmelse om, at ministeren med henblik på opfyldelse af dette formål kan fravige de i loven fastsatte regler. Det forudsættes, at denne adgang alene benyttes i tilfælde, hvor det af tidsmæssige grunde ikke er muligt at ændre loven efter den normale procedure. Endvidere foreslås som noget nyt indsat en erstatningsbestemmelse med en særlig procedure m.v. i forbindelse med statens erstatningsansvar ved økonomisk tab som følge af regler eller afgørelser, som fastsættes i medfør af bestemmelsen. Den foreslåede bestemmelse er fundet hensigtsmæssig for at sikre en parallelitet med en tilsvarende bestemmelse vedrørende statens erstatningsansvar i § 28 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004. Bestemmelsen ændrer ikke ved, at det er dansk rets almindelige erstatningsregler, der vil være grundlaget for afgørelsen af, hvorvidt der i en konkret situation vil foreligge et erstatningsansvar. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 19, og bemærkningerne hertil.

4.7. Ændring af lovens titel

Lovens titel er i dag »fiskerilov«. De af loven omfattede aktiviteter er erhvervsmæssigt fiskeri, fiskeopdræt samt rekreativt fiskeri. I de senere år har fiskeopdræt fået stigende betydning og udgør i dag i størrelsesordenen 20 % af bruttoomsætningen på det samlede fiskeriområde. Fiskeopdræt indgår i lovens område, jf. kapitel 13 i fiskeriloven, og med den stigende betydning forekommer det naturligt, at dette også afspejles i lovens titel.

4.8. Mulighed for at overdrage alle typer af fangstrettigheder

Efter § 37, stk. 1, jf. § 36, stk. 1, i fiskeriloven kræver overdragelse af en tilladelse til erhvervsmæssigt fiskeri på fiskeressourcer, som er til rådighed for danske fiskere, ministerens godkendelse. Det fremgår endvidere, at ministeren kan fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. I § 37, stk. 1, 2. pkt., i den gældende lov nævnes særligt, at en godkendelse kan knytte sig til kvoteandele ifølge en tilladelse. Denne formulering blev indført med ændringen af fiskeriloven i 2002, jf. lov nr. 369 af 6. juni 2002, i sammenhæng med, at der blev åbnet op for overdragelse af kvoteandele.

Efter forslaget vil der være mulighed for at fastsætte regler om, at alle typer af fangstrettigheder ifølge en tilladelse - og ikke blot rettigheder knyttet til kvoteandele - kan overdrages, uanset hvilken reguleringsform der anvendes i det enkelte fiskeri. Forslaget er begrundet med, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at bestemte reguleringsformer, som er betinget af udviklingen i det enkelte fiskeri, skal være afgørende for, om der vil være mulighed for at overdrage en fangstrettighed. Som eksempler på en reguleringsform kan nævnes, at fangstrettigheder inden for muslingefiskeriet ikke er knyttet til kvoter, bl.a. fordi der på EU- niveau ikke er fastsat kvoter. En anden reguleringsform er indsatsregulering, hvor der allerede i dag i medfør af EU- regler er indført mulighed for at overdrage havdage fra et fartøj til et andet, jf. pkt. 14 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 51/2006 af 22. december 2005 om indsatsregulering.

Konkrete godkendelser til overdragelser med tilknyttede betingelser og vilkår vil fortsat skulle udstedes af fiskerimyndighederne i overensstemmelse med § 37, stk. 1, i fiskeriloven og regler, der udstedes i medfør heraf. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9, og bemærkningerne hertil.

4.9. Øvrige ændringer

Det foreslås, at interesseorganisationen Dansk Akvakultur indgår som permanent medlem af de to rådgivende udvalg, EU-fiskeriudvalget og Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje, hvor organisationen i dag deltager uden at være sikret permanente pladser.

Endvidere foreslås, at der indføres hjemmel til, at kontrolmyndigheden kan kassere fisk, der er fisket ulovligt, f.eks. fordi de ikke opfylder krav til mindstemål. Efter lovens § 121, stk. 1, er omsætning m.v. ikke tilladt af fisk, der er fanget ulovligt, eller af fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål, eller fisk, der er fanget i strid med et fiskestop. Efter § 122, stk. 1 og 2, kan den, der omsætter m.v. fisk, frigøre sig for ansvar ved at underrette kontrolmyndigheden straks i forbindelse med modtagelse af ulovligt fanget fisk m.v. Kontrolmyndigheden kan herefter beslutte, om der kan gives samtykke til, at fisken omsættes m.v.

Hvis det besluttes, at et parti fisk ikke må omsættes, vil den eneste mulighed normalt være, at fisken kasseres. Det forekommer dog meget sjældent, at kontrolmyndigheden fra en modtager af fisk får underretning om eksistensen af et parti ulovligt fanget fisk. Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om kassation af fisk vil derfor normalt være tilfælde, hvor kontrolmyndigheden selv opdager et parti ulovligt fanget fisk, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål.

Den foreslåede bestemmelse om kassation giver hjemmel til at kassere ulovligt fanget fisk samt fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning. Da sådan fisk efter § 121, stk. 1 og 2, som udgangspunkt ikke må indgå i omsætningen, vil der ikke være tale om et økonomisk indgreb over for ejeren af fisken. Alternativet til kassation kan være, at kontrolmyndigheden ud fra en konkret vurdering i medfør af § 122, stk. 1 og 2, tillader, at et parti fisk kan indgå i omsætningen, f.eks. på baggrund af fangstens størrelse og kvalitet, herunder konsumegnethed. Dog vil det ikke kunne tillades, at fangst bestående af såkaldte undermålsfisk, som ikke opfylder krav til mindstemål, kan indgå i omsætningen. Hvis der konkret er givet tilladelse til, at et parti fisk, som er fanget ulovligt, kan indgå i omsætningen, vil der i forbindelse med en senere straffesag normalt blive truffet beslutning om konfiskation af værdien af den ulovlige fangst i medfør af § 75, stk. 1, i straffeloven og § 132 i fiskeriloven. Den økonomiske konsekvens for fiskeren, som har landet ulovligt fanget fisk, vil således være den samme i de to situationer, idet der enten foretages umiddelbar kassation af den konkrete fangst eller senere konfiskation af værdien af den ulovlige fangst ved dom. I begge tilfælde vil der endvidere i en straffesag efter sædvanlig praksis blive idømt en bøde for det ulovlige fiskeri. Der henvises i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 20.

Endelig foreslås en præcisering af bestemmelsen i § 66 om opdræt i saltvand, således at det i loven præciseres, at der ved ansøgning om etablering af opdrætsanlæg i saltvand kan stilles vilkår om bankgaranti eller forsikring for udgifter ved anlæggets ophør samt om prøveudtagning. Efter den gældende lov er det udtrykkeligt angivet, at der kan stilles vilkår i henhold til anden lovgivning, som er fastlagt af vedkommende myndighed, samt om tidsbegrænsning. Med den foreslåede bestemmelse vil lovteksten i højere grad end den nuværende mere brede formulering af bemyndigelsesbestemmelsen afspejle de vilkår, der kan stilles. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 16.

Ovennævnte ændringer har alle karakter af mindre justeringer og præciseringer og vil stort set ikke medføre ændringer i retstilstanden. Dog vil en ansøger om etablering af et opdrætsanlæg få en ny mulighed for valgfrihed mellem at dokumentere en gældende bankgaranti eller en gældende forsikring som sikkerhed for afholdelse af udgifter ved et anlægs ophør.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Lovforslagets bestemmelse om fastsættelse af regler om tilladelse til puljefiskeri, indberetning, styring m.v. af puljefiskeri skønnes at medføre en mindre forøgelse af de administrative udgifter for Fødevareministeriet til behandling af ansøgninger og indberetninger fra puljefiskerier. Merudgiften vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets ramme.

Lovforslagets bestemmelse om skærpet straf ved overtrædelser af regler for lyst- og fritidsfiskeri kan muligvis få en vis begrænset betydning for statens bødeindtægter. Det er imidlertid ikke muligt at vurdere, hvorvidt resultatet vil blive en vis mindre stigning i bødeindtægter - eller det modsatte - idet dette vil afhænge af, om og i bekræftende fald i hvilket omfang reglerne vil få den tilsigtede præventive effekt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede bestemmelser om fastsættelse af rammer for puljefiskeri, hjemmel til at give mulighed for at overdrage alle typer af fiskerirettigheder samt om ret til at vælge mellem forsikring og bankgaranti ved ansøgning om etablering af opdrætsanlæg vurderes at medføre positive effekter for fiskerierhvervet.

Lovforslagets bestemmelser om, at der skal ansøges om tilladelse til at udøve puljefiskeri samt om opfyldelse af visse betingelser mht. styring, indberetning m.v., skønnes at medføre mindre løbende økonomiske og administrative byrder for erhvervslivet svarende til ca. 600 €" 1.000 timer på årsplan. Dette skøn er baseret på, at der skønsmæssigt forventes etableret ca. 200 puljefiskerier.

Den foreslåede bestemmelse, hvorefter et puljefiskeri skal være organiseret som et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller en forening, vurderes kun at berøre en mindre del af de forventede ca. 200 puljefiskerier, idet det er indtrykket, at hovedparten af puljefiskerierne i forvejen vil vælge at blive oprettet i en af de nævnte organisationsformer. På denne baggrund vurderer Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, at kravet om etablering i selskabsform eller lignende kun reelt vil berøre ca. 30 puljefiskerier og medføre administrative byrder på anslået ca. 250 timer på årsplan.

Den foreslåede bestemmelse om, at fartøjsførere skal sikre sig, at deltagere i lystfiskersejlads har gyldigt fisketegn, forventes at medføre administrative byrder på anslået ca. 6.600 timer om året ved et anslået årligt deltagerantal på ca. 400.000.

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

I forbindelse med lovens ikrafttræden vil Fødevareministeriet iværksætte en kommunikationsplan, således at der ved artikler i fagblade, pjecer og lignende udsendes en målrettet information om de ændrede regler til de berørte personer og virksomheder.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil medføre en positiv effekt for borgerne, idet der bl.a. indføres rammer for puljefiskeri.

9. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede ændring, hvorefter der vil være mulighed for, at produktionsafgiftsfonde kan modtage andre midler end produktionsafgifter, skal ikke notificeres for eller godkendes af EU- Kommissionen. Dog skal der i forbindelse med konkret anvendelse af bestemmelsen foretages notifikation samt indhentes godkendelse efter statsstøttereglerne. De øvrige foreslåede bestemmelser vedrører alene den del af fiskeriforvaltningen, der er underlagt national kompetence, og indeholder således ikke EU-retlige aspekter.

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Pelagiske Producentorganisation, Danmarks Rederiforening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening, Danske Fiskeres Producent Organisation, Dansk Eksportforening, Dansk Fisk, Dansk Fritidsfiskerforbund, Dansk Kystfiskerforening, Dansk Landbrug, Dansk Åleeksportør Forening, Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark, Fiskeriets Servicefag, Fiskernes Fagforening, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Ral- og Sandsugere, Foreningen af Fiskeauktionsmestre i Danmark, Foreningen Dansk Skaldyrsopdræt, Friluftsrådet, Håndværksrådet, Finansrådet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, Landsforbundet Danske Lystfiskere, Landsforeningen for Fiskesorteringer, Landsforeningen Levende Hav, Landsorganisationen af Danmarks Detailfiskehandlere, Sammenslutningen af Danske Fiskeriforeninger, Sammenslutningen af Danske Ørredeksportører, Skagen Fiskernes Producent Organisation, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Dansk Havfiskerforbund, 3 F Fagligt Fælles Forbund og Verdensnaturfonden WWF.

11. Skema over konsekvenserne

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den gældende lovs titel er »fiskerilov«. Den foreslåede ændring til: »lov om fiskeri og fiskeopdræt« er begrundet med, at loven indeholder en række bestemmelser, der regulerer fiskeopdræt, og at fiskeopdrætserhvervet i de senere år har fået stigende betydning. Det vurderes hensigtsmæssigt, at lovens titel kommer til at afspejle dette bredere indhold.

Til nr. 2

Den gældende fiskerilov indeholder ikke bestemmelser om puljefiskeri. Regler herom har hidtil været fastsat ved bekendtgørelse med hjemmel i fiskerilovens bestemmelser om regulering af fiskeriet, jf. kapitel 7 i fiskeriloven. Indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier, som træder i kraft i 2007, forventes at medføre, at fiskeri i puljer får større betydning i form af flere og større puljefiskerier, idet denne regulering indeholder incitamenter til at indgå i puljefiskeri. En sådan udvikling medfører et behov for at fastsætte særlige regler på området, bl.a. om betingelser for at etablere et puljefiskeri, indberetning m.v. Der henvises i øvrigt til afsnit 4.1. i de almindelige bemærkninger om puljefiskeri.

I gældende bekendtgørelser findes definition af et puljefiskeri i § 7, nr. 16, i reguleringsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år, og i § 1, nr. 20, i bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 om indplacering af fartøjer og tildeling af fangstrettigheder med henblik på ny regulering af nogle fiskerier fra 2007 samt visse vilkår for ordningen.

I reguleringsbekendtgørelsen er puljefiskeri defineret således: »Puljefiskeri: Tilladelse til, at flere fartøjer kan fiske, så dele af fangstmængden kan fiskes, medbringes og landes af andre fartøjer i puljen.« I bekendtgørelse nr. 51 af 1. februar 2006 er puljefiskeri defineret således: »Puljefiskeri: Fiskeri, som ifølge en tilladelse drives således, at flere konkrete fartøjer kan fiske, medbringe og lande dele af den årsmængde, som er til rådighed for samtlige deltagende fartøjer.«

Følgende definition foreslås indsat i loven: »Puljefiskeri: Fiskeri, der udøves i fællesskab mellem flere selvstændige erhvervsfiskere eller erhvervsfiskerselskaber med fartøjer, de er ejere eller medejere af, således at en deltager med sit fartøj kan benytte de fangstrettigheder, som er knyttet til en anden deltagers fartøj.«

Den foreslåede definition svarer stort set til indholdet af de definitioner, som er anvendt i de nævnte bekendtgørelser, men vurderes at være mere præcis i den sproglige udformning. Det er hensigten at tilpasse den sproglige udformning af definitionerne i de nævnte bekendtgørelser, således at der fremover alene anvendes den definition, som er fastsat i loven.

Der henvises til øvrige bestemmelser i dette lovforslag, som omhandler puljefiskeri, herunder om tilladelse til puljefiskeri m.v. og konsekvenser af overtrædelser i puljefiskeri, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, 8, 11-13, 22 og bemærkningerne hertil.

Til nr. 3

Dansk Akvakultur, som er en interesseorganisation for opdrættere af fisk, er efter den gældende lov ikke permanent medlem af hverken EU- fiskeriudvalget eller Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje.

EU-fiskeriudvalget rådgiver ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om stillingtagen til De Europæiske Fællesskabers fiskeripolitik og om udarbejdelse af regler, der er nødvendige for at gennemføre de i § 10 nævnte EF- retsakter på fiskeriets område. Udvalget for Rekreativt fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje rådgiver fødevareministeren om fastsættelse af regler, der gælder for rekreativt fiskeri og ferskvandsfiskeri samt om fiskepleje.

Fødevareministeren har tidligere i medfør af § 9, stk. 3, i fiskeriloven besluttet, at Dansk Akvakultur kan være repræsenteret i de to udvalg, da fiskeopdræt udgør en integreret del af fiskerisektoren og indgår i EF-grundforordningen på fiskeriområdet på lige fod med fiskeri.

På denne baggrund og da fiskeopdræt får stadig større betydning, foreslås, at bestemmelserne om de to udvalgs sammensætning ændres, således at Dansk Akvakultur efter loven bliver permanent medlem af EU-fiskeriudvalget og Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje og dermed sidestilles med de øvrige interesseorganisationer, som er repræsenteret i disse udvalg.

Til nr. 4

Efter den gældende lovs § 7, stk. 3, tiltrædes Udvalget for Rekreativt Fiskeri, Ferskvandsfiskeri og Fiskepleje med repræsentation fra Dansk Akvakultur ved rådgivning om regler om passageforhold for fisk ved dambrug og andre forhold af betydning for dambrugsdrift.

Den foreslåede ophævelse af bestemmelsen er begrundet med, at den vil være overflødig, efter at Dansk Akvakultur efter forslaget bliver permanent medlem af Udvalget for Rekreativt Fiskeri, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse vedrører opretholdelse af muligheden for at fastsætte regler om ændring i fiskerireguleringen uden offentliggørelse i Lovtidende.

Efter § 2 i lovtidendeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 842 af 16. december 1991 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende er det hovedreglen, at alle love, kongelige anordninger og ministerielle anordninger skal indføres i Lovtidende. Dog indeholder § 2, stk. 2, i lovtidendeloven mulighed for, at det ved kongelig anordning kan bestemmes, at visse typer af regler ikke indføres i Lovtidende, men at der i stedet forholdes i overensstemmelse med forskrifter, som meddeles af vedkommende minister.

Med hjemmel i anordning nr. 93 af 8. februar 2000 kan fødevareministeren i dag fastsætte regler om ændrede vilkår for fiskeriets udøvelse, herunder om stop for et fiskeri, uden at sådanne regler skal indføres i Lovtidende. Sådanne regler udstedes i overensstemmelse med bilag 6 i den årlige bekendtgørelse om regulering af fiskeriet, jf. bekendtgørelse nr. 155 af 7. december 2005 om regulering af fiskeriet i 2006 og visse vilkår for fiskeriet i følgende år. Reglerne, som i det daglige betegnes »bilag 6-meddelelser«, offentliggøres ved oplæsning over Lyngby Radio samt ved direkte meddelelse til fiskeriforeninger m.fl. Denne procedure for regeludstedelse er et vigtigt element i fiskerimyndighedernes styring af de til rådighed værende fiskekvoter, idet den gør det muligt at iværksætte ændringer i fiskerireguleringen med meget kort varsel, når udviklingen i fiskeriet sammenholdt med kvoteudnyttelsen gør det nødvendigt. Herved kan opnås, at de danske kvoter af fisk kan opfiskes meget tæt på 100 % med lille risiko for overskridelse af kvoten med de negative konsekvenser, dette kan medføre. Proceduren for offentliggørelse sikrer, at alle berørte i fiskerierhvervet kan få kendskab til de ændrede regler i rimelig tid, før de træder i kraft og indrette fiskeriet derefter.

Der udstedes årligt ca. 50 bilag 6-meddelelser. Meddelelserne optages som andre generelle regler i Retsinformation og offentliggøres tillige på Fødevareministeriets hjemmeside.

Da den nævnte undtagelsesbestemmelse i lovtidendeloven vil blive ophævet, når ændring af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006, træder i kraft efter justitsministerens nærmere bestemmelse, foreslås, at der indsættes den fornødne hjemmel i fiskeriloven til, at ministeren fortsat kan fastsætte ændringer af fiskerireguleringen, uden at det for ikrafttræden er et krav, at reglerne indføres i Lovtidende.

Den foreslåede bestemmelse er begrundet med, at Fødevareministeriet vurderer, at hensynet til at kunne foretage en effektiv kvoteforvaltning fortsat vil medføre behov for at kunne fastsætte ændringer i fiskerireguleringen med meget kort varsel, f.eks. ved iværksættelse af fiskestop med mindre end et døgns varsel, og at en sådan meget hurtig procedure vurderes ikke at kunne gennemføres efter den normale procedure i henhold til lovtidendeloven. Dette gælder, selv om der med indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier fra den 1. januar 2007 forventes at blive behov for færre årlige ændringer af fiskerireguleringen end de nuværende ca. 50.

Til nr. 6

Efter forslaget vil fiskeri i et puljefiskeri forudsætte tilladelse fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og det foreslås, at ministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler herom, herunder om hvilke fangstrettigheder der kan indgå i et puljefiskeri, styring af et puljefiskeri, antal deltagere og om indberetning til ministeriet. Baggrunden er, at puljefiskeri som følge af indførelse af Ny Regulering af visse fiskerier fremover forventes at få meget større betydning end i dag, hvor der i 2006 har været etableret 7 puljefiskerier. Dette underbygges af, at der allerede er konstateret en øget interesse for at etablere flere og større puljefiskerier. En sådan udvikling vurderes at gøre det nødvendigt med en udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler til sikring af gennemsigtighed og ansvar for puljefiskeri, herunder med henblik på at sikre, at deltagelse i et puljefiskeri ikke kommer til at medføre særlige muligheder for omgåelse af regler i fiskerilovgivningen.

