L 102 (som fremsat): Forslag til lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven).

Fremsat den 7. december 2006 af fødevareministeren (Hans Christian Schmidt)

Forslag

til

Lov om udvikling af landdistrikterne (landdistriktsloven)

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med loven er at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvor vækst baseres på bæredygtig anvendelse af ressourcerne, og hvor lokal medbestemmelse samtidig bidrager til at skabe attraktive levevilkår og lokale arbejdspladser. Formålet søges realiseret gennem fremme af

1) stærkere konkurrenceevne i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren,

2) flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne,

3) varierede landskaber, rig natur og rent miljø og

4) attraktive levevilkår for børn, unge og voksne i landdistrikterne med henblik på at styrke sammenhængen mellem land og by.

Kapitel 2

Støtteforanstaltningerne

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til følgende foranstaltninger:

1) F oranstaltninger til at fremme viden og kompetence, som omfatter

a) kompetenceudvikling og vidensformidling inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren og

b) jordbrugeres anvendelse af rådgivningstjenester.

2) Foranstaltninger til omstrukturering og udvikling samt fremme af innovation, som omfatter

a) modernisering af jordbrugsbedrifter,

b) forøgelse af jordbrugsprodukters værdi,

c) samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologi i jordbrugs- og fødevaresektoren,

d) forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af jordbrug og

e) genopretning af jordbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer.

3) Foranstaltninger til forbedring af jordbrugsproduktionens og jordbrugsprodukternes kvalitet, som omfatter

a) jordbrugeres tilpasning til skærpede normer på grundlag af EU-lovgivningen,

b) jordbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet og

c) producentsammenslutningers informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for fødevarekvalitet.

4) Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af jordbrugsarealer, som omfatter

a) jordbrug i ugunstigt stillede områder,

b) Natura 2000-forpligtelser og forpligtelser i forbindelse med direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet),

c) miljøvenligt jordbrug, herunder økologisk jordbrugsproduktion,

d) dyrevelfærd og

e) ikke-produktive investeringer.

5) Foranstaltninger til diversificering af økonomien i landdistrikterne, som omfatter

a) diversificering, der rækker ud over jordbrugsaktiviteter,

b) oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder for at fremme iværksætterkultur

samt udvikling af den økonomiske struktur og

c) fremme af turisme.

6) Foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne, som omfatter

a) basale tjenester for økonomi og befolkning i landdistrikterne, herunder kulturelle aktiviteter,

b) fornyelse og udvikling af landsbyer og

c) bevarelse af og større opmærksomhed på landdistrikternes natur- og kulturarv.

7) Uddannelses- og informationsforanstaltninger for økonomiske aktører inden for de områder, der er omfattet af nr. 5 og 6.

8) Kompetenceudviklings- og informationskampagneforanstaltninger med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

9) F oranstaltninger vedrørende

a) lokale aktionsgrupper,

b) gennemførelse af lokale strategier og

c) samarbejde mellem aktionsgrupper.

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

1) de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til,

2) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilskud,

3) størrelse og udbetaling af tilskud,

4) prioritering og udvælgelse af ansøgninger samt reduktion af ansøgt tilskud og

5) nedsættelse af lokale aktionsgrupper.

§ 4. Kommuner, andre offentlige myndigheder, private organisationer, offentlige fonde og private fonde med almennyttigt formål kan deltage i finansieringen af de i § 2 nævnte foranstaltninger.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler om finansieringen nævnt i stk. 1.

Kapitel 3

Administrative bestemmelser

Regler om ansøgning m.v.

§ 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om ansøgning efter loven, om administrationen af de i loven omhandlede tilskudsordninger og om regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud efter loven.

Udvalg og rådgivning

§ 6. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan nedsætte et bredt sammensat udvalg, som skal rådgive ministeren om, hvordan aktiviteter under landdistriktsprogrammet kan bidrage til at fremme udviklingen i landdistrikterne.

Stk. 2. Ministeren nedsætter et overvågningsudvalg med repræsentanter for berørte myndigheder, interesseorganisationer, foreninger og partnerskaber til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administration af tilskudsordninger efter loven.

Stk. 3. Ministeren kan nedsætte rådgivende udvalg for tilskudsordningerne efter loven.

Stk. 4. Ministeren kan indhente rådgivning hos andre udvalg, som er nedsat i medfør af anden lovgivning.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at de regionale vækstfora, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsfremme, kan afgive indstilling om projekter vedrørende de i § 2 omhandlede foranstaltninger. Regionsrådene og Bornholms Regionskommune kan efter indstilling fra de regionale vækstfora deltage i finansieringen af de pågældende projekter.

Bortfald og tilbagebetaling af tilskud

§ 7. Tilskud efter § 2 bortfalder, hvis

1) tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt, eller

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af § 10 og § 11, stk. 2, eller pligter i medfør af regler fastsat i medfør af § 11, stk. 4.

Stk. 2. I forbindelse med en afgørelse om bortfald af tilskud efter stk. 1, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri bestemme, at udbetalte tilskud skal tilbagebetales.

Stk. 3. Tilskud, der skal tilbagebetales, jf. stk. 2, skal tilbagebetales med tillæg af renter. Rentetillægget beregnes, medmindre andet er fastsat ved forordning, fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet til tilbagebetaling sker og med den i renteloven fastsatte referencesats med tillæg. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om de i stk. 1-3 nævnte forhold.

Inddrivelse af tilgodehavender

§ 8. Restanceinddrivelsesmyndigheden inddriver statskassens tilgodehavende efter § 7, stk. 2, med tillæg af renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og ved udpantning.

Stk. 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i samråd med skatteministeren fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Eftergivelse af tilgodehavender

§ 9. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter denne lov efter reglerne i opkrævningsloven.

Oplysningspligt for tilskudsmodtager

§ 10. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven skal opfyldes, på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris forlangende afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt.

Stk. 2. Tilskudsmodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud efter loven skal opfyldes, underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

Kontrol m.v.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger hertil, har til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til lokaliteter, der ejes eller drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om tilskud efter loven. På tilsvarende måde har ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 2. Den, der har modtaget tilsagn om tilskud, jf. stk. 1, skal efter anmodning fra ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 1 nævnte materiale skal udleveres eller indsendes til ministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, på dennes begæring.

Stk. 3. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 1 nævnte kontrol. Ministeren kan efter forhandling med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol af de foranstaltninger, hvortil der ydes tilskud efter loven.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af de relevante forordningsbestemmelser og loven samt de regler, der er udstedt i medfør af loven, med henblik på registersamkøring og sammenstilling af oplysninger i kontroløjemed.

Delegation og klageadgang

§ 13. Henlægger ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri sine beføjelser efter loven til en myndighed under ministeriet, kan ministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over myndighedens afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan efter forhandling med vedkommende minister henlægge sine beføjelser efter loven til en anden statslig myndighed eller institution. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om adgangen til at klage over disse myndigheders eller institutioners afgørelser, herunder om at klage ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om myndighedens eller institutionens adgang til at genoptage en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk.3. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende de i § 2 omhandlede foranstaltninger til en kommunalbestyrelse. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at kommunalbestyrelsen kan udøve beføjelserne, og om adgangen til at klage over kommunalbestyrelsens afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan træffe aftale med kommunalbestyrelserne om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningerne.

Stk. 4. Ministeren kan henlægge sine beføjelser vedrørende de i § 2 omhandlede foranstaltninger til private organisationer. Ministeren kan i forbindelse hermed fastsætte regler om, hvilke betingelser der skal være opfyldt for, at private organisationer kan udøve beføjelserne, og om adgangen til at klage over de private organisationers afgørelser. Ministeren kan ændre afgørelserne uden, at der foreligger klage. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan træffe aftale med private organisationer om deres deltagelse i administrationen af foranstaltningerne. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet af en myndighed på grundlag af indstilling fra en privat organisation, alene kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kapitel 4

Straffebestemmelser m.v.

§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,

2) handler i strid med vilkår, der er fastsat i en afgørelse, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,

3) undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 11, stk. 1, eller

6) undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 11, stk. 2.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 15. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2 Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder retsplejelovens regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Kapitel 5

Ikrafttræden m.v.

§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter tidspunktet for loven eller dele af lovens ikrafttræden.

Stk. 2. Ministeren kan i forbindelse med hel eller delvis ikraftsættelse af denne lov fastsætte regler om hel eller delvis ophævelse af kapitel 1, 2, 4 og 5 i lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006.

§ 17. Tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovens ikræfttræden behandles efter de hidtil gældende regler.

§ 18. I lov om støtte til udvikling af landdistrikterne, jf. lovbekendtgørelse nr. 1015 af 9. oktober 2006, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.«.

§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Dette lovforslag fremsættes med henblik på at få skabt grundlag for regeringens gennemførelse af EU€™s landdistriktsstøttepolitik, jf. Rådets forordning (EF) nr.1698/2005 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (herefter benævnt landdistriktsforordningen). Lovforslaget afløser lov om støtte til udvikling af landdistrikterne (landdistriktsstøtteloven), bortset fra den del af loven, der vedrører yngre jordbruger-ordningen.

Den ny landdistriktslov skal udgøre en hovedhjørnesten i regeringens politik for udviklingen af landdistrikterne. Regeringen ønsker og arbejder for et stærkt og konkurrencedygtigt jordbrugserhverv, baseret på værditilvækst gennem innovative idéer. Udstrakte miljø- og nabohensyn samt en bevidst satsning på kvalitetsfødevarer skal være grundlaget for et fortsat konkurrencedygtigt jordbrugserhverv, der bidrager med arbejdspladser og naturpleje i landdistrikterne. Regeringen ønsker og arbejder desuden for, at de danske landdistrikter skal være attraktive steder at bo og arbejde. Der skal være livskvalitet, lokale arbejdspladser, og borgerne i landdistrikterne skal have mulighed for aktivt at tage ansvar for at forbedre egne levevilkår. Nærdemokratiet skal have gode betingelser, og det lokale potentiale skal realiseres. Endelig ønsker og arbejder regeringen for et rent miljø i landdistrikterne, varierede landskaber og en rig natur, hvor der sikres stor mangfoldighed af flora og fauna. Dette er vigtigt for en god livskvalitet for borgerne i landdistrikterne såvel som for hele befolkningen.

Lovforslaget følger op på de overordnede politiske prioriteringer fra EU-topmøderne i Lissabon og Göteborg. Den fornyede Lissabon-strategi fastlægger vækst og beskæftigelse som en topprioritet for Det Europæiske Fællesskab og for medlemslandene. Udviklingen skal være bæredygtig, så nutidens behov tilgodeses, men ikke på bekostning af kommende generationers muligheder.

I landdistriktsforordningen samt EU€™s strategiske retningslinier for landdistriktspolitikken udmøntes Lissabon- og Göteborg-konklusionerne i tre målsætninger:

€" Forbedret konkurrenceevne i jordbruget gennem støtte til omstilling, udvikling og innovation.

€" Forbedret miljø, natur og landskab gennem støtte til forvaltning af arealer.

€" Forbedret livskvalitet i landdistrikterne og tilskyndelse til diversificering af den økonomiske aktivitet.

Lovforslaget er den nationale udmøntning af landdistriktsforordningen.

Lovforslaget har fire hovedmål, som er at fremme:

€" Stærkere konkurrenceevne i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

€" Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne.

€" Varierede landskaber, rig natur og rent miljø.

€" Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til at styrke sammenhængen mellem land og by.

Lovforslaget skal fremme erhvervsudvikling inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren ved blandt andet at understøtte en tættere sammenhæng mellem forskning, udvikling, afprøvning, demonstration og anvendelse inden for de nævnte sektorer. Lovforslaget skal bidrage til hurtigere udbredelse af ny viden på området. Landbruget, gartneriet og skovbruget står desuden over for skærpede miljøkrav og forbrugerønsker til udbuddet af kvalitetsfødevarer, herunder til økologiske fødevarer. Lovforslaget skal fremme en produktion, der er konkurrencedygtig og bæredygtig på samme tid.

Lovforslaget skal desuden bidrage til, at der fortsat værnes om miljøet og naturen i Danmark. Målet er at fremme en miljømæssigt bæredygtig jordbrugsproduktion og en god naturtilstand som fastslået i de nationale handlingsprogrammer og internationale aftaler, jf. den af Danmark ratificerede internationale traktat om plantegenetiske ressourcer for fødevarer og jordbrug samt Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet.

Lovforslaget skal endvidere styrke nærdemokratiet i landdistrikterne. Borgerne skal have medbestemmelse og mulighed for medejerskab og indflydelse på udviklingen i lokalområdet, og der skal skabes lokale arbejdspladser og attraktive bosætningsvilkår.

Forberedelse af det nye landdistriktsprogram 2007-2013 og den nye landdistriktslov blev igangsat i 2005 med dialogmøder med fagfolk, regionale borgermøder og en national ministerkonference. Formålet var at inddrage borgere med holdninger og ideer til udviklingen i landdistrikterne i Danmark. I lovforslaget er inddraget disse konsultationer såvel som de fælles EU-prioriteringer, der er udtrykt i Lissabon- og Göteborg-konklusionerne.

