Bilag 1

P6_TA(2006)0381

Tyrkiets fremskridt hen imod tiltrædelse

Europa-Parlamentets beslutning om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse (2006/2118(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 om Tyrkiet (KOM(2005)0561),

- der henviser til sin beslutning af 28. september 2005 om indledning af forhandlingerne med Tyrkiet 1) ,

- der henviser til sin beslutning af 16. marts 2006 om Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 2) ,

- der henviser til sin beslutning af 15. december 2004 om Kommissionens periodiske rapport for 2004 og henstilling om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse 3) ,

- der henviser til sin beslutning af 6. juli 2005 om kvindernes rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet 4) ,

- der henviser til forhandlingsrammerne med Tyrkiet af 3. oktober 2005,

- der henviser til Rådets afgørelse 2006/35/EF af 23. januar 2006 om principperne, prioriteterne og betingelserne for tiltrædelsespartnerskabet med Tyrkiet 5) , der fastsætter korte og mellemlange prioriteter,

- der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 389/2006 af 27. februar 2006 om oprettelse af et instrument for økonomisk støtte til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund 6) ,

- der henviser til Tyrkiets erklæring om Cypern af 29. juli 2005, Rådets erklæring af 21. september 2005 og Tyrkiets handlingsplan af 24. januar 2006,

- der henviser til Den Europæiske Unions positionspapir, som blev forelagt på det 45. møde i Associeringsrådet EF-Tyrkiet den 12. juni 2006,

- der henviser til konklusionerne fra Det Europæiske Råd den 15.-16. juni 2006 i Bruxelles,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0269/2006),

A. der henviser til, at Rådet den 3. oktober 2005 godkendte forhandlingsrammerne med Tyrkiet om dets tiltrædelse af EU, så forhandlingerne straks efter dette møde kunne påbegyndes, og henviser til, at Kommissionen er ved at foretage en formel undersøgelse af situationen vedrørende det såkaldte »acquis« (gældende fællesskabsret), hvor der inden for bestemte politikområder gøres fremskridt, og at et kapitel, »Videnskab og forskning«, blev åbnet og midlertidigt lukket på tiltrædelseskonferencen den 12. juni 2006,

B. der henviser til, at udviklingen i forhandlingerne kommer til at afhænge af opfyldelsen af de prioriteringer, der er fastlagt i tiltrædelsespartnerskabet, og kravene i forhandlingsrammerne og den fulde gennemførelse af bestemmelserne i associeringsaftalen (Ankara-aftalen) og tillægsprotokollen hertil, og herunder søge en omfattende løsning på grænsestridighederne og på Cypern-spørgsmålet, som vil kunne støttes af begge parter på øen,

C. der henviser til, at opfyldelsen af alle Københavnskriterierne altid har været grundlaget for tiltrædelse af EU og også bør være det i forbindelse med fremtidige udvidelser,

D. der henviser til, at Europa-Parlamentet i dets ovennævnte beslutninger af 15. december 2004 og 28. september 2005 understregede, at påbegyndelse af forhandlingerne om tiltrædelse kunne anbefales, så længe der er enighed om, at den første fase i forhandlingerne skal prioritere gennemførelsen af de politiske kriterier, at en vurdering af de politiske kriterier, ikke kun i teori, men også i praksis, gennemføres forud for ethvert forhandlingsmøde på ministerniveau, således at der bliver lagt et effektiv og vedvarende pres på de tyrkiske myndigheder, for at få dem til at opretholde tempoet i reformerne, og om, at der fastsættes et fuldstændigt program med klare målsætninger, tidsrammer og frister for gennemførelsen af de politiske kriterier,

E. der henviser til, at det må erkendes, at tilskyndelsen til en vellykket reform skal være fast forankret i Tyrkiets regering og samfund for at sikre, at reformprocessen er bæredygtig og irreversibel, samtidig med at EU fortsat bør overvåge omfanget af reformerne og deres gennemførelse,

F. der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport har konkluderet, at ændringerne foregik langsommere sidste år, at ændringerne ikke gennemførtes harmonisk, og at det er nødvendigt at gøre en betydelig større indsats med hensyn til grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder, særligt ytringsfriheden, kvinders rettigheder, religionsfrihed, fagforeningsrettigheder, politiske frihedsrettigheder, mindretalsrettigheder samt sproglige og kulturelle rettigheder, og at der bør gøres en yderligere indsats i kampen mod tortur og mishandling, ligesom statslige instanser bør sikre en hurtig og korrekt gennemførelse af domstolsafgørelser,

G. der henviser til, at fremskridtene på området ytringsfrihed stadig langt fra er tilstrækkelige og tegner et broget billede med visse positive udviklinger, som den nylige løsladelse af Ibrahim Kaboglu og Baskin Oran, der blev anklaget i henhold til artikel 216 og 301 i den tyrkiske straffelov, af journalisten Murat Belge, af forfatteren Elif Shafak og forfatteren Perihan Mağden og af forfatteren Orhan Pamuk, men som henviser til, at et antal menneskerettighedsforkæmpere stadig er under anklage, og at journalister og udgivere stadig risikerer retssager, og journalisten Hrant Dink, hvis sag er blevet henvist til kassationsdomstolen på trods af, at denne ved dom er blevet erklæret uskyldig, og som risikerer op til tre års fængsel i forbindelse med en anden sag, og andre som f.eks. menneskerettighedsforkæmperen Erin Keskin er blevet dømt;

H. der henviser til, at kassationsdomstolen den 12. juli 2006 stadfæstede en betinget fængselsdom på seks måneder mod Hrant Dink for i henhold til den tyrkiske straffelovs artikel 301 at have »krænket tyrkiske værdier«,

I. der henviser til, at Tyrkiet stadig ikke har anerkendt det armenske folkemord trods anmodningerne herom fra Europa-Parlamentet og flere medlemsstater,

J. der henviser til, at de internationale konventioner om bekæmpelse af terrorisme bør overholdes nøje ved udarbejdelse af ny antiterrorlovgivning,

K. der henviser til, at definitionen på terrorisme bør bringes i overensstemmelse med internationale normer og standarder, især legalitetsprincippet i medfør af artikel 15 i den internationale konvention om borgerlige og politiske rettigheder, ifølge hvilket der ikke kan være tale om fravigelser, heller ikke i forbindelse med en undtagelsestilstand,

L. der henviser til, at den nyligt vedtagne tyrkiske antiterrorlovgivning specielt er i strid med de råd, der blev givet af FN€™s Menneskerettighedsråds særlige rapportør om terrorisme, og undergraver tidligere reformer på området for grundlæggende rettigheder og menneskerettigheder ved at genindføre elementer, der tidligere var blevet ophævet, og at den yderligere kan begrænse udøvelsen af disse friheder og rettigheder ved at indføre brede definitioner på begreberne »terrorhandling« og »terrorist« og ved at udvide området for forbrydelser, der er omfattet af denne lovgivning; der endvidere henviser til, at Tyrkiet ligesom EU bør søge at forhindre, at spørgsmål om sikkerheden medfører begrænsninger i borgernes frihed - et aspekt, som volder bekymring i hele EU, hvilket siden Det Europæiske Råd i Tampere den 15. og 16. oktober 1999 og på det seneste med vedtagelsen af Haag-programmet står mere og mere klart,

