Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 29. maj 2007
Forslag
til
Lov om ændring af forsikringsaftaleloven
og forskellige
andre love
(Begunstigelser i forsikringsordninger og
ændringer som følge af arveloven m.v.)
§ 1
I lov om forsikringsaftaler, jf.
lovbekendtgørelse nr. 999 af 5. oktober 2006, som
ændret ved § 5 i lov nr. 539 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1.§ 102 affattes
således:
Ȥ 102.
Forsikringstageren kan ved forsikringens tegning eller senere
indsætte en anden som begunstiget. Ved forsikringstagerens
død udbetales forsikringssummen umiddelbart til den
begunstigede.
Stk. 2. Forsikringstageren kan
tilbagekalde indsættelsen, medmindre forsikringstageren over
for den begunstigede har givet afkald på dette.
Forsikringstagerens ret til at tilbagekalde indsættelsen
går ikke over på den pågældendes arvinger
eller dødsbo.
Stk. 3. Selskabet skal senest samtidig
med underretningen af den begunstigede om forsikringsbegivenhedens
indtræden underrette den skifteret, der behandler
forsikringstagerens dødsbo, jf. § 2 i lov om skifte af
dødsboer, om begunstigelsesindsættelsen,
forsikringssummens størrelse og om, hvorvidt udbetaling er
sket. Skifteretten skal herefter underrette forsikringstagerens
ægtefælle og livsarvinger og vejlede om indholdet af
§ 104.«
2. I § 103 indsættes
som stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Forsikringstageren kan
ved testamente eller ved indsættelse efter stk. 1
bestemme, at forsikringssummen skal være den begunstigedes
særeje.
Stk. 3. Forsikringstageren kan ved
indsættelse efter stk. 1 bestemme, at forsikringssummen
skal båndlægges. Arvelovens § 61 finder
tilsvarende anvendelse. Hvis forsikringstageren ikke i forbindelse
med beslutningen om båndlæggelse har bestemt, hvilken
forvaltningsafdeling der skal forvalte den båndlagte arv,
bestemmer den skifteret, der behandler boet efter
forsikringstageren, jf. § 2 i lov om skifte af
dødsboer, hvem forsikringsselskabet skal udbetale
forsikringssummen til.«
3.§ 104 affattes
således:
Ȥ 104. Hvis
indsættelse af en begunstiget må anses for urimelig
over for forsikringstagerens ægtefælle eller en
livsarving, kan det ved dom bestemmes, at forsikringssummen helt
eller delvis skal tilfalde ægtefællen eller en
livsarving i stedet for den begunstigede. Beløbet kan ikke
overstige, hvad der ville være tilfaldet den
pågældende som boslod og tvangsarv, jf. arvelovens
§ 5, § 10 og § 11, stk. 2, hvis
forsikringssummen i stedet var tilfaldet forsikringstagerens
solvente bo.
Stk. 2. Ved afgørelse efter
stk. 1 skal der navnlig lægges vægt på
1) baggrunden for indsættelsen af den
begunstigede,
2) ægtefællens, en livsarvings og den
begunstigedes økonomiske behov og
3) omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Har ægtefællen
eller en livsarving inden udbetaling af forsikringssummen til den
begunstigede gjort indsigelse over for selskabet mod udbetalingen,
må forsikringsselskabet ikke udbetale forsikringssummen til
den begunstigede, før det ved forlig eller dom mellem den
begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har ret til
forsikringssummen. Selskabet kan dog altid udbetale indtil en
tredjedel af forsikringssummen til den begunstigede, og, hvis den
pågældende sørger for forsikringstagerens
begravelse, et passende beløb til afholdelse af udgifterne
herved.
Stk. 4. En sag efter stk. 1 skal
anlægges af ægtefællen eller en livsarving mod
den begunstigede inden 1 år efter, at forsikringstageren er
afgået ved døden.«
4.§ 105 affattes
således:
Ȥ 105. Ved
fortolkningen af bestemmelser om indsættelse af en
begunstiget anvendes stk. 2-4, hvis ikke andet fremgår
af omstændighederne, når forsikringssummen skal
udbetales ved forsikringstagerens død.
Stk. 2. Er forsikringstagerens
ægtefælle indsat som begunstiget, anses den
ægtefælle, som forsikringstageren ved sin død
levede i ægteskab med, som begunstiget.