2. Baggrund for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er behovet for at tilpasse den danske landdistriktspolitik som følge af vedtagelsen af landdistriktsforordningen. Forordningen afløser forordning 1257/1999 og udgør grundlaget for landdistriktspolitikken i perioden 2007-2013.

Med lovforslaget gives ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (fødevareministeren) mulighed for administrativt at fastsætte regler om gennemførelsen af forordningens enkelte støtteordninger under hensyntagen til den nationale strategiplan og landdistriktsprogrammet.

Landdistriktsprogrammet er et dynamisk og fleksibelt redskab, der løber over en 7-årig periode. Der vil således være behov for løbende tilpasninger i programmet. Lovforslaget giver fødevareministeren mulighed for løbende administrativt at tilpasse lovforslagets støtteordninger.

Ændringer i programmet kan komme på tale som opfølgning på den løbende overvågning samt evaluering af programmets gennemførelse som følge af den strukturelle og økonomiske udvikling i landdistrikterne, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver og beslutninger og som følge af en omprioritering inden for de budgetmæssige og forordningsmæssige rammer.

På den baggrund giver lovforslaget en forholdsvis bred ramme for gennemførelse af programmet. De nærmere betingelser for tilskud, herunder detaljerede oplysninger om støttebetingelser, støttesatser og lignende, vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Den nærmere udformning af den nationale strategi og program, vil ske efter forudgående orientering af Folketinget. Folketinget vil i øvrigt blive orienteret ved væsentlige ændringer i programperioden.

Den forordningsmæssige baggrund for lovforslaget er:

€" Rådets forordning (EF) nr. 1698 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (landdistriktsforordningen) og om ophævelse af rådets forordning 1257/1999 og ophævelse af art. 21, stk. 2, i forordning (EF) nr. 950/97 med virkning fra 1. januar 2007.

€" Kommissionens gennemførelsesforordning, der fastlægger detaljerede bestemmelser for implementeringen af landdistriktsforordningen. Forordningen er vedtaget og ventes udstedt inden lovforslagets vedtagelse.

€" Kommissionens kontrolforordning, der fastlægger detaljerede bestemmelser for kontrollen af støtteordninger efter landdistriktsforordningen. Forordningen er vedtaget og ventes udstedt inden lovforslagets vedtagelse.

€" Kommissionens forordning (EF) nr. 1320/2006 af 5. september 2006 om regler for overgangen til den ordning for støtte til udvikling af landdistrikterne, der er indført ved Rådets forordning (EF) nr. 1698/2005. Forordningen fastlægger detaljerede bestemmelser for overgangen mellem de to programperioder og behovet for at foretage de nødvendige tilpasninger som følge af, at Fællesskabsinitiativet LEADER overføres fra forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (strukturfondsforordningen) til landdistriktsforordningen.

EU-reformen Dagsorden 2000 indebar en reform af den fælles landbrugspolitik og en koordination af støtteindsatsen med henblik på udvikling af landdistrikterne. Landdistriktspolitikken tog sigte på at genoprette og udvikle landdistrikternes konkurrenceevne og dermed bidrage til at bevare og skabe beskæftigelse i landdistrikterne.

Ved reformen af den fælles landbrugspolitik i juni 2003 og april 2004 blev der indført gennemgribende ændringer, der har fået stor indflydelse på økonomien i landdistrikterne i hele EU.

Kommissionen har i de fælles strategiske retningslinjer, som er vedtaget af Rådet, sammenfattet de nuværende udfordringer i landdistrikterne til at være således:

€" Socioøkonomiske udfordringer - lave indkomster, lavere erhvervsfrekvens for kvinder, mindre udviklet servicesektor, færre højtuddannede og færre med adgang til bredbånd.

€" Miljømæssige udfordringer - ammoniakudledning, eutrofiering (mange næringsstoffer i vandet), jordforringelse og faldende biodiversitet samt klimaforandringer.

Kommissionen har defineret 3 hovedformål for landdistriktspolitikken: Konkurrencedygtighed, miljø og landskab samt generel landdistriktsudvikling, hvilket følger af konklusionerne fra Salzburg-konferencen i 2003 om EU's landdistriktspolitik og konklusionerne fra det Europæiske Råd i Lissabon og Göteborg om at gøre EU til det mest konkurrencedygtige, vidensbaserede økonomiske område inden 2010 samt at understøtte miljømæssig og social bæredygtighed.

Kommissionen fremhæver, at vigtigheden af EU-dimensionen i landdistriktsudviklingen ligger i

€" at ledsage og komplementere yderligere reform af den fælles landbrugspolitik og at sikre sammenhæng med instrumenterne og politikken under søjle 1 i den fælles landbrugspolitik og

€" at bidrage til andre prioriterede EU-politikker, herunder bæredygtig forvaltning af naturressourcer, innovation og konkurrencedygtighed i landdistrikterne og økonomisk og social samhørighed.

Politikken skal realiseres igennem finansiering fra en enkelt landdistriktsfond med fokus på bl.a. fælles EU-strategier, forenkling, større sammenhæng mellem støtteordningerne og mellem programmerne, højere grad af uddelegering af ansvar, øget gennemsigtighed samt styrket overvågning og evaluering. Der er ifølge Kommissionen desuden behov for at etablere dialog på alle niveauer af aktører, skabe netværk og udveksle erfaringer.

Forordningen fastsætter:

€" Generelle regler for EU-støtte til landdistriktsudvikling.

€" Målsætninger for politikken for landdistriktsudvikling.

€" Strategisk ramme for landdistriktsudvikling.

€" Akser og støtteordninger for landdistriktsudvikling.

€" Regler for samarbejde, programmering, evaluering, finansiel styring, overvågning og kontrol.

Det fremgår af forordningen, at det enkelte medlemsland skal fastsætte strategiske retningslinjer for udvikling af landdistrikter i en national strategi, herunder beskrivelse af ordningerne og bidraget fra fonden (ELFUL). I henhold til forordningen skal der endvidere udarbejdes et landdistriktsprogram for de berørte områder.

Forordningen opstiller krav om, at strategiplanen og landdistriktsprogrammet skal vedtages i tæt samarbejde med »partnerskabet«, der består af regionale og lokale myndigheder og andre offentlige myndigheder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer samt andre relevante aktører i landdistrikterne.

Med henblik på idéudvikling er der således i perioden maj til september 2005 afholdt 3 møder med 3 specialistgrupper inden for landdistriktsudvikling og 6 regionale debatmøder med deltagelse af lokale myndigheder, interesseorganisationer, forskningsinstitutioner, foreninger og borgere. Idéfasen afsluttedes med en ministerkonference den 27. september 2005.

Fødevareministeriet har herefter udarbejdet udkast til en national strategi. Udformningen af de overordnede retningslinier for den nationale strategi har været drøftet i regeringen. Det er hensigten, at der skal være en høringsfase vedrørende strategi og program i slutningen af 2006. Efter afslutning af høringsfasen færdiggøres strategi og program, som derefter forventes godkendt af Europa-Kommissionen i forsommeren 2007.

Miljøministeriet forestår lovgivning for så vidt angår udmøntningen af skovforanstaltningerne i programmet.

I medfør af landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til foranstaltninger inden for 3 tematiske akser:

1. Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, herunder:

€" Erhvervsuddannelse og information.

€" Etablering af unge landbrugere.

€" Førtidspensionering.

€" Anvendelse af rådgivningstjenester.

€" Oprettelse af drifts-, vikar- og rådgivningstjenester.

€" Modernisering af bedrifter.

€" Forbedring af skovenes økonomiske værdi.

€" Forøgelse af værdien af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

€" Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologier i landbrugs- og fødevaresektoren.

€" Forbedring af infrastruktur af betydning for udvikling og tilpasning af landbrug og skovbrug.

€" Genopretning af landbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer.

€" Opfyldelse af normer baseret på EU-lovgivningen.

€" Landbrugeres deltagelse i ordninger for fødevarekvalitet.

€" Oplysnings- og markedsføringsaktiviteter.

€" Semisubsistenslandbrug.

€" Producentsammenslutninger.

2. Forbedring af miljø og landdistrikter, herunder:

€" Betalinger for naturbetingede ulemper i bjergområder og betalinger i andre områder med ulemper.

€" Natura 2000-betalinger og betalinger i forbindelse med direktiv 2000/60/EF.

€" Betalinger for miljøvenligt landbrug.

€" Betalinger for dyrevelfærd.

€" Ikke-produktive investeringer.

€" Første skovrejsning på landbrugsarealer.

€" Første etablering af skovlandbrugssystemer på landbrugsarealer.

€" Første skovrejsning på andre arealer end landbrugsarealer.

€" Betalinger for miljøvenligt skovbrug.

€" Genetablering af potentialet i skovbruget og indførelsen af forebyggende aktioner.

3. Livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien, herunder:

€" Diversificering til ikke-landbrugsaktiviteter.

€" Støtte til oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder.

€" Støtte til fremme af turisme.

€" Basale tjenester for økonomi og befolkning i landdistrikterne.

€" Fornyelse og udvikling af landsbyer.

€" Bevarelse af og større opmærksomhed på landdistrikternes natur- og kulturarv.

€" Uddannelses- og informationsforanstaltning for økonomiske aktører inden for de områder, der er omfattet af akse 3.

€" Kompetenceudviklings- og informationskampagneforanstaltninger med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi.

Forordningen stiller krav om, at medlemsstaten skal etablere samarbejde (partnerskab) mellem myndigheder, andre relevante offentlige myndigheder og interesseorganisationer m.v.

Partnerskabet skal omfatte forberedelse og monitering af den nationale strategiplan, såvel som forberedelse, implementering og monitering af det nationale program. Nærmere regler herom vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Samarbejdet kan vedrøre følgende ordninger:

€" Gennemførelse af lokale udviklingsstrategier for at nå målene i en eller flere af de andre akser.

€" Gennemførelse af samarbejdsprojekter.

€" Drift af lokale aktionsgrupper.

€" Nationalt landdistriktsnetværk.

Det bemærkes, at foranstaltningen vedrørende førtidspensionering, foranstaltningen vedrørende yngre jordbrugere og foranstaltningen vedrørende oprettelse af drifts-, vikar- og rådgivningstjenester ikke agtes gennemført i Danmark, men at en stillingtagen til hvilke af de øvrige støtteordninger, der skal gennemføres blandt andet beror på resultatet af idé- og debatfasen, som beskrevet ovenfor.

3. Gældende ret

Fødevareministeren fremsatte den 27. oktober 1999 forslag til en landdistriktsstøttelov, hvorved en række støtteordninger under Fødevareministeriets område rettet mod udvikling af landdistrikterne samledes i én lov med det formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, som især fremmer miljømæssige, økonomiske og sociokulturelle forhold.

Lovforslaget blev vedtaget af Folketinget som lov nr. 338 af 17. maj 2000 - landdistriktsstøtteloven. Lovens enkelte dele blev derefter indarbejdet i et dansk landdistriktsprogram, og efter Europa-Kommissionens godkendelse af programmet blev de enkelte dele af loven sat i kraft.

3.1. Landdistriktsprogrammets tilskudsordninger

Det danske landdistriktsprogram for perioden 2000-2006 har som overordnet formål at sikre en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvor befolkningens livsvilkår styrkes gennem forbedring af konkurrenceevnen, forbedrede indkomst- og beskæftigelsesmuligheder, beskyttelse af miljøet samt bevarelse af natur- og kulturværdier. En række støtteforanstaltninger har været gennemført på Fødevareministeriets område i programperioden, og disse beskrives kort nedenfor:

3.1.1. Tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene (efteruddannelsesordningen og kompetenceudvikling)

Under efteruddannelsesordningen kan der ydes tilskud til efteruddannelse af jordbrugere og skovbrugere og andre personer involveret i primær jordbrugs- og skovbrugsvirksomhed med henblik på at forbedre de faglige kvalifikationer. I forbindelse med implementeringen af de nye initiativer fra Regeringens Udvalg for Landdistriktsprogrammet (RUL) og opfølgningen på midtvejsrevisionen af den fælles landbrugspolitik blev efteruddannelsesordningen udvidet i 2005 og målrettet mod kompetenceudvikling i landdistrikterne, således at der efter denne ordning kan ydes tilsagn om tilskud til kompetenceudvikling af konsulenter, der er godkendt til at rådgive landmænd om opfyldelse af kravene vedrørende krydsoverensstemmelse (bedriftsrådgivning) og om udarbejdelse af naturplaner. Endvidere blev ordningen udvidet til også at omfatte tilsagn om tilskud til kompetenceudvikling af projektholdere, rådgivere og andre personer, der er involveret i aktiviteter til gavn for udviklingen i landdistrikterne.

3.1.2. Tilskud til bedriftsrådgivning og naturplaner

Efter denne ordning, som blev initieret af midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik og implementeret som en del af RUL-initiativerne, kan der ydes tilsagn om tilskud til rådgivning af landmænd, der gør brug af bedriftsrådgivningssystemet. Der kan endvidere bevilges tilsagn om tilskud til rådgivning af landmænd vedrørende udarbejdelse af naturplaner.