Det er hensigten, at reglerne om tilladelse til puljefiskeri vil blive fastsat ved bekendtgørelse efter rådgivning fra Udvalget for Erhvervsfiskeri, jf. lovens § 6. Det forudsættes, at en tilladelse kan gøres betinget af overholdelse af nærmere angivne vilkår, jf. § 36, stk. 2, i loven, og at reglerne om tilladelse til puljefiskeri vil indeholde nærmere angivelse af de vilkår, der kan stilles.

Blandt andet af hensyn til fiskerimyndighedernes kontakt til og kontrol med fiskeri i en pulje vurderes det at være nødvendigt at fastsætte visse overordnede regler for styring m.v. Styring af et puljefiskeri kan f.eks. bestå i at beslutte, hvor og hvornår et fiskeri skal udøves og med hvilke fartøjer og fartøjsførere. Det er hensigten at fastsætte regler om, at der skal udpeges en eller flere ansvarlige for styringen af puljefiskeriet (puljebestyrer) med opgaver såvel internt i forhold til de deltagende fartøjsejere som eksternt i forhold til fiskerimyndighederne. Regler om indberetning til Fødevareministeriet agtes udformet med henblik på, at fiskerimyndighederne til enhver tid kan have alle relevante oplysninger om fiskeri i puljen samt aktiviteter i puljefiskeriet med henblik på, at der kan foretages den nødvendige kontrol efter gældende fiskerilovgivning.

Endvidere forudsættes, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, hvilke typer af fangstrettigheder der kan indgå i et puljefiskeri. For tiden vil fangstrettigheder normalt bestå i tildelte fangstmængder på årsbasis (årsmængder), men den foreslåede bestemmelse giver mulighed for, at andre rettigheder fremover vil kunne indgå i et puljefiskeri. F.eks. vil det kunne overvejes at tillade, at rettigheder til at fiske i et højst antal havdage ifølge EU- regler om indsatsregulering af visse fiskerier kan indgå i et puljefiskeri, hvis der i EU- regelsættet åbnes op for en sådan mulighed.

Endelig foreslås mindre ændringer i den sproglige udformning af § 36, stk. 1, som ikke har indholdsmæssig betydning, men alene tilsigter modernisering og præcisering.

Til nr. 7

Ophævelse af § 36, stk. 3, er en teknisk ændring, idet den hidtidige bemyndigelse til at fastsætte regler om udstedelse af tilladelser vil være omfattet den foreslåede affattelse af § 36, stk. 1, jf. § 1, nr. 6, i lovforslaget.

Til nr. 8

Vedrørende forudsætninger m.v. for tilladelse til puljefiskeri

Hvis et puljefiskeri alene fungerer som et almindeligt fællesskab, hvor hver fartøjsejer har indskudt sine fangstmængder til fælles udnyttelse blandt deltagere i puljefiskeriet, vurderes det som udgangspunkt ikke at være muligt for fiskerimyndighederne at gennemføre reduktion i puljens fangstmængde som følge af overfiskeri. Begrundelsen er, at en sådan konsekvens også kunne gå ud over deltagere i et puljefiskeri, som ikke havde foretaget det konkrete overfiskeri, hvilket ikke ville være i overensstemmelse med den grundlæggende regel i dansk ret om, at objektivt individualansvar kun kan anvendes i ganske særlige tilfælde.

Dette er baggrunden for den foreslåede bestemmelse om, at et puljefiskeri skal være organiseret som et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening. Formålet med dette krav er især at sikre, at overskridelse af de fangstmængder, som et puljefiskeri råder over, kan medføre administrative reaktioner i form af reduktion af puljefiskeriets samlede fangstmængder, evt. kombineret med strafferetlige sanktioner i form af bøde over for puljefiskeriet som sådan og over for den fisker, der har begået overfiskeriet. Sådanne reaktioner og sanktioner vil kunne påføres et puljefiskeri, når de er organiseret på én af de nævnte måder, idet et såkaldt objektivt ansvar da vil være i overensstemmelse med § 26 i straffeloven om strafansvar for juridiske personer.

Ifølge forslaget omfatter kravet om, at et puljefiskeri skal være organiseret som aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening også tilfælde, hvor alle fartøjer i puljefiskeriet tilhører samme ejer. I en sådan situation ville der ellers ikke altid være mulighed for at iværksætte administrative reaktioner eller strafferetlige sanktioner over for puljefiskeriet. Hvis organiseringen sker som interessentskab eller forening, forudsættes mindst 2 deltagere i puljefiskeriet.

Fødevareministeriet vurderer, at hovedparten af puljefiskerierne i forvejen vil planlægge at blive etableret som aktie- eller anpartsselskab, interessentskab eller forening, ikke mindst i betragtning af, at det vurderes, at der i mange tilfælde vil være tale om sammenslutninger af et betydeligt antal fartøjer. Det foreslåede krav om, at et puljefiskeri organiseres som aktie- eller anpartsselskab, interessentskab eller forening, vurderes derfor kun i begrænset omfang at ville få selvstændig betydning for de ca. 200 puljefiskerier, som ud fra et forsigtigt skøn forventes etableret.

Det vil være op til de pågældende fiskere og deres rådgivere at beslutte, hvilken af de nævnte organisationsformer de konkret vurderer mest hensigtsmæssig, idet det konkrete puljefiskeri naturligvis skal opfylde kravene i selskabslovgivningen og anden lovgivning vedrørende den valgte juridiske organisationsform.

Efter forslaget vil organisering af et puljefiskeri i foreningsform medføre krav om enten personlig hæftelse for deltagerne i puljefiskeriet eller sikkerhedsstillelse på 125.000 kr. Hensigten er, at der skal være en vis sikkerhed for, at puljefiskeriet som juridisk person er i stand til at betale evt. bøder m.v., som det måtte blive pålagt. Efter forslaget vil sikkerheden kunne stilles i form af bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Det vil være Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som i forbindelse med en konkret godkendelse af et puljefiskeri vurderer, om en sikkerhed af anden art kan anses for betryggende. Den krævede sikkerhed vil skulle være til stede, så længe det pågældende puljefiskeri eksisterer.

Ifølge forslaget vil en tilladelse til et puljefiskeri alene kunne meddeles for en periode på 13 måneder fra den 1. januar i et år til den 1. februar i det følgende år. Det er således en forudsætning, at puljedeltagerne forpligter sig til at lade 2 års tildelinger af fangstrettigheder indgå i puljefiskeriet. Formålet er at sikre reel mulighed for at foretage reduktion i allerede tildelte fangstrettigheder som følge af overfiskeri i puljen, hvis reduktion ikke ville være mulig inden for de fangstrettigheder, der var tildelt pr. 1. januar i det pågældende kalenderår.

Starttidspunktet 1. januar er en følge af, at tildeling af årsmængder af fangstrettigheder sker hvert år med virkning fra den 1. januar. Sluttidspunktet 1. februar i det følgende år er begrundet med, at puljefiskeriet på dette tidspunkt har fået tildelt fangstrettigheder for det følgende år. Evt. krav på reduktion på grund af overfiskeri, som ikke kan effektueres i fangstrettigheder tildelt pr. 1. januar i det første kalenderår, kan da effektueres straks ved tildeling af årsmængder for det følgende år, således at der i tilfælde af overfiskeri i puljen i det foregående år kan foretages reduktion i fangstrettigheder straks efter tildelingen for det følgende år. Fartøjsejerne kan herefter vælge at opløse puljen og udtræde hver for sig. Fangstrettighederne vil da blive fordelt på grundlag af de fangstrettigheder, der er i behold efter, at ministeriet har foretaget fradraget.

Hvis et puljefiskeri ansøger om fornyet tilladelse til puljefiskeri inden udløbet af 13 måneders -fristen, vil tilladelsen hertil dog afløse den tidligere tilladelse allerede fra den 1. januar, og puljedeltagerne være bundet til at indskyde de herefter følgende to tildelinger af fangstrettigheder. Dette, at tilladelsen gælder fra den 1. januar til den 1. februar i det følgende år, får således kun betydning i de tilfælde, hvor puljefiskeriet ikke skal fortsætte. I reglerne for meddelelse af tilladelse til puljefiskeri, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, vil der blive fastsat nærmere regler for meddelelse af tilladelse til, at deltagere pr. 1. februar kan indgå i et eksisterende puljefiskeri, således at en deltager ikke risikerer at stå uden for en pulje i 11 måneder.

Efter forslaget skal der ved udløb af tilladelsen til et puljefiskeri senest 14 dage efter udløbet gives meddelelse til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri om, hvorledes fangstrettighederne skal fordeles mellem deltagerne. Hvordan puljefiskeriet i tilfælde af opløsning fordeler puljens fangstrettigheder, afhænger af deltagernes indbyrdes aftale, herunder evt. interne regler. Efter den foreslåede bestemmelse skal meddelelse om fordelingen sendes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest 14 dage efter udløbet af tilladelsen. Sker dette ikke, vil ministeren fordele fangstrettighederne mellem deltagerne. Det anførte gælder dog ikke, hvis det pågældende puljefiskeri med de samme deltagere inden udløbet af 13 måneders-fristen har ansøgt om og fået tilladelse til at fortsætte puljefiskeriet for den følgende år 13 måneders-periode, at regne fra den 1. januar. Hermed sikres, at der ikke vil være en længere periode, hvor fangstrettigheder er uden tilknytning til fartøjsejere.

De foreslåede bestemmelser om, at deltagerne skal lade to års fangstrettigheder indgå i puljefiskeriet samt om, at fangstrettigheder, der indgår i et puljefiskeri, skal forblive i puljefiskeriet i 13 måneders-perioden kombineret med bestemmelsen om, at et puljefiskeri ikke kan opløses i den periode, tilladelsen er givet for, medfører, at et puljefiskeri bevares som en ansvarlig enhed i den periode, tilladelsen er givet for. Formålet hermed er at kunne fastholde et ansvar for lovligheden af fiskeri i puljen og at gøre det muligt at gennemføre administrative reaktioner og strafferetlige sanktioner i tilfælde af overtrædelser.

