B 169 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om opfordring til at trække aktstykke nr. 187 om salg af
aktier i DONG Energy A/S tilbage.
Fremsat den 6. september 2007 af
Frank Aaen (EL),
Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)
om opfordring til at trække aktstykke nr.
187 om salg af aktier i DONG Energy A/S tilbage
Folketinget opfordrer finansministeren til at
trække aktstykke nr. 187 af 3. august 2007 tilbage med
henblik på at revurdere det fremlagte forslag til salg af
aktier.
I aktstykket anmoder ministeren bl.a. om
tilslutning til:
€" i forbindelse med en
børsintroduktion at sælge aktier med en nominel
værdi på op til 643.080.000 kr. af statens
aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens ejerandel i
selskabet forventes nedbragt med 21,9 pct. til 51,1 pct. af
aktiekapitalen,
€" at Finansministeriet kan forpligte sig til
at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy
A/S€™ bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab
m.v. som følge af deres ansvar i forbindelse med det
udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
€" at Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med NM Rothschild
& Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver),
for så vidt angår udgifter, der påføres
selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af
tredjepart, medmindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet
uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
€" at Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt
angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller
deres medarbejdere, der bl.a. kan henføres til, at staten
ikke er retmæssig ejer af de aktier, der udbydes til
salg.
1) Det helt usædvanlige forslag om, at
ledelsen, banker og rådgivere i forbindelse med salget
fritages for ansvar.
2) Begrundelsen for ansvarsfritagelse
ifølge aktstykket er, at det ikke kan »forventes, at
bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab
til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der
er indeholdt i prospektet«. Det lyder ikke som et betryggende
grundlag for et salg.
3) Der er en række verserende sager mod
DONG fra kunder og andre aktionærer i DONG.
4) Fra en klimapolitisk synsvinkel er det
forkert at privatisere landets største energiproducent. Det
fremgår klart af svar på spørgsmål 14, som
er optrykt som bilag til beslutningsforslaget, at staten ved et
salg af aktier mister muligheden for via DONG at føre en
aktiv politik ud fra miljømæssige-, klimapolitiske
eller andre samfundsmæssige hensyn såsom
forsyningssikkerhed.
(Beslutningsforslag nr. B 169).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.
Bilag 1
Finansudvalgets aktstykke nr. 187 af 3.
august 2007, folketingsåret 2006-07
187
Finansministeriet.
København, den 3. august 2007
a. Finansministeriet anmoder om
Finansudvalgets tilslutning til:
€" at Finansministeriet bemyndiges til i
forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier
med en nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af
statens aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens
ejerandel i selskabet maksimalt vil blive nedbragt med 21,9 pct.
til 51,1 pct. af aktiekapitalen,
€" at staten i forbindelse med
børsintroduktionen forpligter sig til at følge en
given procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel
senere afhændelse af aktiemajoriteten skal tilbagekøbe
den af DONG Energy A/S ejede naturgasinfrastruktur,
€" at Finansministeriet kan forpligte sig til
at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy
A/S€™ bestyrelse og koncernledelse for eventuelle tab
mv. som følge af deres ansvar i forbindelse med det
udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
€" at afholde de til børsintroduktionen
og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,
€" Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild
& Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver),
for så vidt angår udgifter, der påføres
selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af
tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har
handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
€" at Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt
angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller
deres medarbejdere, og som kan henføres til bl.a., at staten
ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til
salg.
Indtægten med fradrag af
påløbne omkostninger overføres til finanslovens
generelle reserver.
b. Baggrund
Nærværende aktstykke har til
formål at skabe grundlag for et delvist salg af statens
aktier i forbindelse med en børsintroduktion af DONG Energy
A/S.
Med salget af aktier i DONG Energy A/S
udmøntes den politiske aftale af 7. oktober 2004 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti),
Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og
Det Radikale Venstre om vilkår for salg af aktier i DONG A/S
(nu DONG Energy A/S). Den politiske aftale indebærer, at
parterne er enige om, at aftalerne om, at naturgasinfrastrukturen
€" naturgasnettet og naturgaslagre €" skal forblive i
offentligt eje, er opfyldt, så længe staten bevarer
aktiemajoriteten i DONG Energy A/S, og at staten, i tilfælde
af at aktiemajoriteten afhændes, først skal
tilbagekøbe naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.
Endvidere fremgår, at en afgivelse af statens aktiemajoritet
inden 1. januar 2015 vil kræve enighed mellem parterne.
Den politiske aftale lå tillige til grund
for Folketingets vedtagelse af lov nr. 1427 af 22. december 2004 om
ophævelse af lov om Dansk Olie og Naturgas A/S m.v. og
anlægslov for naturgasforsyning og ændring af lov om
etablering og benyttelse af en rørledning til transport af
råolie og kondensat, der var en af forudsætningerne
for, at aktiesalget kan gennemføres.
I efteråret 2004 blev der desuden
ført forhandlinger om en fusion mellem Elsam A/S og DONG
A/S, hvilket resulterede i rammeaftalen af 10. december 2004 om en
sammenlægning af Elsam og DONG, der blev indgået mellem
bestyrelserne for Elsam og DONG samt finansministeren. Denne aftale
opnåede ikke den fornødne tilslutning blandt Elsams
aktionærer, men gennem en række aftaler om
aktieoverdragelser blev der i 1. halvår 2005 skabt grundlag
for en fusion i den danske energisektor. Fusionen blev godkendt af
Europakommissionen den 16. marts 2006
Som led i fusionen afgav staten gennem en
kapitalforhøjelse eneejerskabet af DONG A/S og indgik en
aktionæroverenskomst og en lock-up aftale med de nye
aktionærer i selskabet, jf. Akt 121 30/3 2006
(fusionsaktstykket). Efter fusionen ejer staten ca. 73 pct. af
selskabets aktiekapital, mens de resterende ca. 27 pct. af
aktiekapitalen er ejet af 8 tidligere aktionærer i Elsam A/S
og Energi E2 A/S.
I medfør af aktionæroverenskomsten er
staten forpligtet til at udøve alle rimelige
bestræbelser på, afhængig af markedsforholdene,
at gennemføre en børsintroduktion af selskabet i
løbet af 2007. Samtidig er staten forpligtet til at
sælge op til 30 pct. af sine aktier ved
børsintroduktionen svarende til en aktiepost på ca.