3.1.3. Tilskud til jordbrugere i ugunstigt stillede områder (ø-støtteordningen)

Efter ordningen kan der ydes tilskud til kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder, som omfatter 31 små og mellemstore øer.

3.1.4. Tilskud til miljøvenligt jordbrug

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger indgik som instrument til at opretholde den i Vandmiljøplan II opnåede kvælstofreduktion. Desuden indgår foranstaltningerne som instrument i Pesticidhandlingsplan 2004-2009.

Endelig bidrager foranstaltningerne til en indsats i Natura 2000-områderne og medvirker dermed til at understøtte gennemførelsen af en række internationale forpligtelser som Fuglebeskyttelsesdirektivet og Habitatdirektivet.

Miljøvenligt jordbrug omfatter dels støtteordninger, der alene gælder for arealer beliggende i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder), og dels generelle støtteordninger, der er uafhængige af arealernes beliggenhed (horisontale ordninger).

De tilskudsberettigede foranstaltninger, målrettet mod SFL-områderne, omfatter tilskud til nedsættelse af kvælstoftilførslen, etablering af efterafgrøder, miljøvenlig drift af græs- og naturarealer, etablering af ekstensive randzoner, etablering af braklagte randzoner samt miljøvenlig drift af vådområder. Herudover er der fra 2005 mulighed for at yde tilskud til anlæg af vådområder.

Under de generelle støtteordninger er det muligt at opnå tilskud til udarbejdelse af grønne regnskaber, til omlægning til økologisk jordbrugsproduktion og til miljøbetinget drift (MB-tilskud).

Endelig er der mulighed for at yde tilskud til demonstrationsprojekter af betydning for de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk jordbrug samt til demonstrationsprojekter om bevaring og bæredygtig udnyttelse af plantegenetiske ressourcer.

3.1.5. Lægivende og biotopforbedrende plantninger (læplantningsordningen)

Efter denne ordning kan der ydes tilskud til nyanlæg inkl. renholdelse vedrørende lægivende og biotopforbedrende beplantninger.

3.1.6. Forbedring af forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter (strukturprojektordningen)

Efter denne ordning kan der ydes tilsagn om tilskud til projekter til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugsprodukter med henblik på at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed. På denne baggrund kan virksomheder i fødevareindustrien opnå tilskud til investeringer i projekter inden for en række prioriterede indsatsområder (miljø, arbejdsmiljø, hygiejne, fødevaresikkerhed, sporbarhed, dokumentation af produktionsprocesser, dyrevelfærd og økologi).

Som led i RUL-initiativerne og midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik er ordningen i slutningen af 2005 udvidet til også at omfatte projekter af særlig innovativ karakter med henblik på at fremme en videnbaseret udvikling og omstilling af fødevaresektoren og derigennem understøtte mulighederne for øgede vækstmuligheder i fødevareerhvervet.

3.1.7. Fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen)

Der kan ydes tilsagn til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne. De tilskudsberettigede foranstaltninger omfatter diversificering af aktiviteterne på jordbrugsområdet, tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne, renovering, sanering og udvikling af mindre byer i landdistrikterne samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier, udvikling og forbedring af infrastruktur, der er forbundet med udviklingen af jordbruget, fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk samt afsætning af kvalitetsprodukter fra jordbruget.

3.1.8. Tilskud til jordfordeling

Fra 2003 har det været muligt at yde tilsagn om tilskud til at gennemføre jordfordelinger under landdistriktsprogrammet med henblik på at forbedre arronderings-, struktur-, natur- og miljøforholdene. Jordfordelingerne sker i henhold til den gældende lov om jordfordeling.

3.1.9. Kvalitetsforbedring af fødevarer

Tilskudsordningen er indført i 2006 i medfør af RUL-initiativerne og som udmøntning af initiativerne i midtvejsreformen af den fælles landbrugspolitik i EU. Der kan ydes tilskud til producentgrupper, der informerer forbrugere og gør salgsfremstød for fødevareprodukter produceret under én af EU€™s kvalitetsmærkeordninger eller en national kvalitetsordning.

3.1.10. Tilskud til investeringer i jordbrugsbedrifter (dyrevelfærdsordningen)

Ordningen indgik som en integreret del af landdistriktsprogrammet indtil lukningen af ordningen for nye ansøgninger i 2002. Indtil da havde det været muligt at yde tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer på jordbrugsbedrifter. Der kunne ydes tilskud til investeringer i driftsbygninger m.v. på jordbrugsbedrifter. Ordningen har ikke været åben for nye ansøgninger i perioden 2003-2005, hvor der alene har været afløb på tidligere indgåede forpligtelser, men i 2006 er der indført en ordning målrettet mod investeringer i ny teknologi i jordbrugsbedrifter. Initiativet er en del af RUL-initiativerne.

3.1.11. Udviklings- og demonstrationsprojekter på jordbrugsbedrifter

Som led i RUL-initiativerne er der i 2006 blevet implementeret en tilskudsordning målrettet mod udviklings- og demonstrationsprojekter i gartneri- og landbrugserhvervet vedrørende forbedring af arbejdsmiljø, reduktion af energi-, kvælstof- og pesticidforbruget, reduktion af lugtgener og ammoniakfordampning, biogas- og gyllesepareringsanlæg samt forbedring af dyrevelfærd. Som led i projekterne kan der ydes tilskud til investeringer i udstyr og produktionsanlæg m.m., som er nødvendige for projektets gennemførelse.

3.1.12. Tilskud til betaling af ydelserne på yngre jordbruger-lån (YJ-lån)

Formålet med denne tilskudsordning var at lette yngre jordbrugeres adgang til at etablere sig på en bedrift for første gang. Jordbrugere under 40 år kunne bevilges tilsagn om ydelsestilskud i forbindelse med optagelse af et yngre jordbruger-lån i et realkreditinstitut.

Tilskudsordningen blev afskaffet ved ændringen af landdistriktsstøtteloven i 2003, jf. lov nr. 1159 af 19. december 2003. Ordningen havde hjemmel i § 4 i lov nr. 338 af 17. maj 2000. Der er i dag alene udbetalinger som følge af tidligere givne tilsagn meddelt på grundlag af ansøgninger indgivet inden den 1. januar 2004.

3.2. Fællesskabsinitiativet LEADER+

Ud over foranstaltninger under landdistriktsprogrammet kan der med hjemmel i den gældende landdistriktsstøttelov ydes tilskud til projekter under Fællesskabsinitiativet LEADER+.

I programperioden 2000-2006 var det samlede budget for det danske LEADER+ program på ca. 258 mio. kr. (34,6 mio. '), hvoraf EU medfinansierer 50 pct.

3.3. Aktiviteterne på tilskudsordningerne under landdistriktsstøtteloven

Aktiviteten på tilskudsordningerne under landdistriktsstøtteloven er vist i nedenstående tabel i form af tilsagnsgivningen i det pågældende finansår. Tilsagnsgivningen er inklusive EU-medfinansieringen. Budgettallene for 2006 er inklusive skønnet forbrug af opsparede midler og midler til de såkaldte RUL-initiativer.

¹⁾ Er en udbetalingsordning. Fra 2006 er efteruddannelsesordningen/kompetenceudvikling en tilsagnsordning.

²⁾ Regnskabstallene 2001-2005 er inklusive EU-medfinansieringen af projekter, hvortil kommuner og andre offentlige myndigheder end Fødevareministeriet har bevilget tilskud.

4. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er opbygget med en fælles formålsparagraf (kapitel 1), samling af de ordninger, hvor der kan ydes tilskud (kapitel 2), administrative bestemmelser (kapitel 3), straffebestemmelser m.v. (kapitel 4) og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v. (kapitel 5).

4.1. Støtteordninger

Hensigten med lovforslaget er at give mulighed for at gennemføre samtlige støtteordninger i landdistriktsforordningen med undtagelse af forordningens art. 22 om etablering af unge landbrugere, art. 23 om førtidspensionering og art. 25 om oprettelse af drifts-, vikar- og rådgivningstjenester. Artiklerne 34 og 35 retter sig alene mod de nye medlemslande. Endelig er størstedelen af skovbrugsområdet ikke omfattet af støtteordningerne i landdistriktsloven. Skovområdet er omfattet af lovgivning under Miljøministeriet.

Det er hensigten, at de konkrete støtteordninger under programmet vil få hjemmel i en kombination af flere af lovens foranstaltninger. Således bliver ordningerne bredere i deres sigte, og sikrer synergi og sammenhæng i programindsatsen.

4.1.1. Foranstaltninger til fremme af viden og kompetence

a) Kompetenceudvikling og vidensformidling inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til erhvervsuddannelse og information, herunder formidling af videnskabelig viden og innovativ praksis, af personer inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

Efter forordningen kan der ikke ydes tilskud til kurser eller praktik, som indgår i den normale jordbrugs- og skovbrugsuddannelse på sekundærtrinnet eller derover.

b) Jordbrugeres anvendelse af rådgivningstjenester

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til jordbrugeres brug af rådgivningstjenester for generelt at opnå bedre resultater på bedriften.

4.1.2. Foranstaltninger til omstrukturering og udvikling samt fremme af innovation

a) Modernisering af jordbrugsbedrifter

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til materielle og immaterielle investeringer på bedrifterne. Investeringerne skal efter landdistriktsforordningen medføre en generel forbedring af bedriftens resultater og skal følge fællesskabsreglerne for den pågældende investering. Der kan kun ydes støtte til nylig indførte fællesskabsnormer, dvs. normer, der er blevet obligatoriske inden for de seneste 36 måneder.

b) Forøgelse af jordbrugsprodukters værdi

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til materielle og immaterielle investeringer, der vedrører forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter.

Forarbejdning og afsætning af produkter kan i medfør af forordningen alene støttes, hvis produkterne er omfattet af bilag 1 til Traktaten Om Oprettelse Af Det Europæiske Fællesskab (TEF). Der skal endvidere være tale om udvikling af nye produkter, processer og teknologi.

c) Samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologi i jordbrugs- og fødevaresektoren

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til fremme af samarbejdet mellem jordbrugere, føde- og råvareforarbejdningsindustrien og andre. Støtten skal bidrage til at dække omkostningerne ved samarbejdet.

d) Forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af jordbrug

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til initiativer, der kan give adgang til jordbrugsarealer og initiativer til jordfordeling og -forbedring, energiforsyning og vandforvaltning.

e) Genopretning af jordbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer

Efter lovforslaget kan der ydes tilskud til genopretning af jordbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer. Endvidere kan der ydes tilskud til indførelse af passende forebyggende aktioner.

4.1.3. Foranstaltninger til forbedring af jordbrugsproduktionens og jordbrugsprodukternes kvalitet

a) Jordbrugeres tilpasning til skærpede normer på grundlag af EU-lovgivningen

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til opfyldelse af skærpede normer på grundlag af EU-lovgivningen. Det drejer sig om normer inden for miljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og sikkerhed på arbejdspladsen. Der skal efter forordningen være tale om normer, der er nyindført i national lovgivning. Der kan ifølge forordningen højst ydes støtte i 5 år, efter at normen er blevet obligatorisk. Støttebeløbet er faldende over årene.

b) Jordbrugeres deltagelse i ordninger vedrørende fødevarekvalitet

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til deltagelse i mærkningsordninger for fødevarer og landbrugsprodukter til konsum. Opfyldelse af obligatoriske normer er efter forordningen ikke støtteberettigede. Støtten udbetales årligt som et incitament til at deltage i kvalitetsmærkningsordninger og beregnes ud fra omkostningerne ved at deltage i ordningerne. Støtten kan ifølge forordningen højst ydes i fem år.

c) Producentsammenslutningers informations- og markedsføringsaktiviteter, når det gælder produkter, der er omfattet af ordninger vedrørende fødevarekvalitet

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til producentgrupper til information og markedsføring af kvalitetsprodukter.

4.1.4. Foranstaltninger vedrørende bæredygtig anvendelse af jordbrugsarealer

a) Jordbrug i ugunstigt stillede områder

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til ugunstigt stillede områder (udpegede områder). Støtten udbetales ifølge forordningen som kompensation for jordbrugernes ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemperne ved en produktion i det pågældende område. Jordbrugeren skal ifølge forordningen drive jordbrug på stedet i mindst 5 år.

Det vil være en betingelse for udbetaling af fuld støtte, at jordbrugeren på hele bedriftens støttede areal og øvrige landbrugsarealer overholder de regler om krydsoverensstemmelse, som er gældende for at modtage støtte under enkeltbetalingsordningen. De jordbrugere, der modtager støtte, skal således overholde en række krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god landbrugsmæssig og miljømæssig stand.

b) Natura 2000-forpligtelser og forpligtelser i forbindelse med direktiv 2000/60/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (Vandrammedirektivet)

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til kompensation for omkostninger og indkomsttab som følge af ulemper i de pågældende områder i forbindelse med gennemførelse af Natura 2000, jf. direktiv 79/409/EØF, 92/43/EØF og 2000/60/EF.