M. der henviser til, at der ikke er gjort noget fremskridt angående de etniske minoriteters vanskeligheder siden Parlamentets sidste betænkning, og som henviser til, at den forventede lovgivning om foreninger, der er under udarbejdelse i det tyrkiske parlament, ikke synes at have fjernet alle de mangler, som blev identificeret i det forudgående udkast, såsom beslaglæggelse af værdier, der tilhører religiøse foreninger, problemet om juridisk personlighed, retten til at uddanne gejstlige og intern forvaltning og derved ikke lever op til EU-normerne og forventningerne hos både de religiøse fællesskaber og ngo€™erne, hvilket er en forudsætning for et alsidigt og uafhængigt civilsamfund,

N. der henviser til »Emasya-protokollen«, der blev underskrevet i 1997 af generalstaben og indenrigsministeriet, og som på visse betingelser tillader militære operationer, når den interne sikkerhed er i fare,

O. der henviser til, at den fornyede vold i det sydøstlige Tyrkiet og de fornyede terrorhandlinger fra det kurdiske arbejderparti PKK€™s side efterfulgt af en omfattende optrapning af de militære operationer udgør en alvorlig trussel mod freden, stabiliteten og demokratiet i Tyrkiet; der endvidere understreger, at indsatsen mod terrorismen skal stå i et rimeligt forhold til truslen og til enhver tid være i overensstemmelse med den internationale menneskerettighedslovgivning,

P. der henviser til statsminister Erdoğans modige og lovende udtalelser i 2005 om det kurdiske problem, som dog endnu ikke er blevet fulgt op af konkrete handlinger,

Q. der henviser til, at der mangler en omfattende strategi fra den tyrkiske regerings side for den sydøstlige region med henblik på dennes politiske, økonomiske og sociale udvikling, og at projektet for det sydøstlige Anatolien hidtil ikke har givet mange resultater i Diyarbakir og andre provinser,

R. der henviser til, at det er et positivt signal over for de øvrige etniske grupper i Tyrkiet, at tre sendere har fået tilladelse til at sende fjernsyn på kurdisk, også selv om de er underlagt tids- og programmæssige begrænsninger,

S. der henviser til, at Tyrkiet endnu ikke har gennemført vigtige afgørelser fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (ECHR), herunder afgørelser vedrørende Cypern, og at denne har udtalt sig i 290 sager i 2005 om Tyrkiet, hvoraf der i 270 tilfælde var tale om mindst én overtrædelse af menneskerettighederne,

T. der henviser til, at den tyrkiske regering har undertegnet den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, hvorved ECHR blev oprettet; der henviser til, at den tyrkiske regerings kritik af visse af ECHR€™s afgørelser kan føre til, at den tyrkiske offentlighed mister tilliden til retssystemet,

U. der henviser til, at EU€™s medlemsstater i 2005 har accepteret mere end 2000 ansøgninger om asyl fra tyrkiske statsborgere,

V. der henviser til, at Kommissionen i sin fremskridtsrapport konkluderede, at korruption fortsat er et alvorligt problem i Tyrkiet, og at tallet for Tyrkiet i 2005 på Transparency Internationals korruptionsindeks er 3,5 (på en skala fra 0 »meget alvorlig korruption« til 10 »korruptionsfri«),

W. der henviser til, at den tyrkiske økonomi anerkendes som en frit fungerende markedsøkonomi, at den i 2005 voksede stærkt (omkring 7,6 pct.), og at der har været en stigning i de udenlandske investeringer; der imidlertid henviser til, at der fortsat hersker bekymring over det aktuelle og stadig stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og den høje arbejdsløshed (omkring 10,9 pct. i marts 2006),

X. der henviser til, at Tyrkiets geografiske placering i regionen sammenholdt med et stort antal transnationale problemer (f.eks. energi, vandressourcer, transport, grænseovervågning, kampen mod terrorisme), dets dynamiske økonomi og dets menneskelige ressourcer, gør, at Tyrkiet kan spille en vigtig rolle i løsningen af de regionale udfordringer og for den fremtidige udvikling af FUSP,

Y. der henviser til, at Tyrkiets kulturelle og historiske baggrund gør landet i stand til at agere som brobygger mellem Europa og den islamiske verden,

Z. der henviser til, at Tyrkiets geostrategiske beliggenhed, NATO-medlemsskab og relation til den islamiske verden kan udgøre et sikkerhedspolitisk aktiv for Europa,

AA. der henviser til, at Tyrkiet har undertegnet, men hverken ratificeret eller gennemført tillægsprotokollen, som forlænger Ankara-aftalen, og at dette bl.a. fører til fortsat embargo mod skibe, der sejler under cypriotisk flag og mod fartøjer, der ankommer fra havne i Republikken Cypern, idet de nægtes adgang til tyrkiske havne, og mod cypriotiske fly, som nægtes overflyvningsrettigheder over Tyrkiet og landingsrettigheder i tyrkiske lufthavne,

AB. der henviser til, at EU, som erklæret i Det Europæiske Fællesskabs og dets medlemsstaters ovennævnte erklæring af 21. september 2005 og i formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 15. og 16. juni 2006, nøje vil overvåge og vurdere, om Tyrkiet i fuldt omfang og uden nogen form for forskelsbehandling gennemfører Ankara-aftalen og tillægsprotokollen dertil i 2006, og som endvidere henviser til, at Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har erklæret, at det vil påvirke de overordnede fremskridt i forhandlingerne, hvis Tyrkiet ikke opfylder de aftalte forpligtelser,

AC. der henviser til, at Tyrkiet fortsat opretholder en uberettiget blokade mod Armenien; der henviser til, at blokaden truer stabiliteten i regionen, hindrer udviklingen af gode naboskabsforbindelser og er et brud på prioriteringerne i det reviderede tiltrædelsespartnerskab og kravene i forhandlingsrammerne,

Demokrati og retsstat

1. understreger, at tættere forbindelser mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union er af afgørende betydning for EU, Tyrkiet og den bredere region;

2. glæder sig over, at den aktive fase i tiltrædelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union er blevet indledt med åbningen og den midlertidige lukning af kapitlet om videnskab og forskning; beklager imidlertid, at reformprocessen skrider langsommere frem end sidste år, hvilket afspejles i de vedholdende mangler og utilstrækkelige fremskridt, især på områderne ytringsfrihed, religionsfrihed og mindretalsrettigheder, forholdet mellem civil og militær, retshåndhævelsespraksis, kvinders rettigheder, fagforeningsrettigheder, kulturelle rettigheder og hurtig og korrekt gennemførelse af de retlige afgørelser, der træffes af statslige instanser; henstiller indtrængende til Tyrkiet at genoplive reformprocessen;

3. glæder sig over den tyrkiske regerings initiativ til at tage lovændringsprocesserne op igen og at fremlægge en niende programpakke af lovgivningsmæssige reformer, herunder bl.a. en lov om en ombudsmand, en lov om en revisionsret (der gør det muligt at revidere hærens udgifter), en lov om foreninger samt foranstaltninger til styrkelse af den dømmende magt, såsom lovgivning om administrative procedurer, foranstaltninger til bekæmpelse af korruption, foranstaltninger med henblik på at gøre det nemmere for mindretal at drive skoler og foranstaltninger til fremme af gennemsigtigheden i finansieringen af de politiske partier,

4. understreger, at lovforslag, der vedrører spørgsmål om grundlæggende rettigheder og friheder, i et demokrati bør drøftes åbent og transparent, og at det civile samfund bør inddrages fuldt ud i alle faser af disse drøftelser;

