B 19 Forslag til folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel.

Udvalg: Socialudvalget
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 27-10-2006

Beslutningsforslag som fremsat

20061_b19_som_fremsat (html)

B 19 (som fremsat):

Fremsat den 27. oktober 2006 af Kirsten Brosbøl (S), Lise von Seelen (S), Lone Dybkjær (RV), Pernille Vigsø Bagge (SF), Jørgen Arbo-Bæhr (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel

 

Folketinget pålægger regeringen at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel, fra 30 dage til 3 måneder.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en stort set uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 113 fra folketingsåret 2005-06 (se Folketingstidende 2005-06, forhandlingerne side 7214 og tillæg A side 7362 og 7365) .

Menneskehandel

Ifølge FN handles der hvert år 4 millioner mennesker over landegrænser. Menneskehandel er, uanset hvem der handles og til hvilket formål, et brud på menneskerettighederne, men faktum er, at langt størstedelen af ofrene for menneskehandel er kvinder og børn, der sælges til seksuel udnyttelse. Ifølge International Organization for Migration sælges op mod 500.000 kvinder og børn hvert år til prostitutionsmarkederne i Europa.

Antallet af kvinder i prostitution i Danmark er eksploderet i løbet af de sidste 10-15 år. Det er svært at anslå det præcise antal, fordi megen prostitution foregår skjult, men det vurderes, at der i dag er et sted mellem 4.000 og 8.000 kvinder i prostitution i Danmark 1) .

En stadig større del af kvinderne i prostitution i Danmark €" mindst halvdelen €" er udenlandske kvinder 2) . Deres vej til prostitution hænger som oftest sammen med fattigdom og begrænsede muligheder i hjemlandet. Nogle af kvinderne ved godt, at de kommer hertil for at prostituere sig, men bliver udnyttet økonomisk og grænseoverskridende på andre måder. Andre er ofre for kidnapning og menneskehandel organiseret af dybt kriminelle internationale netværk, som tjener godt på at udnytte kvindernes skrøbelige situation. Frihedsberøvelse, bedrageri, løgne, vold og voldtægt er en del af disse kvinders hverdag.

Prostitutionsmiljøet er dybt infiltreret af organiserede kriminelle netværk, som handler med mennesker på tværs af grænser. Omsætningen ved denne handel er godt på vej til at overhale både narko- og våbenhandel.

Når kun få bagmænd er blevet straffet for menneskehandel og rufferi i Danmark, er det bl.a., fordi så få af de handlede kvinder står frem som vidner. De fleste af de kvinder, som opholder sig ulovligt i Danmark, forlader landet, så snart de bliver identificeret af myndighederne. Det er et problem for efterforskningen, men ofte i endnu højere grad for kvinderne selv.

Forslagsstillerne mener, at en forlænget beskyttelsesperiode har to meget vigtige formål: at beskytte og behandle de kvinder, som har været ofre for menneskehandel, og at få flere kvinder til at samarbejde med politiet og vidne, så de kriminelle netværk kan blive optrevlet, bagmændene dømt og yderligere menneskehandel forhindret.

Beskyttelsestilbuddet

I dag har handlede kvinder mulighed for at blive i Danmark i 30 dage, inden de udvises €" den såkaldte refleksionsperiode. Opholdet tilbydes kvinderne, uanset om de vælger at samarbejde med politiet om retsforfølgelse af bagmændene eller ej. Opholdstilladelsen kan forlænges, så længe det gavner efterforskningen i sagen, men denne mulighed bliver ikke udnyttet efter hensigten.

Reden-Stop Kvindehandel, som er en selvejende institution under KFUK€™s sociale arbejde, driver beskyttelsestilbuddet for handlede kvinder på en tidsbegrænset bevilling under regeringens handlingsplan. I alt 63 kvinder har fra 2003 frem til og med 2005 taget imod beskyttelsestilbuddet, som indtil tidligere i år var på 15 dage. Men ifølge Reden-Stop Kvindehandel forlader mange handlede kvinder landet med det samme uden at have fået hjælp. Det har selvfølgelig noget at gøre med, at kvinderne er dobbelt udsatte og frygter hjemsendelse, retsforfølgelse og repressalier fra deres alfonser, som truer med chikane af familien i hjemlandet.

