Fremsat 04-10-2006
1. behandlet / henvist til udvalg 10-10-2006
Betænkning afgivet 23-11-2006
2. behandlet/direkte til 3. behandling 05-12-2006
3. behandlet, vedtaget 08-12-2006
Ministerområde:
Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender
Loven har til formål at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 (direktivet om urimelig handelspraksis) i dansk ret.
Direktivet har til formål at fastsætte fælles EU-regler for at beskytte forbrugerne mod, at erhvervsdrivende anvender urimelige markedsføringsmetoder - urimelig handelspraksis.
Gennemførelsen af direktivet skal primært ske, ved at markedsføringslovens regler herom tilpasses direktivet.
Loven har endvidere til formål at fastlægge rammerne for Forbrugerombudsmandens adgang til at foretage kontrolundersøgelser, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 af 27. oktober 2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse.
L 2 vedtaget med 77 stemmer (V, S, KF, RV og SF) mod 19 (DF og EL).