5. forventer, for at den niende programpakke om lovgivningsmæssige reformer kan have en reel fremmende indvirkning på reformprocesserne, at det tyrkiske parlament ændrer og vedtager denne reformpakke, og særligt koncentrerer sig om følgende:

- at styrke retssystemets virke og uafhængighed gennem hensigtsmæssige foranstaltninger, der bør indgå i en lovgivning om indgåelse af forlig, administrative procedurer og administrative retlige procedurer

- at sikre, at lovgivningen om foreninger fjerner alle hindringer, der opstilles for religiøse mindretal angående status som juridisk person, uddannelse af gejstlige, arbejdstilladelser, skoler og intern forvaltning, på passende vis omfatter spørgsmål om konfiskeret ejendom og anlæggelse af erstatningssager mod staten, såfremt den ikke gennemfører domstolsafgørelser, og skaber mulighed for fuld foreningsfrihed og dermed støtter princippet om et pluralistisk, uafhængigt og selvbevidst civilt samfund

- at sikre, at lovgivningen om finansiering af politiske partier øger gennemsigtigheden betydeligt og sætter en stopper for korruption

- effektivt at afskaffe enhver stadig eksisterende kompetence, som militære domstole måtte have til at dømme civile

- at undertegne og ratificere de internationale aftaler, såsom Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale mindretal, det europæiske charter om regionale sprog og mindretalssprog, Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol (ICC) og De Forenede Nationers havretskonvention

- at sikre lovgivningsprocessen i almindelighed og gennemførelsen af den niende pakke i særdeleshed, hvilket bedst fremmes gennem en konstant og struktureret inddragelse af ngo€™er;

6. tager til efterretning, at den nye antiterrorlovgivning blev vedtaget den 30. juni 2006, og at dens vedtagelse skyldtes PKK€™s fornyede og vedvarende kampagne med intimidering, vold og terror ; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at drage omsorg for, at gennemførelsen heraf ikke yderligere vil begrænse udøvelsen af grundlæggende rettigheder og friheder, og at den rette balance mellem sikkerhed og menneskerettigheder vil blive sikret; understreger navnlig betydningen af en stringent og helt præcis definition på terrorhandlinger, fuld garanti for ytringsfrihed og mediefrihed, inklusive friheden til at forsvare alle sager med demokratiske midler, domme for terrorhandlinger, der står i forhold til forseelsen, fuld ret til et forsvar i overensstemmelse med europæiske standarder, fuldt ansvar for forbrydelser begået af sikkerhedsstyrker eller medlemmer af efterretningstjenesterne og stor forsigtighed i forbindelse med at give medlemmer af ordensmagten tilladelse til at anvende skydevåben;

7. konstaterer, at proceduren for klassificering - hvis det fortsat er nødvendigt at klassificere visse organisationer, der forbindes med terrorhandlinger, som terrororganisationer, med de deraf følgende negative konsekvenser - bør være transparent og objektiv, og at de berørte organisationer bør have mulighed for at anke til et uafhængigt retligt organ;

8. anerkender betydningen af loven om kompensation til ofre for terrorisme, der omfatter ofre for terrorhandlinger såvel som ofre for statens antiterrorhandlinger; beklager, at loven ikke opfylder forventningerne fuldt ud, fordi de lovbefalede tabsevalueringsnævn er dårligt udrustet til at udføre deres opgaver;

9. opfordrer Tyrkiet til at sikre, at alle tyrkiske statsborgere behandles ens over for loven i alle juridiske procedurer, herunder efterforskning, retssag, dom og tilbageholdelse, og uden at der gælder undtagelser for regeringens embedsmænd, militært personale eller medlemmer af sikkerhedsstyrkerne; understreger, at det i kampen mod straffrihed og med henblik på at styrke offentlighedens tillid til retshåndhævelsen er vigtigt, at de præmisser, der lægges til grund for at tilbageholde og arrestere tjenestemænd, som anklages for at have begået kriminelle handlinger, er de samme som dem, der gør sig gældende for andre mistænkte;

10. opfordrer Tyrkiet til inden for kort tid at afskaffe de bestemmelser i straffelovgivningen, såsom artikel 216, 277, 285, 288, 301, 305 og 318, der giver dommerne og anklagerne mulighed for vilkårlige fortolkninger og fører til domme, der er i strid med ytringsfriheden og pressefriheden, udgør en trussel mod menneskerettighederne og frihedsrettighederne, og som har en negativ indvirkning på fremskridtene hen mod demokrati;

11. beklager kassationsdomstolens dom mod Hrant Dink af 12. juli 2006 på baggrund af den tyrkiske straffelovs artikel 301; bemærker, at domstolene ikke har været i stand til at etablere en positiv retspraksis, når det drejer sig om at fortolke bestemmelserne i straffeloven i overensstemmelse med de relevante EU-standarder;

12. konstaterer, at der er sket fremskridt i lovgivningen med hensyn til nultolerancepolitikken over for tortur som følge af de bestræbelser, den tyrkiske regering har udfoldet siden 2002, og at Tyrkiet dermed lever op til Europa-Parlamentets henstillinger; erkender endvidere, at der nu er tale om en nedadgående kurve for mishandling begået af retshåndhævende personer som beskrevet i rapporten om Tyrkiet fra 2006 fra Den Europæiske Komité til Forebyggelse af Tortur og Umenneskelig eller Vanærende Beha ndling eller Straf; understreger, at der er behov for mere effektive gennemførelsesforanstaltninger, hvilket klart fremgår af det forhold, at der stadig rapporteres tilfælde af tortur og mishandling, særlig i den sydøstlige del, som begås af retshåndhævende personer, og ofte uden at disse blive straffet herfor som bl.a. beskrevet i Amnesty Internationals 2006-rapport; opfordrer Tyrkiet til at ratificere den fakultative protokol til konventionen mod tortur; udtrykker bekymring over kvaliteten af retshåndhævelsespraksis, der ikke lever op til EU€™s standarder;

13. understreger, at det for at bekæmpe resterne af straffrihed og styrke den internationale beskyttelse af menneskerettighederne er vigtigt, at Tyrkiet ratificerer Rom-statutten for ICC;

14. konstaterer, at der er sket fremskridt i lovgivningen til bekæmpelse af korruption som følge af de bestræbelser, den tyrkiske regering har udfoldet siden 2002; opfordrer de tyrkiske myndigheder til energisk at fortsætte kampen mod korruption; henviser på ny til henstillingerne fra Sammenslutningen af Stater mod Korruption fra marts 2006 og opfordrer Tyrkiet til at følge og gennemføre dem;

15. beklager, at der endnu ikke findes et velfungerende system i Tyrkiet, som sætter uafhængige menneskerettighedsinstitutioner i stand til at føre tilsyn med fængsler;

16. fremhæver, at der er gjort visse fremskridt på området kvinders rettigheder som følge af den nye straffelovgivnings ikrafttræden; understreger ikke desto mindre, at den manglende respekt for kvinders rettigheder er et alvorligt problem i Tyrkiet, og fremhæver, at der er behov for en yderligere indsats for at udrydde diskrimination og vold mod kvinder og for at beskytte voldsramte kvinder, og at dette bør gøres i samarbejde med kvindeorganisationer i det civile samfund og støttes med tilstrækkelige midler; opfordrer Tyrkiet til at styrke sin indsats i sikringen af kvinders fulde ret til uddannelse og beskæftigelsesmuligheder; konstaterer visse fremskridt i kampen mod æresforbrydelser, efter at straffen er hævet til fængsel på livstid, men er bekymret over den store vækst i antallet af angivelige selvmord i Sydøsttyrkiet; glæder sig i denne sammenhæng over de bevidstgørelseskampagner, ngo€™er og pressen har organiseret i Tyrkiet;

