Bilag 1

Regeringens lovforslag om kystbeskyttelse bør indeholde følgende bestemmelser:

Forslag

til

Lov om kystbeskyttelse

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at stoppe nedbrydningen af de danske kyster og sikre Danmark mod vandstandsstigninger i forbindelse med den globale opvarmning. Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

Afvejning af behovet for kystbeskyttelse i forhold til de dertil forbundne udgifter.

Anvendelse af den mest miljøvenlige kystbeskyttelsesmetode, således at hårde konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere, som forøger kysterosionen, i videst muligt omfang undgås.

Forpligtelse for staten til at foretage bypassing ved alle havneanlæg, så læsideerosion undgås

på nabogrundene nedstrøms.

Bevarelse og genopretning af kystlandskabet.

Rekreativ udnyttelse af kysten.

Sikring af den eksisterende adgang til kysten.

Sikring mod den globale vandstandsstigning.

Økonomisk byrdefordeling

§ 2. Kystbeskyttelse er en offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den globale vandstandsstigning.

Stk. 2. Udgifterne til kystbeskyttelse afholdes af staten.

Stk. 3. Staten afholder alle udgifter til bypassing ved havneanlæg.

Kapitel 2

Kommunernes kompetence i forbindelse med kystbeskyttelsesforanstaltninger

§ 3. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at der ved en kyst skal iværksættes kystbeskyttelse eller træffes andre foranstaltninger til beskyttelse af en eller flere ejendomme mod oversvømmelse eller den nedbrydende virkning fra havet eller fjorde (kystbeskyttelsesforanstaltninger).

Stk. 2. Private grundejere kan ansøge kommunalbestyrelsen om etablering af kystbeskyttelse med en begrundelse for det givne kystbeskyttelsesprojekt og med en oversigt over de grunde, som ønskes indbefattet i projektet.

§ 4. Før kommunalbestyrelsen træffer beslutning om iværksættelse af kystbeskyttelses-foranstaltninger, skal kommunalbestyrelsen indhente en udtalelse fra Kystdirektoratet om de foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltninger.

§ 5. Hvis kommunalbestyrelsen beslutter, at en foreslået kystbeskyttelsesforanstaltning skal fremmes, sendes denne i høring ved annoncering i lokale blade med en indsigelsesfrist på 4 uger.

Stk. 2. Efterfølgende behandles den foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltning på ny i kommunalbestyrelsen, og hvis kommunalbestyrelsen godkender den foreslåede kystbeskyttelsesforanstaltning, sendes forslaget videre til Transport- og Energiministeriet til endelig godkendelse og økonomisk bevilling.

Stk. 3. Såfremt der gives afslag på et projekt, skal afslaget begrundes, og grundejerne kan efterfølgende anke beslutningen til Transport- og Energiministeriet, som har den endelige afgørelse.

§ 6. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om ekspropriation til gennemførelse af kystbeskyttelsesforanstaltninger.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan ved ekspropriation fjerne eksisterende uhensigtsmæssige faste kystbeskyttelseskonstruktioner i form af bølgebrydere og høfder og erstatte disse med mere miljøvenlige kystbeskyttelsesmetoder.

§ 7. Ved skrænterosion i forbindelse med en højvandssituation under storm eller orkan kan en grundejer udlægge 10 kubikmeter ral pr. meter kyst som skræntfodsbeskyttelse.

Stk. 2. Udlægning af ral i skræntfoden skal meddeles kommunen førstkommende hverdag.

Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter end 10- 15 cm.

Kapitel 3

Digeanlæg, kystbeskyttelsens opretholdelse

§ 8.Alle digeanlæg i Danmark er statens ansvarsområde, og det påhviler staten at sikre digerne mod den globale vandstandsstigning .

§ 9. Ejere af omliggende arealer til et digeanlæg eller kystbeskyttelsesanlæg skal tåle, at arealerne benyttes i nødvendigt omfang i forbindelse med tilsyn, vedligeholdelsesarbejder og løbende foranstaltninger.

Stk. 2. Forvoldes der under benyttelsen efter stk. 1 skade på en ejendom, skal der ydes erstatning herfor. I mangel af forlig fastsættes erstatningen af taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje.

Kapitel 4

Klage

§ 10. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter loven kan påklages til transport- og energiministeren af den, afgørelsen er rettet til, og af enhver, der må antages at have en væsentlig individuel interesse i sagen.

Stk. 2. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Transport- og energiministeren kan dog se bort fra fristen, når omstændighederne taler derfor.

Stk. 3. Rettidig klage har opsættende virkning. Dog kan den myndighed, der har truffet afgørelsen, bestemme, at uopsættelige reparations- og afværgeforanstaltninger skal iværksættes uanset rettidig klage.

Stk. 4. En afgørelse i henhold til § 6 kan ikke indbringes for domstolene, før afgørelsen har været prøvet i henhold til stk. 1.

Kapitel 5

Påbud, straf, ikrafttræden

§ 11.Transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen kan påbyde ejeren af et vrag at fjerne vraget, hvis det skønnes at kunne frembyde fare for kysten eller for et kystbeskyttelsesanlæg .

Stk. 2. Efterkommes påbuddet ikke, kan transport- og energiministeren eller kommunalbestyrelsen lade vraget fjerne for ejerens regning.

