B 82 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om samme ret til orlov for begge forældre i tilfælde af
spædbarnsdød.
Fremsat den 1. februar 2007 af
Pernille Vigsø Bagge (SF), Anne Baastrup
(SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om samme ret til orlov for begge forældre
i tilfælde af spædbarnsdød
Regeringen pålægges hurtigst muligt og
senest den 1. november 2007 at fremsætte lovforslag til
ændring af barselloven, således at faderen får
samme ret til orlov som moderen i tilfælde af
spædbarnsdød.
Bemærkninger til forslaget
I løbet af de sidste 30-40 år er der
sket meget med hensyn til fødsler. Hvor fødslen
tidligere blev betragtet som kvindens sag alene, er fødslen
i dag et anliggende for begge parter. De fleste mænd deltager
aktivt i fødslen som støtte for den fødende
kvinde €" og mange par er fælles om omsorgen for barnet
efter fødslen. De nye diagnostiske hjælpemidler
bevirker også, at parret langt tidligere end før
knytter sig til barnet. Nakkefoldsscanning, hjertelyd via doptone
hos jordemoderen og ultralydsscanning giver forældrene
stærke sanselige indtryk af barnet/børnene og
medvirker til, at forældre opfatter sig som forældre
€" ofte før kvinden har mærket liv.
Når forældre mister
spædbørn i dag, betragtes det af sundhedspersonalet
som en afgørende begivenhed. Forældrene opmuntres til
at tage det døde spædbarn til sig og at tage afsked
med det efter deres individuelle ønsker og behov.
Forældrene lærer derigennem, hvad det vil sige for dem
at være forældre til deres døde spædbarn.
Når forældrene forholder sig sådan til deres
døde spædbarn, udgør tabet af spædbarnet
ikke nogen trussel imod kvindens psykiske helse 1) .
Omgivelsernes reaktioner, herunder samfundets
regler og procedurer, er medbestemmende for forældrenes
muligheder for at være forældre til deres døde
spædbarn. Det afgørende er, at omgivelserne anerkender
forældrenes oplevelse af tab og sorg. Sker det ikke, bliver
forældrene dobbelttraumatiserede. De skal bære
både sorgen over deres døde spædbarn og
omgivelsernes mangel på forståelse 2) .
Omgivelsernes holdning til forældrene er
ofte bestemt af forestillingen om, at sorg er noget, man kommer
over €" og at det helst skal ske i højt tempo.
Medvirkende til at opretholde den forestilling, der ofte har sin
basis i menneskers første reaktion på det truende og
ubehagelige i form af fornægtelse og flugt, har været
populære fremstillinger af »sorg og krise«. Der
har været tale om gengivelse af teorier, der benævnes
som sorgarbejdshypotesen 3) . Med støtte i sådanne
fremstillinger har lægfolk tit krævet af
forældrene, at de kommer videre, bliver sig selv igen og
får et erstatningsbarn 4) .
Det at være forældre til et
dødt spædbarn er en livsproces 5) . Sorgen er der altid.
Den forandrer karakter under de rette omstændigheder,
så den bliver til at leve godt med. Men det kræver tid
og rum. Her giver den nuværende lovgivning forældrene
forskellige vilkår og stiller sig derved hindrende i vejen
for, at forældrene sammen tager ansvar for denne
livsproces.
Ved spædbarnsdød har kvinden en
reduceret barselorlov, mens manden kun har 14 dages omsorgsorlov i
forbindelse med barslen. Moderen har i henhold til barsellovens
§ 13 ret til fravær i 14 uger, hvis barnet er
dødfødt eller dør inden den 32. uge efter
fødslen. Det indebærer, at kvinden får et vist
rum til at fordybe sig i sorgen. Manden derimod kommer efter 14
dage, der oftest er brugt til begravelsen og en række andre
praktiske ting, tilbage på arbejdspladsen, hvor der tit
stilles krav om 100 pct. effektivitet til ham. Han tvinges dermed
hurtigt videre.
Når han kommer hjem, mødes han ofte
af kvinden, der helt naturligt er ked af det. Jævnligt
reagerer han med at projicere det krav, han selv møder
f.eks. på arbejdspladsen til sig selv, over på kvinden.
Han beskylder hende for at dyrke sorgen, og meget ofte opfatter hun
ham som unødigt kold og ufølsom.
Havde begge forældre ret til en orlov af
samme længde, ville forældrene, hvis de ønskede
det, sammen kunne bearbejde sorgen. Det ville give dem det bedste
udgangspunkt for et fortsat samliv. Desværre er det ikke
ualmindeligt, at forældre til døde spædbarn
opløser parforholdet, fordi de i sorgen glider fra hinanden.
Derfor bør forældre, som oplever
spædbarnsdød, tildeles de samme rettigheder til
barsel, så de kan støtte op om hinanden i den
svære periode, der automatisk opstår, når man
oplever spædbarnsdød.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø Bagge
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om samme ret
til orlov for begge forældre i tilfælde af
spædbarnsdød.
(Beslutningsforslag nr. B 82).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
1) Det er dokumenteret i en medicinsk
doktorafhandling: Ingela Rådestad. Att föda ett
dött barn. Vården vid förlossningen och kvinnans
situation tre år efter barnets död. Stockholm 1998
2) Det er udmærket dokumenteret i
en sociologisk doktorafhandling.: Lars Rönnmark. Fallna
löv. Om coping vid förlust av små barn.
Göteborg 1999.
3) En oversigt over den omfattende
sorgteoridannelse findes i: Kari E Bugge, Hilde Eriksen og
Oddbjørn Sandvik (red.) Sorg. Bergen 2003.
Fagbokforlaget
4) En glimrende gengivelse af
omgivelsernes forventninger findes hos: Louise Raaschou. I kan jo
altid få en ny. Om spædbarnsdød.
København 2002 Lindhardt og Ringhoff.
5) Susanne Østergaard. At miste et
barn er en livsproces- en bog om at være mor til et
dødt spædbarn. København 2005, Frydenlund.