Det vil være en betingelse for udbetaling af fuld støtte, at jordbrugeren på hele bedriftens støttede areal og øvrige landbrugsarealer overholder de regler om krydsoverensstemmelse, som er gældende for at modtage støtte under enkeltbetalingsordningen. De jordbrugere, der modtager støtte, skal således overholde en række krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god landbrugsmæssig og miljømæssig stand.

c) Miljøvenligt jordbrug

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til miljøvenligt jordbrug, herunder økologisk jordbrugsdrift. Jordbrugeren skal efter forordningen frivilligt påtage sig forpligtelser om at drive miljøvenligt jordbrug. Der kan endvidere ydes støtte til andre arealforvaltere. Støtten kan kun ydes til forpligtelser, der er mere vidtgående end obligatoriske normer. Forpligtelserne skal ifølge forordningen som hovedregel indgås for en periode af fra fem til syv år.

Støtten ydes på årsbasis og skal dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse.

Støtten kan endvidere ydes med henblik på bevarelse af genetiske ressourcer i jordbruget.

Det vil være en betingelse for udbetaling af fuld støtte, at jordbrugeren på hele bedriftens støttede areal og øvrige landbrugsarealer overholder de regler om krydsoverensstemmelse, som er gældende for at modtage støtte under enkeltbetalingsordningen. De jordbrugere, der modtager støtte, skal således overholde en række krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god landbrugsmæssig og miljømæssig stand. Jordbrugeren skal derudover overholde minimumskrav vedrørende brug af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler samt andre relevante obligatoriske krav fastsat i national lovgivning og anført i programmet.

d) Dyrevelfærd

I medfør af lovforslaget kan der ydes tilskud til jordbrugere, der frivilligt påtager sig forpligtelser på dyrevelfærdsområdet. Støtten kan ifølge forordningen kun ydes til opfyldelse af krav, der er mere vidtgående end obligatoriske normer. Forpligtelsen skal som hovedregel indgås for en periode af fra fem til syv år.

Støtten ydes på årsbasis og skal dække ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af den indgåede forpligtelse.

Det vil være en betingelse for udbetaling af fuld støtte, at jordbrugeren på hele bedriftens støttede areal og øvrige landbrugsarealer overholder de regler om krydsoverensstemmelse, som er gældende for at modtage støtte under enkeltbetalingsordningen. De jordbrugere, der modtager støtte, skal således overholde en række krav inden for miljø, sundhed, dyrevelfærd samt god landbrugsmæssig og miljømæssig stand.

e) Ikke-produktive investeringer

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til ikke-produktionsfremmende investeringer, som er forbundet med at opfylde forpligtelser, der er påtaget som led i foranstaltningen om miljøvenligt jordbrug, eller andre mål for jordbrugsmiljø, herunder investeringer på bedrifter, som for offentligheden øger herlighedsværdien af et Natura 2000-område eller andre områder af høj natur- og landskabsmæssig værdi. Områderne skal være udpeget i programmet. Desuden kan der ydes støtte til andre investeringer, som er relateret til disse formål, herunder til etablering af offentligt tilgængelige stier.

4.1.5. Foranstaltninger til diversificering af økonomien i landdistrikterne

a) Diversificering, der rækker ud over jordbrugsaktiviteter

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til diversificering til ikke-jordbrugsaktiviteter. Med denne ordning kan jordbrugere få støtte til etablering af aktiviteter for at opnå mulighed for et andet indtægtsgrundlag end jordbrug. Det er således hensigten, at støtte skal gives til nye aktiviteter, der ikke er forbundet med egentlig jordbrug. Eksempler på dette kunne være butiks-, museum- eller kursusvirksomhed.

b) Oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder for at fremme iværksætterkultur og udvikle den økonomiske struktur

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til etablering og udvikling af mikrovirksomheder, som defineret i Kommissionens henstilling 2003/361/EF. Støtte til nyetablering af mikrovirksomheder eller udvikling af eksisterende mikrovirksomheder ydes med henblik på at fremme iværksætterkultur og udvikle den økonomiske struktur.

c) Fremme af turismen

I medfør af lovforslaget kan der ydes tilskud til udvikling og/eller markedsføring af turisme i landdistrikterne, herunder til infrastruktur til informationscentre, opsætning af skilte ved seværdigheder, adgang til naturområder og overnatningsmuligheder i mindre omfang.

4.1.6. Foranstaltninger til forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne

a) Basale tjenester for økonomi og befolkning i landdistrikterne

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til oprettelse af basale tjenester for landsbyer eller grupper af landsbyer og dermed forbunden infrastruktur. Der kan eksempelvis være tale om kulturelle aktiviteter, fritidsaktiviteter eller etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter i landdistrikterne. Projekterne skal enten bidrage til at forbedre erhvervslivets vilkår i landdistrikterne eller forbedre levevilkårene for befolkningen i landdistrikterne.

b) Fornyelse og udvikling af landsbyer

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til fornyelse og udvikling af landsbyerne. Der kan eksempelvis ydes støtte til renovering og sanering af bygningsmassen i landsbyerne. Projekterne skal bidrage til at gøre landsbyerne mere attraktive for bosætning.

c) Bevarelse af og større opmærksomhed på landdistrikternes natur- og kulturarv

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til fornyelse af landsbyerne og beskyttelse af natur- og kulturarv, herunder udarbejdelse af naturplaner og undersøgelse og investeringer, der er forbundet med bevarelse, genopretning og opgradering af kulturværdier.

4.1.7. Uddannelses- og informationsforanstaltninger for økonomiske aktører inden for de områder, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, i lovforslaget.

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til uddannelse og information. Der kan ikke ydes støtte til grunduddannelser.

4.1.8. Kompetenceudviklings- og informationskampagneforanstaltninger med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til undersøgelse af et lokalområde, spredning af informationer om undersøgelser og om lokale udviklingsstrategier samt uddannelse af de personer, der står for undersøgelserne og udviklingsstrategierne. Endvidere er der mulighed for uddannelse rettet mod varetagelsen af PR-arbejde for personer med ledelsesfunktioner.

4.1.9. Anvendelse af Leader-metoden

a) Lokale aktionsgrupper

Art. 62 i landdistriktsforordningen vedrører krav til lokale aktionsgrupper, og art. 63 vedrører støttemuligheder i relation hertil.

b) Gennemførelse af lokale strategier

I henhold til landdistriktsforordningen skal initiativer, der gennemføres i henhold til en lokal strategi, svare til de foranstaltninger, der i landdistriktsforordningen er fastlagt for de øvrige akser.

c) Samarbejde

I medfør af lovforslaget kan der ydes støtte til samarbejde mellem områder eller til tværnationale projekter.

4.2 Administration af loven

Bestemmelserne i lovforslaget svarer i vidt omfang til bestemmelserne i den gældende landdistriktsstøttelov, herunder bestemmelserne om delegation til private.

Det er et overordnet princip for landdistriktsprogrammet 2007-2013, at der sikres en høj grad af lokal indflydelse på de dele af programmet, der har særlig lokal eller regional betydning. Det betyder, at forordningens akse 3 om livskvaliteten i landdistrikterne og diversificering af økonomien overvejende søges gennemført ved hjælp af Leader-metoden. Leader-metoden vil også i et vist omfang blive inddraget ved aktiviteter, som hører til de andre akser. Leader-metodens væsentlige karakteristika er, at lokale aktionsgrupper udarbejder en lokal udviklingsstrategi for området. De disponerer over et budget under landdistriktsprogrammet og kan inden for rammerne af dette budget prioritere og indstille projekter, der bidrager til gennemførelse af udviklingsstrategien. Fødevareministeriet træffer endelig beslutning om tilskud.

For de dele af programmet, der ikke har særlig lokal eller regional betydning, bevares den eksisterende programadministration, som indebærer central behandling af ansøgninger under programmet og tilsagnsgivning hertil.

For programmet samlet set bliver der derfor tale om to procedurer:

1. En procedure med lokal indstilling, hvor der centralt hovedsagelig er tale om legalitetskontrol. Ved lokal indstilling menes Leader-metoden - og dermed indstilling fra den lokale aktionsgruppe.

2. En procedure, hvor støtteudmåling og tilsagnsgivning er baseret på centralt forankrede retningslinjer.

Ad 1.

Fødevareministeren skal efter forslaget fastsætte de overordnede rammer for aktionsgruppernes sammensætning blandt andet med henblik på at sikre god koordinering med kommuner og regioner. Den eller de relevante kommunalbestyrelser og det regionale vækstforum vil i alle tilfælde få mulighed for at lade sig repræsentere i aktionsgruppens bestyrelse.

I henhold til forordningen skal de lokale aktionsgrupper udarbejde en lokal udviklingsstrategi. De lokale aktionsgruppers arbejde skal fremme borgerinddragelse og nærdemokrati. Civilsamfundet i aktionsgruppens område bør således i videst mulig omfang inddrages i forbindelse med udarbejdelse af den lokale udviklingsstrategi og efterfølgende ved dens gennemførelse.

De lokale udviklingsstrategier skal samordnes med regionale og kommunale interesser og strategier. De regionale vækstfora og kommunerne skal over for den lokale aktionsgruppe godkende, at de lokale strategier er i overensstemmelse med de fastlagte regionale og kommunale strategier, inden de lokale strategier sendes til godkendelse i Fødevareministeriet.

For at understøtte processen med etablering af lokale aktionsgrupper og med at igangsætte og koordinere aktiviteter under programmet kan der ansættes en landdistriktsrådgiver/-koordinator. Som udgangspunkt bør der være en rådgiver for hver lokal aktionsgruppe. Landdistriktsrådgiveren skal i øvrigt fungere som bindeled mellem de lokale aktionsgrupper og Fødevareministeriet. Landdistriktsrådgiverne ansættes lokalt og kan medfinansieres via landdistriktsprogrammet.

Fødevareministeren er ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov overfor De Europæiske Fællesskaber, uanset om der er sket delegation til private organisationer. Det foreslås derfor i lovforslagets § 13, stk. 4, at fødevareministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve fødevareministerens beføjelser. Det foreslås endvidere, at fødevareministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Fødevareministeren kan således instruere private organisationer, i det omfang disse udøver fødevareministerens beføjelser, på linje med institutioner under Fødevareministeriet.

Det er hensigten, at fødevareministeren efter drøftelse med justitsministeren i forbindelse med en delegation til en privat organisation vil fastsætte regler om, at forvaltningsloven og offentlighedsloven helt eller delvist skal gælde for den pågældende organisation, hvortil beføjelser delegeres. Dette vil ske med hjemmel i § 1, stk. 3, i forvaltningsloven og § 1, stk. 2, i offentlighedsloven og vil blandt andet medføre, at regler om tavshedspligt og aktindsigt skal iagttages af den private organisation, som får beføjelser til at træffe visse afgørelser efter regler udstedt i medfør af loven.

Ad. 2.

I de tilfælde, hvor støtteudmåling og tilsagnsgivning gennemføres centralt, vil Fødevareministeriet sikre, at større erhvervsprojekter er i overensstemmelse med den relevante fastlagte regionale og kommunale strategi.

For at sikre koordination og enstrengethed i erhvervsindsatsen vil større erhvervsprojekter, som har særlig betydning for erhvervsudviklingen i en specifik region, blive forelagt regionens vækstforum til indstilling. Det vil særligt være tilfældet, når projekterne har et højt indhold af innovation og kompentenceudvikling. Dette kan understøtte sammentænkningen af erhvervsindsatsen.

I forbindelse med centralt besluttede målrettede regionale indsatser, vil de samlede ansøgninger blive forelagt det relevante regionale vækstforum til indstilling og prioritering inden for den udmeldte finansielle ramme.

5. Økonomiske konsekvenser for staten

Der er i EU-regi vedtaget en omfattende ændring af landdistriktspolitikken, hvilket er udmøntet i den nye forordning for landdistriktsstøtte for perioden 2007-2013. Den fremtidige politik på landdistriktsområdet bygges op omkring 3 overordnede tematiske akser for landdistriktsudvikling: 1) Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne, 2) Arealforvaltning, miljø og landskab og 3) Diversifikation og livskvalitet i landdistrikterne. Derudover er Leader-tilgangen integreret som en lokal udviklingsstrategi.

For at sikre balance mellem akserne er det forordningsbestemt, at akse 1 og 3 hver skal udgøre mindst 10 pct. af programmets samlede EU-budget, og at akse 2 skal udgøre mindst 25 pct. af EU-budgettet. Der kan således frit disponeres over 45 pct. af EU-budgettet tildelt det enkelte medlemsland.

Der skal allokeres mindst 5 pct. af programmets samlede EU-budget til foranstaltninger gennemført efter Leader-metoden. Disse foranstaltninger kan rette sig mod en hvilken som helst af de 3 akser.

EU-medfinansieringen er fastsat til maksimalt 50 pct. for akse 1 vedrørende konkurrenceevne og akse 3 vedrørende bredere landdistriktsudvikling, samt for teknisk assistance. For akse 2 vedrørende landskabsforvaltning og Leader-initiativet er den maksimale EU-medfinansiering fastsat til 55 pct.

