B 92 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om adgang til dokumenter om egne forhold i PET´s arkiver og
om oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag
på anmodning om arkivadgang.
Fremsat den 8. februar 2007 af
Line Barfod (EL),
Jørgen Arbo‑Bæhr (EL),
Per Clausen (EL) og Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om adgang til dokumenter om egne forhold i
PET€™s arkiver og om oprettelse af et uafhængigt
ankenævn for afslag på anmodning om arkivadgang
Folketinget pålægger regeringen inden
den 1. juli 2007
€" at ændre adgangen til Politiets
Efterretningstjenestes arkiver, således at borgere får
mulighed for at se deres egen sag i mindst samme omfang, som
borgere i Norge og Sverige har hos disse landes
efterretningstjenester, og
€" at fremsætte lovforslag, som
indebærer, at der oprettes et uafhængigt
ankenævn, hvortil afslag på arkivadgang kan
indbringes.
Bemærkninger til forslaget
Enhedslisten foreslår, at borgeres adgang
til dokumenter om egne forhold i Politiets Efterretningstjenestes
arkiver ændres, således at borgere får mulighed
for at se deres egen sag i mindst samme omfang, som borgere i Norge
og Sverige har hos disse landes efterretningstjenester.
Som et absolut minimum bør personer kunne
få adgang til de samme oplysninger, som forskere og andre,
der ikke enten er ansat hos PET eller medlem af Wamberg-udvalget,
som fører tilsyn med efterretningstjenestens registreringer
m.v., har. Baggrunden for beslutningsforslaget er, at det er kommet
frem i pressen, at forskere kan få adgang til oplysninger om
personer i PET€™s arkiver, som de pågældende
personer ikke selv har adgang til. Enhedslisten finder det grotesk,
at forskerne, som har adgang til arkiverne, bruger oplysningerne
fra arkiverne til at hænge navngivne personer ud i
pressen.
Når PET €" eller FE (Forsvarets
Efterretningstjeneste) €" frigiver arkiver, skal de personer,
som er omtalt i arkiverne, efter Enhedslistens opfattelse
automatisk have meddelelse om, at arkiverne er frigivet enten helt
eller til forskning, og at de kan få tilsendt en kopi af
de pågældende dokumenter, såfremt de måtte
ønske det. Det er helt urimeligt med alt
dette hemmelighedskræmmeri, og enkeltpersoner opdager ikke de
frigivne arkiver, før en eller anden forsker omtaler
vedkommende. Derfor bør omtalte personer have umiddelbar
besked, når arkiver frigives, herunder også arkiver,
der frigives til forskning.
Enhedslisten har svært ved at se saglige
argumenter for, at den danske stats sikkerhed skulle være
helt særlig i forhold til de landes, vi normalt sammenligner
os med, f.eks. Norges og Sveriges. Vi må derfor kunne
åbne arkiverne i mindst samme omfang, som de har gjort.
Beslutningsforslaget indebærer, at
regeringen inden den 1. juli 2007 skal ændre adgangen til
Politiets Efterretningstjenestes arkiver, således at borgere
får mulighed for at se deres egen sag i mindst samme omfang,
som borgere i Norge og Sverige har hos disse landes
efterretningstjenester.
Enhedslisten finder, at den ændrede
arkivadgang bør ske gennem lovgivning.
En sådan lovgivning skal bl.a. forholde sig
til PET€™s muligheder for at meddele afslag på
anmodning om aktindsigt fra personer i materiale om den
pågældende, som efterretningstjenesten måtte
være i besiddelse af, med henvisning til offentlighedslovens
§ 2, stk. 1, hvorefter loven ikke finder anvendelse på
sager inden for strafferetsplejen, og § 13, stk. 1, nr. 1 og
2, hvorefter retten til aktindsigt kan begrænses, i det
omfang det er nødvendigt til beskyttelse af væsentlige
hensyn til statens sikkerhed eller rigets forsvar samt til rigets
udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
herunder forholdet til fremmede magter eller mellemfolkelige
institutioner.
Beslutningsforslaget vedrører ikke den
konkrete sag, som er nævnt nedenfor, og hvis videre
forløb og endelige udfald må findes i det juridiske
system på baggrund af gældende lovgivning.
Professor Bent Jensen, Forsvarsakademiets center
for koldkrigsforskning, har i en artikel i Morgenavisen
Jyllands-Posten den 14. januar 2007 på baggrund af adgang til
Politiets Efterretningstjenestes arkiver fremlagt oplysninger om,
at PET overvågede journalist Jørgen Dragsdahl og i
interne dokumenter beskrev ham som agent.
Ifølge artikel i Jyllands-Posten den 15.
januar 2007 har PET den 13. januar 2007 sendt en såkaldt
myndighedsudtalelse til Jyllands-Posten med følgende
indhold:
»I overensstemmelse med normal praksis
kommenterer PET ikke eventuelle konkrete sager, herunder sager, som
måtte have været under behandling tilbage i
1980€™erne.