21,9 pct. Tilsvarende er de øvrige aktionærer
tilsammen forpligtet til at stille yderligere ca. 5,9 pct. af
aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med
børsintroduktionen. I alt er således ca. 27,8 pct. af
aktiekapitalen til rådighed for salg i forbindelse med
børsintroduktionen.
I øvrigt bemærkes, at staten i
medfør af aktionæroverenskomsten har tildelt de
øvrige aktionærer en ret til at sælge deres
aktier til staten for et beløb på op til godt 10,0
mia. kr., plus renter, såfremt det fusionerede selskab ikke
er blevet børsnoteret pr. 31. december 2008.
Børsintroduktion og
aktieudbud
På baggrund af ovenstående anmodes om
tilslutning til, at staten i forbindelse med en børsnotering
af DONG Energy A/S kan afhænde aktier med en nominel
værdi på op til 643.080.000 kr. Såfremt alle
aktier afhændes, vil statens ejerandel blive reduceret fra de
nuværende ca. 73,0 pct. til ca. 51,1 pct., således at
staten stadig vil eje aktiemajoriteten.
Det er hensigten at gennemføre
børsintroduktionen og aktiesalget i løbet af 2.
halvår 2007, med mindre der sker uventede ændringer i
markedsforholdene eller lignende. Den nærmere proces og
vilkår for børsintroduktionen og aktiesalget, herunder
det præcise tidspunkt, udbudsstørrelse og udbudskurs,
vil blive besluttet efter drøftelser mellem
Finansministeriet, dets rådgivere og DONG Energy A/S.
Ved børsintroduktionen vil private
investorer i Danmark samt institutionelle investorer i ind- og
udland få mulighed for at erhverve aktier i DONG Energy A/S,
svarende til hvad der har været tilfældet ved tidligere
børsnoteringer af statslige selskaber.
Med henblik på at øge fleksibiliteten
i aktieudbuddet forventes der anvendt en såkaldt
overtildelingsoption (også kaldet »green shoe«).
Det betyder grundlæggende, at de banker, der skal
forestå aktiesalget, i en kortere periode efter
børsintroduktionen, har ret til at levere en del af de
udbudte aktier tilbage til en eller flere af de sælgende
aktionærer. Dermed får bankerne mulighed for i et vist
omfang at tilpasse udbuddet af aktier til efterspørgslen med
henblik på at stabilisere aktiekursen.
Det skal bemærkes, at såvel det
forhold, at det antal aktier, der initialt udbydes til salg vil
blive tilpasset den forventede efterspørgsel, som
anvendelsen af en overtildelingsoption kan betyde, at staten
sælger færre aktier, end der anmodes om bemyndigelse
til at sælge. Dermed kan statens ejerandel efter
børsnoteringen blive højere end de anførte
51,1 pct., men ikke lavere.
I tilfælde af, at der sælges
færre aktier end de maksimale 27,8 pct. af aktiekapitalen,
følger det af aktionæroverenskomsten, at de solgte
aktier vil blive fordelt mellem aktionærerne
forholdsmæssigt efter, hvor mange aktier de har stillet til
rådighed.
Efter børsintroduktionen vil alle aktier
kunne omsættes frit på fondsbørsen. Staten og de
øvrige aktionærer har dog med den i fusionsaktstykket
omtalte lock-up aftale forpligtet sig til ikke at sælge deres
resterende aktier i en periode på 360 dage efter
børsintroduktionen.
Provenuet fra aktiesalget tilfalder de enkelte
aktionærer med fradrag af de forholdsmæssige udgifter
til honorering af de banker, der varetager
børsintroduktionen, jf. nedenfor.
Håndtering af
naturgasinfrastruktur
Det fremgår af den politiske aftale af 7.
oktober 2004, at parterne er enige om, at aftalerne om, at
naturgasinfrastrukturen €" naturgasnettet og naturgaslagre
€" skal forblive i offentligt eje
(Reform-opfølgningsaftalen af 22. marts 2000 og Aftalen om
Naturgasforsyning og Energibesparelser af 29. maj 2001), er
opfyldt, så længe staten bevarer aktiemajoriteten i
DONG Energy A/S. I tilfælde af at aktiemajoriteten
afhændes, skal staten først tilbagekøbe
naturgasnettet og naturgaslagrene fra selskabet.
For at skabe klarhed om håndteringen af
naturgasinfrastrukturen for både staten og de nuværende
og fremtidige aktionærer i selskabet er det vurderet
hensigtsmæssigt både at afgrænse, hvilke aktiver
der er omfattet af den politiske aftale, og etablere en procedure
for, hvordan statens tilbagekøb i givet fald skal
foregå.
For så vidt angår afgrænsningen,
vil følgende aktiver være omfattet (i) de af DONG
Energy A/S ejede naturgasdistributionsnet i det sydlige Jylland og
på Vest- og Sydsjælland, (ii) søledningen fra
Tyra-platformen til Nybro, (iii) søledningen fra Syd
Arne-platformen til Nybro, (iv) søledningen mellem Tyra- og
Harald-platformene, (v) gasterminalen i Nybro samt (vi)
naturgaslageret i Stenlille (det bemærkes, at det andet
danske naturgaslager, Ll. Torup, pr. 1. maj 2007 er overdraget fra
DONG Energy A/S til Energinet.dk).
Naturgasinfrastrukturaktiverne omfattet af statens
tilbagekøbsret omfatter alene de ovenfor anførte
naturgasinfrastrukturaktiver. Såfremt DONG Energy A/S
på et senere tidspunkt anlægger nye
naturgasinfrastrukturaktiver, vil disse ikke blive omfattet af
statens tilbagekøbsret. Derved sidestilles DONG Energy A/S
for nye aktiver med andre aktører på naturgasmarkedet,
der har mulighed for at anlægge og drive
naturgasinfrastruktur.
Ovenstående afgrænsning af
naturgasinfrastrukturen vil blive indarbejdet i vedtægterne
for DONG Energy A/S inden børsnoteringen, hvoraf det
også vil komme til at fremgå, at DONG Energy A/S ikke
kan overdrage naturgasinfrastrukturen til andre end staten.
For så vidt angår proceduren for
statens tilbagekøb af naturgasinfrastrukturen, gælder
i dag i medfør af naturgasforsyningslovens § 34, at et
selskab, der ejer et naturgasdistributionsnet, ved ejerskifte har
pligt til at afstå det til staten, der samtidig har en pligt
til at købe det.