Stk. 3. Har forsikringstageren indsat
sine børn som begunstigede, anses hans livsarvinger,
herunder hans adoptivbørn og disses livsarvinger, som
begunstigede, hver for den andel, arveloven tildeler den
pågældende.
Stk. 4. Er forsikringstagerens
arvinger indsat som begunstigede, får arvingerne del i
forsikringssummen efter det forhold, som de pågældende
i henhold til testamente eller loven er arveberettiget efter
forsikringstageren.«
5. Efter § 105
indsættes:
Ȥ 105 a. Medmindre
andet fremgår af omstændighederne, anses som
nærmeste pårørende forsikringstagerens
ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i
stk. 2, børn eller arvinger i nævnte
rækkefølge.
Stk. 2. For at være omfattet af
stk. 1 skal en samlever leve sammen med forsikringstageren
på fælles bopæl og
1) vente, have eller have haft et barn sammen med
forsikringstageren eller
2) have levet sammen med forsikringstageren i et
ægteskabslignende forhold på den fælles
bopæl i de sidste 2 år før
dødsfaldet.
Stk. 3. En fælles bopæl
som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved
midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i
institution.
§ 105 b. Har
forsikringstageren ikke indsat en begunstiget, og skal
forsikringssummen udbetales ved forsikringstagerens død,
tilfalder forsikringssummen forsikringstagerens nærmeste
pårørende, jf. § 105 a. Er der ikke nogen
nærmeste pårørende, tilfalder forsikringssummen
forsikringstagerens dødsbo.
Stk. 2. Forsikringssummen tilfalder
forsikringstagerens dødsbo, hvis forsikringstageren har
bestemt, at der ikke skal være indsat en
begunstiget.«
§ 2
I lov nr. 293 af 24. april 1996 om visse
civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter
foretages følgende ændringer:
1.§ 2 affattes
således:
Ȥ 2. Kontohaveren
kan ved opsparingsordningens oprettelse eller senere indsætte
en anden som begunstiget. Ved kontohaverens død udbetales de
opsparede midler umiddelbart til den begunstigede.
Stk. 2. Kontohaveren kan tilbagekalde
indsættelsen, medmindre kontohaveren over for den
begunstigede har givet afkald på dette. Kontohaverens ret til
at tilbagekalde indsættelsen går ikke over på den
pågældendes arvinger eller dødsbo.
Stk. 3. Pengeinstituttet skal senest
samtidig med underretningen af den begunstigede om kontohaverens
dødsfald underrette den skifteret, der behandler
kontohaverens dødsbo, jf. § 2 i lov om skifte af
dødsboer, om begunstigelsesindsættelsen, det opsparede
beløb og om, hvorvidt udbetaling er sket. Skifteretten skal
herefter underrette kontohaverens ægtefælle og
livsarvinger og vejlede om indholdet af § 4.«
2. I § 3 indsættes som
stk. 2 og 3:
»Stk. 2. Kontohaveren kan ved
testamente eller ved indsættelse efter stk. 1 bestemme,
at de opsparede midler skal være den begunstigedes
særeje.
Stk. 3. Kontohaveren kan ved
indsættelse efter stk. 1 bestemme, at de opsparede
midler skal båndlægges. Arvelovens § 61
finder tilsvarende anvendelse. Hvis kontohaveren ikke i forbindelse
med beslutningen om båndlæggelse har bestemt, hvilken
forvaltningsafdeling der skal forvalte de båndlagte midler,
bestemmer den skifteret, der behandler boet efter kontohaveren, jf.
§ 2 i lov om skifte af dødsboer, hvem
pengeinstituttet skal udbetale de opsparede midler til.«
3.§ 4 affattes
således:
Ȥ 4. Hvis
indsættelse af en begunstiget må anses for urimelig
over for kontohaverens ægtefælle eller en livsarving,
kan det ved dom bestemmes, at de opsparede midler helt eller delvis
skal tilfalde ægtefællen eller en livsarving i stedet
for den begunstigede. Beløbet kan ikke overstige, hvad der
ville være tilfaldet den pågældende som boslod og
tvangsarv, jf. arvelovens § 5, § 10, og
§ 11, stk. 2, hvis de opsparede midler i stedet var
tilfaldet kontohaverens solvente bo.
Stk. 2. Ved afgørelse efter
stk. 1 skal der navnlig lægges vægt på
1) baggrunden for indsættelsen af den
begunstigede,
2) ægtefællens, livsarvingernes og
den begunstigedes økonomiske behov og
3) omstændighederne i øvrigt.