I punktform ser fordelingen således ud:

€" Akse 1 :Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne har en budgetandel på minimum 10 pct. af det tildelte EU-budget med krav om mindst 50 pct. national medfinansiering.

€" Akse 2 :Arealforvaltning, miljø og landskab har en budgetandel på minimum 25 pct. af det tildelte EU-budget med krav om mindst 45 pct. national medfinansiering.

€" Akse 3 :Diversifikation af økonomien og livskvaliteten i landdistrikterne har en budgetandel på minimum 10 pct. af det tildelte EU-budget med krav om mindst 50 pct. national medfinansiering.

€" Leader: Mindst 5 pct. af midlerne skal allokeres til Leader med krav om mindst 45 pct. national medfinansiering.

Danmarks andel af EU€™s midler til landdistriktsudvikling vil i gennemsnit udgøre 473 mio. kr. om året i programperioden (løbende priser). For at kunne disponere over EU-bevillingerne forudsættes, at der tilvejebringes national finansiering, der matcher EU-medfinansieringen.

Den del af lovforslaget, der skaber hjemmel for fødevareministeren til at etablere støtteordninger og yde tilskud inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen som følge af den nye forordning, har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten. De økonomiske konsekvenser afhænger af, på hvilken måde de foreslåede hjemler til at yde tilskud til foranstaltninger inden for de nye indsatsområder i landdistriktsforordningen konkret bliver udmøntet.

Gennemførelse af landdistriktsprogrammet for perioden 2007-2013 skal ske i et tæt samarbejde mellem Europa-Kommissionen, myndigheder og private aktører. Der vil blive tale om et udstrakt samarbejde mellem de statslige myndigheder på den ene side og de nye kommuner og regioner på den anden side.

Den nationale medfinansiering kan tilvejebringes fra flere forskellige kilder. Den kan stamme fra statslige myndigheder, herunder eksempelvis Fødevareministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Miljøministeriet, Videnskabsministeriet, Kulturministeriet, Undervisningsministeriet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Også regionerne, vækstfora og kommunerne, promille- og produktionsafgiftsfonde, vandværker og private fonde med almennyttigt formål kan bidrage med den nødvendige nationale offentlige medfinansiering, der skal tilvejebringes for at kunne udnytte den til rådighed værende EU-ramme.

For at opnå en afbalanceret prioritering mellem landdistriktsforordningens fokusområder har EU€™s landbrugsministre aftalt budgetandele for medlemslandenes indsatser under forordningens 3 akser. Akserne sætter de indholdsmæssige rammer for de nationale programmer, og med budgetandele opnår EU sikkerhed for, at alle de højt prioriterede EU-fokusområder indgår i samtlige medlemslandes programmer.

6. Økonomiske konsekvenser for regioner og kommuner

Lovforslaget medfører udgifter for de kommuner og regioner, der vælger at deltage aktivt i udmøntningen af programmet til at afholde udgifter til administration og eventuelt tilskud til foranstaltninger omfattet af lovforslaget. Der vil særligt være tale om udgifter til deltagelse i de lokale aktionsgrupper samt til ansættelse af landdistriktsrådgivere.

7. Administrative konsekvenser for staten

De administrative konsekvenser afhænger af den konkrete udmøntning af de nye tilskudsmuligheder under landdistriktsprogrammet - både for så vidt angår, hvilke støtteordninger der etableres, og hvilken administrationsmodel der vælges.

Indførelse af nye foranstaltninger med hjemmel i de nye bemyndigelser skønnes at kunne få administrative konsekvenser for staten. Udarbejdelse af ansøgningsskemaer og vejledningsmateriale nødvendiggør en administrativ indsats i Fødevareministeriet. Herudover vil der kunne blive tale om en administrativ indsats i forbindelse med informationskampagner vedrørende sådanne foranstaltninger, ligesom der må forventes en vis administrativ belastning i forbindelse med opbygningen af og driften af IT-systemer vedrørende disse foranstaltninger.

På baggrund af reglerne i landdistriktsforordningen om principperne for støtte fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) vil medfinansieringen fra EU blive udbetalt fra denne fond. Dette medfører, at administrationen og kontrollen skal følge fondens regler. For administrationen indebærer dette krav om flere kontrollerende led i sagsbehandlingen, funktionsadskillelse, fuldstændig beskrivelse af sagsgange, checklister, rapporteringer til Europa-Kommissionen samt IT-sikkerhed. I forhold til gældende regler forventes der navnlig at blive stillet større krav vedrørende såvel den administrative som den fysiske kontrol.

Eventuelle merudgifter ved administration af de nye foranstaltninger vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets samlede bevillingsrammer.

8. Administrative konsekvenser for regioner og kommuner

Lovforslaget skønnes ikke at få direkte administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Det forventes dog, at de relevante kommunale og regionale myndigheder deltager aktivt i de lokale aktionsgrupper, der lokalt skal udvikle strategier og indstille visse projekttyper til støtte. Det er hensigten, at disse grupper organiseres som foreninger, hvor myndighederne indgår på lige fod med private interessenter. Der er således ikke tale om en lovpligtig kommunal eller regional opgave.

9. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for jordbrugserhvervet, idet der tilvejebringes en række muligheder for virksomheder og jordbrugsbedrifter for efter ansøgning at kunne opnå offentligt tilskud til gennemførelse af en række projekter og aktiviteter til udvikling af landdistrikterne samt tilskud som kompensation for udgifter ved særlig miljømæssig drift eller i forbindelse med produktionsmæssige ulemper.

Tilskudsordningerne i medfør af lovforslaget vil få et ændret indhold i forhold til tilskudsordningerne efter den gældende landdistriktsstøttelov, men lovforslaget vil ikke medføre øgede byrder for erhvervslivet.

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriet s virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at lovforslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Lovforslaget har derfor ikke været forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Lovforslaget er sendt i høring til organisationer, der generelt repræsenterer befolkningen i landdistrikterne, samt til organisationer inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. Den efterfølgende udmøntning i bekendtgørelser, vejledninger mv. vil blandt andet løbende blive drøftet på de møder, der afholdes i Overvågningsudvalget for Landdistriktsprogrammet. Dette udvalg får en bred repræsentation og vil sikre en løbende dialog med lovens centrale aktører.

Fødevareministeriet vil løbende via www.fvm.dk og www.dffe.dk informere om, hvordan loven bliver gennemført i praksis. Når den endelige udmøntning af loven er bekendtgjort i form af bekendtgørelser, vejledninger mv. vil Fødevareministeriet gennemføre en særlig informationsindsats vedrørende de nye indsatsområder og muligheder under loven. Informationsindsatsen vil blive målrettet befolkningen i landdistrikterne generelt samt brancheorganisationer, organisationer inden for landdistriktsudvikling, jordbrugere og virksomheder.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative konsekvenser for borgerne.

11. Regionale konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medvirke positivt til at bibeholde og videreudvikle liv i landdistrikterne med specielt fokus på følgende områder:

€" Stærkere konkurrencekraft i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

€" Flere iværksættere og lokale arbejdspladser i landdistrikterne.

€" Varierede landskaber, rig natur og rent miljø.

€" Attraktive levevilkår i landdistrikterne, der bidrager til øget sammenhæng mellem land og by.

12. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet der bliver tale om en højere grad af koordination mellem forskellige landdistriktsforanstaltninger, hvoraf hovedparten har et positivt miljø- eller dyrevelfærdsmæssigt indhold. Som følge heraf forventes det, at der vil kunne opnås en betydelig synergivirkning med en udbredt positiv miljøeffekt.

Lovforslaget skønnes bl.a. at kunne medvirke til at fortsætte og intensivere den omstilling af dansk landbrug, der er sket i de seneste år, hvor der i stigende grad tages en række ekstra hensyn til bl.a. natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd.

13. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Der er lige adgang for personer af begge køn i Danmark til at søge støtte under landdistriktslovens støtteordninger. Ansøgningerne vil kunne imødekommes i det omfang, der er bevilling til rådighed, ansøgningerne falder inden for støtteordningernes formålsbestemmelser, og de i øvrigt opfylder de specifikke støttebetingelser.

Støtteordningerne er som udgangspunkt tilrettelagt uden at have kønspolitiske formål, dog er der mulighed for, at især de erhvervsrettede støtteordninger vil kunne målrettes særlige indsatser for at forbedre beskæftigelses-, uddannelses- og indkomstsituationen blandt kvinderne i udvalgte landdistrikter. Målretningen af støtteordningerne vil i givet fald bero på en konkret vurdering af behovene foretaget af den lokale aktionsgruppe i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i området.

Den overordnede koordinering og overvågning af landdistriktsprogrammet foretages af et overvågningsudvalg, der sammensættes af kompetente regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedets parter og økonomiske interesseorganisationer og andre relevante parter. Ved nedsættelsen af udvalget vil der blive introduceret procedurer, der sikrer, at udvalget får en ligelig repræsentation af mænd og kvinder. Procedurerne vil derudover tage højde for, at løbende udskiftninger blandt repræsentanterne finder sted på en måde, der bevarer den ligelige kønsfordeling i udvalget.

På tilsvarende måde vil det i forbindelse med godkendelse af lokale aktionsgrupper blive sikret, at aktionsgruppen har en ligelig fordeling af kvindelige og mandlige repræsentanter over hele sin funktionsperiode.

14. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser, der fastlægger rammerne for en række støtteordninger efter Rådets forordning (EF) nr. 1698 af 20. september 2005 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) (landdistriktsforordningen) og om ophævelse af Landdistriktsforordningen RFO 1257/99 af 17. maj 1999.

I henhold til landdistriktsforordningen skal der udarbejdes en strategisk plan for den nationale landdistriktspolitik, hvori der redegøres for sammenhængen med Fællesskabets strategi og de nationale og regionale strategier. Den strategiske plan skal udmøntes i et nationalt program for udviklingen af landdistrikterne som led i gennemførelse af støtteforanstaltningerne. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen.

Det danske program forventes fremsendt til Europa-Kommissionen i begyndelsen af 2007. Europa-Kommissionen har en frist på 6 måneder efter modtagelsen af det nationale program til at godkende programmet.

Afhængigt af udmøntningen i det nationale program kan der blive tale om notifikation til Europa-Kommissionen i henhold til statsstøttereglerne. 

15. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været forelagt Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Center for Regional- og Turismeforskning, Center for Småvirksomhedsforskning, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhvervsfjerkræ, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Kvæg, Dansk Landbrug, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Skovforening, Dansk Vand- og Spildevandsforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Danske Slagterier, Danske Småøer, Danske Svineproducenter, Datatilsynet, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Det Økologiske Fødevareråd, Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Fagligt Fælles Forbund, Forbrugerrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Vandværker i Danmark, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Frederiksberg Kommune, Friluftsrådet, Hedeselskabet, Institut for Finansiering, Institut for Forskning og Udvikling i Landdistrikter, Institut for Fremtidsforskning, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter, Landsforeningen af Danske Plantehandlere, Landsforeningen af Danske Slagtekalveproducenter, Landsforeningen Danske Forsamlingshuse, Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsorganisationen 4H, Landsorganisationen i Danmark, Natur og Ungdom, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Skovdyrkerforeningen, Udvikling af Landboliv, Verdensnaturfonden, Vildtforvaltningsrådet, Visit Denmark, Økologisk Landscenter, Økologisk Landsforening og Øresund Food Network.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålet med loven er at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, hvor vækst baseres på bæredygtig anvendelse af ressourcerne. Lokal medbestemmelse skal samtidig bidrage til attraktive levevilkår og lokale arbejdspladser.

Til § 2

Til nr. 1

Efter lovforslagets § 2, nr. 1, litra a, om kompetenceudvikling og anden vidensformidling, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Opkvalificering af beskæftigede i forbindelse med indførelse af nye produkter, processer eller teknologier i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

€" Opkvalificering af beskæftigede i jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren med henblik på at sikre bæredygtige landskaber, varieret natur og sundt miljø.

€" Demonstrationsprojekter til formidling af ny viden inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren.

Relevante ansøgere om støtte vil være de institutioner, virksomheder eller personer, som udbyder kompetenceudviklende aktiviteter, eller institutioner, virksomheder eller personer, der gennemfører demonstrationsprojekter. De endelige støttemodtagere er de personer, som deltager i de støttede kompetenceudviklende aktiviteter. Der kan være tale om beskæftigede inden for jordbrugs-, fødevare- og skovbrugssektoren. For så vidt angår demonstrationsprojekter er ansøgerne også de endelige støttemodtagere.

For at opnå støtte til opkvalificering af beskæftigede i forbindelse med indførelse af nye produkter, processer eller teknologier i fødevare- og skovbrugssektoren er det en betingelse, at der er opnået støtte til den pågældende innovation under støtteordningen for innovation i forarbejdningssektoren og samarbejdsprojekter i fødevaresektoren.

Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af demonstrationsprojekter og de kompetenceudviklende aktiviteter, herunder til kurser, studiekredse og erfaringsudveksling.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 1, litra b, om jordbrugeres anvendelse af rådgivningstjenester, er det hensigten at yde støtte inden for rådgivning om overholdelse af regler for krydsoverensstemmelse og arbejdssikkerhed.

Ansøgere er de bedriftsrådgivningstjenester, der udbyder rådgivning om reglerne for krydsoverensstemmelse og arbejdssikkerhed. De endelige støttemodtagere er jordbrugere og skovbrugere.

Der vil kunne ydes støtte til jordbrugernes og skovbrugernes udgifter til rådgivning fra en godkendt bedriftsrådgivningstjeneste.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 2

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, litra a, om modernisering af jordbrugsbedrifter, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Investeringer i ny teknologi på jordbrugsbedrifter og gartnerier inden for miljø, energi og dyrevelfærd.

€" Investeringer i ny teknologi på jordbrugsbedrifter og gartnerier i forbindelse med deltagelse i kvalitetsmærkningsordninger.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være primærproducenter inden for landbrug og gartneri. Det vil være en betingelse for støtte til investeringer inden for miljø og dyrevelfærd, at producenterne enten deltager i et samarbejde om udvikling af ny teknologi eller påtager sig forpligtelser til demonstration eller information vedrørende den ny teknologi.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, litra b, om forøgelse af jordbrugsprodukters værdi, er det hensigten at yde støtte inden for udvikling og anvendelse af nye teknologier og nye processer samt til udvikling af nye produkter for at opnå værditilvækst i fødevaresektoren.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være små og mellemstore virksomheder med op til 250 ansatte. Virksomheder med mellem 250 og 750 ansatte kan ifølge forordningen dog også søge, men til den halve støttesats. Det vil være en betingelse for støtte til investeringer, at virksomhederne enten deltager i et samarbejde om udvikling af ny teknologi, processer eller produkter eller påtager sig forpligtelser til demonstration eller information vedrørende den ny teknologi, processer eller produkter.

Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projektet.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, litra c, om samarbejde om udvikling af nye produkter, processer og teknologi i jordbrugs- og fødevaresektoren, er det hensigten at yde støtte inden for samarbejdsprojekter mellem primærproducenter, forarbejdningsindustri og andre om udvikling af nye produkter, processer og teknologi, herunder til udvikling af nye godkendte kvalitetsmærkeordninger.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være primærproducenter, forarbejdningsindustri og andre, der deltager i samarbejdsprojekterne.

Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projektet. Det vil være en betingelse for støtte, at de støtteberettigede udgifter er knyttet til aktiviteter, der ligger før den kommercielle udnyttelse af de nye produkter, processer eller teknologier.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, litra d, om forbedring og udvikling af infrastruktur af betydning for udviklingen og tilpasningen af jordbrug, er det hensigten at yde støtte til jordfordeling i forbindelse med natur- og miljøprojekter i et givet geografisk område.

Relevante ansøgere er jordbrugere, der gennemfører jordfordeling som et led i bredere natur- og miljøprojekter.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 2, litra e, om genopretning af jordbrugets produktionspotentiale efter skader som følge af naturkatastrofer, kan der efter forordningen ydes tilskud til jordbrugeres investeringer, der er nødvendige for at genoprette produktionspotentialet efter naturkatastrofer. Endvidere kan der ydes tilskud til indførelse af passende forebyggende aktioner.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse, hvis det bliver aktuelt at indføre ordningen i Danmark.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 2, nr. 3, litra a, om støtte til jordbrugeres tilpasning til skærpede normer på grundlag af EU-lovgivningen, kan der ydes støtte til at dække de omkostninger og det indkomsttab, der opstår for jordbrugere, som skal anvende regler inden for miljøbeskyttelse, folkesundhed, dyre- og plantesundhed, dyrevelfærd og sikkerhed på arbejdspladsen.

Det er en betingelse for at yde støtte, at reglerne indebærer nye forpligtelser €" også i forhold til eksisterende danske normer €" som har indvirkning på de typiske driftsomkostninger, og som vedrører et betydeligt antal jordbrugere.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 3, litra b, om støtte til jordbrugere, der deltager i ordninger for fødevarekvalitet, er det hensigten at yde støtte til primærproducenters deltagelse i en privat kvalitetsmærkningsordning, der er nationalt godkendt, eller til deltagelse i en EU-mærkningsordning.

Relevante ansøgere og tilskudsmodtagere vil være primærproducenter, der deltager i godkendte mærkningsordninger.

Det vil være en betingelse for støtte, at mærkningsordningerne er godkendte efter en række nærmere fastsatte kriterier. Støtten udbetales som et årligt incitament ud fra normerede omkostninger ved deltagelsen, herunder til bl.a. kontroludgifter. Støtten kan ifølge forordningen højst ydes i fem år.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 3, litra c, om støtte til producentsammenslutningers informations- og markedsføringsaktiviteter vedrørende produkter, der er omfattet af ordninger for fødevarekvalitet, er det hensigten at yde støtte til producentsammenslutningers markedsføring og information om produkter under en privat kvalitetsmærkeordning, der er nationalt godkendt, eller er en EU-mærkningsordning.

Relevante ansøgere og tilskudsmodtagere vil være producentsammenslutninger med aktive deltagere i godkendte mærkningsordninger.

Det vil være en betingelse for støtte, at mærkningsordningerne er godkendte efter en række nærmere fastsatte kriterier. Der vil kunne ydes støtte til sammenslutningernes udgifter i forbindelse med markedsføringen.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 4

Efter lovforslagets § 2, nr. 4, litra a, om betalinger til jordbrugere i ugunstigt stillede områder, er det hensigten at yde støtte til jordbrugere på en række udpegede småøer for at sikre fortsat arealforvaltning og dermed bevarelse af landskabet.

Relevante ansøgere og tilskudsmodtagere vil være jordbrugere, som er er ejere eller forpagtere af en jordbrugsbedrift på en af de udpegede øer. De 31 små og mellemstore øer, som er udpeget i det nuværende landdistriktsprogram, vil ligeledes indgå i det kommende program.

Det vil være en betingelse for støtte, at ansøger har fast bopæl på en af de udpegede øer. Støtten ydes som et årligt tilskud pr. ha. som kompensation for jordbrugernes ekstraomkostninger og indkomsttab som følge af ulemperne ved jordbrugsproduktion på de pågældende øer.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Forordningsgrundlaget vil blive revideret med virkning fra 2010, og der vil herefter blive opstillet nye kriterier for udpegningen.

Efter lovforslagets § 2, nr. 4, litra b, kan der efter forordningen ydes tilskud til opfyldelse af Natura 2000-forpligtelser og forpligtelser i forbindelse med vandrammedirektivet. Når disse forpligtelser er nærmere defineret, vil det blive overvejet, i hvilket omfang denne hjemmel skal anvendes.

Efter lovforslagets § 2, nr. 4, litra c, om foranstaltninger vedrørende miljøvenligt jordbrug, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Miljøbetinget tilskud, herunder økologisk jordbrugsproduktion.

€" Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

€" Etablering og drift af vådområder.

€" Etablering af braklagte randzoner.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være jordbrugere, som er ejere eller forpagtere af jord, og som indgår aftaler om miljøvenlig jordbrugsproduktion, herunder til økologisk jordbrugsproduktion og omlægning hertil.

Støtten vil være betinget af, at ansøgeren forpligter sig til at overholde en række nærmere definerede krav. Forpligtelserne skal række ud over de obligatoriske krydsoverensstemmelsesforpligtelser og nationalt fastsatte minimumskrav vedrørende anvendelsen af gødningsstoffer og plantebeskyttelsesmidler. Støtten ydes ifølge forordningen som et 5-årigt arealtilskud efter fastsatte satser. Dog er tilskudsperioden 20-årig for etablering og drift af vådområder.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 4, litra d, om tilskud til dyrevelfærd, kan der ydes tilskud til jordbrugere, som frivilligt påtager sig forpligtelser på dyrevelfærdsområdet.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 4, litra e, om tilskud til ikke-produktive investeringer, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Landskabs- og biotopforbedrende beplantninger.

€" Miljøvenlig drift og pleje af arealer.

€" Etablering af vådområder.

€" Integrerede miljøprojekter.

Desuden kan der ydes støtte til andre investeringer, som er relateret til disse formål, herunder til etablering af offentligt tilgængelige stier.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 5

Efter lovforslagets § 2, nr. 5, litra a, om diversificering, der rækker ud over jordbrugsaktiviteter, er det hensigten at yde støtte til nye aktiviteter på jordbrugsbedriften, der ikke er forbundet med egentlig jordbrugsvirksomhed.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være ejere eller forpagtere af en jordbrugsbedrift.

Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for etableringen af de nye aktiviteter. Projekterne skal enten øge antallet af lokale arbejdspladser eller øge udbuddet af kultur- og fritidstilbud eller andre servicetjenester for befolkningen i landdistrikterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 5, litra b, om oprettelse og udvikling af mikrovirksomheder for at fremme iværksætterkultur og udvikling af den økonomiske struktur, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Nyetablering af virksomheder.

€" Udvikling af eksisterende mikrovirksomheder.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være enkeltpersoner eller virksomheder med ikke over 10 ansatte. Projekterne skal enten øge antallet af lokale arbejdspladser eller øge udbuddet af kultur- og fritidstilbud eller andre servicetjenester for befolkningen i landdistrikterne. Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for etableringen eller udviklingen af projektet.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 5, litra c, om fremme af turismen, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Udvikling af turismeaktiviteter.

€" Markedsføring af turismeprodukter.

€" Mindre infrastrukturprojekter.

Omfattet af ordningen om fremme af turisme kan endvidere være mere moderne former for oplevelsesøkonomi.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være virksomheder, enkeltpersoner, offentlige myndigheder eller foreninger. Projekterne skal enten øge antallet af lokale arbejdspladser eller øge udbuddet af kultur- og fritidstilbud for befolkningen i landdistrikterne. Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for gennemførelsen af projekterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 2, nr. 6, litra a, om basale tjenester for økonomi og befolkning i landdistrikterne, herunder kulturelle aktiviteter, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for erhvervslivet i landdistrikterne.

€" Etablering af adgang til nyeste informations- og kommunikationsteknologi for virksomheder i landdistrikterne.

€" Projekter, der retter sig mod børn og unge bosat i landdistrikterne for at skabe en attraktiv fritid.

€" Etablering af nye eller bevarelse af lukningstruede servicefaciliteter af betydning for levevilkårene i landdistrikterne.

€" Etablering af adgang til den nyeste informations- og kommunikationsteknologi i landdistrikterne.

€" Gennemførelse af kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter i landdistrikterne.

€" Etablering af netværk, der kan styrke de sociale relationer i landdistrikterne.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være virksomheder, enkeltpersoner, offentlige myndigheder eller foreninger. Projekterne skal enten bidrage til at forbedre erhvervslivets vilkår i landdistrikterne eller forbedre levevilkårene for befolkningen i landdistrikterne. Der kan ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for etablering eller gennemførelse af projekter.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 6, litra b, om fornyelse og udvikling af landsbyer, er det hensigten at yde støtte til renovering og sanering af bygningsmassen i landsbyerne.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være offentlige myndigheder eller foreninger. Projekterne skal bidrage til at gøre landsbyerne mere attraktive for bosætning. Der vil kunne ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for gennemførelse af projekterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 6, litra c, om bevarelse og opgradering af landdistrikternes natur- og kulturarv, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Bevarelse, genopretning og forbedring af natur- og kulturarven.

€" Formidling af natur- og kulturarven.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være virksomheder, enkeltpersoner, offentlige myndigheder eller foreninger. Projekterne skal enten bidrage til at forbedre levevilkårene for befolkningen i landdistrikterne eller indgå som en del af integrerede miljøprojekter. Der kan ydes støtte til materielle eller immaterielle investeringer, der er nødvendige for gennemførslen af projekterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 7

Efter lovforslagets § 2, nr. 7, om uddannelses- og informationsforanstaltninger for økonomiske aktører inden for de områder, der er omfattet af § 2, nr. 5 og 6, er det hensigten at yde støtte til opkvalificering med henblik på at skabe attraktive landdistrikter.

Relevante ansøgere vil være virksomheder, institutioner eller personer, der udbyder uddannelse vedrørende aktiviteter for at skabe lokale arbejdspladser eller forbedre levevilkårene i landdistrikterne. De endelige støttemodtagere er de personer, der uddannes til at gennemføre aktiviteterne.

Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af de kompetenceudviklende aktiviteter, herunder til kurser, studiekredse og erfaringsudveksling.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 8

Efter lovforslagets § 2, nr. 8, om kompetenceudviklings- og informationskampagneforanstaltninger med henblik på udarbejdelse og gennemførelse af en lokal udviklingsstrategi, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Gennemførelse af analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at skabe lokale arbejdspladser.

€" Gennemførelse af analyser og undersøgelser af lokalområdet med henblik på at sikre attraktive levevilkår i landdistrikterne.