Efter forslaget kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætte nærmere regler for dokumentation for opfyldelse af kravet af, om et puljefiskeri skal være etableret som et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening. Kravene til dokumentation vil blive fastlagt med henblik på at etablere enkle og klare regler. Det forudsættes, at bestemmelse herom vil indgå i de regler om puljefiskeri, der vil blive udstedt efter den ved lovforslagets § 1, nr. 6, foreslåede affattelse af § 36, stk. 1, således at der udstedes en samlet bekendtgørelse for puljefiskeri.

Vedrørende reduktion af fangstrettigheder som følge af overfiskeri

Efter den foreslåede definition på et puljefiskeri i lovforslagets § 1, nr. 2, og bemærkningerne hertil vil alle deltagere i et puljefiskeri kunne fiske på samtlige fangstrettigheder, der er omfattet af det pågældende puljefiskeri.

Det må forudses, at der i et puljefiskeri - som i et fiskeri, der foregår som individuelt fiskeri €" vil kunne forekomme overtrædelse af reglerne, herunder overfiskeri, dvs. at der fiskes mere, end fangstrettighederne berettiger til. I et puljefiskeri vil det være afgørende, om der fiskes mere end summen af de fangstrettigheder - opdelt på farvande, arter og perioder - som er omfattet af det pågældende puljefiskeri. Det må forudses, at det i et puljefiskeri i praksis ikke altid vil være muligt at bevise, med hvilket fartøj der er foretaget det fiskeri, som har resulteret i et konkret overfiskeri af puljefiskeriets samlede fangstrettigheder, samt om hvorvidt den pågældende fartøjsejer har været skyldig i overfiskeriet. Det er imidlertid vigtigt, at det sikres, at ethvert overfiskeri i et puljefiskeri kan få følelige konsekvenser, således at der ikke i et puljefiskeri bliver en særlig mulighed for at fiske mere end, hvad de tildelte fangstrettigheder berettiger til.

Dette er baggrunden for bestemmelsen i forslaget om, at overskridelse af fangstrettigheder i et puljefiskeri kan medføre, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri foretager reduktion af de fangstrettigheder, som er tildelt det pågældende puljefiskeri, eller af fangstrettigheder, som i det følgende år indgår i puljefiskeriet. Ifølge forslaget vil Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i tilfælde af konstateret overfiskeri kunne foretage reduktion af de samlede fangstrettigheder, som er omfattet af puljefiskeriet, uanset om det er muligt at bevise, hvem der er skyldig i det pågældende overfiskeri. Det vil da være op til puljefiskeriet, evt. på grundlag af interne regler, at fastlægge evt. fordeling mellem deltagerne.

I det omfang, det ikke er muligt at foretage reduktion af de allerede tildelte fangstrettigheder, f.eks. hvis overfiskeriet er foregået i slutningen af kvoteåret og fangstrettighederne dermed er opfiskede, vil det efter forslaget i stedet være muligt at foretage reduktion i fangstrettigheder, som i det følgende år tildeles deltagerne i puljefiskeriet. Reduktionen vil da ske i de samlede fangstrettigheder, der er indskudt i puljefiskeriet, og ikke i de enkelte deltageres fangstrettigheder. Rent praktisk vil det ske på den måde, at de enkelte deltagere i året efter overfiskeriet pr. 1. januar tildeles fuld fangstmængde, og at disse skydes ind i puljefiskeriet, hvorefter der foretages reduktion af den samlede mængde fangstrettigheder i puljefiskeriet.

Denne procedure må ses i sammenhæng med den foreslåede regel om, at et puljefiskeri skal have en varighed på 13 måneder fra den 1. januar i et år til den 1. februar i det følgende år kombineret med pligten til, at deltagere i et puljefiskeri skal forpligte sig til at lade to års tildelinger indgå i puljefiskeriet samt bestemmelsen om, at fangstrettigheder, der indgår i et puljefiskeri, skal forblive i puljefiskeriet i 13 måneders-perioden. Hertil kommer, at et puljefiskeri ifølge forslaget ikke må opløses i den periode, tilladelsen er givet for.

Hvis der er tale om forskellige arter - således at overfiskeri af f.eks. torsk kan medføre reduktion af rettigheder til fangst af rødspætter i en situation, hvor fangstrettighederne for torsk konkret er opfisket - vil reduktionen blive foretaget på grundlag af omregningsfaktorer, som fastsættes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med reglerne om Ny Regulering.

Det er forudsat, at en reduktion kan overstige det konstaterede overfiskeri. Det forudsættes, at dette vil kunne ske på grundlag af en samlet vurdering, hvor bl.a. grovhed, gentagelse, overskridelsens omfang m.v. vil kunne tillægges vægt. Der vil blive lagt vægt på, at reduktionen skal være af en størrelse, som kan medføre en præventiv effekt svarende til de administrative og strafferetlige sanktioner, som anvendes i forbindelse med overtrædelser i individuelt fiskeri.

På grundlag af indsendte logbogsblade for hver enkelt fisker, som deltager i et puljefiskeri, sammenholdt med indberetninger om modtagne fangster fra personer og virksomheder, der modtager eller omsætter fisk i første omsætningsled, forudsættes fiskerimyndighederne at have mulighed for at konstatere eventuelt overfiskeri i et puljefiskeri. Dog vil evt. uregistrerede fangster normalt kun kunne afdækkes ved fysisk kontrol.

Kravet om, at fiskere skal indsende logbogsblade til fiskerimyndighederne om fangster m.v., fremgår af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2807/83 af 22. september 1983 om nærmere bestemmelser for registrering af oplysninger om medlemsstaternes fangster samt bekendtgørelse nr. 892 af 9. oktober 1996 om føring af logbog m.v. Kravet om, at personer og virksomheder, der modtager eller omsætter m.v. fisk i første omsætningsled, skal indsende oplysninger om modtagne fisk til fiskerimyndighederne, fremgår af Rådets forordning (EØF) nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indførelse af en kontrolordning under den fælles fiskeripolitik samt bekendtgørelse nr. 1175 af 17. december 1999 om registrering og kontrol af oplysninger om fisk, der landes direkte, og fisk, der importeres. Herudover kan der eventuelt blive etableret et særligt indberetningssystem for puljefiskerier med henblik på at sikre det samlede overblik over fiskeriet i de konkrete puljefiskerier, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil.

I tilfælde, hvor der på grundlag af et konstateret overfiskeri træffes afgørelse om reduktion i fangstrettigheder, vil der være adgang til at klage til ministeren over afgørelsen efter de almindelige regler herom. Der vil i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler blive foretaget partshøring, før der træffes afgørelse om reduktion af fangstrettigheder som følge af overfiskeri, således at eventuelle synspunkter herom kan indgå i beslutningsgrundlaget. Hvis fiskerimyndighederne vurderer, at en sag om overfiskeri kan give grundlag for strafferetlig forfølgning mod en eller flere deltagere i det pågældende puljefiskeri eller evt. mod puljefiskeriet som juridisk person, vil sagen blive overgivet til politiet med henblik herpå. Under en evt. straffesag vil der da ved udmåling af sanktion m.v. kunne tages hensyn til en tidligere gennemført reduktion af fangstrettigheder for det pågældende puljefiskeri ud fra en analog anvendelse af § 82, nr. 12, i straffeloven.

Efter forslaget vil der være mulighed for domstolsprøvelse af en afgørelse om reduktion af fangstmængder, hvis afgørelsen har særlig indgribende økonomisk betydning for deltagerne i det pågældende puljefiskeri. Det forudsættes, at der ved særlig indgribende økonomisk betydning forstås en situation, hvor fangstrettighederne i puljefiskeriet reduceres med mere end 70 % af de samlede fangstrettigheder i det pågældende år. Der vil da i afgørelsen blive givet oplysning om adgangen til domstolsprøvelse.

Efter forslaget vil anmodningen om domstolsprøvelse skulle fremsættes inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt puljefiskeriet. Ministeren vil da anlægge sag mod puljefiskeriet i den borgerlige retsplejes former. Anmodning om domstolsprøvelse vil efter forslaget ikke have opsættende virkning. En foretaget reduktion af fangstrettigheder forudsættes således opretholdt, uanset om der senere anmodes om sagsanlæg med henblik på en domstolsprøvelse. Hvis en domstol når frem til, at en afgørelse om reduktion ikke har været lovlig, kan der evt. blive tale om erstatningspligt. Den foreslåede mulighed for domstolsprøvelse svarer i princippet til adgangen til domstolsprøvelse af afgørelser om tilbagekaldelse af fiskeritilladelser, jf. § 37, stk. 5, i loven. Det forudsættes, at en domstolsprøvelse ikke kan kombineres med administrativ klageadgang.

Til nr. 9

Efter § 37, stk. 1, i den gældende lov kan fødevareministeren fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af kvoteandele ifølge en tilladelse. Denne bestemmelse blev indført ved lov nr. 369 af 6. juni 2002, jf. FT 2001-02: Tillæg C, s. 441. Herudover blev der ved lov nr. 406 af 1. juni 2005, jf. FT 2004-05 Tillæg C: s. 192, indført mulighed for at overdrage rettigheder ifølge en tilladelse til etablering, udnyttelse og drift af opdrætsanlæg, jf. § 67 i fiskeriloven. Efter den gældende lov er det således kun disse to typer af rettigheder, der kan overdrages.

Efter forslaget vil fødevareministeren få bemyndigelse til at fastsætte regler om betingelser og vilkår for godkendelse af overdragelse af alle typer af fiskerirettigheder ifølge en tilladelse, således at muligheden for overdragelse ikke er begrænset til kvoteandele. Forslaget er begrundet med, at det ikke forekommer hensigtsmæssigt, at anvendelse af regulering med kvoteandele, som er betinget af udviklingen i det enkelte fiskeri, skal være afgørende for, om der kan knyttes overdragelighed til en fiskerirettighed. Der er således visse fiskerier, hvor der gives tilladelser til fiskeri, hvor regulering ikke sker på basis af kvoter, bl.a. fordi der ikke på EU-niveau er fastsat kvoter. Dette gælder f.eks. for muslingefiskeriet. Visse fiskerier reguleres i forhold til indsatsen, dvs. havdage m.v. For tilladelse til at anvende et bestemt antal havdage har Fødevareministeriet allerede med direkte hjemmel i EU-regelsættet tilladt overførsel mellem fartøjer, jf. pkt. 4.8. i de almindelige bemærkninger.