Stk. 3. Har ægtefællen
eller en livsarving inden udbetaling af de opsparede midler til den
begunstigede gjort indsigelse over for pengeinstituttet mod
udbetalingen, må pengeinstituttet ikke udbetale de opsparede
midler til den begunstigede, før det ved forlig eller dom
mellem den begunstigede og de efterladte er afgjort, hvem der har
ret til de opsparede midler. Pengeinstituttet kan dog altid
udbetale indtil en tredjedel af de opsparede midler til den
begunstigede og, hvis den pågældende sørger for
kontohaverens begravelse, et passende beløb til afholdelse
af udgifterne herved.
Stk. 4. En sag efter stk. 1 skal
anlægges af ægtefællen eller livsarvingerne mod
den begunstigede inden 1 år efter, at kontohaveren er
afgået ved døden.«
4.§ 5 affattes
således:
Ȥ 5. Ved
fortolkningen af bestemmelser om indsættelse af en
begunstiget anvendes stk. 2-4, hvis ikke andet fremgår
af omstændighederne, når de opsparede midler skal
udbetales ved kontohaverens død.
Stk. 2. Er kontohaverens
ægtefælle indsat som begunstiget, anses den
ægtefælle, som kontohaveren ved sin død levede i
ægteskab med, som begunstiget.
Stk. 3. Har kontohaveren indsat sine
børn som begunstigede, anses hans livsarvinger, herunder
hans adoptivbørn og disses livsarvinger, som begunstigede,
hver for den andel, arveloven tildeler den
pågældende.
Stk. 4. Er kontohaverens arvinger
indsat som begunstigede, får arvingerne del i de opsparede
midler efter det forhold, som de pågældende i henhold
til testamente eller loven er arveberettiget efter
kontohaveren.«
5. Efter § 5
indsættes:
Ȥ 5 a. Medmindre
andet fremgår af omstændighederne, anses som
nærmeste pårørende kontohaverens
ægtefælle, en samlever, der opfylder kravene i
stk. 2, børn eller arvinger i nævnte
rækkefølge.
Stk. 2. For at være omfattet af
stk. 1 skal en samlever leve sammen med kontohaveren på
fælles bopæl og
1) vente, have eller have haft et barn sammen med
kontohaveren eller
2) have levet sammen med kontohaveren i et
ægteskabslignende forhold på den fælles
bopæl i de sidste 2 år før
dødsfaldet.
Stk. 3. En fælles bopæl
som nævnt i stk. 2 anses ikke for ophørt ved
midlertidigt ophold i anden bolig eller ved ophold i
institution.
§ 5 b. Har
kontohaveren ikke indsat en begunstiget, og skal de opsparede
midler udbetales ved kontohaverens død, tilfalder de
opsparede midler kontohaverens nærmeste
pårørende, jf. § 5 a. Er der ikke nogen
nærmeste pårørende, tilfalder de opsparede
midler kontohaverens dødsbo.
Stk. 2. De opsparede midler tilfalder
kontohaverens dødsbo, hvis kontohaveren har bestemt, at der
ikke skal være indsat en begunstiget.«
§ 3
I lov nr. 383 af 22. maj 1996 om skifte
af dødsboer, som ændret senest ved § 4 i lov
nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende
ændringer:
1. I
§ 7 indsættes efter stk. 4 som nyt
stykke:
»Stk. 5. Skifteretten kan
bestemme, at der bortset fra indhentelse og afgivelse af
oplysninger efter stk. 2 og 4 ikke skal foretages yderligere
eftersøgning af arvinger, hvis omkostningerne herved ikke
vil stå i rimeligt forhold til boets midler.«
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og
7.
2. I § 13,
stk. 1 ,
indsættes som 2. pkt.:
»En tvangsarving, der skal have sin tvangsarv
udbetalt kontant, jf. arvelovens § 50, stk. 2, 1.
pkt., anses som arving.«
3. I § 22, stk. 1,
ændres »§§ 7 a og 7 b« til:
»§ 11, stk. 1-3,«.
4. I § 22 indsættes
som stk. 4:
»Stk. 4. Ægtefællen
skal senest i forbindelse med boets udlevering indkalde boets
kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20. Skifteretten
kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende sendes
gennem skifteretten.«
5. I § 24, stk. 1,
ændres »kapitel 3« til: »kapitel
4«.