€" Formidling af analyser og undersøgelser af lokalområdet.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være lokale aktionsgrupper, der gennemfører en udviklingsstrategi for lokalområdet. Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af analyser og undersøgelser og formidling af disse.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til nr. 9

Efter lovforslagets § 2, nr. 9, litra a, om lokale aktionsgrupper, er det hensigten at yde støtte til oprettelse og drift af lokale aktionsgrupper, herunder til ansættelse af landdistriktsrådgivere/-koordinatorer.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være lokale aktionsgrupper, der etablerer sig i områder udpeget af fødevareministeren. Det er tanken i medfør af den foreslåede § 3, at fastsætte regler om, at det vil være en betingelse for støtte, at grupperne og deres lokale udviklingsstrategier godkendes af Fødevareministeriet. Der vil kunne ydes støtte til administrationsomkostninger og løn til landdistriktsrådgiveren/-koordinatoren vedrørende skabelse af lokale arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 9, litra b, om gennemførelse af lokale strategier, er det hensigten at yde støtte til projekter som bidrager til gennemførelsen af en lokal udviklingsstrategi, som er indstillet af den lokale aktionsgruppe, og som falder ind under aktiviteterne beskrevet under § 2, nr. 5-8.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være personer, virksomheder, offentlige myndigheder og foreninger, der indsender projektansøgninger til den lokale aktionsgruppe.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Efter lovforslagets § 2, nr. 9, litra c, om samarbejde mellem aktionsgrupper, er det hensigten at yde støtte inden for følgende områder:

€" Samarbejdsprojekter mellem forskellige lokale aktionsgrupper.

€" Samarbejdsprojekter med lokale aktionsgrupper i andre EU-lande.

Relevante ansøgere og støttemodtagere vil være lokale aktionsgrupper, der gennemfører samarbejdsprojekter. Der vil kunne ydes støtte til udgifter, der er nødvendige for gennemførelse af samarbejdsprojekterne. Projekterne skal bidrage til erfaringsudveksling vedrørende skabelse af lokale arbejdspladser og attraktive levevilkår i landdistrikterne.

De nærmere betingelser for tilskud vil blive fastsat ved bekendtgørelse.

Til § 3

Til nr. 1-3

Bestemmelserne i § 3, nr. 1-3, i lovforslaget svarer til § 2, stk. 2, nr. 1-3, i den gældende landdistriktsstøttelov.

Hensigten med bemyndigelserne er at give fødevareministeren mulighed for administrativt at kunne tilpasse tilskudsordningerne som følge af ændrede forudsætninger, der kan skyldes strukturelle og økonomiske ændringer i landdistrikterne, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver og beslutninger, og en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige og forordningsmæssige rammer.

Væsentlige ændringer i retsgrundlaget vil i øvrigt kræve Europa-Kommissionens godkendelse i forbindelse med en ændring af det nationale landdistriktsprogram.

Det er hensigten ved bekendtgørelser at fastsætte de nærmere betingelser for tilskud samt at fastsætte regler om hvilke foranstaltninger, der er tilskudsberettigede. Endvidere vil størrelsen af tilskudsbeløbene til de enkelte foranstaltninger blive fastsat ved bekendtgørelse. Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af tilskudsordningerne eller dele af tilskudsordningerne til særlige områder af landet eller områdetyper. Bestemte tilskudsordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på mindre øer. Der vil være mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af tilskud, at ansøgeren tidligere har modtaget tilskud efter den foreslåede lov eller anden lov eller har mulighed for at modtage tilskud efter anden lov.

Til nr. 4

Bestemmelserne i § 3, nr. 4, i lovforslaget svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, i den gældende landdistriktsstøttelov.

Med bestemmelsen vil fødevareministeren kunne sikre ligebehandling af ansøgningerne. Bestemmelsen vil navnlig blive anvendt, hvis der indgives ansøgninger om et større tilskudsbeløb, end der er budgetteret med. I så fald kan ansøgningerne blandt andet udvælges og prioriteres på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne eller på grundlag af tidspunktet for ansøgningernes indgivelse således, at tidligere indgivne ansøgninger går forud for senere. Endelig vil der være mulighed for at foretage en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet til den enkelte tilskudsmodtager.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om de lokale aktionsgrupper, herunder om sammensætning og funktioner.

Der henvises endvidere til Almindelige bemærkninger, pkt. 7.

Til § 4

Den foreslåede bestemmelse indeholder, som den gældende landdistriktsstøttelovs § 19 a, en bemyndigelse for fødevareministeren til at fastsætte regler om, at andre offentlige myndigheder og private organisationer kan deltage i finansieringen af lovforslagets foranstaltninger. Det præciseres i denne sammenhæng, at bl.a. jordbrugets produktions- og promilleafgiftsfonde og Fonden for Økologisk Landbrug ligeledes kan deltage i finansieringen af foranstaltninger i henhold til lovforslagets § 2. Det samme gælder for private fonde med almennyttigt formål. Bestemmelsen er bredt formuleret, således at de partnere, der kan og vil medfinansiere udgifter til landdistriktsprogrammet, ikke er begrænset til deltagelse i medfinansieringen af specifikke tilskudsordninger.

Til § 5

Bestemmelsen i § 5 i lovforslaget svarer i det væsentlige til § 16 i den gældende landdistriktsstøttelov.

Bemyndigelsen i den gældende landdistriktsstøttelov har været benyttet til at fastsætte bestemmelser i bekendtgørelser om, at ansøgninger om tilskud skal indgives på særlige skemaer, at ansøgninger skal udarbejdes med bistand af en godkendt, særligt sagkyndig, og at ansøgninger om udbetaling af tilskud skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Efter § 5 i lovforslaget er det hensigten som hidtil at fastsætte regler om ansøgningers udarbejdelse og indgivelse og om attestation af revisor af ansøgninger. Herudover er det hensigten at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for administrationen af de enkelte ordninger og om regnskab og revision vedrørende bevilget tilskud.

Til § 6

Til stk. 1

I forhold til § 17, stk. 1, i den gældende landdistriktsstøttelov er bestemmelsen i § 6, stk. 1, i lovforslaget, bredere formuleret med henblik på at kunne nedsætte et bredt sammensat udvalg. Dette udvalg vil især omfatte repræsentanter for landdistriktsbefolkningen, erhvervslivet, arbejdsmarkedets parter, grønne organisationer, forbrugerorganisationer samt repræsentanter fra regionerne og kommunerne. Udvalget skal rådgive ministeren om, hvordan aktiviteter under landdistriktsprogrammet kan bidrage til at opfylde regeringens globaliseringsmålsætning samt regional-, miljø- og naturpolitiske målsætninger.

Til stk. 2.

Efter bestemmelsen i den gældende landdistriktsstøttelov er der nedsat et overvågningsudvalg for landdistriktsprogrammet samt et overvågningsudvalg for LEADER+ programmet. Disse to udvalgs væsentligste opgaver har været at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner vedrørende de respektive programmer. I udvalgene deltager repræsentanter for en række ministerier, organisationer og foreninger.

Efter landdistriktsforordningen for programperioden 2007-2013 er det obligatorisk for de enkelte medlemslande at nedsætte et tilsynsudvalg for deres respektive landdistriktsprogrammer senest tre måneder efter Europa-Kommissionens beslutning om godkendelse af programmet. Udvalget skal sammensættes bredt, og Europa-Kommissionens repræsentanter kan på eget initiativ deltage i tilsynsudvalgets arbejde som rådgivere.

I overensstemmelse med landdistriktsforordningen er det hensigten at nedsætte et bredt sammensat overvågningsudvalg med deltagelse af repræsentanter fra ministerier, styrelser, regionale og lokale myndigheder, arbejdsmarkedsparter, interesseorganisationer og andre interessenter med interesser i landdistrikterne.

Til stk. 3

Det er hensigten, at der i forbindelse med konkrete tilskudsordninger kan nedsættes rådgivende udvalg, som har særlig kompetence inden for specifikke områder med henblik på rådgivning af ministeren.

Som eksempler kan nævnes udvalg for den erhvervsrettede indsats, udvalg for arealbaserede miljøindsatser, udvalg for kulturaktiviteter i landdistrikterne og udvalg for aktiviteter for børn og unge i landdistrikterne.

Repræsentanter i Overvågningsudvalget for Landdistriktsprogrammet kan også være repræsenteret i rådgivende udvalg for tilskudsordningerne efter loven.

Til stk. 4

Det er hensigten, at der i forbindelse med konkrete tilskudsordninger kan indhentes rådgivning af eksisterende udvalg, som har kompetencer inden for området. Som eksempler herpå kan nævnes Det Økologiske Fødevareråd og Innovationsudvalget. Det er vigtigt, at den økologiske indsats i programmet bliver samtænkt med den økologiske indsats for andre områder, hvor Det Økologiske Fødevareråd i forvejen har en rådgivningsfunktion.

For projekter af mere generel betydning for forarbejdningssektoren, vil Fødevareministeriets tilsagnsgivning være baseret på høring af Innovationsudvalget, som er nedsat i medfør af lov om tilskud til fremme af innovation, forskning og udvikling m.v. i fødevare-, jordbrugs og fiskerisektoren (innovationsloven), der er blevet væsentlig ændret ved lov nr. 381 af 3. maj 2006.

Til stk. 5

Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren mulighed for at fastsætte regler om, at de regionale vækstfora kan afgive indstilling vedrørende projekter efter de i § 2 omhandlede foranstaltninger eller dele heraf. De regionale vækstfora nedsættes af Regionsrådene og Bornholms Regionskommune i henhold til lov om erhvervsfremme.

Det er hensigten, at de regionale vækstfora vil få tildelt en indstillingsret til Fødevareministeriet vedrørende større projekter inden for innovation og udvikling i forarbejdningssektoren, hvis projekterne har særlig betydning for den regionale erhvervsudvikling. Vækstforaene vil således kunne indstille projekter til støtte, hvis projekterne har væsentlig betydning for den specifikke region.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til, at regionsrådene og Bornholms Regionskommune, efter indstilling fra de regionale vækstfora, kan deltage i finansieringen af de pågældende projekter, jf. i øvrigt lovforslagets § 4, hvorefter ministeren kan fastsætte regler om, at kommuner, andre offentlige myndigheder, private organisationer, offentlige fonde og private fonde med almennyttigt formål kan deltage i finansieringen af lovens foranstaltninger.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

De foreslåede bestemmelser i § 7, stk. 1 og 2, svarer til § 3, stk. 1 og 2, i den gældende landdistriktsstøttelov.

Til stk. 3

Efter § 22 i den gældende landdistriktsstøttelov kan fødevareministeren bestemme, at ydede tilskud, der skal tilbagebetales, skal tilbagebetales med tillæg af renter, og ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter.

Bemyndigelsen i landdistriktsstøtteloven er benyttet til i bekendtgørelserne i medfør af loven, at fastsætte regler om, at tilskud, der skal tilbagebetales, tillægges renter beregnet fra tidspunktet for meddelelse af tilbagebetalingskravet, til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i henhold til § 5 i renteloven.

Det foreslås, at reglen om renteberegning, som den fremgår af bekendtgørelserne, fremgår direkte af loven, dog således, at renteberegningen ændres, hvis forordninger kræver det.

Det foreslås endvidere, at der indsættes et mindsterentebeløb på 50 kr., ligesom det er tilfældet i andre af Fødevareministeriets love.

Til stk. 4

Ministeren kan i bekendtgørelserne for de enkelte støtteordninger fastsætte nærmere regler om de enkelte bortfaldsgrunde.

Til § 8

Til stk. 1

Efter lovforslagets § 8, stk. 1, der indholdsmæssigt svarer til § 23 i den gældende landdistriktsstøttelov, kan restanceinddrivelsesmyndigheden inddrive statskassens tilgodehavende som følge af et krav om tilbagebetaling af tilskud efter § 7, stk. 2, med tillæg af renter og omkostninger. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan inddrive det skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven og ved udpantning.

Til stk. 2

Efter lovforslagets § 8, stk. 2, kan fødevareministeren i samråd med skatteministeren fastsætte de nærmere regler for fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Til § 9

Den foreslåede bestemmelse, om at restancemyndigheden kan eftergive gæld til det offentlige efter lovforslaget efter reglerne i opkrævningsloven, svarer til § 23 a i den gældende landdistriktsstøttelov.

Til § 10

Bestemmelsen i § 10 i lovforslaget om ansøgers oplysningspligt og underretningspligt svarer indholdsmæssigt til § 21 i den gældende landdistriktsstøttelov. Efter forslaget skal tilskudsmodtageren på forlangende af fødevareministeren afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat er opfyldt. Desuden skal tilskudsmodtageren underrette ministeren, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.

Til § 11

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i § 20, stk. 2, i den gældende landdistriktsstøttelov.

Danmark er efter EU-reglerne forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol, tilsyn og revision med foranstaltninger, der medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale som EU-midler. Europa-Kommissionen og EU€™s Revisionsret kan sammen med repræsentanter for danske myndigheder medvirke ved kontrollen. Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan indrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de foranstaltninger, der ydes tilskud til, og hvorvidt betingelserne herfor er opfyldt, må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele jordbrugsbedriften, virksomheden eller øvrige projektlokaliteter, herunder alle lokaler på bedriften, virksomheden eller øvrige projektlokaliteter. Det forudsætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med bedriftens, virksomhedens eller andre tilskudsmodtageres skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form, i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevarings-sted. Det bemærkes, at kontrollen, som hidtil i henhold til den gældende landdistriktsstøttelov, ofte gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af bedriften. Omtalen af materiale i elektronisk form medtages med henblik på at præcisere bestemmelsen, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.

Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmål om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger rimelig grund til mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Den foreslåede bestemmelse om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere mulighed for, at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU´s Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

Til stk. 2

Den foreslåede bestemmelse, der svarer til bestemmelsen i § 20, stk. 3, i den gældende landdistriktsstøttelov, præciserer, at en person eller virksomhed, der har modtaget tilsagn om tilskud er forpligtet til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. bestemmelsens stk. 1.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at pålægge tilskudsmodtager en pligt til at udlevere materiale, hvis der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig med nationale eller EU-midler.

Der er som i den gældende landdistriktsstøttelov ingen særlig forpligtelse til at yde den nævnte hjælp og vejledning m.v. for andre personer end den, der har modtaget tilsagn om tilskud. Eksempelvis har ansatte ikke de nævnte forpligtelser med undtagelse af den ansvarlige leder for den pågældende virksomhed.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse om, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen, svarer til § 20, stk. 5, i den gældende landdistriktsstøttelov. Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Til stk. 4

Danmark er efter EU-reglerne, herunder forordningen om støtte til udvikling af landdistrikterne og kontrolforordningen, forpligtet til at sikre, at der gennemføres kontrol med foranstaltninger, der medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrollen skal både omfatte en administrativ kontrol af alle ansøgninger om støtte og en fysisk kontrol på stedet hos 5 pct. af alle støttemodtagerne. Kontrollen sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale midler som EU-midler.

Den foreslåede bestemmelse giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om kontrol. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der af ministeren er bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 13.

Til § 12

Den foreslåede bestemmelse svarer til § 20 a i den gældende landdistriktsstøttelov.

Bestemmelsen vedrører kontrolmyndighedens mulighed for at indhente oplysninger hos andre myndigheder. Danmark er forpligtet til at opfylde EU€™s kontrolkrav til integreret kontrol i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 796/2004 af 21. april 2004 om gennemførelsesbestemmelser vedrørende krydsoverensstemmelse, graduering og det integrerede forvaltnings- og kontrolsystem, som omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003. Det følger såvel af det generelle traktatgrundlag som af den fælles landbrugspolitik, at Danmark er forpligtet til at sikre en effektiv beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser. I forordningsgrundlaget stilles der bl.a. krav om databaser med oplysninger om støtteansøgere samt om identifikation af mark og dyr.

Den foreslåede bestemmelse præciserer den hjemmel, som kontrolmyndigheden har efter forordningen, og reglerne om den integrerede kontrol til indhentelse, samkøring og sammenstilling af data i kontroløjemed.

Som eksempel på anvendelse af hjemlen kan det nævnes, at reglerne ved arealbaseret støtte stiller krav om, at registret med ansøgningsoplysningerne holdes op mod oplysningerne i Fødevareministeriets areal- og blokdatabase. Ved dyrebaseret støtte skal registret med ansøgningsoplysningerne holdes op mod oplysningerne i Det Centrale Husdyrregister.

Endvidere skal det sikres, at reglerne om krydsoverensstemmelse overholdes. Efter landdistriktsforordningen er det for flere af foranstaltningernes vedkommende en betingelse for støtte, at støtteansøgere overholder reglerne om krydsoverensstemmelse. Det vil fremover være muligt at styrke kontrollerne yderligere ved at foretage en krydskontrol med henblik på at behandle og anvende de indsamlede data til efterprøvning af støtteansøgninger. Fødevareministeriet vil i forbindelse med administrationen af den foreslåede bestemmelse nøje iagttage de procedurer omkring indhentelse, samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

Bestemmelsen svarer i øvrigt til bestemmelser i landbrugsloven, fiskeriloven og bemyndigelsesloven.

Til § 13

Den foreslåede bestemmelse om delegation og klageadgang er i hovedsagen en sammenskrivning af bestemmelserne om delegation i § 18 og bestemmelserne om klageadgang i § 19 i den gældende landdistriktsstøttelov.

Til stk. 1

Bemyndigelsen har hidtil været benyttet til at delegere kompetencen til at administrere tilskudsordningerne i loven og det overordnede ansvar for landdistriktsprogrammet til en institution under Fødevareministeriet, hvilket også er hensigten for så vidt angår tilskudsordningerne i lovforslaget og programstyringen. Desuden er institutioner under hhv. Fødevareministeriet og Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender bemyndiget til at varetage visse kontrolopgaver i forhold til tilskudsordningerne i loven.

Den foreslåede bestemmelse giver desuden mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold.

Desuden giver bestemmelsen mulighed for at fastsætte regler om, at afgørelser truffet af en myndighed i henhold til bemyndigelse ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelserne i den gældende landdistriktsstøttelov ikke fastsat regler om afskæring af klageadgangen på de tilskudsordninger, der administreres af en institution under Fødevareministeriet.

Det er således hensigten at fastsætte regler, der sikrer klageadgang på alle tilskudsordninger, der administreres af en institution under Fødevareministeriet, således at to-instansprincippet gennemføres. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klagen skal indsendes gennem den myndighed, hvis afgørelse påklages.

Bestemmelsen giver endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genoptagelse af en sag (remonstration), det vil sige, at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genoptage sagen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Til stk. 2

Der foreslås indsat en hjemmel til, at fødevareministeren efter forhandling med vedkommende minister kan henlægge sine beføjelser efter loven til en anden statslig institution uden for Fødevareministeriets område.

Efter den gældende landdistriktsstøttelov varetager Fødevarestyrelsen under Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender blandt andet kontrolopgaver i forbindelse med tilskud til investeringer vedrørende forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugsprodukter og tilskud til investeringer på jordbrugsbedrifter. Kontrollen omfatter især en undersøgelse af, om de pågældende virksomheder og jordbrugsbedrifter har overtrådt gældende bestemmelser om dyrevelfærd.

Det er fortsat hensigten, at familie- og forbrugerministeren efter nærmere forhandling skal varetage kontrolopgaver i forbindelse med tilskudsordningerne i lovforslaget.

Til stk. 3

Den foreslåede bestemmelse giver efter aftale fødevareministeren mulighed for at henlægge beføjelser vedrørende de i § 2 omhandlede foranstaltninger eller dele heraf til en kommunalbestyrelse.

Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset om der er sket delegation til en kommunalbestyrelse. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at fødevareministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve fødevareministerens beføjelser. Fødevareministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Fødevareministeren kan således instruere kommunalbestyrelserne, i det omfang disse udøver fødevareministerens beføjelser, på linje med institutioner under Fødevareministeriet.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om klage over en kommunalbestyrelses afgørelse, herunder regler om, at fødevareministeren kan ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.

Til stk. 4

Efter den foreslåede bestemmelse kan fødevareministeren, således som det også er tilfældet efter den gældende landdistriktsstøttelov, bestemme, at private organisationer kan udøve fødevareministerens beføjelser vedrørende dele af de under § 2 omhandlede foranstaltninger.

Dette sker bl.a. af hensyn til inddragelse af lokalkendskab ved administration af foranstaltningerne. 

Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset om der er sket delegation til private organisationer. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at fødevareministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve fødevareministerens beføjelser. Fødevareministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Fødevareministeren kan således instruere private organisationer, i det omfang disse udøver fødevareministerens beføjelser, på linje med institutioner under Fødevareministeriet.

Det er hensigten at nedsætte lokale aktionsgrupper, der efter nærmere fastsatte regler afgiver indstillinger til en institution under Fødevareministeriet om godkendelse af visse projekttyper efter loven.

I det omfang, der er tale om større erhvervsrettede projekter, er det hensigten, at der er foretaget en forudgående høring af det regionale vækstforum. Et vækstforum kan komme med konkrete forslag til ændringer i erhvervsrettede projekter med henblik på at sikre koordination og enstrengethed i erhvervsindsatsen.

Den foreslåede bestemmelse giver endvidere hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om klage over en privat organisations afgørelse, herunder regler om, at fødevareministeren kan ændre en afgørelse, uden at der foreligger en klage.

Efter den foreslåede bestemmelse om begrænsning i klageadgangen, er det hensigten at fastsætte regler om, at for afgørelser, som beror på bindende indstillinger fra en privat organisation, er det alene retlige spørgsmål, der skal kunne påklages. Som nævnt er det hensigten at nedsætte lokale aktionsgrupper, der efter nærmere fastsatte regler afgiver indstillinger til Fødevareministeriet om godkendelse af visse projekttyper efter loven.

Med hensyn til delegation af beføjelser til en privat organisation, henvises i øvrigt til lovforslagets Almindelige bemærkninger, pkt. 4.2.

Til § 14

De foreslåede bestemmelser om straf svarer i det væsentligste til bestemmelserne i § 26 i den gældende landdistriktsstøttelov.

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse nævner de tilfælde, der er strafbare efter loven. Strafferammen er bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Efter bestemmelsen kan den straffes, der

€" afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,

€" handler i strid med vilkår, der er fastsat i afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler,

€" undlader at afgive den dokumentation og de oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

€" afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger, som den pågældende har pligt til at afgive i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

€" undlader at give kontrolmyndigheden adgang til virksomheden m.v. efter § 11, stk. 1, eller undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 11, stk. 2.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af loven.

Det er hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller vilkår, der meddeles efter reglerne. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af De Europæiske Fællesskaber om forhold, der er omfattet af denne lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen indebærer, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar.

Til § 15

Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder svarer indholdsmæssigt til § 27 i den gældende landdistriktsstøttelov og til regler i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Et udenretligt bødeforelæg opfattes ofte som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig enig i, at sagen afgøres med bødeforelæg. Bestemmelsen indebærer en aflastning for domstolene. Hvis den pågældende ikke accepterer bødeforelægget, skal myndigheden anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale. Sagen behandles i givet fald ved domstolene.

I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde gives mulighed for, at betalingsfristen efter begæring kan forlænges.

Hvis bøden betales rettidigt, eller hvis bøden efter stedfunden vedtagelse inddrives eller afsones, bortfalder videre forfølgning.

Til § 16

Til stk. 1

Som omtalt under Almindelige bemærkninger skal der udarbejdes dels en national strategi, dels et nationalt program for de støtteordninger, der er omfattet af Landdistriktsforordningen. Da både strategi og program skal godkendes af Europa-Kommissionen, findes det hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningerne i lovforslagets § 2, først skal sættes i kraft, efter at Europa-Kommissionen har godkendt det danske landdistriktsprogram.

Til stk. 2

Da fødevareministeren, jf. stk. 1, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden, er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren ligeledes for at sikre den nødvendige parallelitet mellem ikrafttrædelse, jf. stk.1, og ophævelse, jf. stk. 2, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af dele af den i stk. 2 omhandlede lov.

Efter lovforslaget ophæves bestemmelserne i landdistriktsstøttelovens kapitel 3 om støtteordningen for yngre jordbrugeres etablering ikke. Når bestemmelserne i landdistriktsstøttelovens kapitel 2 vedrørende de øvrige tilskudsordninger ophæves, vil landdistriktsstøtteloven alene omfatte bestemmelserne om støtteordningen for yngre jordbrugeres etablering, samt bestemmelserne i landdistriktstøttelovens kapitel 4 og 5, for så vidt disse bestemmelser angår bestemmelserne om yngre jordbrugeres etablering. Kapitel 6 vedrører ikrafttrædelsesbestemmelser og ophæves ikke.

Til § 17

Med bestemmelsen sikres, at de lovbestemmelser, der ophæves i medfør af § 16, stk. 2, samt at de regler, der er udstedt i medfør af de lovbestemmelser, der ophæves, fortsat vil kunne finde anvendelse for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen af lovbestemmelserne.

Til § 18

Efter lovforslagets § 16, stk. 2, ophæves bestemmelserne i landdistriktsstøttelovens kapitel 3 om støtteordningen for yngre jordbrugeres etablering ikke. Når bestemmelserne i landdistriktsstøttelovens kapitel 2 vedrørende de øvrige tilskudsordninger ophæves, vil landdistriktsstøtteloven alene omfatte bestemmelserne om støtteordningen for yngre jordbrugeres etablering, samt bestemmelserne i landdistriktstøttelovens kapitel 4 og 5, for så vidt disse bestemmelser angår bestemmelserne om yngre jordbrugeres etablering. På det givne tidspunkt er det hensigten at sætte bestemmelsen om landdistriktsstøttelovens ændrede titel »Lov om statsgaranti for lån til yngre jordbrugere m.v.« i kraft.

Sidste del af lovens ændrede titel »m.v.« henviser til, at der i mange år vil blive udbetalt tilskud, bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen af lovbestemmelserne, vedrørende aftaler, som sikrer miljøvenlig drift og andre støtteordninger, hvor udbetalingerne sker over en længere årrække.

Til § 19

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.