Efter drøftelser med Transport- og
Energiministeriet finder ministerierne det mest
hensigtsmæssigt, hvis der i naturgasforsyningsloven
indføjes bestemmelser svarende til den nuværende
§ 34 for de øvrige naturgasinfrastrukturaktiver, der
vil være omfattet af et eventuelt statsligt tilbagekøb
fra DONG Energy A/S. Det er hensigten, at Transport- og
Energiministeriet vil fremsætte lovforslag herom i den
kommende folketingssamling.
Idet naturgasforsyningslovens bestemmelser kun
træder i kraft, når der er sket et ejerskifte,
kan der opstå usikkerhed om pris og vilkår ved
overvejelser om det ejerskifte, der udløser pligten til at
afstå naturgasinfrastrukturen, ligesom der kan gå
forholdsvis lang tid fra, at ejerskiftet er indtruffet, til staten
rent faktisk overtager de omfattede naturgasaktiver.
I forhold til statens tilbagekøb af
naturgasinfrastruktur fra DONG Energy A/S vil det derfor være
hensigtsmæssigt, hvis der forinden en eventuel
afhændelse af statens aktiemajoritet er opnået enighed
mellem staten og selskabet om pris og vilkår for
overdragelsen af naturgasinfrastrukturen. Dette vurderes at
være en fordel for staten, idet der så vil foreligge et
grundlag for at vurdere, om det vil være fordelagtigt at
afhænde aktiemajoriteten. Samtidig vil overdragelsen af
naturgasinfrastrukturen også blive mere gennemsigtig for de
eksisterende og kommende aktionærer i DONG Energy A/S.
På den baggrund har Finansministeriet efter
drøftelser med ministeriets rådgivere og DONG Energy
A/S vurderet, at det vil være hensigtsmæssigt, hvis
staten forpligter sig til at følge en nærmere angiven
procedure, hvis staten på et tidspunkt måtte
ønske at afhænde sin aktiemajoritet.
Proceduren vil bestå i, at staten
først vil indlede forhandlinger med DONG Energy A/S om pris
og vilkår for overdragelsen af naturgasinfrastrukturen.
Såfremt disse forhandlinger ikke fører til enighed,
vil der blive nedsat et ekspertpanel, hvortil staten og DONG Energy
A/S hver udpeger en juridisk eksperter og en finansiel ekspert, der
i fællesskab udpeger yderligere en juridisk ekspert og en
finansiel ekspert, idet denne opgave overgår til
præsidenten for Sø- og Handelsretten, hvis der ikke
kan opnås enighed. Ekspertpanelet har efter
nedsættelsen 6 måneder til at afgive en udtalelse
vedrørende pris og øvrige vilkår.
Ekspertpanelets udtalelse vil hverken være bindende for
staten eller DONG Energy A/S, men har til hensigt at skabe et
grundlag for en eventuel aftale mellem staten og DONG Energy
A/S.
Såfremt staten og DONG Energy A/S
opnår enighed og pris og vilkår for overdragelsen af
naturgasinfrastrukturen, vil aftalen træde i kraft og
naturgasinfrastrukturen overdrages umiddelbar forbindelse med
statens afhændelse af aktiemajoriteten i DONG Energy A/S.
Såfremt parterne ikke opnår enighed, har staten valget
mellem at afstå fra at afhænde aktiemajoriteten eller
at afstå aktiemajoriteten, hvorefter bestemmelserne i
naturgasforsyningsloven i givet fald træder i kraft.
Finansministeriet vil gennem en erklæring i
det prospekt, der udarbejdes som grundlag for
børsnoteringen, binde staten til at følge den her
beskrevne procedure, ligesom hensigten om at ændre
naturgasforsyningsloven vil fremgå af prospektet.
Afslutningsvis skal der gøres
opmærksom på, at der for nogle af de ovennævnte
naturgasinfrastrukturaktiver gælder, at en overdragelse til
staten forudsætter ændringer i DONG Energy
A/S€™ eksisterende aftaler med tredjepart. Dette kan
vanskeliggøre overdragelsen af naturgasaktiverne til staten
og dermed eventuelt muligheden for i givet at afhænde den
statslige aktiemajoritet. Det er imidlertid vurderingen, at denne
problemstilling mest hensigtsmæssigt må søges
håndteret på det tidspunkt, hvor der eventuelt
måtte opstå et ønske om at afhænde den
statslige aktiemajoritet.
Skadesløsholdelse af DONG
Energy A/S€™ bestyrelse og koncernledelse
DONG Energy A/S skal i forbindelse med den
planlagte børsnotering udarbejde et prospekt, som danner
grundlaget for aktiesalget ved børsnoteringen. Prospektet
udarbejdes af selskabet med bistand fra bl.a. deres juridiske
rådgivere.
DONG Energy A/S€™ bestyrelse og
koncernledelse skal i prospektet oplyse, at prospektet, der bl.a.
består af en meget detaljeret beskrivelse af selskabets
virksomhed, dem bekendt er retvisende. Hvis beskrivelsen i
prospektet viser sig ikke at være retvisende, kan
bestyrelses- og koncernledelsesmedlemmerne under visse
nærmere omstændigheder ifalde erstatningsansvar overfor
investorer eller andre, som måtte lide et tab som
følge heraf.
Henset til, at DONG Energy A/S for kun lidt over
et år siden blev etableret som følge af en fusion af
seks forskellige virksomheder, kan det ikke forventes, at
bestyrelsen og koncernledelsen kan have opnået et kendskab
til alle dele af virksomheden på det detaljeringsniveau, der
er indeholdt i prospektet, herunder bl.a. regnskabsoplysninger for
de selskaber, der indgik i fusionen, og som DONG Energy
A/S€™ nuværende bestyrelse og koncernledelse ikke
deltog i udarbejdelsen af. Finansministeriet finder det derfor ikke
rimeligt, at bestyrelses- og koncernledelsesmedlemmerne
ubegrænset og personligt skal løbe risikoen for
erstatningssager som følge af staten og de øvrige
aktionærers aktiesalg.