Med hensyn til adgangen til PET€™s
arkiver kan det generelt oplyses, at enkelte forskere er blevet
tildelt en særlig adgang til PET€™s arkiver. Dette
er f.eks. sket i forbindelse med DIIS€™s udredning
»Danmark under den kolde krig« og professor Bent
Jensens forskningsprojekt »Den kolde krig i Danmark
1945-1991. Indre konflikter om Danmarks ydre og indre
sikkerhed.«
I forbindelse med en sådan adgang
underskriver den enkelte forsker en tavshedserklæring,
ligesom der fastsættes en række vilkår for
forskerens konkrete arkivadgang. I tavshedserklæringen
forpligter forskeren sig til ikke at offentliggøre
klassificerede oplysninger og dokumenter, medmindre der opnås
samtykke hertil fra udstederen af dokumentet. Forskeren forpligter
sig endvidere til at tage de nødvendige hensyn €"
herunder ved anonymisering €" til beskyttelse af oplysninger
af hensyn til statens sikkerhed, rigets forsvar, forholdet til
fremmede magter eller tredjemand. Oplysninger om tredjemand kan
f.eks. være oplysninger om enkeltpersoners rent private
forhold.
Tavshedserklæringen skal naturligvis
forhindre, at sensitive oplysninger, der kan kompromittere
efterretningstjenesten, eller meget personfølsomme
oplysninger om enkeltpersoner ikke uberettiget
offentliggøres.
Det fremgår af tavshedserklæringen,
at en tilsidesættelse af tavshedspligten kan være
strafbar, jf. reglerne i forvaltningslovens § 27 og
straffelovens § 152.
Når PET tog kontakt til henholdsvis
Jyllands-Posten og Bent Jensen fredag aften, skyldes det, at PET
ønskede at sikre sig, at der hverken hos Jyllands-Posten
eller Bent Jensen skulle herske tvivl om de ovennævnte
forhold.«
Enhedslisten finder ikke, at den praksis, som
gengives i PET€™s udtalelse, sikrer personer, som er
opført i dokumenter i PET€™s arkiver, en
tilstrækkelig retssikkerhed. Den konkrete sag viser, at andre
end PET selv kan få adgang til dokumenter vedrørende
enkelte personer og offentliggøre oplysninger fra disse,
uden at den pågældende person selv har adgang til at se
dokumenterne. Der er derfor efter Enhedslistens opfattelse behov
for at ændre retningslinjerne og praksis for adgangen til
PET€™s arkiver gennem ændret lovgivning.
Enhedslisten finder det helt uacceptabelt, at
arbejdet i Wendler Pedersen-udvalget, som blev nedsat i 1997, og
hvis betænkning skal danne grundlag for en ny lovgivning om
efterretningstjenesterne, har trukket så længe ud, som
det er tilfældet. Det ser ydermere ud til at kunne vare flere
år i endnu, før betænkningen afgives, fordi
udvalget er blevet pålagt at afvente PET-kommissionen.
Justitsministeren må afgøre, om ministeren vil anmode
Wendler Pedersen-udvalget om en hurtig delbetænkning med
henblik på at ændre lovgivningen, for så vidt
angår arkivadgangen, eller om en sådan lovgivning kan
udformes uden kommissionsbetænkning.
Folketinget vedtog under
forespørgselsdebatten den 21. januar 2003 om
undersøgelse af indre danske konflikter under den kolde krig
følgende vedtagelse (V 39):
»Folketinget udtrykker ønske om, at
der skal være størst mulig åbenhed om, hvad der
foregik under den kolde krig. Folketinget noterer med tilfredshed,
at regeringen vil sikre størst mulig åbenhed med
hensyn til adgangen til statens arkivmateriale om den kolde krig,
således at andre forskere behandles på lige fod med
forskerne under Institut for Internationale Studier i forbindelse
med anmodninger om arkivadgang og aktindsigt.«
Enhedslisten er tilhænger af øget
arkivadgang, men undlod at stemme for V 39, da Enhedslisten hellere
havde set en øget arkivadgang gennemført ved en
ændring af arkivloven samtidig med, at der blev oprettet et
uafhængigt ankenævn, hvortil afslag på
arkivadgang kunne indbringes. Den konkrete sag aktualiserer behovet
for lovændringer på arkivområdet.
Enhedslisten foreslår med
beslutningsforslaget, at regeringen pålægges at
fremsætte lovforslag, som indebærer, at der oprettes et
uafhængigt ankenævn, hvortil afslag på
arkivadgang kan indbringes.
Skriftlig fremsættelse
Line Barfod (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om adgang
til dokumenter om egne forhold i PET€™s arkiver og om
oprettelse af et uafhængigt ankenævn for afslag
på anmodning om arkivadgang .
(Beslutningsforslag nr. B 92).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.