B 62 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om regler for udsendelse af danske soldater.
Fremsat den 13. december 2006 af
Frank Aaen (EL), Line Barfod (EL),
Per Clausen (EL) og Rune Lund (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om regler for udsendelse af danske soldater
Folketinget pålægger regeringen
følgende, når danske soldater sendes ud på
mission:
I forbindelse med udsendelse af danske
militære bidrag vil Danmark afvise at deltage i fælles
operationer, hvis der ikke er garanti for, at
Genèvekonventionerne overholdes, og for, at eventuelle
fanger ikke bliver udsat for tortur, forsvinden, død eller
andre menneskerettighedskrænkelser. De danske styrker skal
derfor indgå aftaler med koalitionspartnere om, at Danmark
skal orienteres om den videre skæbne for eventuelle fanger,
der er tilfangetaget under fælles operationer, indtil
løsladelse eller domfældelse.
Bemærkninger til forslaget
I forbindelse med forlængelsen af mandatet
for de danske tropper i Irak stillede Enhedslisten følgende
ændringsforslag til beslutningsforslaget (beslutningsforslag
nr. B 139, folketingsåret 2005-06):
»I forbindelse med videreførelse af
et dansk militært bidrag i Irak vil Danmark afvise at deltage
i fælles operationer, hvor der ikke er garanti for, at
eventuelle fanger ikke bliver udsat for tortur, forsvinden,
død eller andre menneskerettighedskrænkelser. De
danske styrker skal derfor føre eller modtage fortegnelser
over eventuelle fanger, og hvor de måtte befinde sig indtil
løsladelse eller domfældelse.«
Ændringsforslaget blev stillet, fordi
Enhedslisten gennem en række besvarelser fra
forsvarsministeren havde fået klarlagt, at Danmark ikke har
nogen som helst viden om den videre skæbne for personer, som
tilfangetages under operationer, som Danmark leder eller deltager
i, heller ikke selv om danske soldater har spillet en central rolle
i tilfangetagelsen.
Forsvarsministeren har gjort det klart, at
Danmark alene har viden om og forpligtelser over for de fanger, som
danske soldater selv tilbageholder. I de tilfælde, hvor
danske soldater ikke i fysisk forstand pågriber fangerne, men
alene udfører andre relaterede opgaver, har Danmark intet
juridisk ansvar og orienterer sig derfor ikke om fangernes videre
skæbne.
Det betyder, at personer, der tilfangetages i
danskledede operationer, i princippet kan havne i
Guantánamolejren eller i hemmelige CIA-fængsler uden
Danmarks viden eller godkendelse. De kan ligeledes havne i irakiske
eller afghanske fængsler, hvor tortur og tidsubestemte
anholdelser ifølge menneskerettighedsorganisationer som
Amnesty International og Human Rigths Watch mere er reglen end
undtagelsen. Ligeledes kan fangerne idømmes
dødsstraf, som anvendes i både Irak og
Afghanistan.
Forslagsstillerne mener nu €" som under
debatten om beslutningsforslag nr. B 139 €" at når
Danmark deltager i eller leder en fælles operation, der
medfører tilfangetagelse af personer, har Danmark en
særlig moralsk forpligtelse til at sikre, at de tilfangetagne
behandles i overensstemmelse med menneskerettighederne, uanset hvem
der fysisk har foretaget anholdelsen, og uanset hvem der
efterfølgende internerer de tilfangetagne.
Derfor bør det efter forslagsstillernes
mening slås fast, at Danmark kun deltager i fælles
operationer med andre styrker, hvis Danmark kan få garanti
for, at eventuelle fanger behandles i overensstemmelse med
menneskerettighederne, og hvis der bliver indgået aftaler om,
at Danmark skal orienteres om fangernes videre skæbne frem
til deres løsladelse eller domfældelse.
Forsvarsministeren hævdede under
andenbehandlingen af beslutningsforslag nr. B 139, at Enhedslistens
ændringsforslag ændrede det juridiske ansvar i
folkeretten. Derfor ville man ikke stemme for det. Det er
forslagsstillerne uenige i. Forslaget drejer sig udelukkende om at
føre lister over tilfangetagne personer, ikke om at overtage
det juridiske ansvar for disse fanger. Ligeledes drejer forslaget
sig om, at de danske styrker skal føre eller modtage
fortegnelser over eventuelle fanger (med navn) med oplysning om,
hvor de måtte befinde sig indtil løsladelse eller
domfældelse.
Enhedslisten har i gentagne §
20-spørgsmål til forsvarsministeren og
udenrigsministeren prøvet at få svar på, hvorfor
regeringen tilsyneladende mener, at forslaget ændrer det
juridiske ansvar. Det er ikke lykkedes for regeringen at give et
sådant svar. Der er ganske enkelt slet ikke svaret, selv om
der er stillet adskillige spørgsmål i sagen hen over
sommeren 2006.
Forslagsstillerne mener, det er vigtigt, at
Danmark yder en maksimal indsats i kampen for at beskytte
menneskerettighederne. Dette beslutningsforslag vil være et
vigtigt skridt i bestræbelserne på at gå foran og
vise, hvorledes man med de gældende konventioner kan udvide
beskyttelsen af menneskerettighederne.
Forslagsstillerne mener, at den nuværende
situation er absurd i og med, at mennesker, der tages til fange i
hundrede procent danskplanlagte og hundrede procent danskledede
aktioner, efterfølgende kan blive udsat for tortur, uden at
den danske regering ønsker at få nogen viden herom.
Hermed fraskriver man sig også muligheden for at handle og
kæmpe for overholdelsen af Genèvekonventionerne og
menneskerettighederne.
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 3 fra
indeværende folketingsår, jf. Folketingstidende,
tillæg A side 1369 og 1371.
Skriftlig fremsættelse
Frank Aaen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regler
for udsendelse af danske soldater.
(Beslutningsforslag nr. B 62).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.