Kvinderne er ofte skamfulde og bange, når de bliver pågrebet. De skammer sig over at have solgt seksuelle ydelser og ønsker ikke at blive stemplet som prostituerede. Samtidig frygter de bagmændenes straf, når de ikke længere er i stand til at betale af på gælden til dem. Konsekvensen er, at mange kvinder forlader Danmark uden at have fået den nødvendige hjælp, og uden at det har været muligt for politiet at skabe et tillidsforhold til dem, så de står frem og vidner. Der er også risiko for, at kvinderne ender med at blive genhandlet til prostitution, når de vender hjem, hvis de ikke får tilstrækkeligt med hjælp.

Forslagsstillerne mener, at de 30 dage er alt for kort tid til at yde kvinderne den hjælp, der er behov for. Det gælder både psykologhjælp, sundhedstjek, juridisk bistand og en rehabiliteringsindsats koordineret med myndigheder og ngo€™er i hjemlandet. 30 dage er også langtfra nok til at opbygge kvindernes tillid til retssystemet, så de er villige til at vidne mod bagmændene.

En længere refleksionsperiode vil dels gøre beskyttelsestilbuddet mere attraktivt for kvinderne, dels give de danske myndigheder den nødvendige tid til at vinde kvindernes tillid og forberede deres rehabilitering i hjemlandet på en holdbar måde.

Erfaringerne fra andre EU-lande viser, at både de oprindelige 15 eller de nuværende 30 dage langtfra er tilstrækkeligt. Derfor anbefaler EU€™s ekspertgruppe om menneskehandel, at beskyttelsestilbuddet i EU-landene udvides til 3 måneder 3) . Dette bakkes op af både Reden-Stop Kvindehandel og Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsattes Tema Prostitution. Forslagsstillerne mener, at Danmark bør følge EU€™s anbefaling.

Forslaget

Forslagsstillerne ønsker på ovenstående baggrund at udvide den såkaldte refleksionsperiode fra 30 dage til 3 måneder €" stadig med mulighed for forlængelse, så længe det gavner efterforskningen.

Da EU€™s kamp mod menneskehandel primært vedrører retsområdet, deltager Danmark ikke. Der er derfor behov for, at alle ansvarlige partier i Danmark selv stiller sig bag en sideløbende national indsats mod kvindehandel og for en forbedring af de handlede kvinders vilkår.

Forslagsstillerne har noteret sig, at forslaget om at udvide beskyttelsestilbudet har tilslutning også uden for oppositionpartierne. Intentionen med dette forslag er at få en konstruktiv debat med regeringen om den fremtidige danske indsats for at hjælpe ofre for menneskehandel.

En bred indsats

Forslagsstillerne vil bekæmpe salg af kvinder til seksuel udnyttelse, uanset om det foregår over grænser eller lokalt i Danmark. Forslagsstillerne medvirkede i 2002 til en ændring af straffeloven, så det også blev strafbart at handle med kvinder til prostitution, jf. vedtagelsen af § 262 a i straffeloven (vedtaget den 31. maj 2002). Forslaget om udvidelse af beskyttelsesperioden er et led i en bred national og international indsats.

Skriftlig fremsættelse

Kirsten Brosbøl (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at udvide beskyttelsestilbuddet for kvinder, der har været ofre for menneskehandel.

(Beslutningsforslag nr. B 19).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.


1) I 2001 anslog PRO-Centret, at der var mellem 5.450 og 7.800 kvinder i prostitution i Danmark. Den seneste vurdering fra Videns- og Formidlings-center for Socialt Udsatte lyder på 3.750 plus et ukendt mørketal. Ligestillingsministeren har anslået antallet til 6.000 kvinder, jf. regeringens hand-lingsplan til bekæmpelse af kvindehandel.

2) Ifølge Reden-Stop Kvindehandel gælder det ca. 50 pct. af kvinderne i indendørs prostitution og 75 pct. af kvinderne i udendørs prostitution.

3) Report of Experts Group on Trafficking in Human Beings, Bruxelles, 22. December 2004.