Der anmodes derfor om Finansudvalgets tilslutning
til, at Finansministeriet kan forpligte sig til at
skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy A/S€™
bestyrelse og koncernledelse for (i) ethvert erstatningskrav rettet
mod dem personligt som følge af deres ansvar i forbindelse
med det udarbejdede prospekt, børsintroduktionen,
aktiesalget og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse
hermed samt (ii) for udgifter til sagsomkostninger i forbindelse
med retssager herom. Det er hensigten, at skadesløsholdelsen
i relation til en ansvarspådragende begivenhed skal
ophøre, hvis det ved dom eller forlig fastslås, at
bestyrelses- eller koncernledelsesmedlemmer har handlet groft
uagtsomt eller med fortsæt. Endvidere lægges det til
grund, at der af selskabet vil blive tegnet en særlig
ansvarsforsikring i tilknytning til børsnoteringen,
således at statens skadesløsholdelse alene
træder i kraft, hvis forsikringen ikke dækker. Ved
eventuelle uoverensstemmelser med forsikringsselskabet om
dækningsomfanget, skadesløsholder staten bestyrelses-
og/eller koncernledelsesmedlemmerne og indtræder herefter i
et eventuelt krav mod forsikringsselskabet. Endelig vil det
være et vilkår, at staten får ret til efter eget
valg at føre eventuelle sager anlagt mod bestyrelsens
medlemmer, og som vil kunne give anledning til
skadesløsholdelse.
Det bemærkes, at det alene er staten €"
og ikke de øvrige sælgende aktionærer €"
der forpligter sig at skadesløsholde bestyrelses- og
koncernledelsesmedlemmerne. Det skal ses i lyset af, at det alene
er staten, der i medfør af aktionæroverenskomsten
blandt de nuværende aktionærer har direkte indflydelse
på de beslutninger, der træffes angående
børsnoteringen. Samtidig vil statens andel af de aktier, der
sælges ved børsnoteringen, udgøre ca. 78,7
pct.
Rådgiveromkostninger og
-garantier
Af hensyn til at sikre det bedste
beslutningsgrundlag for aktieudbuddet og børsintroduktionen
indgik Finansministeriet i 2004 aftaler med investeringsbanken N M
Rothschild & Sons Ltd. om finansiel rådgivning og
Advokatfirmaet Jonas Bruun om juridisk rådgivning. Disse
rådgivere har tillige bistået Finansministeriet i
forbindelse med fusionen.
Honorarerne til N M Rothschild & Sons Ltd. og
Advokatfirmaet Jonas Bruun er siden 2005 blev optaget på
§ 07.15.02, jf. Akt 201 17/8 2005, og det samme vil være
tilfældet for 2007. Ud over de løbende honorarer vil N
M Rothschild & Sons Ltd. være berettiget til et
diskretionært honorar, når aktiesalget og
børsnoteringen er gennemført.
Det indgår i Finansministeriets aftale med N
M Rothschild & Sons Ltd., at ministeriet inden
gennemførelsen af aktiesalget skal søge om
Finansudvalgets tilslutning til, at Finansministeriet kan
skadesløsholde N M Rothschild & Sons Ltd. og dets
medarbejdere for erstatningsansvar for alle krav rejst mod N M
Rothschild & Sons Ltd. og dets medarbejdere af tredjepart i
forbindelse med børsnoteringen samt deres eventuelle
udgifter i forbindelse med eventuelle erstatningssager eller
trusler om sådanne. Denne skadesløsholdelse
gælder dog ikke, hvis N M Rothschild & Sons Ltd. og/eller
dets medarbejdere har udvist uagtsomhed, grov uagtsomhed eller
fortsæt. Såfremt et eventuelt krav ikke er omfattet N M
Rothschild & Sons Ltd.€™s forsikringer, vil
Finansministeriet ligeledes have ret til at føre sagen ved
de relevante domstole. Denne form for skadesløsholdelse
anses for at være i overensstemmelse med normal praksis.
Der anmodes med dette aktstykke om Finansudvalgets
tilslutning til denne skadesløsholdelse af NM Rothschild
& Sons Ltd., idet det svarer til, at staten stiller en garanti,
hvorfor den forudsætter forelæggelse for
Finansudvalget. Det bemærkes, at Finansudvalgets tilslutning
vil være en forudsætning for, at N M Rothschild &
Sons Ltd. kan yde rådgivning til Finansministeriet i
forbindelse med selve børsnoteringen og aktiesalget.
Til at gennemføre selve
børsnoteringen og aktiesalget har Finansministeriet
etableret et konsortium af banker. Konsortiet ledes af Citigroup
Global Markets Limited, Danske Markets (afdeling af Danske Bank
A/S) og Morgan Stanley & Co. International. Desuden vil Nordea,
ABN Amro, Carnegie og SEB Enskilda deltage i aktiesalget.
Finansministeriet har indgået en aftale med
de tre førstnævnte banker, der fastlægger de
overordnede vilkår for konsortiebankernes varetagelse af
børsintroduktion og aktieudbud. Umiddelbart før
aktiesalget igangsættes, vil der blive indgået en ny
aftale mellem staten og alle syv konsortiebanker, der endeligt vil
fastlægge vilkårene, herunder fordelingen af det
samlede honorar mellem bankerne.
Honoraret til det samlede konsortium, der alene
kommer til udbetaling ved gennemførelse af
børsintroduktionen, består af dels en fast andel af
provenuet fra aktieudbuddet, dels et diskretionært
beløb, der fastsættes af Finansministeriet på
grundlag af en vurdering af de enkelte konsortiebankers bidrag til
processen. Den samlede honorarudgift til konsortiebankerne fordeles
forholdsmæssigt blandt de sælgende aktionærer
efter antal solgte aktier.
Såfremt det besluttes ikke at
gennemføre børsintroduktionen, vil staten ikke have
udgifter til honorering af salgskonsortiet. Staten er dog i
tilfælde af en aflysning af børsintroduktionen
forpligtet til op til et fastsat maksimum at dække bankernes
påløbne udgifter til juridisk rådgivning.
Aftalen mellem de tre banker og Finansministeriet
forpligter Finansministeriet til at tilvejebringe grundlaget for en
garanti fra de sælgende aktionærer over for de syv
konsortiebanker. Garantien indebærer, at Finansministeriet og
de øvrige aktionærer skal holde konsortiebankerne
skadesløse over for eventuelle tab, som bankerne måtte
lide som følge af bl.a., at aktionærerne ikke er de
retmæssige ejere af de udbudte aktier. Det er aftalt, at
garantien maksimalt kan udgøres af det beløb, som den
enkelte aktionær modtager i provenu fra aktiesalget.
Finansministeriet anmoder med
nærværende aktstykke om Finansudvalgets tilslutning
til, at staten afgiver en sådan garanti. Finansministeriet
vil endvidere arbejde for at indhente tilsvarende garantier fra de
øvrige sælgende aktionærer.