6. I § 24 indsættes
som stk. 4:
»Stk. 4. Ægtefællen
skal senest i forbindelse med boets udlevering indkalde boets
kreditorer efter reglerne om proklama i kapitel 20. Skifteretten
kan betinge udleveringen af, at anmeldelsen til Statstidende sendes
gennem skifteretten.«
7. I § 36, nr. 6,
ændres »arvelovens § 16, stk. 2,«
til: »arvelovens § 25, stk. 2,«.
8. I § 48 indsættes
efter stk. 2 som nyt stykke:
»Stk. 3. § 7,
stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.«
Stk. 3 bliver herefter stk. 4.
9.§ 81, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2. Proklama skal udstedes,
når et bo skiftes eller udleveres efter §§ 22
eller 24.«
10. I § 101 indsættes
som stk. 3:
»Stk. 3. Indsigelser mod
gyldigheden af en testamentarisk disposition efter arvelovens
§ 66 afgøres af skifteretten ved
kendelse.«
11. Efter kapitel 30
indsættes:
»Kapitel 30 a
Samlevers ret til overtagelse efter
vurdering
Ȥ 111 a.
En længstlevende samlever har ret til at overtage den
hidtidige fælles bolig og sædvanligt indbo mod at
betale vurderingsbeløbet kontant til boet, hvis parterne
på dødstidspunktet
1) levede sammen på fælles
bopæl i et ægteskabslignende forhold og havde gjort det
i de sidste 2 år forud for dødsfaldet eller
2) levede sammen på fælles
bopæl og ventede, havde eller havde haft et
fællesbarn.
Stk. 2. En fælles bopæl
anses ikke for ophørt ved midlertidigt ophold i anden bolig
eller ved ophold i institution.
Stk. 3. For en samlever, der ved
testamente er indsat som arving, anses retten efter stk. 1 som
en ret til inden for sin arvelod at overtage de
pågældende genstande til vurderingsbeløbet mod
at betale et eventuelt overskydende beløb kontant til
boet.
Stk. 4. Ønsker samleveren og en
arving at overtage det samme aktiv, har samleveren fortrinsret. En
særlivsarving efter den førstafdøde samlever
har dog fortrinsret til at overtage aktivet, hvis dette har
særlig erindringsværdi for den
pågældende.
Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke
anvendelse for aktiver, som arveladeren har rådet over ved
testamente.
Stk. 6. Tvister efter stk. 1-4
behandles som sager om retten til at arve, herunder retten til at
overtage aktiver efter vurdering, jf. § 89, stk. 1,
nr. 1.«
§ 4
I lov om retsafgifter, jf.
lovbekendtgørelse nr. 936 af 8. september 2006, som
ændret ved § 7 i lov nr. 539 af 8. juni 2006,
foretages følgende ændringer:
1. § 36 i, stk. 2, 1.
og 2. pkt., affattes
således:
»I boer, der har været udleveret til
almindeligt privat skifte eller til behandling ved bobestyrer og
derefter udleveres til uskiftet bo, afgøres afgiftspligten
efter § 36 c på grundlag af den formueoversigt, der
skal indleveres efter arvelovens § 22. Afgiften forfalder
til betaling ved indlevering af formueoversigten.«
2. § 36 l
ophæves.
3. I § 49, stk. 2,
indsættes som nr.
10:
»10) Første kopi til den
førstafdøde ægtefælles livsarvinger af
den formueoversigt, som ægtefællen skal indlevere ved
udlevering af et bo til uskiftet bo.«
§ 5
I lov om en garantifond for indskydere og
investorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 1066 af 10. december
2003, foretages følgende ændring:
1. I § 9, stk. 2, nr.
10, ændres »arvelovens §§ 61 og
65,« til: »arvelovens §§ 54 og
61,«.
§ 6
I lov om afgift af dødsboer og
gaver (boafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 971 af 22.
september 2006, foretages følgende ændringer:
1. I § 1, stk. 2, litra
d, indsættes efter »i en
ældrebolig,«: »eller en person, der på
tidspunktet for dødsfaldet levede sammen på
fælles bopæl med afdøde og venter, har eller har
haft et barn sammen med afdøde, herunder også
når den fælles bopæl er ophørt på
grund af institutionsanbringelse, herunder i en
ældrebolig,«.
