Også Enhedslisten støtter varmt forslaget. Vi synes, det er væsentligt at fremhæve den indsats, der er gjort igennem flere år for at forbedre ofres retsstilling, hvor man kan sige, at det jo især er kvindebevægelsen, der i forhold til voldtægtsofre har arbejdet for at få med, at det er utrolig vigtigt, at man også tænker på offeret.
Det er jo blevet vældig populært at sige, at når man skal tænke på offeret, handler det om at forhøje straffene. Vi synes, det har været mindst lige så væsentligt at sige, at når man skal forbedre forholdene for ofrene, handler det om at se på, hvad det er, der har direkte betydning for ofrene, hvad det er, man kan gøre for at hjælpe dem i den situation, de står i. Derfor synes vi også, det er nogle fornuftige forbedringer, man har valgt at tage med her.
Jeg er også fuldstændig enig med bl.a. Venstres ordfører i, at vi ikke skal give offeret partstatus, det skal ikke være en sag mellem offeret og gerningsmanden. Det er vigtigt at holde fast i, at det er samfundet som sådant og staten, der fører sagen mod gerningsmanden, og at det er dem, der er part i sagen, men at offeret omvendt også har en særlig status i sagen, som man skal gøre meget for at støtte dem i.
Der er en enkelt ting, som jeg synes vi skal kigge på under udvalgsarbejdet. Det er spørgsmålet om at udvide den regel, der er om, at man skal have mulighed for at tale med sin bistandsadvokat, inden man skal til afhøring hos politiet - og hvor Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg ifølge bemærkningerne ikke mener, der er behov for på nuværende tidspunkt at udvide ordningen.
Jeg mener, at noget af det, vi skal se på, er, at når der er situationer, hvor man især kan sige, at gerningsmanden og offeret har en eller anden nærmere tilknytning, altså familiesager, og hvor der har været voldsforbrydelse, sædelighedsforbrydelse osv., så kan det være fornuftigt, at man får snakket tingene igennem med sin bistandsadvokat, inden man kommer til afhøring hos politiet.
Jeg mener, vi må se på under udvalgsarbejdet, om ikke det var fornuftigt også at tage det med nu, for jeg tror, det vil kunne hjælpe ofrene, at de har den samtale. Det kan være svært at snakke med politiet om, hvordan man skal agere, der kunne det være godt at snakke med en bistandsadvokat med det samme.
Hvis vi snakker voldtægt, er det klart, at offeret ofte har været på Center for Voldtægtsofre osv., men hvis vi snakker ofre for vold eller vi snakker ofre for mindre sædelighedsforbrydelser, er det ikke sikkert, at de har været
i kontakt med nogen, de kan snakke sagen igennem med, og som har et professionelt forhold til den, og det kunne derfor være fornuftigt at udvide ordningen. Det synes vi man skal se på. Og så håber vi, at vi også på et tidspunkt får taget fat på hele det sociale spørgsmål i forhold til ofrene, for noget af det, der ofte har stor betydning, er, at man kan få afklaret sin sociale situation, kan få styr på, hvordan økonomien er, hvordan det ser ud med det, og derfor kan komme videre i livet. For det, jeg synes må være det næste skridt i forhold til ofrene, er, at man skal videre fra at være offer. Man skal holde op med at blive ved med være offer, man skal ud af den rolle, og jeg tror, det er væsentligt, at vi snart begynder at diskutere, hvordan vi får ofrene ud af offerrollen, så de kan komme ud og blive mennesker med en anden identitet end det at være offer.