Finansministeriets ansvar for opfyldelse af sine
øvrige forpligtelser efter aftalen med de syv
konsortiebanker er underlagt dansk rets almindelige regler.
Medarbejderaktier og
ledelsesincitamentsprogram
Bestyrelsen for DONG Energy A/S har
foreslået, at der i forbindelse med børsnoteringen
etableres såvel et medarbejderaktieprogram som et
aktiebaseret ledelsesincitamentsprogram. Med henblik på at
etablere de to programmer vil selskabet derfor købe en
mindre del af de aktier, der udbydes til salg ved
børsnoteringen, til udbudskursen.
For så vidt angår
medarbejderaktieprogrammet forventes det at ville omfatte alle
medarbejdere, der var fastansat pr. 1. juli 2007. Disse vil
tilbydes en ret til at købe et antal aktier til en
favørkurs, der forventes at blive 40-50 pct. af udbudskursen
(dvs. kursrabatten vil være 50-60 pct.). Antallet af aktier,
som den enkelte medarbejder kan købe, vil afhænge af
den pågældendes løn, men det forventes, at den
samlede kursværdi for den enkelte medarbejdere vil kunne
udgøre op til 20-25.000 kr. Vilkårene for
medarbejderaktieprogrammet svarer overordnet til dem, der har
været anvendt ved tidligere børsnoteringer af
statslige selskaber som fx Københavns Lufthavne A/S.
For så vidt angår det aktiebaserede
ledelsesincitamentsprogram, vil det blive etableret i forbindelse
med børsnoteringen og herefter udvidet årligt i
tilknytning til offentliggørelsen af selskabets
årsrapport. Programmet vil omfatte direktører og andre
ledende medarbejdere i DONG Energy-koncernen, idet den hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registrerede direktion (den adm.
direktør og finansdirektøren) i lyset af deres
samlede løn- og ansættelsesvilkår først
vil få mulighed for at deltage i programmet en periode.
Under programmet vil direktører og andre
ledende medarbejdere i hver runde få mulighed for at erhverve
aktier med en rabat på 40 pct. i forhold til den aktuelle
markedskurs (ved børsnoteringen udbudskursen), idet den
samlede værdi af rabatten på årsbasis
højest kan udgøre 10 pct. af den
pågældendes årsbruttoløn. Bindingsperioden
vil være 3 år, og eventuelle kursgevinster vil
skattepligtige efter danske skatteregler.
Det er hensigten, at det antal aktier, som det i
hver runde bliver muligt at erhverve, skal afhænge af
selskabets økonomiske resultater både absolut og
målt på andre kriterier, som vil blive drøftet
nærmere med DONG Energy A/S€™ bestyrelse. Kun hvis
DONG Energy A/S klarer sig godt, vil det dermed udløse det
maksimale antal aktier og dermed den maksimale værdi af
rabatten, der som nævnt svarer til 10 pct. af
årslønnen.
De overordnede retningslinjer for
ledelsesincitamentsprogrammet vil i henhold til de med vedtagelsen
af lov nr. 576 af 6. juni 2007 (om ændring af lov om
finansiel virksomhed og forskellige andre love) nu gældende
regler for børsnoterede selskaber skulle godkendes på
en ekstraordinær generalforsamling inden
børsnoteringen.
Grundlæggende er formålet med
ledelsesincitamentsprogrammet at skabe en samordning af
aktionærernes og ledelsens interesser. Langt den overvejende
del af de større børsnoterede selskaber i såvel
Danmark som udlandet anvender en eller anden form for aktiebaseret
aflønning af ledelsen. Derfor er det også
Finansministeriets finansielle rådgiveres vurdering, at de
kommende investorer vil have en forventning om, at også
ledelsen i DONG Energy A/S får en tilskyndelse til selv at
investere i selskabet, og at det vil kunne have en negativ effekt
på børsnoteringen, hvis der ikke etableres en eller
anden form for aktiebaseret aflønning af ledelsen.
Det er tillige Finansministeriets vurdering, at
det foreslåede aktiebaserede incitamentsprogram for ledelsen
i DONG Energy A/S er rimeligt fx i sammenligning med de programmer,
der etableret for flere af de større danske
børsnoterede selskaber. Bl.a. er det værd at
hæfte sig ved, at en fuld udnyttelse af det foreslåede
program forudsætter, at direktører og andre ledende
medarbejdere i DONG Energy A/S selv skal investere egne midler.
Derved løber de i højere grad end ved de ofte
anvendte optionsprogrammer en vis risiko for at lide tab.
Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af
påløbne omkostninger vil blive optaget på
forslag til tillægsbevillingslov for 2007.
c. Aktstykket forelægges Finansudvalget
nu med henblik på, at forberedelserne af
børsnoteringen, herunder udarbejdelsen af prospektet, kan
færdiggøres snarest muligt med henblik på
gennemførelse af børsintroduktion og aktiesalg i
løbet af andet halvår 2007.
d. Under henvisning til ovenstående
anmoder Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til:
€" at Finansministeriet bemyndiges til i
forbindelse med en børsintroduktion at sælge aktier
med en nominel værdi på op til 643.080.000 kr. af
statens aktiebeholdning i DONG Energy A/S, hvorved statens
ejerandel i selskabet maksimalt vil blive nedbragt med 21,9 pct.
til 51,1 pct. af aktiekapitalen,
€" at staten i forbindelse med
børsintroduktionen forpligter sig til at følge en
given procedure, såfremt staten i tilknytning til en eventuel
senere afhændelse af aktiemajoriteten skal tilbagekøbe
den af DONG Energy A/S ejede naturgasinfrastruktur,
€" at Finansministeriet kan forpligte sig til
at skadesløsholde medlemmerne af DONG Energy
A/S€™ bestyrelse og koncernledelse fra eventuelle tab
mv. som følge af deres ansvar i forbindelse med det
udarbejdede prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget
og/eller oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed,
€" at afholde de til børsintroduktionen
og aktiesalget knyttede rådgiveromkostninger,
€" at Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med N M Rothschild
& Sons Ltd. (Finansministeriets finansielle rådgiver),
for så vidt angår udgifter, der påføres
selskabet eller dets medarbejdere som følge af krav rejst af
tredjepart, med mindre selskabet eller dets medarbejdere har
handlet uagtsomt, groft uagtsomt eller forsætligt, samt
€" at Finansministeriet bemyndiges til at
indgå aftale om skadesløsholdelse med de banker, der
tilsammen vil forestå selve aktiesalget, for så vidt
angår tab som følge af krav rejst mod bankerne eller
deres medarbejdere, og som kan henføres til bl.a., at staten
ikke er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til
salg.