Stk 3. Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme pålæg efter stk. 1.

§ 12. Loven træder i kraft den1. januar 2007.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om kystbeskyttelse, jf. LBK nr. 243 af 5. april 1994 som senest ændret ved lov nr. 311 af 19. april 2006.

§ 13. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at revidere kystbeskyttelsesloven med henblik på at sikre Danmark i de næste 30 år imod kysterosion samt den globale vandstandsstigning. Der er således tale om et helt nyt forslag til kystbeskyttelseslov til erstatning af den hidtil gældende lov.

Revisionen af loven tager udgangspunkt i de indvundne erfaringer med forældede kystbeskyttelses-metoder baseret på hårde konstruktioner.

Der er efter forslagsstillernes opfattelse ført beviser for, at høfder og bølgebrydere forøger kysterosionen i stedet for at reducere kysterosionen.

Der er endvidere ført teknisk bevis for, at effektiviteten af sandfodringen på den jyske vestkyst omløb er minus 170 pct. årligt efter en investering på anlægsbudgettet på mere end 1 mia. kr. over de sidste 15 år.

Havneanlæg er en del af infrastrukturen, og staten skal derfor betale udgifterne til bypassing af sand ved havnene.

Den gamle kystbeskyttelseslov kom aldrig til at fungere af økonomiske årsager, idet udgifterne til kystbeskyttelse var pålagt de grundejere, som lå nærmest havet.

Det er derfor forslagsstillernes holdning, at kystbeskyttelse er en offentlig opgave i relation til den globale vandstandsstigning, og at kystbeskyttelsen skal udføres mest effektivt og miljøvenligt. Lovforslaget afspejler denne holdning.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Der er tale om en helt ny formålsparagraf, som tager udgangspunkt i den globale vandstandsstigning, som forventes at være på 50- 75 cm over de næste 100 år.

Samtidig skal miljøet prioriteres meget højt, så man undgår uhensigtsmæssige hårde konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere, som reelt forøger kysterosionen som en dominoeffekt ned langs kysten.

Til § 2

I § 2 fastsættes, at kystbeskyttelse principielt er en offentlig opgave, der skal beskytte Danmark mod den globale vandstandsstigning, og at udgifterne til kystbeskyttelse afholdes af staten, ligesom staten afholder alle udgifter til bypassing ved havneanlæg.

Til § 3-7

Lovforslaget indebærer, at beslutningsprocessen bliver decentral med lokale beslutningstagere i kommunalbestyrelserne.

§ 3 fastlægger, at initiativet til kystbeskyttelsesprojekter kan komme fra kommunalbestyrelserne eller efter ansøgning fra private grundejere.

§ 4 indebærer, at Kystdirektoratet fortsat bliver en kontrollerende instans, som sikrer de overordnede retningslinjer, som er fastlagt i loven.

§ 5 indebærer, at alle projekter bliver sendt i høring i lokalsamfundet, så man sikrer bred opbakning til projekterne, og nabogrundejere får mulighed for at komme med i projektet. Bestemmelsen indeholder også mulighed for, at kommunalbestyrelsens afgørelser kan ankes til en højere myndighed, så man undgår, at lokale aktører misbruger en dominerende stilling i samfundet.

§ 6, som i et vist omfang er en videreførsel af § 6 i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov, giver mulighed for at gennemføre ekspropriationer, så enkeltpersoner ikke kan genere overordnede samfundsmæssige interesser. Bestemmelsen indebærer også, at kommunerne kan fjerne ulovlige konstruktioner i form af høfder og bølgebrydere, som giver store skader på nabogrundene.

§ 7 omhandler de højvandssituationer med storm, hvor der kan opstå erosionsskader i klitfoden. I disse situationer skal grundejeren have mulighed for at rette disse erosionsskader op ved udlægning af ral i skræntfoden. Kommunen fører tilsyn med, at rallet ikke har en større diameter end 10- 15 cm.

Til § 8

Paragraffen fastlægger, at det er en offentlig opgave, at Danmark sikres mod den globale vandstandsstigning. I den forbindelse foreslås det som noget nyt, at staten overtager alle digeanlæg i Danmark, og at staten i overensstemmelse med lovens formål skal sikre digerne mod en vandstandsstigning på 50- 75 cm.

Til § 9

Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 14 i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne skal kunne benytte omliggende arealer i forbindelse med kystbeskyttelses- samt digearbejder, men kommunen har samtidig en forpligtelse til at aflevere arealerne i samme stand, som før arbejdet blev påbegyndt.

Til § 10

Paragraffen er i vidt omfang en videreførsel af klagebestemmelserne i § 18 i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov.

Til § 11

Paragraffen, som i vidt omfang er en videreførsel af § 17, stk. 4, i den hidtil gældende kystbeskyttelseslov, indebærer, at kommunerne kan fjerne skibsvrag og andre ilanddrevne konstruktioner på kysten på ejerens regning, hvis ejeren ikke selv tager de fornødne initiativer. Efterkommes pålæg efter denne bestemmelse ikke, kan ejeren straffes med bøde.

Til § 12

Paragraffen indebærer, at loven træder i kraft den 1. januar 2007, og at den hidtil gældende kystbeskyttelseslov ophæves.

Til § 13

Paragraffen fastlægger, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.