17. opfordrer de tyrkiske myndigheder til indgå i en løbende dialog med Europa-Parlamentet om kvinders rettigheder i Tyrkiet og til i denne forbindelse at tage hensyn til den anden beslutning om de tyrkiske kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv, der skal drøftes i Europa-Parlamentet i 2006;

18. konstaterer, at 50 pct. af alle universitetskandidater og 40 pct. af de beskæftigede i de liberale erhverv, herunder advokater og læger, i Tyrkiet, er kvinder ;

19. glæder sig over, at den tyrkiske regering for nylig har taget et initiativ til social integration, som tager sigte på at fremme jobskabelsen gennem et system med finansielle initiativer i 49 økonomisk underudviklede områder;

20. udtrykker sin store bekymring over Şemdinli-sagen, der er blevet undersøgt af det tyrkiske parlament, og som indebar bombning af en boghandel og angiveligt blev gennemført af de tyrkiske sikkerhedsstyrker samt den efterfølgende afskedigelse af anklageren Ferhat Sarikaya; understreger, at det er alvorligt bekymret over hærens fortsatte - for ikke at sige stigende - indflydelse i det tyrkiske samfund; understreger, at det for at genskabe offentlighedens tillid til retssystemet og sikre dettes troværdighed, er en nødvendig forudsætning, at der bliver gennemført objektive og upartiske undersøgelser; slår derfor til lyd for offentliggørelse af nationalforsamlingens undersøgelsesrapport;

21. understreger, at en klar og tydelig forfatningsmæssig adskillelse af civile og militære, politiske og institutionelle roller i Tyrkiet er en forudsætning for, at der seriøst kan tales om tyrkisk tiltrædelse af EU;

22. opfordrer på ny til en reform af valgsystemet, der nedsætter spærregrænsen på 10 pct., hvorved der vil komme en bredere repræsentation af politiske partier og mindretal i nationalforsamlingen; glæder sig i den forbindelse over den igangværende debat om reformer af valgsystemet;

23. minder om, at det betragter udarbejdelsen af en ny tyrkisk forfatning som et yderligere og muligvis nødvendigt udtryk for de meget grundlæggende ændringer, der skal til, for at Tyrkiet kan tiltræde EU, og bemærker, at en ny og moderne forfatning kan komme til at danne grundlaget for en modernisering af den tyrkiske stat;

24. udtrykker sin skarpe fordømmelse af drabet på en af Tyrkiets højesteretsdommere, og udtrykker sin bekymring over den ringe beskyttelse, disse dommere får af politiet, trods de klare og offentlige trusler; opfordrer den tyrkiske regering til at rette op på dette forhold;

25. fordømmer de nylige bombeangreb i flere tyrkiske byer; giver udtryk for sin medfølelse med ofrene for disse og tidligere angreb;

26. opfordrer den tyrkiske regering til at anvende EU€™s miljøstandarder på projekter, der muligvis kan skade miljøet, som f.eks. den planlagte guldmine i Bergama og tilsvarende mineprojekter, Yortanli-dæmningen, der er under opførelse, Ilisu-dæmningen, som vil kunne medføre ødelæggelse af historisk betydningsfulde landskaber såsom Hasankeyf (som ville blive oversvømmet på grund af Ilisu-dæmningen) og Allionoi (som ville blive oversvømmet på grund af Allini-dæmningen), samt andre planlagte dæmningsprojekter i Munzur-dalen og i Yusufeli i Artvin-provinsen;

Menneskerettigheder og mindretalsbeskyttelse

27. udtrykker sin dybe beklagelse over, at der inden for de seneste år kun er gjort få fremskridt med hensyn til de grundlæggende rettigheder og friheder; fordømmer krænkelserne af menneskerettighederne og frihedsrettighederne og begrænsninger i udøvelsen af disse rettigheder;

28. understreger på ny nødvendigheden af, at Tyrkiet overholder den europæiske konvention om menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, herunder fuldstændig og rettidig gennemførelse af alle ECHR€™s domme;

29. er bekymret over det antal asylansøgere fra Tyrkiet, der kom til industrilandene i løbet af 2005; ser dette som et tegn på mangler i Tyrkiet enten i forbindelse med grænsekontrollen eller for så vidt angår retsvæsen, tolerance og respekt for menneskerettighederne; anerkender dog de fremskridt, der er gjort i perioden 2001-2005, og som har medført et fald i antallet af asylansøgere fra Tyrkiet på 65 pct., dvs. til lidt over 10 000 i 2005;

30. minder Tyrkiet om sin henstilling, der opfordrer til en reform af de nuværende tilsynsmyndigheder for menneskerettigheder, så disse myndigheder bliver uafhængige, får tildelt tilstrækkelige ressourcer til at arbejde effektivt overalt i Tyrkiet, får beføjelser til når som helst at undersøge alle tilbageholdelsesfaciliteter, som politiet råder over, og får pålagt at varetage disse opgaver i tæt samarbejde med uafhængige tyrkiske menneskerettigheds-ngo€™er; understreger, at der er et akut behov for at konsolidere og styrke kapaciteterne for de institutioner, der fremmer og håndhæver menneskerettighederne; glæder sig over Tyrkiets samarbejde med FN-Menneskerettighedsrådets særlige rapportør om tortur, og opfordrer Tyrkiet til at opretholde en stående indbydelse i forbindelse med alle procedurer under FN€™s Menneskerettighedsråd;

31. respekterer følelserne i et land, hvor et stort flertal er sunni-muslimer, men minder Tyrkiet om den vigtige kulturelle og historiske arv, landet har modtaget til videreførelse fra det multikulturelle, multietniske og multireligiøse osmanniske rige; beklager dybt, at der ikke er sket fremskridt på området for religionsfrihed siden Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 28. september 2005; understreger, at borgernes ret til at udøve en hvilken som helst religion eller være medlem af enhver trosretning også må indebære tilsvarende retlige og administrative muligheder for at udøve deres religion, organisere deres trosfællesskaber, eje og administrere trosfællesskabets værdier og uddanne gejstlige;

32. fordømmer på det kraftigste mordet på den italienske præst og missionær Andrea Santoro;

33. gentager sin opfordring, fremsat i tidligere beslutninger, til de tyrkiske myndigheder om at opfylde deres forpligtelser vedrørende religionsfrihed og tage konkrete skridt til at fjerne de hindringer, religiøse mindretal står over for, især med hensyn til deres juridiske status, uddannelse af gejstlige og ret til at eje fast ejendom (f.eks. har det Økumeniske Patriarkat i den seneste tid været udsat for 30 eksproprieringer); opfordrer de tyrkiske myndigheder til straks at indstille al beslaglæggelse og salg af ejendomme, der tilhører religiøse samfund; opfordrer til, at det græsk‑ortodokse Halki-præsteseminar straks genåbnes, og til at tillade, at titlen som økumenisk patriark anvendes offentligt; opfordrer til beskyttelse og anerkendelse af alevierne, herunder at Cem-husene anerkendes som religiøse centre; opfordrer til beskyttelse og anerkendelse af jesiderne og etablering af jesidiske bedesteder, og til at gøre enhver religiøs undervisning frivillig, ikke blot for sunni-trosretningen; opfordrer endvidere til, at der åbnes mulighed for at vælge et alternativt fag for dem, der ikke ønsker at deltage i religionsundervisning, hvor der drøftes værdier, normer og etiske spørgsmål; opfordrer endelig til beskyttelse af de grundlæggende rettigheder for alle kristne mindretal og fællesskaber i Tyrkiet (f.eks. grækerne i Istanbul, Imvros og Tenedos);