Forslaget forventes at give øget fleksibilitet og bedre planlægningsmuligheder inden for fiskerierhvervet.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse, jf. § 37, stk. 2, i loven, kan ministeren tilbagekalde en tilladelse, herunder en rettighed til kvoteandele, der er overdragelig, hvis indehaveren har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af de i tilladelsen foreskrevne vilkår. Efter lovens § 37, stk. 3, kan tilbagekaldelse af en tilladelse medføre, at indehaveren ikke kan få udstedt fiskeritilladelse i en periode på op til et år.

Efter forslaget vil det tillige blive muligt at tilbagekalde en rettighed, der er godkendt til at kunne overdrages, hvis der er sket grov eller gentagen overtrædelse af vilkår, som er fastsat i forbindelse med en godkendelse af overdragelse i medfør af § 37, stk. 1. Overtrædelse af sådanne vilkår vil normalt betyde, at muligheden for at overdrage en fiskerirettighed bortfalder, men herudover kan der være behov for at kunne tilbagekalde selve fiskerirettigheden, når der er sket grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår, som er fastsat for godkendelse af overdrageligheden.

Endvidere vil tilladelse til at udøve fiskeri i pulje efter den foreslåede ændring af § 36, stk. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 6, og bemærkningerne hertil, blive omfattet af ovennævnte mulighed for at tilbagekalde en tilladelse. Det forudsættes, at en tilbagekaldelse af en tilladelse til puljefiskeri kun vil blive besluttet i de formentlig sjældne tilfælde, hvor der foreligger meget grov eller gentagen overtrædelse af de vilkår og regler, der gælder for det pågældende puljefiskeri. Tilbagekaldelse af en tilladelse til puljefiskeri vil berøre samtlige deltagere i den pågældende pulje, idet de ikke længere kan fiske på puljens fangstrettigheder. Da reglerne for puljefiskeri vil indebære, at puljefiskeri kun kan etableres for løbende 13 måneders-perioder, forudsættes, at tilbagekaldelse af en tilladelse til et puljefiskeri vil betyde, at det pågældende puljefiskeri ikke på ny kan få tilladelse til puljefiskeri i det pågældende kvoteår.

Konsekvensen af en tilbagekaldelse vil være, at puljefiskeriet opløses, og at der skal foretages en fordeling af puljens fangstrettigheder til de enkelte deltagere. Efter den foreslåede bestemmelse skal meddelelse om fordelingen sendes til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri senest 14 dage efter tilbagekaldelsen. Sker dette ikke, vil ministeren fordele fangstrettigheder mellem deltagerne. Fristen vil blive regnet fra det tidspunkt, hvor meddelelse om tilbagekaldelse er modtaget.

Anvendelse af bestemmelsen om administrativ tilbagekaldelse af en tilladelse vil ifølge praksis kun ske, hvis de faktiske omstændigheder i sagen er rimeligt klare, og når der ikke er tvivl med hensyn til, hvilke regler og vilkår der er overtrådt. Alternativet til administrativ tilbagekaldelse er, at overtrædelsessagen sendes til politiet med påtalebegæring med henblik på straffesag, herunder evt. med påstand om rettighedsfrakendelse.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri vurderer, at administrativ tilbagekaldelse af en tilladelse er en effektiv reaktion, som kan iværksættes umiddelbart i forbindelse med en overtrædelse, og som i dag anses for et nyttigt instrument, især ved grove eller gentagne overtrædelser inden for industrifiskeriet.

Efter de gældende regler og retspraksis, som også forudsættes at ville omfatte de foreslåede bestemmelser, kan en administrativ tilbagekaldelse af fiskeritilladelse kombineres med, at der rejses straffesag med påstand om bøde og konfiskation af udbyttet ved det ulovlige fiskeri og evt. tillige konfiskation af det ved overtrædelsen anvendte redskab. I en sådan situation forudsættes, at der som hidtil i forbindelse med tilrettelæggelse af sagsgangen vil blive givet den domstol, der skal tage stilling til den konkrete sag, grundlag for at vurdere, om der ved strafudmålingen skal tages hensyn til den administrative frakendelse ud fra en analog anvendelse af § 82, nr. 12, i straffeloven.

Efter lovens § 37, stk. 5, som med forslaget ændres til stk. 6, er der mulighed for at få prøvet lovligheden af en afgørelse om tilbagekaldelse, idet der er adgang til at forlange afgørelsen indbragt for domstolene. I tilfælde af tilbagekaldelse af en tilladelse vil den pågældende blive informeret om denne mulighed. Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, vil Fødevareministeriet sørge for anlæggelse af en civil retssag, som normalt vil foregå ved landsretten. For at undgå to parallelle klagesystemer er der i dag ikke mulighed for administrativ klage over denne type afgørelser, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 659 af 9. juli 2003 om Fiskeridirektoratets opgaver og beføjelser. Disse bestemmelser forventes opretholdt.

Til nr. 11

Med forslaget præciseres, at en fiskeritilladelse vil kunne tilbagekaldes, uanset om den til tilladelsen knyttede fangstrettighed er omfattet af et puljefiskeri, hvis der er sket grov eller gentagen overtrædelse af regler og vilkår for udøvelsen af et fiskeri. En grov overtrædelse kan f.eks. bestå i fiskeri med redskaber med for små masker eller fiskeri i forbudt farvand. Også manglende overholdelse af anmeldepligter, f.eks. forudanmeldelse af landing og forudanmeldelse af farvandsskift, som er regler af væsentlig betydning for at kunne gennemføre kontrol, forudsættes at blive vurderet som grove. Konsekvensen af en tilbagekaldelse vil således bl.a. være bortfald af retten til at fange den fangstmængde, som var tildelt for den pågældende periode, samt at retten ikke kan overdrages, jf. lovens § 37, stk. 3, 2. pkt.

Med den foreslåede bestemmelse vil det være klart for puljedeltagerne, før de indgår i et puljefiskeri, at en puljedeltagers ulovlige fiskeri kan berøre alle øvrige deltagere. Eventuelt økonomisk mellemværende i relation til de øvrige deltagere i puljefiskeriet forudsættes håndteret efter puljefiskeriets interne regler sammenholdt med de regler, der gælder for den juridiske organisationsform, som er valgt for det pågældende puljefiskeri.

Til nr. 12

Den foreslåede bestemmelse betyder, at en tilbagekaldelse efter § 37, stk. 1, af en fiskeritilladelse til et fartøj kan medføre, at ejeren af fartøjet ikke kan få udstedt tilladelse til at deltage i et puljefiskeri i det følgende år. Det forudsættes, at denne mulighed kan anvendes ud fra en konkret vurdering ved gentagne eller meget grove overtrædelser eller i tilfælde, hvor en tilbagekaldelse ikke vurderes at have en tilstrækkelig følelig effekt, f.eks. fordi tilbagekaldelsen sker tæt på udløbet af kvoteåret. En sådan afgørelse vil kunne indbringes for domstolene efter lovens § 37, stk. 5, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 11.

Til nr. 13

De foreslåede ændringer er konsekvensrettelser i henvisninger til andre bestemmelser som følge af de foreslåede ændringer i lovforslagets § 1, nr. 12.

Til nr. 14

Ifølge § 58 i fiskeriloven er der pligt til at medbringe bevis for betalt lystfiskertegn og fritidsfiskertegn samt legitimation under fiskeri. Det fremgår endvidere, at beviset for betaling er personligt og ikke må overdrages til andre.

Efter den foreslåede bestemmelse vil der være pligt til, at føreren af et fartøj, hvor lystfiskeri udøves under sejlads med flere deltagere, skal sikre sig, at deltagerne er i besiddelse af bevis for gyldigt fisketegn samt legitimation.

Det anses for vigtigt, at alle, der udøver lystfiskeri, betaler lovpligtigt fisketegn, ikke mindst da provenuet herfra efter § 61 i fiskeriloven bl.a. anvendes til fiskepleje, dvs. udsætning af fisk, samt foranstaltninger og forskning, der i øvrigt har betydning for reproduktion, vækst m.v. af fiskebestandene, samt til administration af fisketegnsordningen. Når der organiseres ture med lystfiskere, f.eks. i Øresund, forekommer det rimeligt, at føreren af fartøjet har et vist ansvar for, at deltagerne i lystfiskeriet om bord på fartøjet opfylder lovens krav om gyldigt fisketegn.

Personer under 18 år og personer, der har ret til at oppebære folkepension, er fritaget for kravet om lystfiskertegn, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at hvis en fører af et fartøj med lystfiskere ikke sørger for at sikre sig, at deltagerne - medmindre de er fritaget for kravet om lystfiskertegn - har gyldigt bevis for betalt fisketegn, vil den pågældende kunne straffes med bøde, jf. § 1, nr. 21, i forslaget.

Om den nærmere baggrund for forslaget henvises i øvrigt til pkt. 4.3.2. i de almindelige bemærkninger i dette lovforslag.

Til nr. 15

Efter forslaget indføres mulighed for at udelukke en person fra udøvelse af lyst- eller fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år, hvis den pågældende har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for udøvelse af fiskeriet.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med, at der tillige foreslås indført vejledende satser for bøder i det rekreative fiskeri, som er på et højere niveau end gældende retspraksis. I dag er minimumsbøden 1.000 kr., som anvendes ved hovedparten af overtrædelserne. Efter forslaget vil den vejledende minimumsbøde være 2.500 kr., jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21.

Baggrunden for forslaget om skærpede sanktioner er de relativt mange og i visse tilfælde grovere overtrædelser i dette fiskeri, som har negative konsekvenser for det rekreative fiskeri generelt. Således medfører ulovligt fiskeri typisk, at de lovlydige lyst- og fritidsfiskere får forringede fiskemuligheder, hvortil kommer, at de fisk, der udsættes for fiskeplejemidler for at bevare bestandene, uberettiget kan blive opfisket. Endvidere betyder ulovligt fiskeri med f.eks. for mange garn, at overtræderen uberettiget bevæger sig ind på erhvervsfiskernes domæne.

Der udstedes årligt ca. 300.000 lyst- og fritidsfiskertegn. Det vil således ikke være muligt at foretage kontrol af hver enkelt lystfisker eller fritidsfisker særlig ofte. De faktiske kontrolmuligheder er påvirket af, at fiskeriet foregår på alle tidspunkter og over spredte områder. Hertil kommer, at garn- og rusefiskeri foregår på en måde, så fiskeren kun er til stede ved redskabet i kort tid. Disse omstændigheder påvirker mulighederne for at gennemføre en rimelig tæt kontrol, men understreger samtidig behovet for, at der af præventive grunde iværksættes en følelig sanktion, når der ved kontrol afdækkes ulovligheder.