Indtægterne fra aktiesalget med fradrag af
påløbne omkostninger vil blive optaget på
forslag til tillægsbevillingslov for 2007.
Der anmodes samtidig om tilslutning til, at der
på forslag til lov om tillægsbevilling for 2007 optages
følgende tekstanmærkning under § 7
Finansministeriet:
Materielle bestemmelser
»Nr. 111 ad. 07.15.02.
Finansministeriet bemyndiges til i tilknytning til
statens salg af aktier ved børsnoteringen af DONG Energy A/S
at påtage sig en forpligtelse eller indgå aftaler om
skadesløsholdelse med:
1. DONG Energy A/S€™
bestyrelse og koncernledelse fra eventuelle tab mv. som
følge af deres ansvar i forbindelse med det udarbejdede
prospekt, børsintroduktionen, aktiesalget og/eller
oplysninger meddelt markedet i forbindelse hermed.
2. N M Rothschild & Sons
Ltd. (Finansministeriet finansielle rådgiver), for så
vidt angår udgifter, der påføres selskabet eller
dets medarbejdere som følge af krav rejst af tredjepart, med
mindre selskabet eller dets medarbejdere har handlet uagtsomt,
groft uagtsomt eller forsætligt.
3. De banker, der tilsammen vil
forestå selve aktiesalget, for så vidt angår tab
som følge af krav rejst mod bankerne eller deres
medarbejdere, og som kan henføres til bl.a., at staten ikke
er retmæssig ejer til de aktier, der udbydes til
salg.«
f. -
Thor Pedersen
/Peter Brixen
Bilag 2
Spørgsmål 14:
Vil ministeren lave en opstilling, der viser
forskellen på mulighederne for, at staten kan varetage
direkte ledelsesfunktioner i en virksomhed, ud fra, hvordan de er
organiseret, herunder 1) en offentlig virksomhed, der er en del af
den offentlige forvaltning, 2) en selvstændig offentlig
virksomhed, 3) et statsligt ejet aktieselskab med 100
pct.-ejerandel, 4) et selskab med aktiemajoriteten, 5) et selskab,
hvor staten ejer mindre end 50 pct., og 6) et fuldstændigt
privatiseret selskab. I opstillingen bedes bl.a. indgå
mulighederne for, at DONG kan ledes ud fra
miljømæssige, klimapolitiske og andre
samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile
energipriser m.m., selv om det umiddelbart kan se ud, som om det er
en dyrere løsning for selskabet. Endelig ønskes
oplyst om mulighederne for at ændre selskabsformen, hvis det
offentlige på et senere tidspunkt ønsker at opnå
større samfundsmæssig kontrol med selskabet.
Svar:
Indledningsvis skal det bemærkes, at der ved
besvarelsen af spørgsmålet er taget udgangspunkt i en
situation, hvor der uanset organisationsform drives egentlig
forretningsmæssig virksomhed i konkurrence med private
selskaber. Således ville en række af de vurderinger,
der indgår i det følgende, være anderledes, hvis
der fx var tale om et eneejet statsligt selskab med et egentligt
monopol. Idet både elmarkedet og naturgasmarkedet er fuldt
konkurrenceudsat, er overvejelser om monopolvirksomhed imidlertid
ikke relevante i forhold til DONG Energy A/S.
Med dette som udgangspunkt er der for de seks
organisationsformer opstillet en oversigt, der viser, (i) hvilket
lovgrundlag der gælder, (ii) på hvilket ledelsesniveau
staten umiddelbart kan gøre sin indflydelse gældende,
og (iii) om staten umiddelbart kan ændre organisationsformen
til en, der ligger tættere på den offentlige
forvaltning, jf. tabel 1.
Tabel 1 |
Statens indflydelse i forhold til forskellige
organisationsformer |
|
| | Lovgrundlag | Ledelses- indflydelse1) | Andre hensyn2) | Statslig overtagelse3) | |
| Statsvirksomhed | Finansloven | Direktør | Ja | - | |
| Selvstændig offentlig virksomhed | Særlov | Bestyrelse (direktion) | Afhængig af lov | Ja | |
| Eneejet statsligt selskab | Aktieselskabsloven | Bestyrelse | Muligt under betingelser | Ja | |
| Statsligt aktieselskab (>50 pct.) | Aktieselskabsloven | Bestyrelse | Nej | Forudsætter køb | |
| Aktieselskab med statslig deltagelse ( £ 50 pct.) | Aktieselskabsloven | Delvist bestyrelsen | Nej | Forudsætter Køb | |
| Fuldt ud privat selskab | Aktieselskabsloven | Ingen | Nej | Forudsætter Køb | |
| | |
1. Angiver det ledelsesniveau, som staten har
direkte indflydelse på, jf. i øvrigt teksten.
2. Angiver, i hvilket omfang staten som ejer
kan pålægge virksomheden at forfølge andre
målsætninger end forretningsmæssige, jf. i
øvrigt teksten.
3. Angiver statens mulighed for at vælge
en organisationsform tættere på staten, jf. i
øvrigt teksten.
1. Kommentarer til de enkelte
organisationsformer
1.1. Statsvirksomhed
I en række tilfælde driver
institutioner i den statslige forvaltning virksomhed, der har et
forretningsmæssigt præg. Deres virksomhed er omfattet
af de regler, der gælder for andre dele af den statslige
forvaltning, herunder finansloven. For at give disse institutioner
mulighed for en mere fleksibel tilpasning af aktiviteten til
markedsmæssige vilkår er der dog etableret en
særlig bevillingstype, statsvirksomhed, der betyder, at de er
undtaget for nogle af de bevillingsregler, der ellers gælder
for statslige institutioner. Generelt er der mulighed for en
tæt styring af statsvirksomhederne.
1.2. Selvstændige
offentlige virksomheder
Selvstændige offentlige virksomheder er
reguleret ved særlove, der fastsætter de vilkår,
herunder muligheden for direkte styring, der skal gælde for
den enkelte selvstændige offentlige virksomhed. For Post
Danmark A/S, der tidligere var en selvstændig offentlig
virksomhed, gjaldt, at ansvarsfordelingen helt svarede til
aktieselskabslovens almindelige ordning, og styringsmæssigt
kunne Post Danmark lige så godt have været et eneejet
statsligt aktieselskab.