34. håber, at pave Benedikt XVI€™s forestående besøg i Tyrkiet vil bidrage til at styrke den interreligiøse og interkulturelle dialog mellem den kristne og den muslimske verden;

35. opfordrer de tyrkiske myndigheder til fuldt ud at respektere og gennemføre alle afgørelser truffet af Den Internationale Domstol (ICJ) og overholde dennes retspraksis;

36. insisterer på, at Tyrkiet har en forpligtelse til at sikre, at alle religiøse samfunds grundlæggende rettigheder bliver beskyttet; kræver, at et ændret udkast til lov om foreninger afspejler Europa-Parlamentets og Kommissionens henstillinger og lever op til europæiske standarder, samtidig med at det opfylder det multireligiøse tyrkiske samfunds forventninger;

37. konstaterer, at der føres en vigtig debat om hovedtørklæder i det tyrkiske samfund; understreger, at der ikke findes europæiske bestemmelser på dette område, men giver udtryk for sine forhåbninger om, at Tyrkiet vil finde frem til et kompromis i spørgsmålet om studerendes anvendelse af tørklæder på universiteter;

38. gentager sin opfordring til de tyrkiske myndigheder til at respektere Den Internationale Arbejdsorganisations normer om fagforeningsrettigheder, afstå fra politisk indblanding i fagforeningernes virke, tage hensyn til disse i hele den politiske proces og lægge særlig vægt på kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der indføres yderligere lovgivning, som forbyder børnearbejde, idet det dog glæder sig over de positive fremskridt, der er konstateret i den seneste tid, bl.a. et projekt mod børnearbejde i Adana; glæder sig over den seneste vurdering fra ILO, hvori Tyrkiet anføres som et godt eksempel i kampen mod børnearbejde, og glæder sig derfor over den tyrkiske regerings langfristede mål om at afskaffe de værste former for børnearbejde inden 2012;

39. glæder sig over, at der er åbnet op for radio- og tv-udsendelser på kurdisk, hvilket må betragtes som et vigtigt skridt, forudsat at det følges op af en ophævelse af alle restriktioner og begrænsninger, herunder udsendelse af særlige programmer produceret af og for de kurdiske samfund, således at kurderne vil få mulighed for frit at udøve deres kulturelle og uddannelsesmæssige rettigheder;

40. erindrer om, at ECHR har henstillet til Tyrkiet at skabe en ny retlig ramme for personer, der nægter militærtjeneste af samvittighedsgrunde, og minder Tyrkiet om, at retten til at nægte militærtjeneste er anerkendt i EU€™s charter om grundlæggende rettigheder; glæder sig derfor over justitsministerens initiativ til legalisering af retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde og til at indføre alternativ tjeneste i Tyrkiet; er bekymret over, at den tyrkiske militærdomstol for nylig har idømt en militærnægter en fængselsstraf, og at domstolen åbenlyst afslog at følge en klar afgørelse fra ECHR; fordømmer den vedvarende forfølgelse af journalister og forfattere, der har givet udtryk for støtte til retten til at nægte militærtjeneste af samvittighedsgrunde;

41. støtter kraftigt det demokratiske tyrkiske civilsamfunds aktiviteter og især de aktiviteter, som udføres af de tyrkiske menneskerettighedsorganisationer »Turkish Human Rights Association« og »Turkish Human Rights Foundation«; anerkender betydningen af det arbejde, som disse demokratiske organisationer udfører, især med hensyn til overvågning af menneskerettighedssituationen;

42. opfordrer Kommissionen til at yde en omfattende og engageret støtte, navnlig på finansielt plan, til det arbejde, der udføres af disse demokratiske organisationer i det tyrkiske civilsamfund;

43. fordømmer på det kraftigste den fremmedfjendske og racistiske »Talaat Pasha-komité«, der styres af ekstremt højreorienterede organisationer, for dens alvorlige krænkelser af europæiske principper, og de revisionistiske demonstrationer, disse organisationer har gennemført i Lyon og Berlin; opfordrer Tyrkiet til at opløse komitéen og sætte en stopper for dens aktiviteter;

Den sydøstlige region

44. fordømmer skarpt, at PKK på ny griber til terrorhandlinger; understreger, at der ikke findes nogen undskyldning for den vold, der har været udøvet mod tyrkiske statsborgere i forskellige dele af landet, uanset hvem der måtte være involveret i konflikten; udtrykker sin solidaritet med Tyrkiet i dets kamp mod terror og opfordrer PKK til omgående at erklære og overholde en våbenhvile;

45. glæder sig over, at Det Demokratiske Samfunds Parti (DTP) for nylig opfordrede PKK til unilateralt at erklære våbenhvile; håber, at dette bidrager til at stoppe den onde cirkel af vold i den sydøstlige del af Tyrkiet og i resten af landet ;

46. henviser til det meget store antal løbende retssager mod repræsentanter for civilsamfundet og den intimidering, disse dagligt udsættes for, som det f.eks. er tilfældet med Mehdi Zana, der er gift med modtageren af Europa-Parlamentets Sakharov-pris, Leyla Zana; anmoder den tyrkiske regering om at ophæve de restriktioner, som fortsat er i kraft over for disse repræsentanter for det demokratiske civilsamfund i Tyrkiet;

47. udtrykker sin dybe bekymring over de deraf følgende spændinger i den sydøstlige del af Tyrkiet, hvilket er en alvorlig trussel mod fred og stabilitet i regionen; understreger betydningen af yderligere fremskridt med hensyn til at mindske spændingerne i det østlige og sydøstlige Tyrkiet, der må gennemføres for at sikre, at reformerne bliver bæredygtige og troværdige; opfordrer alle involverede parter i konflikten til at afstå fra at gribe til vold eller reagere mod vold med vold; mener, at det er vigtigt ikke at strække begrebet terror på en sådan måde, at ikke-terrorhandlinger kommer til at falde ind under den tyrkiske antiterrorlovgivning, der definerer terrorisme på grundlag af dens formål og målsætninger, snarere end under henvisning til specifikke kriminelle handlinger, og som er formuleret vagt og meget bredt, hvilket bringer grundlæggende friheder i fare;

48. mener, at Det Demokratiske Samfunds Partis opfordring til det ulovlige PKK om at erklære en unilateral våbenhvile giver håb om, at den onde cirkel af vold i det sydøstlige Tyrkiet og i resten af landet kan bringes til ophør;

49. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at anvende europæiske normer og procedurer for arrestation og tilbageholdelse af mistænkte; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at give uafhængige patologer fuld adgang i tilfælde af dødsfald blandt personer i politiets varetægt eller dødsfald forårsaget af sikkerhedsstyrkernes anvendelse af vold; udtrykker sin bekymring over den vold, der ramte og sårede børn under opstanden i Diyarbakir i marts 2006; fremhæver, at en ny lov om beskyttelse af børn, der blev vedtaget i juli 2005, ikke helt lever op til de internationale normer med hensyn til bestemmelserne om unge lovovertrædere;

50. opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte bestræbelserne på at finde frem til en demokratisk løsning på det kurdiske problem og følge op på premierminister Erdoğans lovende erklæring fra sidste år; mener, at det er vigtigt at finde den rette balance mellem behovet for at garantere sikkerhed, undgå spændinger mellem civil og militær og fremme den politiske dialog og den økonomiske og sociale udvikling i den sydøstlige region på effektiv vis gennem en omfattende strategi, der støttes med tilstrækkelige midler; opfordrer den tyrkiske regering til at investere i den socioøkonomiske udvikling af den sydøstlige region, afhjælpe forskellene mellem landets gennemsnit og den østlige og sydøstlige del, bl.a. med hensyn til arbejdsløshed, adgang til uddannelse, boliger og sundhedsvæsen og til at indlede en konstruktiv dialog med fredelige parter; opfordrer de valgte repræsentanter for det kurdiske samfund til at reagere positivt på enhver dialog af denne art med den tyrkiske regering under streng overholdelse af princippet om ikke at anvende vold; henviser i denne sammenhæng til betydningen af med hensigtsmæssige midler at tillade de valgte kurdiske repræsentanter at deltage fuldt ud i den demokratiske proces, f.eks. ved at nedsætte spærregrænsen; understreger, at det er nødvendigt at opbygge en effektiv decentraliseret administration;

51. finder, at Tyrkiet ikke alene kan skaffe de nødvendige finansielle midler til et sådant investerings- og udviklingsprogram i den sydøstlige region, og at disse midler derfor bør tilvejebringes i en større international ramme; opfordrer den tyrkiske regering og Kommissionen til at undersøge, i hvilken udstrækning EU€™s førtiltrædelsesstøtte kan anvendes i denne sammenhæng;

52. glæder sig over, at der er vedtaget en lov om internt fordrevne, som, hvis den bliver ført ud i livet, kan udgøre et vigtigt retsmiddel; bemærker ikke desto mindre, at den fortsatte tilstedeværelse af landsbyvagter og den fornyede vold vanskeliggør tilbagevenden; opfordrer derfor indtrængende de tyrkiske myndigheder til at afvæbne landsbyvagterne og til at opløse systemet med landsbyvagter;

53. opfordrer den tyrkiske regering til at vise, at den er fast besluttet på at finde en politisk løsning på det kurdiske spørgsmål ved at mødes og indgå i en dialog med det lovlige og kurdiskvenlige politiske parti, Det Demokratiske Samfunds Parti, som har opfordret til våbenhvile og politisk dialog;

Regionale spørgsmål og eksterne forbindelser

54. bifalder valget af Istanbul som europæisk kulturhovedstad i 2010;

55. gentager, at et moderne, demokratisk og verdsligt Tyrkiet efter dets opfattelse vil kunne spille en konstruktiv og stabiliserende rolle med hensyn til at fremme forståelsen mellem civilisationerne og mellem Den Europæiske Union og landene i regionen omkring Tyrkiet, navnlig Mellemøsten, samtidig med at det gradvis tilpasser sig EU-medlemsstaternes politik; glæder sig i den forbindelse over, at regeringen og parlamentet i Tyrkiet har besluttet at ville deltage i FN€™s fredsbevarende styrker i Libanon;

56. noterer sig Tyrkiets forslag om at oprette en ekspertkomite, som bør være i FN-regi, for at overvinde fortidens tragiske hændelser samt Armeniens holdning til dette forslag; opfordrer indtrængende både den tyrkiske og armenske regering til at fortsætte deres forsoningsproces og finde frem til et forslag, der er acceptabelt for begge parter; glæder sig over, at der med de seneste debatter i Tyrkiet i det mindste er taget et første skridt i retning af at drøfte den smertefulde historie med Armenien; understreger, at det er absolut nødvendigt for et land på vej til at blive medlem af EU at nå frem til en forståelse og erkendelse af sin fortid, også selv om det armenske folkedrab ikke formelt indgår i Københavnskriterierne; opfordrer i den forbindelse de tyrkiske myndigheder til at lette arbejdet for forskere, intellektuelle og akademikere, der arbejder med dette spørgsmål, ved at give dem adgang til historiske arkiver og til alle relevante dokumenter; opfordrer indtrængende Tyrkiet til uden forbehold at tage de nødvendige skridt til at oprette diplomatiske og venskabelige forbindelser med Armenien, ophæve den økonomiske blokade og åbne landegrænserne inden for en overskuelig fremtid i overensstemmelse med de beslutninger, der er vedtaget i Europa-Parlamentet i perioden 1987-2005, og dermed opfylde prioriteringerne for tiltrædelsespartnerskabet og kravene i forhandlingsrammerne om fredelig løsning af grænsekonflikter, der begge er betingelser for tiltrædelsen af EU; mener, at der bør indtages en tilsvarende holdning til spørgsmål vedrørende andre mindretal (f.eks. grækerne fra Pontos og assyrerne);

57. opfordrer Tyrkiet til at forpligte sig til at opretholde gode naboskabsforbindelser; minder i den forbindelse Tyrkiet om, at det bør afstå fra enhver trussel mod nabolande (f.eks. »casus belli«-truslen over for Grækenland vedrørende retten til at fastlægge grænserne for landets territorialfarvande) og fra militære aktiviteter, der kan føre til spændinger (f.eks. de vedvarende krænkelser af reglerne for flyveinformationsregioner og det græske luftrum), og som også er en trussel mod luftfartssikkerheden, påvirker et godt naboskab og vil kunne få negative konsekvenser for tiltrædelsesprocessen; opfordrer Tyrkiet til at gøre en seriøs og intensiv indsats for at løse de udestående konflikter med alle dets naboer i overensstemmelse med FN-pagten og andre relevante internationale konventioner; henviser til, at udestående spørgsmål om fastlæggelse af grænser (f.eks. grænserne for kontinentalsoklen i Det Ægæiske Hav), som det fremgår af formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Helsinki den 10. og 11. december 1999 og de kortsigtede prioriteringer for tiltrædelsespartnerskabet, såfremt der ikke findes en løsning, bør indbringes for ICJ med henblik på at nå frem til en endelig og bindende løsning;

58. udtrykker sin skuffelse over, at Tyrkiet trods sine aftalemæssige forpligtelser stadig opretholder embargoer mod skibe, der sejler under cypriotisk flag, mod fartøjer, der ankommer fra havne i Republikken Cypern ved at nægte dem adgang til tyrkiske havne, og mod cypriotiske fly ved at nægte dem overflyvningsrettigheder over Tyrkiet samt landingsrettigheder i tyrkiske lufthavne; minder Tyrkiet om, at denne praksis er et brud på Ankara-aftalen, den tilhørende aftale om toldunion og tillægsprotokollen, da disse begrænsninger krænker princippet om varernes fri bevægelighed; ønsker at samarbejde med de tyrkiske myndigheder om at sætte dem i stand til fuldt ud at efterkomme deres forpligtelser på dette område, uden at det ønsker at skærpe de nationale politiske spændinger, hvilket ville modarbejde ønsket om en forsoning med Cypern på lang sigt; beklager, at Tyrkiet fastholder sit veto mod Republikken Cyperns deltagelse i internationale organisationer og multilaterale aftaler;