Efter forslaget vil frakendelse af retten til at udøve lyst- og fritidsfiskeri i op til 1 år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for udøvelse af fiskeriet gælde, uanset om den pågældende måtte være i besiddelse af gyldigt fisketegn, eller den pågældende på grund af alder har ret til at drive lystfiskeri uden fisketegn. Det fremgår i øvrigt af forslaget, at et evt. gyldigt fisketegn i en sådan situation ikke vil kunne refunderes helt eller delvist, hvilket hænger sammen med, at prisen på fisketegn er relativt lav, jf. lovens § 54, hvorefter prisen for lystfiskertegn for 12 måneder er 125 kr. og for fritidsfiskertegn er 250 kr. for 12 måneder. De administrative omkostninger ved tilbagebetaling ville således ikke stå i et rimeligt forhold til tilbagebetalingsbeløbet. Hertil kommer, at et forbud mod at udøve lyst- eller fritidsfiskeri i en periode har karakter af en form for administrativ sanktion begrundet med, at der er sket en grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for fiskeriet.

Det foreslås endvidere, at en overtrædelse af et meddelt fiskeforbud skal kunne straffes med bøde, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21. Der er en vis forventning om, at forslaget, sammenholdt med forslaget om vejledende skærpede bødesatser, som er nærmere beskrevet i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 21, vil få en præventiv effekt og således medføre en nedgang i antallet af overtrædelser, herunder grove overtrædelser i det rekreative fiskeri.

Til nr. 16

Efter den gældende bestemmelse kan der stilles en række vilkår i forbindelse med meddelelse af tilladelse til opdræt i saltvand. Med lovforslaget tilsigtes en nærmere angivelse af en række centrale vilkår, der kan stilles, herunder krav om dokumentation for gyldig bankgaranti eller forsikring til sikkerhed for dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Den foreslåede ændrede affattelse af bestemmelsen betyder, at der vil være valgfrihed mellem bankgaranti og forsikring, således at en ansøger kan vælge den mest fordelagtige form for sikkerhedsstillelse. Endvidere præciseres, at der kan stilles vilkår om prøveudtagning, hvilket f.eks. kan være relevant, hvis der er behov for at få nøjagtige oplysninger om havbunden på det sted, hvor opdrætsanlægget er placeret.

Den eneste ændring i forhold til den gældende retstilstand er således, at der indføres valgfrihed mellem at stille bankgaranti og tegne forsikring som sikkerhed for dækning af udgifter ved anlæggets ophør. Kravet om sikkerhedsstillelse er begrundet med, at det af hensyn til skibsfart, fiskeri m.v. i en ophørssituation vil være nødvendigt at fjerne anlæggets fysiske indretning som f.eks. bure.

Til nr. 17

Forslaget tilsigter at skabe mulighed for, at der på linje med fondene på landbrugsområdet kan overføres andre midler til produktionsafgiftsfonde på fiskeriområdet end de egentlige produktionsafgifter. Sådanne andre midler kan f.eks. være offentlige tilskud, bidrag fra private, herunder fonde og virksomheder. For fondene på landbrugsområdet, som også henhører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, fremgår hjemmelen til at modtage andre indtægter end produktionsafgifter af § 6, stk. 4, i bemyndigelsesloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 297 af 28. april 2004. Denne hjemmel blev indført ved ændring af loven i 1999, jf. l ov nr. 349 af 2. juni 1999 om ændring af lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. Fondene på landbrugsområdet kunne herefter med fødevareministerens tilladelse modtage andre indtægter end promillemidler og produktionsafgifter, eksempelvis CO₂ -midler og tilskud til særlige formål.

Fiskeafgiftsfonden er p.t. den eneste produktionsafgiftsfond på fiskeriområdet. Fondens indtægter består af afgifter, som opkræves som 2 promille af værdien af landede fangster. Fonden har siden 2005 anvendt de opkrævede produktionsafgiftsmidler til forskellige aktiviteter under formålet: Uddannelse. Fonden budgetterede i 2005 med 5,70 mio. kr. til dette formål og i 2006 med 5,27 mio. kr. Med forslaget bliver der mulighed for, at fonden i videre omfang kan tilgodese særlige projekter inden for fondenes lovlige formål til gavn for fiskerierhvervet.

I det omfang der indgår private midler i produktionsafgiftsfonde, får disse midler karakter af offentlige midler. Dette indebærer, at de bliver underlagt de samme regler som de opkrævede produktionsafgifter i relation til anvendelse, revision og tilsyn.

Hjemmelsbestemmelsen, der foreslås indsat som nyt stk. 4, svarer tekstmæssigt til den tilsvarende bestemmelse i bemyndigelseslovens § 6, stk. 5.

Til nr. 18

Efter den foreslåede bestemmelse vil producent- og brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf kunne få delegeret kompetence til at træffe visse afgørelser vedrørende fartøjsejeres indbyrdes bytning af de til deres fartøjer tildelte fangstmængder. Muligheden for bytning af fangstmængder etableres med iværksættelsen af Ny Regulering i 2007, jf. nærmere herom i de almindelige bemærkninger afsnit 1. Indledning og afsnit 4.2.

En bytteordning, hvis nærmere udformning vil blive fastsat ved bekendtgørelse, indebærer, at fiskerne inden for det enkelte kvoteår kan bytte fangstmængder mellem fartøjerne. Bytteordningen forudsættes gennemført efter faste bytteforhold mellem de forskellige fiskearter.

Begrundelsen for forslaget er, at det anses for hensigtsmæssigt, at administrationen af bytteordningen kan forestås af en producent- eller brancheorganisation med tilknytning til fiskerierhvervet. I forbindelse med en delegation vil ministeren efter forhandling med justitsministeren fastsætte regler om, at offentlighedsloven og forvaltningsloven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation i forbindelse med behandlingen af de sager, som følger af delegationen. Dette vil bl.a. indebære, at regler om aktindsigt og tavshedspligt skal iagttages.

Der vil være sædvanlig klageadgang over afgørelser, der træffes af den pågældende branche- eller producentorganisation, således at to-instansprincippet ikke fraviges. Efter forslaget vil fødevareministeren have mulighed for at ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage. Ministeren vil kunne udøve sin tilsynspligt efter almindelige forvaltningsretlige regler samt have instruktionsbeføjelse over for organisationen i de sager, som henlægges til organisationen.

Til nr. 19

Den gældende lov om udøvelse af kontrol med det danske fiskeri i tilfælde af krig eller andre ekstraordinære forhold, jf. lov nr. 123 af 31. marts 1952, indeholder i § 1 bemyndigelse til ministeren om at iværksætte de foranstaltninger, der under krig eller under ekstraordinære forhold, som står i forbindelse hermed, er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige udnyttelse af den danske fiskerflåde og befolkningens forsyning med danske fisk og fiskeprodukter, herunder fastsætte nærmere regler for fiskeriets udøvelse også på internationalt søterritorium samt for afsætningen af fangsterne, disses behandling og distribution.

I § 2 i den gældende lov fra 1952 er fastsat, at fiskeriministeren nedsætter et nævn på 6 medlemmer til at bistå under forberedelsen af de i § 1 nævnte foranstaltninger samt ved fastsættelsen af de nærmere regler for disse. Nævnet består af 1 medlem, der udpeges af ministeren for handel, industri og søfart, 1 medlem, der udpeges af forsvarsministeren, samt 4 medlemmer, der udpeges af fiskeriministeren, hvoraf Dansk Fiskeriforening og Vestjysk Fiskeriforening indstiller hvert 1 medlem.

Efter forslaget foretages en ajourføring af indholdet af bestemmelserne i den nævnte lov fra 1952, idet der i denne forbindelse sker en tilpasning til anden relevant lovgivning i overensstemmelse med anbefalinger fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen. Samtidig foreslås, at de ajourførte bestemmelser indsættes som en ny bestemmelse i fiskeriloven, og at lov nr. 123 af 23. marts 1952 ophæves. Betegnelsen for de omstændigheder, der skal betinge anvendelse af bestemmelsen, foreslås efter anbefaling fra Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen ændret til: »Ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger samt andre ekstraordinære forhold.«

Efter forslaget kan fødevareministeren i tilfælde af de anførte ekstraordinære forhold udstede regler og træffe afgørelser samt fravige lovens bestemmelser med henblik på at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter. Endvidere foreslås, at Udvalget for Erhvervsfiskeri, som normalt rådgiver fødevareministeren om udstedelse af regler om regulering af det erhvervsmæssige fiskeri, jf. lovens § 6, får til opgave at rådgive ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri under forberedelsen af regler, afgørelser og bestemmelser, der anses for nødvendige for at sikre befolkningens forsyning med fisk og fiskeprodukter under ulykker, katastrofer, herunder krigshandlinger og andre ekstraordinære forhold. Efter forslaget suppleres udvalget med en repræsentant for forsvarsministeren med henblik på at sikre fornøden koordination til det civile beredskab m.v.

Den gældende lovs bestemmelse om, at fødevareministeren kan iværksætte foranstaltninger om fangsternes behandling, tilvirkning og distribution, foreslås at udgå, idet regulering af dette område nu er omfattet af fødevareloven, som henhører under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender.

De foreslåede bestemmelser om erstatning i stk. 3-5 er identiske med tilsvarende bestemmelser i § 28 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004. I bestemmelsen præciseres bl.a., at borgere og virksomheder får mulighed for at opnå erstatning for tab som følge af reguleringer eller afgørelser i medfør af bestemmelsen, medmindre omkostningerne kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares pris. Den foreslåede procedure for fastsættelse af erstatning, således at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter erstatningen i mangel af mindelig overenskomst, svarer også til bestemmelse herom i § 28 i beredskabsloven.

Til nr. 20

Efter lovens § 121, stk. 1, er omsætning m.v. ikke tilladt af fisk, der er fanget ulovligt, eller af fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål, eller fisk, der er fanget i strid med et fiskestop.