I forhold til Energinet.dk er transport- og
energiministeren i henhold til lovgrundlaget tillagt visse
kompetencer til at gribe ind direkte over for selskabet, som ikke
umiddelbart ville være mulige under aktieselskabsloven. Det
gælder dog også for Energinet.dk, at det er
bestyrelsen, der vælges af transport- og energiministeren, og
direktionen, der har ansvaret for den daglige drift.
Som følge af eneejerskabet til de
offentlige selvstændige virksomheder vil staten eventuelt
på grundlag af en ændring af den relevante lovgivning
kunne indføre en tættere styring, hvis det måtte
ønskes.
1.3. Eneejet statsligt
aktieselskab
I de statslige aktieselskaber følger
styringsmodellen aktieselskabslovens almindelige ordning. Det
betyder i korthed, at staten vælger bestyrelsen og afgiver
stemmer i forhold til de forslag, der behandles på
generalforsamlingen. Kompetencen til at disponere i forhold til den
forretningsmæssige virksomhed er dog som udgangspunkt
overladt til selskabets ledelse, bestyrelse og direktion, i henhold
til den ansvarsfordeling mellem de to ledelsesniveauer, der
følger af aktieselskabsloven.
Ledelsens mulighed for at disponere kan dog
være begrænset af det formål, der er angivet i
selskabets vedtægter. Normalt vil det
vedtægtsmæssige formål indeholde en angivelse af,
hvilken type af virksomhed selskabet kan drive, og typisk
også, at virksomheden skal drives på
forretningsmæssige vilkår. Der vurderes dog ikke
generelt at være noget til hinder for, at
formålsbestemmelsen kan medføre pligt for selskabet
til ud fra overordnede samfundsmæssige hensyn m.v. at
varetage underskudsgivende funktioner.
Det gælder tillige, at generalforsamlingen
kan gribe ind i ethvert konkret sagsforhold i selskabet og give
bestyrelsen konkrete anvisninger og direktiver derom. Dog
gælder den modifikation, at sådanne indgreb ikke
må have en sådan intensitet og hyppighed, at
generalforsamlingen herved kan siges at have overtaget ledelsen af
selskabet, der efter aktieselskabsloven tilkommer bestyrelse og
direktion.
Selv om staten i forhold til eneejede statslige
aktieselskaber kan pålægge selskabets ledelse at
forfølge andre hensyn end rent forretningsmæssige,
vurderes det generelt ikke hensigtsmæssigt. Således vil
det betyde, at selskabets ledelse i forhold til konkrete
dispositioner skal foretage en afvejning mellem de
forretningsmæssige konsekvenser og konsekvenserne i forhold
til de andre samfundsmæssige hensyn, de er blevet
pålagt at varetage. Sådanne afvejninger er det
politiske system bedre til at gennemføre end fx bestyrelser
for statslige selskaber, der overvejende består af eksternt
rekrutterede medlemmer.
Derfor anbefales det i publikationen Staten
som aktionær (Finansministeriet, Trafikministeriet og
Økonomi- og Erhvervsministeriet, januar 2004), at
aktieselskabsformen kun anvendes, hvis de (sektor)politiske hensyn,
der knytter sig til den pågældende virksomhed, er
indkapslet i sektorlovgivningen, servicekontrakter m.v. Derved
sikres en klar måladskillelse eller ansvarsfordeling, hvor
statens ejerskab og ledelsens virke kan udøves med henblik
på at sikre en effektiv drift, mens Folketinget gennem fx
regelfastsættelse i sektorlovgivningen kan sikre opfyldelsen
af de relevante (sektor)politiske hensyn.
Ud over at sikre en klar relation mellem den
statslige ejer og selskabets bestyrelse betyder denne
ansvarsfordeling også, at det statsligt ejede selskab hverken
stilles bedre eller dårligere end de private konkurrenter, da
de regler, der fastsættes i sektorlovgivningen, vil
gælde for alle selskaber, der udøver en given type
virksomhed.
Idet staten i denne organisationsform ejer hele
selskabet, vil det på grundlag af lov eller lignende
være muligt at føre den virksomhed, der udøves
af selskabet, over i den offentlige forvaltning.
1.4. Statsligt aktieselskab
(ejerandel mindre end 100 pct., men større end 50 pct.)
Når der er andre aktionærer i et
selskab end staten, ændres spillereglerne
grundlæggende. Det følger således bl.a. af
aktieselskabslovens § 80, at generalforsamlingen ikke må
træffe beslutning, som åbenbart er egnet til at skaffe
visse aktionærer eller andre en utilbørlig fordel
på andre aktionærers eller selskabets bekostning.
Formålet med bestemmelsen er bl.a. at sikre
mindretalsaktionærer mod, at en majoritetsaktionær
gennem en generalforsamlingsbeslutning pålægger
selskabets bestyrelse at gennemføre en disposition, der vil
reducere værdien af deres aktieposter. Det er værd at
bemærke, at denne mindretalsbeskyttelse indtræffer,
så snart der er mindretalsaktionærer, og den er dermed
uafhængig af mindretalsaktionærernes ejerandel.
I forhold til DONG Energy A/S skal det
bemærkes, at selskabet allerede befinder sig i den
organisationskategori, da ca. 27 pct. af aktierne i selskabet siden
april 2006 har været ejet af andre end staten og fortsat
efter børsnoteringen vil befinde sig i den
organisationskategori, idet staten vil bevare aktiemajoriteten.
Det betyder, at DONG Energy A/S ikke i dag kan
ledes ud fra miljømæssige, klimapolitiske og andre
samfundsmæssige hensyn som energisikkerhed, stabile
energipriser m.m., medmindre mindretalsaktionærerne og
selskabet finder, at det er i overensstemmelse med deres
interesser. Børsnoteringen vil derfor isoleret set ikke
ændre ved statens muligheder for via
generalforsamlingsbeslutninger at give DONG Energy A/S
pålæg om konkrete dispositioner, en given adfærd
osv.
Den væsentligste effekt af
børsnoteringen i forhold til statens styringsmæssige
muligheder vil være, at staten ikke længere alene kan
vedtage vedtægtsændringer på generalforsamlingen.
I henhold til aktieselskabsloven kræver
vedtægtsændringer i de fleste tilfælde, at der er
2/3 flertal. Idet vedtægterne fastlægger
størrelsen af et selskabs aktiekapital, betyder det bl.a.,
at staten ikke ensidigt kan gennemtrumfe en kapitaludvidelse,
hvilket fx kunne være relevant i tilfælde af en fusion
eller en kapitalnedsættelse. Tilsvarende vil staten heller
ikke ensidigt kunne gennemføre en ændring af DONG
Energy A/S€™ vedtægtsmæssige formål.