59. opfordrer Tyrkiet til snarest muligt at tage konkrete skridt til en normalisering af de bilaterale forbindelser mellem Tyrkiet og alle EU-medlemsstaterne, inklusive Republikken Cypern, og henviser i den forbindelse til den ovennævnte erklæring fra Rådet af 21. september 2005;

60. tager de nuværende vanskeligheder i samarbejdet mellem EU og NATO til efterretning og opfordrer Tyrkiet til at genoverveje sin holdning til inddragelse af alle EU-medlemsstater;

61. minder Tyrkiet om, at anerkendelse af alle medlemsstater, herunder Republikken Cypern, er en nødvendig del af tiltrædelsesprocessen; henstiller til Tyrkiet så hurtigt som muligt at tage konkrete skridt til en normalisering af de bilaterale forbindelser med Republikken Cypern; opfordrer indtrængende Tyrkiet til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne fra Ankara-aftalen og tillægsprotokollen samt de prioriteringer, der udspringer af tiltrædelsespartnerskabet; opfordrer de tyrkiske myndigheder til fortsat at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at nå frem til en generel løsning af Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN, som er acceptabel for både de græske og tyrkiske cyprioter og baseret på FN€™s tidligere arbejde, og som kan føre til en retfærdig ordning, der er baseret på de principper, som ligger til grund for EU, og på den etablerede fællesskabsret; opfordrer endvidere til en snarlig tilbagetrækning af landets styrker fra Cypern efter en præcis tidsplan og i overensstemmelse med de relevante FN-resolutioner; glæder sig over mødet mellem Papadopoulos og Talat den 3. juli 2006, som resulterede i aftalen af 8. juli 2006; slår til lyd for yderligere kontakter med henblik på en fortsættelse af dialogen, som burde føre til en samlet løsning;

62. henstiller til begge parter at indtage en konstruktiv holdning med henblik på at nå frem til en generel løsning af Cypern-spørgsmålet inden for rammerne af FN og med udgangspunkt i de principper, som ligger til grund for EU;

63. henviser til, at en tilbagetrækning af tyrkiske tropper kunne lette genoptagelsen af reelle forhandlinger, og opfordrer i medfør af de relevante FN-resolutioner den tyrkiske regering til en snarlig tilbagetrækning af tropperne efter en præcis tidsplan;

64. glæder sig over indførelsen af en finansiel støtteordning til fremme af den økonomiske udvikling af det tyrkisk-cypriotiske samfund som et resultat af samlingen i Rådet (almindelige anliggender) den 27. februar 2006; støtter Kommissionen i dens bestræbelser på at få anvendt disse midler; opfordrer Rådet til uden unødig forsinkelse at gøre en fornyet indsats for at nå frem til en aftale om handelsfremme i den nordlige del af Cypern, og herunder yderligere at overveje en eventuel fælles kontrol med havnen i Famagusta under EU€™s og FN€™s tilsyn, i overensstemmelse med den enstemmige afgørelse, der blev truffet af Rådet (almindelige anliggender) den 27. februar 2006, og med udgangspunkt i Rådets konklusioner af 26. april 2004, men også under hensyntagen til de konsultationer, der fandt sted under det luxembourgske formandskab, samt protokol nr. 10 til akten om Republikken Cyperns og ni andre landes tiltrædelse; opfordrer såvel den cypriotiske som den tyrkiske regering til at iværksætte nye initiativer for at styrke båndene mellem de to samfund og dermed opbygge en gensidig tillid;

65. glæder sig over den positive udvikling i den tyrkiske økonomiøkonomi, som er anerkendt som en fuldt funktionsdygtig fri markedsøkonomi og kan registrere et højt vækstniveau (ca. 7,6 pct. i 2005) og betydelige og tiltagende direkte udenlandske investeringer; er dog fortsat bekymret over det stadig stigende underskud på betalingsbalancens løbende poster og det høje ledighedstal (ca. 10,9 pct. i marts 2006); opfordrer den tyrkiske regering til at fortsætte sine bestræbelser på at forvandle den positive dynamik til vedvarende vækst og makroøkonomisk stabilitet og samtidig gøre en indsats for at begrænse de betydelige regionale forskelle i den socioøkonomiske udvikling med hensyn til indkomst, sundhed, udannelsesmuligheder, arbejdsmarked og andre levevilkår (per capita-indkomsten i Istanbul-området er 43 pct. højere end det nationale gennemsnit og ca. fire gange højere end i den fattigste region);

66. konstaterer, at der trods de generelt positive resultater af toldunionen findes en række uopfyldte forpligtelser, som Tyrkiet for længst skulle have overholdt, især i forbindelse med tekniske handelshindringer, f.eks. forbuddet mod indførsel af oksekød, manglende tilpasning med hensyn til statsstøtte og alvorlige mangler i håndhævelsen af den intellektuelle ejendomsret; opfordrer indtrængende Tyrkiet til omgående at gøre fremskridt på dette område og minder om, at landet er nødt til at overholde sine forpligtelser i henhold til toldunionsaftalen;

Forhandlinger

67. minder Tyrkiet om, at Rådets afgørelse foreskriver, at Kommissionen i 2006 aflægger rapport om Tyrkiets fulde gennemførelse af tillægsprotokollen, og at manglende fremskridt i denne henseende vil få alvorlige følger for forhandlingsprocessen og endog vil kunne forårsage, at denne sættes i stå;

68. understreger behovet for omhyggelige, strukturerede og indgående undersøgelser og statistiske oplysninger som grundlag for politikformulering i Tyrkiet og for EU€™s politikformulering over for Tyrkiet;

69. beklager, at Tyrkiet stadig modsætter sig cypriotisk medlemskab af internationale organisationer og ordninger som f.eks. OECD, ordningen om kontrol af missilteknologi, det økonomiske samarbejdsområde ved Sortehavet og Wassenaar-arrangementet; opfordrer Tyrkiet til at ændre sin politik over for Republikken Cypern hurtigst muligt;

70. understreger behovet for at intensivere dialogen mellem EU og Tyrkiet om energisikkerhed, eftersom en diversificering af energiforsyningsvejene er i begge parters interesse;

71. forventer, at de kortsigtede prioriteringer i tiltrædelsespartnerskabet gennemføres inden udgangen af 2007, og at de mellemlange prioriteringer gennemføres inden udgangen af 2009, hvilket er på linje med Rådets og Kommissionens tidligere beslutninger og holdninger; understreger, at fuld gennemførelse af de politiske kriterier i første forhandlingsfase bør prioriteres højt, og at det er en betingelse for at fortsætte forhandlingerne, at disse klare målsætninger nås;

72. glæder sig over EU‑formandskabets forslag om, at de politiske kriterier kommer til at spille en rolle i hele forhandlingsprocessen startende med uddannelses‑ og kulturkapitlet; beklager dybt, at der ikke er opnået enighed om dette forslag, og at de politiske kriterier derfor kun vil blive taget op i forhandlingerne på bestemte områder; understreger, at dette gør det endnu mere væsentligt at overholde de fastlagte betingelser for gennemførelse af de korte og mellemlange prioriteringer i tiltrædelsespartnerskabet (henholdsvis før 2007 og 2009) for dermed at sikre de nødvendige politiske reformer og tiltrædelsesprocessens troværdighed som sådan;