Efter § 122, stk. 1 og 2, kan den, der omsætter m.v. fisk, frigøre sig for ansvar ved at underrette kontrolmyndigheden straks i forbindelse med modtagelse af ulovligt fanget fisk m.v. Kontrolmyndigheden kan herefter beslutte, om der kan gives samtykke til, at fisken omsættes m.v.

Hvis det besluttes, at et parti fisk ikke må omsættes, vil den eneste mulighed normalt være, at fisken kasseres. Det forekommer dog meget sjældent, at kontrolmyndigheden fra en modtager af fisk får underretning om eksistensen af et parti ulovligt fanget fisk. Anvendelsesområdet for den foreslåede bestemmelse om kassation af fisk vil derfor normalt være tilfælde, hvor kontrolmyndigheden selv opdager et parti ulovligt fanget fisk, f.eks. fisk, der ikke opfylder mindstemål.

Den foreslåede bestemmelse giver en udtrykkelig hjemmel til at kassere ulovligt fanget fisk samt fangst, der ikke opfylder krav til fangstens sammensætning. Da sådan fisk som udgangspunkt ikke må indgå i omsætningen, vil der ikke være tale om et økonomisk indgreb over for ejeren af fisken. Alternativet til kassation kan være, at kontrolmyndigheden ud fra en konkret vurdering tillader, at et parti fisk kan indgå i omsætningen.

Det må forudses, at kontrolmyndigheden i tilfælde af kassation af ulovlig fangst normalt vil fremsende sagen til politiet med påtalebegæring, idet kassation netop er begrundet med, at der efter kontrolmyndighedens vurdering er sket overtrædelse af fiskerilovgivningen. Hvis kontrolmyndigheden accepterer, at den ulovlige fangst indgår i omsætningen, f.eks. fordi det af praktiske grunde ikke har været anset som hensigtsmæssigt at foretage kassation, vil sagen også blive fremsendt til politiet med påtalebegæring. Der vil da i forbindelse med en straffesag ifølge gældende praksis i medfør af § 75, stk. 1, i straffeloven og § 132 i fiskeriloven blive nedlagt påstand om konfiskation af værdien af den ulovlige fangst og senere truffet beslutning herom ved dom i straffesagen. Den økonomiske konsekvens for fiskeren vil således være den samme i de to situationer, idet der som følge af den ulovlige fangst enten foretages umiddelbar kassation af den konkrete fangst eller senere konfiskation af værdien af den ulovlige fangst ved dom. I begge tilfælde vil der endvidere i en straffesag efter sædvanlig praksis blive idømt en bøde for det ulovlige fiskeri.

Sager, hvor der træffes administrativ beslutning om kassation af ulovligt fanget fisk, forudsættes som nævnt at blive fremsendt til politiet med påtalebegæring. En administrativ klageadgang vurderes derfor ikke at være relevant, idet en dom i sagen vil indebære en efterprøvning af, hvorvidt der har været grundlag for kassationen. I tilfælde af domfældelse for ulovligt fiskeri må kassationen anses for at have været korrekt, medens en frifindelse vil betyde, at der muligvis kan foreligge erstatningspligt for det offentlige.

Til nr. 21

Efter den foreslåede bestemmelse vil der være bødestraf for overtrædelse af pligten til, at fartøjsførere af et fartøj, hvorfra der udøves lystfiskeri, skal sikre sig, at deltagerne kan forevise legitimation samt bevise at opfylde lovens krav om lystfiskertegn. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14, og bemærkningerne hertil.

Den foreslåede bestemmelse om bødestraf knytter sig endvidere til den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 1, nr. 15, hvorefter der ved grov eller gentagen overtrædelse af reglerne for lyst- eller fritidsfiskeri (rekreativt fiskeri) ved dom kan træffes afgørelse om, at den pågældende ikke må udøve dette fiskeri i en nærmere fastsat periode. Efter forslaget vil lyst- eller fritidsfiskeri i strid med en sådan afgørelse kunne straffes med bøde. Det samme gælder, hvis lyst- eller fritidsfiskeri udøves i strid med et vedtaget forbud mod at udøve dette fiskeri i en i forbudet fastsat periode. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 15.

Den foreslåede bestemmelse om, at en person kan frakendes retten til at kunne udøve rekreativt fiskeri i en periode på op til 1 år i tilfælde af grov eller gentagen overtrædelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, og bemærkningerne hertil, foreslås suppleret med en generel skærpelse af bødeniveauet i sager om overtrædelse af lyst- og fritidsfiskeri.

Minimumsbøden for typiske overtrædelser i det rekreative fiskeri har gennem mange år ifølge retspraksis som udgangspunkt været 1.000 kr., dog nedsættes bøden til det halve for personer med en særlig lav indtægt. I særligt grove tilfælde har der været idømt en samlet bøde på op til godt 10.000 kr. Bødestraf vil normalt €" ud fra en konkret vurdering i den enkelte overtrædelsessag - blive kombineret med konfiskation af den ulovlige fangst og af redskaber, der har været anvendt ved overtrædelsen, eller værdien heraf efter reglerne i straffelovens §§ 75 og 76 og § 132 i fiskeriloven.

Fødevareministeriet, Fiskeridirektoratet, kan ifølge interne retningslinjer udstede administrative bødeforelæg på op til 1.000 kr. Afgørelse af en overtrædelsessag på grundlag af udstedelse af administrative bødeforelæg sker med hjemmel i § 133 i fiskeriloven og forudsætter, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og i, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, samt accepterer at betale den angivne bøde inden en vis frist. Hvis der som følge af overtrædelse vurderes at være grundlag for konfiskation af fangst og af det anvendte redskab, kan der under samme betingelser i medfør af § 133 udstedes administrativt konfiskationsforelæg. I 2005 udstedte Fiskeridirektoratet 126 administrative bødeforelæg vedrørende overtrædelse af regler for lyst- og fritidsfiskeri, som blev vedtaget. 24 overtrædelsessager blev sendt til politiet. Herudover blev afdækket 327 overtrædelser, hvor overtræderen var ukendt.

Der har i de senere år været et nogenlunde konstant antal overtrædelser, hvilket tyder på, at bødestraf med det nuværende bødeniveau ikke har nogen særlig præventiv effekt. Hertil kommer, at det er indtrykket, at der i de senere år har været en stigning i antallet af mere grove overtrædelser, f.eks. ved fiskeri med langt flere garn end tilladt. Ulovligt fiskeri generer især de fritids- og lystfiskere, som følger reglerne, og desuden underminerer overtrædelserne de hensyn, som regelsættet varetager.

Der er som nævnt afsagt enkelte domme med højere bødestraffe end 1.000 kr. Dette er sket, hvor der har foreligget helt ekstraordinære grove forhold, bl.a. flere tilfælde af tyveri af fisk i kombination med flere tilfælde af fiskeri i fredningsbælte. Fødevareministeriet vurderer dog, at bødeniveauet generelt er for lavt i forhold til de mange overtrædelser, som medvirker til at ødelægge fiskeriet for lovlydige rekreative fiskere og for erhvervsfiskere samtidig med, at det ulovlige fiskeri kan gå ud over fiskeyngel, der er sat ud for offentlige midler.

Regelsættet om antal tilladte redskaber og udformning af redskaberne samt forbud mod fiskeri på visse typer lokaliteter er netop udformet med henblik på, at fisketrykket ikke medfører for stort indhug i bestandene. De fisk, der er af interesse i det kystnære fiskeri, er især laks og ørred, der som et led i deres naturlige livsmønster vandrer ud af ferskvand og langs kysterne og på et tidspunkt vandrer tilbage til ferskvand med henblik på gydning. Hvis fiskeri foregår med respekt af reglerne, er det vurderingen, at de mange udøvere af rekreativt fiskeri kan fiske uden, at der sker indskrænkning i det naturlige niveau af bestandene af disse fisk.

Den foreslåede skærpelse af det vejledende bødeniveau, således at minimumsbøden bliver på 2.500 kr., vurderes på denne baggrund at være nødvendig for at søge at opnå en reel præventiv effekt af sanktioner ved overtrædelser i det rekreative fiskeri og dermed en nedgang i antallet af overtrædelser. Det bemærkes, at de foreslåede retningslinjer for udmåling af straf vil være vejledende, og at den endelige afgørelse af de konkrete sager henhører under domstolene.

Reglerne for fritids- og lystfiskeri findes i en lang række regler og vedrører bl.a. krav til og antal af tilladte redskaber, fredningstider, fredningsbælter, forbudte fangstområder m.v.

Ulovligt fiskeri kan f.eks. bestå i, at der fiskes med for mange redskaber, hvilket medfører for stort fiskeri på fiskebestande, som man netop søger at bevare ved gentagne udsætninger af fisk, bekostet af fiskeplejemidler (indtægter ved fisketegn).

Det vurderes at kunne forekomme, at ulovligt fiskeri, f.eks. med for mange redskaber (garn), i et vist omfang sigter mod at afhænde fangsten, idet fiskeri med flere end de lovlige tre garn normalt vil resultere i fangst, som overstiger mængder til eget forbrug. Dette sammenholdt med § 12 i fiskeriloven, hvorefter det som hovedregel er forbudt at afhænde fangst ved rekreativt fiskeri, betyder, at ulovligt rekreativt fiskeri ofte vil bevæge sig over på erhvervsfiskernes domæne.

En betydelig del af overtrædelserne foregår således, at overtræderens identitet normalt ikke kan opdages, idet de ulovlige redskaber og de ulovligt placerede redskaber ikke er mærket efter reglerne. Afsløring af overtræderens identitet vil normalt forudsætte en meget intens overvågning fra fiskerikontrolmyndighedens side med henblik på at kunne opdage overtræderen på fersk gerning i forbindelse med røgtning, optagning eller andre aktiviteter med redskabet. På denne baggrund vurderes det hensigtsmæssigt €" og nødvendigt for at opnå en præventiv effekt €" at der kan iværksættes en følelig sanktion i tilfælde af, at sådanne overtrædelser afdækkes.

Samlet er det vurderingen, at en effektiv nedbringelse af ulovlighederne inden for det rekreative fiskeri ikke kan ske inden for rammerne af det nuværende sanktionssystem.

Det foreslås, at der på området sker en skærpelse af bødeniveauet i overensstemmelse med de nedenfor angivne vejledende bødesatser, således at minimumsbøden hæves til 2.500 kr. pr. overtrædelse. Herudover foreslås en vejledende minimumsbøde på 10.000 kr. for overtrædelse af et forbud mod at drive lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til et år.