Derimod bemærkes, at der i forhold til
vedtægtsændringer, der i medfør af
aktieselskabsloven kræver tilslutning fra 9/10 eller den
samlede aktiekapital, ikke sker ændringer, da 27 pct. af
aktierne allerede i dag er ejet af andre end staten.
I kraft af sin aktiemajoritet vil statens stemmer
fortsat være afgørende i forhold til
spørgsmål, der afgøres med almindeligt flertal
på generalforsamlingen, herunder valg af formand og
næstformand for samt øvrige medlemmer til bestyrelsen.
Dog kan gælde, at staten i kraft af en
aktionæroverenskomst har overladt visse kompetencer til
mindretalsaktionærerne. Fx har de nuværende
mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S ret til at udpege to
medlemmer af bestyrelsen.
Finansministeriet er imidlertid af den opfattelse,
at ovennævnte begrænsninger i forhold til statens
indflydelse fuldt ud vil opvejes af de fordele, der forventes
opnået gennem børsnoteringen. Her skal der især
peges på det forhold, at DONG Energy A/S efter
børsnoteringen forventes at ville blive fulgt tæt af
mange investorer og bankanalytikere i ind- og udland. Det er
vurderingen, at dialogen med disse vil have en positiv effekt
på DONG Energy A/S€™ forretningsmæssige
udvikling. Betydningen af dette vurderes at være stigende,
efterhånden som DONG Energy A/S er blevet en mere kompleks
virksomhed, hvor en større og større del af
selskabets aktiviteter foregår i andre lande end Danmark.
For så vidt angår
spørgsmålet om mulighederne for at bringe selskabets
aktiviteter tættere på staten, vil det
forudsætte, at staten køber de aktier, som ejes af
andre.
1.5. Aktieselskab med statslig
deltagelse (ejerandel £ 50 pct.)
Hvis statens ejerandel er under 50 pct., vil
statens stemmer ikke nødvendigvis være udslagsgivende
for beslutninger, der træffes på generalforsamlingen,
herunder valg til bestyrelsen. Dog gælder for visse af de
ikke-børsnoterede selskaber, hvor staten har en ejerandel
på 50 pct. eller derunder, at der er indgået en
aktionæroverenskomst med de øvrige aktionærer,
hvorved staten sikres en vis indflydelse på de forhold, der
er reguleret i aktionæroverenskomsten.
For så vidt angår
spørgsmålet om mulighederne for at bringe selskabets
aktiviteter tættere på staten, vil det
forudsætte, at staten køber de aktier, som ejes af
andre.
1.6. Privat aktieselskab eller
lignende (ingen statslig ejerandel)
I forhold til et selskab uden statslig ejerandel
har staten alene indflydelse gennem den lovgivning, der måtte
være relevant for den pågældende virksomhed. Og
her gælder det, at staten må købe det
pågældende selskab, såfremt dets aktiviteter
ønskes drevet i offentligt regi.
2. Andre forhold angående
statslig forretningsmæssig drift
Som nævnt indledningsvis er det af
væsentlig betydning, om den virksomhed, der udøves af
en statslig enhed, er konkurrenceudsat eller ej.
Hvis der er tale om konkurrenceudsatte
aktiviteter, hvilket der overvejende er tale om for DONG Energy
A/S, må det være et mål for den offentlige
regulering, at alle selskaber, der udøver den
pågældende aktivitet, stilles lige. Denne ligestilling
er en forudsætning for, at der skabes et effektivt marked,
hvor det afgørende for et selskabs succes er evnen til inden
for de fælles rammevilkår at imødekomme
kundernes behov bedst muligt.
Målet om ligestilling gælder
også i forhold til de situationer, hvor staten eller
kommunerne driver forretningsmæssig virksomhed. Og det
gælder, uanset hvordan det er valgt at organisere den
statslige forretningsmæssige virksomhed, dvs. uanset om der
er tale om en statsvirksomhed, en selvstændig offentlig
virksomhed eller et statsligt aktieselskab.
Der er to sider af målet om ligestilling med
henblik på at sikre effektiv konkurrence. På den ene
side bør en statslig ejet virksomhed ikke tildeles
særlige fordele, da de private konkurrenter så reelt
ikke vil have mulighed for at konkurrere på markedet, ligesom
der vil kunne opstå et problem i forhold til
statsstøttereglerne.
På den anden side vil det også give
anledning til vanskeligheder, hvis et statsligt ejet selskab
pålægges en bestemt adfærd, der afviger fra det,
der følger af normale forretningsmæssige overvejelser.
Der kan således for det første i nogle tilfælde
opstå problemer i forhold til konkurrencelovgivningen, hvis
et statsligt selskab med dominerende stilling på markedet
pålægges at sælge sine ydelser til særligt
lave priser eller på særligt favorable vilkår i
øvrigt.
For det andet vil det på sigt kunne
gøre det vanskeligt for et statsligt ejet selskab at udvikle
sig og klare sig i konkurrencen, hvis dets indtjeningsmuligheder
begrænses, fordi selskabet i modsætning til dets
private konkurrenter pålægges at forfølge andre
samfundsmæssige målsætninger end de
forretningsmæssige. I værste fald kan det føre
til en situation, hvor selskabets finansielle situation bliver
så svækket, at en konkurs bliver en nærliggende
mulighed. I så fald må staten overveje, om det vil
være hensigtsmæssigt og muligt €" særligt i
forhold til statsstøttereglerne €" at indskyde ny
kapital i selskabet.
Disse overvejelser understreger som allerede
nævnt, at det generelt ikke kan anses for
hensigtsmæssigt at forfølge (sektor)politiske
målsætninger ved at pålægge selskaber, som
staten helt eller delvist ejer, særlige forpligtelser, hvis
det samtidig er et mål, at der på det relevante marked
skal være effektiv konkurrence. I det tilfælde må
de (sektor)politiske målsætninger sikres gennem fx
sektorlovgivningen, hvorved alle relevante selskaber stilles lige
og bidrager til opfyldelsen af målsætningen. Det
muliggør også, at der i såvel udøvelsen
af statens ejerskab som i bestyrelsens arbejde kan fokuseres
på forretningsmæssige overvejelser inden for de rammer,
der er fastsat i lovgivningen, herunder eventuelt
sektorlovgivningen