73. understreger, at det er vigtigt, at der i Tyrkiet selv bakkes op om reformerne, dvs. både fra myndighedernes side, såvel de civile som de militære myndigheder, og fra civilsamfundets side, og at de ikke kun er et resultat af pres udefra; påpeger, at dette er i Tyrkiets egen interesse og vil sikre tilliden til, at reformprocessen er irreversibel;

74. anser det for at være lige så vigtigt, at den tyrkiske regering gør en større indsats for at forklare offentligheden, at Tyrkiets tiltrædelse af Unionen indebærer vedvarende reformer, hvor målestokken for succes ikke er gennemførelsen af en række enkeltstående foranstaltninger, men opnåelsen af en europæisk standard med hensyn til demokratisering og politisk liberalisering, ikke blot for at ændre bestemte praksis, men også mentaliteten i offentligheden og hos myndighederne;

75. tager til efterretning, at den tyrkiske regering har til hensigt at fortsætte med at opføre reaktorer med henblik på fremstilling af nuklear energi til civile formål; anmoder indtrængende den tyrkiske regering om at afgive tilsagn om fuldt ud at respektere de vilkår og betingelser, der er fastsat af Det Internationale Atomenergiagentur, og at samarbejde snævert med dette agentur af hensyn til reaktorsikkerheden og beskyttelsen af miljøet; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til nøje at overvåge gennemførelsen af Fællesskabets regelværk under forhandlingerne om tiltrædelse;

76. understreger, at åbningen af forhandlingerne er udgangspunkt for en langvarig proces, der i sin natur er en åben proces, der ikke på forhånd og automatisk fører til tiltrædelse; fremhæver dog, at målet for forhandlingerne er tyrkisk EU-medlemskab, men at gennemførelsen af dette mål vil afhænge af indsatsen fra begge sider;

77. gentager, at Kommissionen i tilfælde af grove og vedvarende overtrædelser af principperne vedrørende demokrati, respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, retsstaten og folkeretten kan henstille til Rådet, som træffer afgørelse med kvalificeret flertal, at suspendere forhandlingerne;

78. mener, at det, uanset om forhandlingerne afsluttes positivt eller ej, er nødvendigt, at forbindelserne mellem EU og Tyrkiet sikrer, at Tyrkiet fortsat er fast forankret i de europæiske strukturer;

79. minder om, at det er vigtigt både for EU og Tyrkiet, at EU har kapacitet til at optage Tyrkiet og samtidig fortsætte integrationsprocessen; beklager, at Kommissionen ikke har fulgt op på konsekvensanalysen i 2005; anmoder om at få forelagt en opfølgning af konsekvensanalysen i 2006; anser det for at være af afgørende betydning, at EU fastsætter de institutionelle og finansielle betingelser i god tid forud for Tyrkiets tiltrædelse; henviser i denne sammenhæng til, at Nice-traktaten ikke er et acceptabelt grundlag for flere afgørelser om optagelse af flere nye medlemsstater, og understreger derfor, at de nødvendige reformer må gennemføres som led i en forfatningsproces; henviser endvidere til, at de budgetmæssige konsekvenser af Tyrkiets tiltrædelse kun kan evalueres fuldt ud i forbindelse med den finansielle ramme for tiden efter 2014; afventer derfor Kommissionens rapport om EU€™s absorptionskapacitet, som denne skal forelægge inden Det Europæiske Råd i december 2006;

80. understreger, at det i modsætning til ved tidligere forhandlinger med Tyrkiet vil være nødvendigt løbende og grundigt at informere den europæiske offentlighed om selve forhandlingerne og Tyrkiets fremskridt på dette område;

81. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådets generalsekretær, præsidenten for ECHR og Tyrkiets regering og parlament.

1) EUT C 227 E af 21.9.2006, s. 163.

2) Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0096.

3) EUT C 226 E af 15.9.2005, s.189.

4) EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 385.

5) EUT L 22 af 26.1.2006, s. 34.

6) EUT L 65 af 7.3.2006, s. 5.

Bilag 2

11.7.2006

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling

til Udenrigsudvalget

om rapport om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse

(2006/2118(INI))

Rådgivende ordfører: Emine Bozkurt

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at det, selvom de retlige reformer i Tyrkiet om kvinders rettigheder i høj grad bidrager til gennemførelsen af »regelværket«, stadig er meget problematisk at gennemføre disse reformer i praksis,

B. der henviser til, at der i Kommissionens fremskridtsrapport identificeres følgende problemområder med hensyn til kvindernes situation: vold mod kvinder, især vold i hjemmet og æresforbrydelser, tvangsægteskaber, den høje analfabetisme og utilstrækkelige adgang til uddannelse, den lave deltagelse af kvinder i det tyrkiske parlament og i de lokale repræsentative organer og den lave deltagelse og stigende diskrimination på arbejdsmarkedet,

C. der henviser til, at nyfødte børn i nogle tyrkiske egne ikke registreres med det samme, og at unge kvinders alder kan fastsættes vilkårligt, og mindreårige piger kan blive erklæret myndige som følge af denne praksis med senere registrering med henblik på de facto-legitimering af tvangsægteskaber,

1. understreger, at respekt for menneskerettighederne, inkl. kvinders rettigheder, er en ufravigelig betingelse for EU-medlemskab, og opfordrer Kommissionen til at gøre spørgsmålet om menneskerettighederne, inkl. kvinders rettigheder, af central betydning for forhandlingerne med Tyrkiet;

2. roser den tyrkiske regering og det tyrkiske parlament for lovreformerne vedrørende kvindernes situation i den tyrkiske forfatning, civillov, straffelov og arbejdsmarkedslov; udtrykker sine bekymringer vedrørende iværksættelsen af reformerne og opfordrer regeringen til at rette mere opmærksomhed mod anvendelsen af lovgivningen;

3. opfordrer regeringen til at tilbyde kvinder, der er eller risikerer at blive ofre for vold, mulighed for sundhedspleje, retlig støtte og beskyttelse samt flere og bedre tilflugtssteder, og til at oprette telefoninformationslinjer til rapportering af vold og anmodning om støtte;

4. gentager sit krav om, at Kommissionen forelægger Parlamentet en udtømmende rapport om den brutalitet, det tyrkiske politi i Istanbul lagde for dagen under demonstrationen i anledning af den internationale kvindedag den 6. marts 2005;

5. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at deltage i en løbende dialog med Europa-Parlamentet om kvinders rettigheder og kvinders rolle i Tyrkiet i det sociale, økonomiske og politiske liv;

6. opfordrer den tyrkiske regering til at fjerne de hindringer, som kvinder fortsat står over for i forbindelse med adgang til uddannelse, og sikre lige adgang for kvinder;

7. opfordrer Kommissionen til i forbindelse med optagelsesforhandlingerne med Tyrkiet at kræve, at der tages skridt til at sikre, at nyfødte børn registreres med det samme, således at der sættes en stopper for enhver ulovlig praksis, navnlig den praksis at henvende sig til de tyrkiske domstole med ansvar for familieretlige anliggender for at få pigernes alder sat op, således at de officielt kan erklæres myndige, for dermed at undgå retsforfølgelse, hvis disse piger tvinges til at indgå ægteskab;

8. anmoder den tyrkiske regering om at sikre, at ægteskaber registreres på lovlig vis i hele landet;

9. opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre en global strategi til fremme af lige muligheder for mænd og kvinder og beskyttelse af kvinders rettigheder i alle sine politikker og i samarbejde med politiske partier, arbejdsmarkedets parter, ngo€™er og medierne.