Eksempler på overtrædelsestyper samt foreslåede sanktioner kombineret med mulighed for udelukkelse fra lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år

Forslaget betyder, at den vejledende minimumsbøde for alle typer af overtrædelser af regler, der gælder for lyst- og fritidsfiskeri, vil være 2.500 kr. pr. overtrædelse. Hvis der ved det pågældende fiskeri er sket overtrædelse af flere regler, vil den vejledende minimumsbøde være højere afhængig af, hvor mange typer af regler der er overtrådt. Er der f.eks. sket overtrædelse af regler om fredningstider og antal redskaber, vil den vejledende minimumsbøde for det pågældende ulovlige fiskeri være på 5.000 kr. Efter forslaget vil den vejledende minimumsbøde være på 10.000 kr. ved overtrædelse af et forbud mod rekreativt fiskeri, som er meddelt på grund af en grov eller gentagen overtrædelse. Det foreslåede sanktionssystem betyder, at en bøde vil blive kombineret med enten en advarsel om, at enhver ny overtrædelse inden for de næste 5 år kan medføre, at den pågældende vil blive udelukket fra lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år, eller - hvis afgørelsen vurderes at være grov - en afgørelse om, at den pågældende straks udelukkes fra lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år. Sidstnævnte reaktion vil tillige kunne anvendes, hvis den pågældende tidligere inden for 5 år har overtrådt reglerne for rekreativt fiskeri.

I ovenstående skema er angivet eksempler på en række overtrædelsestyper, som forudsættes normalt at blive vurderet som grove. Disse overtrædelsestyper fremgår af skemaet, hvor der er anført et »+« i sidste kolonne, hvilket betyder, at en sådan overtrædelse forudsættes normalt at medføre såvel en bøde som et forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år. Eksempler på overtrædelsestyper, der forudsættes normalt at ville blive vurderet som grove, er: Fiskeri i fredningsbælte med faststående redskaber, trollingfiskeri inden for 100 m fra kystlinje, fritidsfiskeri med 5 eller flere garn, ulovlig omsætning af fangst. Eksempler på overtrædelsestyper, der forudsættes normalt ikke at blive vurderet som grove, er: Fritidsfiskeri med 4 garn og manglende afmærkning af et redskab. Afgrænsningen af, hvilke overtrædelsestyper der efter forslaget vurderes som grove, er baseret på, at disse overtrædelsestyper vurderes normalt at være forbundet med en rimelig klar viden hos overtræderen om, at fiskeriet sker i strid med reglerne, samt ud fra en vurdering af, at der er tale om overtrædelsestyper, som medfører skade på de fiskebestande, som udgør grundlaget for udøvelse af rekreativt fiskeri.

Med hensyn til den nærmere procedure i forbindelse med håndhævelse af overtrædelser forudsættes, at fiskerimyndighederne indtil videre vil sende sager om overtrædelse i lyst- eller fritidsfiskeri til politiet med påtalebegæring med indstilling om bøde og evt. konfiskation og evt. afgørelse om udelukkelse fra udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år. Det vil således være domstolene, der indtil videre vil skulle træffe afgørelse i denne type af overtrædelsessager. Når der er etableret en retspraksis efter det nye sanktionssystem, vil der være grundlag for at udstede administrative bøde- og konfiskationsforelæg samt administrativt at afgøre, at en person skal være udelukket fra udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år. En administrativ afgørelse vil forudsætte, at den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig i overtrædelsen og inden for en vis frist betaler en nærmere angivet bøde og evt. konfiskation af fangstværdi og af det anvendte redskab samt accepterer evt. forbud mod udøvelse af lyst- og fritidsfiskeri i en nærmere angivet periode på op til 1 år. En administrativ afgørelse forudsætter endvidere, at den, der har begået overtrædelsen, accepterer, at sagen afgøres uden retslig forfølgning.

En afgørelse om udelukkelse fra at udøve lyst- og fritidsfiskeri i en periode på op til 1 år vil også kunne anvendes i tilfælde, hvor den pågældende har udøvet det ulovlige fiskeri uden at være i besiddelse af et gyldigt fisketegn. En sådan afgørelse vil da betyde, at fisketegn ikke kan udstedes til den pågældende i den periode, som fremgår af afgørelsen. Herudover vil de foreslåede sanktioner i en sådan situation blive suppleret med en afgift efter § 60 i fiskeriloven for at fiske uden gyldigt fisketegn. Denne afgift udgør for lystfiskere fire gange prisen på et lystfiskertegn for 12 måneder, det vil sige 500 kr., og for fritidsfiskere fire gange prisen for et fritidsfiskertegn, det vil sige 1.000 kr. Betalte afgifter vil i overensstemmelse med § 61 i fiskeriloven blive anvendt til fiskepleje, herunder udsætning af yngel og sættefisk, samt administration og information om fiskepleje og om lystfisker- og fritidsfiskertegnsordningerne. Den nævnte afgift kan ikke komme på tale i relation til personer under 18 år samt personer, der har ret til at modtage folkepension, da disse har ret til at udøve lystfiskeri uden lystfiskertegn, jf. § 54, stk. 1, i fiskeriloven.

Den hidtidige praksis med lavere bødeudmåling til personer med en særlig lav indtægt forudsættes opretholdt. Der vil herved blive lagt vægt på, om den pågældendes indtægt er væsentligt lavere end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget.

Til nr. 22

Da et puljefiskeri efter forslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, vil være organiseret som et aktieselskab, anpartsselskab, interessentskab eller forening, vil det kunne pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 130, stk. 4, i fiskeriloven.

Den foreslåede bestemmelse betyder, at ulovligt fiskeri, som er foregået med et eller flere fartøjer, der er omfattet af et puljefiskeri, kan straffes med en forhøjet bøde. Det forudsættes, at der ved udmåling af bøden tages hensyn til størrelsen af og økonomien i det pågældende puljefiskeri. Formålet er at sikre, at bøden kan blive tilstrækkelig følelig og dermed få en præventiv effekt, idet det kan forudses, at en sådan effekt næppe i alle tilfælde kan opnås, hvis overtrædelser i et puljefiskeri alene straffes ud fra retspraksis for bødeudmåling, der er baseret på individuelt fiskeri. Dette hænger sammen med, at det må forventes, at puljefiskerier kan komme til at bestå af et betydeligt antal fartøjer og dermed også vil have meget store fangstmængder til rådighed.

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse gælder regulativer, der er fastsat i medfør af tidligere lovgivning om ferskvand, til den 1. juli 2007, medmindre ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler, der helt eller delvist ophæver regulativet.

Regulativer er særlige regler, som gælder for bredejere i et ferskvandsområde. Muligheden for at oprette regulativer ophørte ved ikrafttrædelsen af lov nr. 330 af 14. maj 1992 om ferskvandsfiskeri på baggrund af, at denne lov indførte mulighed for i højere grad end tidligere at fastsætte regler for særlige lokalområder. I § 52 i denne lov var fastsat, at regulativer var gældende i 5 år efter lovens ikrafttræden, dvs. til den 1. juli 1997. Ved ændring af ferskvandsfiskeriloven i 1997, jf. lov nr. 322 af 14. maj 1997, blev denne frist forlænget til den 1. juli 2007. Ved ophævelse af ferskvandsfiskeriloven i forbindelse med ikrafttræden af den gældende fiskerilov den 1. januar 2000 blev den pågældende bestemmelse i ferskvandsfiskeriloven overført uændret til fiskeriloven.

Regulativerne er alle godkendt af ministeren. Der er i dag 14 regulativer, som alle omfatter områder i Jylland, hvoraf 8 vedrører søer, og 6 vedrører dele af vandløb. Når et regulativ er oprettet, gælder det for alle bredejere i regulativområdet, og alle bredejere skal være medlem af regulativforeningen. Reglerne i regulativet omfatter regler for fiskeri i området, men herudover kan regulativforeningerne træffe beslutning om fælles drift, f.eks. udsætning af fiskeyngel og udleje. Overtrædelse af regulativer kan straffes efter de hidtil gældende regler om ferskvandsfiskeri, jf. lovens § 137, stk. 3. Sager om overtrædelse af regler fastsat i regulativer forekommer meget sjældent.

Efter forslaget udskydes datoen for regulativernes ophør til den 1. juli 2010. Herved vil bredejere ved ferskvandsområder, som er omfattet af de relativt få eksisterende regulativer, have en rimelig frist til at afvikle de eksisterende regulativforeninger og evt. foretage øvrige tilpasninger.

Til § 2

Efter forslaget træder loven i kraft den 1. marts 2007. Der er herved især lagt vægt på, at det vil være hensigtsmæssigt at kunne anvende nogle af reglerne for puljefiskeri samt delegere visse beføjelser til producent- og brancheorganisationer eller sammenslutninger heraf snarest muligt efter ikrafttræden af Ny Regulering.

Med forslagets § 1, nr. 8, indføres bestemmelsen i § 36 a om en række forudsætninger og krav til puljefiskerier, herunder om at et puljefiskeri skal organiseres i selskabsform eller som interessentskab eller forening samt om, at et puljefiskeri skal have en varighed på 13 måneder fra en 1. januar.

Med undtagelse af den foreslåede affattelse af § 36 a, stk. 4, som omhandler mulighed for at fastsætte regler om dokumentation for opfyldelse af betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, vil § 36 a efter forslaget træde i kraft den 1. januar 2008. Dette er også det tidligst mulige ikrafttrædelsestidspunkt for så vidt angår bestemmelsen om varigheden af et puljefiskeri. Samtidig vil ikrafttræden den 1. januar 2008 give mulighed for, at fiskerne og deres rådgivere får rimelig tid til at foretage overvejelser og forberedelser med hensyn til evt. etablering af puljefiskeri, valg af organisationsform m.v.

Det er hensigten, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri vil udstede regler om puljefiskeri snarest muligt efter lovens ikrafttræden, således at ansøgninger om tilladelse til puljefiskeri kan indsendes og behandles i god tid inden den 1. januar 2008.

Forslagets § 1, nr. 5, om muligheden for at udstede ændring i fiskerireguleringen uden kundgørelse i Lovtidende agtes dog sat i kraft samtidig med ikrafttræden af ændring af lovtidendeloven, jf. lov nr. 305 af 19. april 2006.