2. I § 3, stk. 1,
indsættes efter litra b som nyt litra:
»c) afgiftspligtige udbetalinger fra en
pensionsordning som nævnt i pensionsbeskatningslovens
§ 25, stk. 1, nr. 6, eller § 29,
stk. 1, til en frasepareret eller fraskilt
ægtefælle, der senest som led i skiftet af
fællesboet ved separationen eller skilsmissen er indsat som
uigenkaldeligt begunstiget,«.
Litra c-f bliver herefter litra d-g.
3. § 8, stk. 3,
ophæves.
Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og
4.
4. I § 10, stk. 6, 1.
pkt., udgår »og 4«.
5.§ 12, stk. 1, 4.
pkt., ophæves, og i § 12, stk. 1, 5.
pkt . , der bliver
4. pkt., ændres »stk. 4,« til:
»stk. 3,«.
6. I § 20, stk. 5, ændres
»§ 8, stk. 4,« til: »§ 8, stk.
3,«.
7. I § 36 indsættes
som stk. 6:
»Stk. 6. Er der givet henstand
med udbetaling af arv efter arvelovens §§ 35-37,
gives der ligeledes henstand med betaling af den boafgift, der
hviler på arvekravet. Boafgiften forfalder til betaling,
når henstanden efter arvelovens §§ 35-37
udløber, eller hvis arvekravet overdrages eller
belånes. Boafgiften forrentes ikke i
henstandsperioden.«
§ 7
I lov om beskatning ved dødsfald
(dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 908 af
28. august 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1580 af
20. december 2006 og lov nr. 348 af 18. april 2007, foretages
følgende ændring:
1. I § 58, stk. 2, 1.
pkt., og § 71,
stk. 4, ændres »arvelovens § 7 a
eller § 7 b« til: »arvelovens § 11,
stk. 1 og 2, jf. dog stk. 4«.
§ 8
I lov om beskatningen af
pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som
ændret senest ved § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007,
foretages følgende ændringer:
1. I § 2, nr. 4, litra d,
indsættes efter »i en ældrebolig, eller«:
»en person, der på tidspunktet for dødsfaldet
levede sammen på fælles bopæl med afdøde
eller tidligere har haft fælles bopæl med
afdøde, når den fælles bopæl alene er
ophørt på grund af institutionsanbringelse, herunder i
en ældrebolig, og venter, har eller har haft et barn sammen
med afdøde, eller«.
2. I § 5, stk. 2,
ændres »§ 105, stk. 5,« til:
»§ 105 a,«.
3. I § 11 A, stk. 1, nr.
6, og § 12,
stk. 1, nr. 4, ændres »§ 5,
stk. 5,« til: »§ 5 a«.
§ 9
Loven træder i kraft den 1. januar
2008.
§ 10
Stk. 1. Lov om
forsikringsaftaler § 102, stk. 3, som affattet ved
denne lovs § 1, nr. 1, lov om forsikringsaftaler
§ 104 som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3,
lov om visse civilretlige forhold m.v. ved pensionsopsparing i
pengeinstitutter § 2, stk. 3, som affattet ved denne
lovs § 2, nr. 1, og lov om visse civilretlige forhold
m.v. ved pensionsopsparing i pengeinstitutter § 4 som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 3, finder ikke
anvendelse på en begunstigelsesindsættelse, der er
foretaget før lovens ikrafttræden, hvis
1) indsættelsen er uigenkaldelig eller
2) den begunstigede er forsikringstagerens eller
kontohaverens tvangsarving.
Stk. 2. Lov om forsikringsaftaler
§ 105 a og § 105 b som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 5, og lov om visse civilretlige forhold m.v. ved
pensionsopsparing i pengeinstitutter § 5 a og
§ 5 b som affattet ved denne lovs § 2, nr. 5,
finder anvendelse på begunstigelsesindsættelser, der
foretages efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Lovens §§ 3-5,
§ 6, nr. 1 og 3-7, og §§ 7 og 8 finder
anvendelse, når dødsfaldet indtræder efter
lovens ikrafttræden.
Stk. 4. Lov om afgift af
dødsboer og gaver § 3, stk. 1, litra c, som
indsat ved denne lovs § 6, nr. 2, har virkning for
udbetalinger, der finder sted den 1. januar 2008 eller senere.
§ 11
Loven gælder ikke for
Færøerne og Grønland. §§ 1-3 og
5 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige
færøske og grønlandske forhold tilsiger.