B 161 Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan.

Af: Udenrigsminister Per Stig Møller (KF)
Udvalg: Forsvarsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Vedtaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 10-05-2007

Fremsat: 10-05-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20061_b161_som_fremsat (html)

B 161 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan.

Fremsat den 10. maj 2007 af udenrigsministeren (Per Stig Møller)

Forslag til folketingsbeslutning

Om styrkelse af det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan

Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan.

 

Bemærkninger til beslutningsforslaget

I. FN€™s Sikkerhedsråd bemyndigede efter invitation fra den daværende afghanske overgangsregering ved resolution 1386 af 20. december 2001 og resolution 1510 af 13. oktober 2003 oprettelsen af en international sikkerhedsstyrke (ISAF) til at bistå den afghanske overgangsregering med opretholdelse af sikkerheden i Kabul og andre områder af Afghanistan. Mandatet for den internationale sikkerhedsstyrke blev forlænget frem til d. 13. oktober 2007 ved resolution 1707 af 12. september 2006.

Det internationale samfund har gennem resolutioner i FN€™s sikkerhedsråd og Afghanistan Compact, der er den overordnede ramme for samarbejdet mellem Afghanistan og det internationale samfund, forpligtet sig til at bidrage til national, regional og global sikkerhed og bistå den afghanske regering med at forbedre livsvilkårene for det afghanske folk. Afghansk ejerskab er et nøgleprincip for samarbejdet. På sikkerhedssiden bistår ISAF den afghanske regering med at udbrede sin myndighedsudøvelse til hele Afghanistan samt tilvejebringe den nødvendige sikkerhed for, at den civile genopbygningsindsats kan blive udført til gavn for den afghanske befolkning. På den civile side er der behov for fortsat omfattende bistand til at sikre bedre afghansk regeringsførelse, herunder opgør med korruption, beskyttelse af menneskerettigheder, genopbygning, samt bekæmpelse af den ulovlige opiumsøkonomi.

NATO overtog d. 11. august 2003 ansvaret for ISAF missionen og udarbejdede i forlængelse heraf en operationsplan. Den NATO-ledede ISAF-styrke har siden oktober 2006 bistået den afghanske regering med at varetage sikkerheden i hele Afghanistan, herunder gennem de såkaldte Provincial Reconstruction Teams, som er indsat i de fleste af Afghanistans provinser. Styrkerne skal sikre udbredelsen af den afghanske centralregerings myndighed til hele Afghanistan, understøtte sikkerhedssektorreformarbejdet, herunder afvæbning og demobilisering af væbnede grupper med henblik på at reintegrere dem i det afghanske samfund, og bistå med at skabe sikre omgivelser, som kan bane vejen for genopbygningsindsatsen. Indsatsen gennemføres i samvirke med nationale, regionale og lokale politiske, militære og religiøse ledere samt ved samarbejde og koordination med andre internationale organisationer.

Den afghanske hær og politistyrke er under genopbygning, men kan fortsat ikke selvstændigt varetage opgaverne. Derfor har den afghanske regering og FN€™s sikkerhedsråd i sikkerhedsrådsresolution 1707 (2006) eksplicit anmodet om internationale militære bidrag til indsatsen i Afghanistan og opfordret til samarbejde med den amerikansk-ledede anti-terror operation, Operation Enduring Freedom.

II. Det er i dansk interesse at bidrage bredt og langsigtet til indsatsen i Afghanistan af følgende årsager: 1) Det er i overensstemmelse med en aktiv dansk udenrigspolitik at bidrage til den internationale indsats, der udspringer af FN€™s sikkerhedsrådsresolutioner og Afghanistan Compact; 2) Sikring af stabile forhold i Afghanistan er en forudsætning for, at den civile genopbygning og opbygning af lokale institutioner på lokalt, regionalt og nationalt niveau fører til et stabilt Afghanistan til gavn for såvel det afghanske folk som for den globale sikkerhedssituation ved, at Afghanistan ikke igen bliver hjemsted for international terrorisme; 3) Indsatsen er i overensstemmelse med Danmarks udviklingspolitiske målsætninger, herunder fattigdomsbekæmpelse; 4) Bidraget vil assistere den afghanske regering med at udbrede sin myndighedsudøvelse til hele landet til gavn for national, regional og global sikkerhed.

III. Regeringen finder det vigtigt, at Danmark styrker sit bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan. Det er hensigten at øge det nuværende styrkebidrag i det sydlige Afghanistan, således at det efter forøgelsen vil udgøre en selvstændig dansk bataljon tilknyttet den britisk-ledede Task Force Helmand. Bidraget ventes udsendt i 4. kvartal 2007. Den danske bataljon vil skulle gennemføre sikkerheds- og stabiliseringsoperationer under ledelse af den britisk-ledede Task Force Helmand og i henhold til ISAF€™s operationsplan. Styrkernes opgaver vil derfor variere fra varetagelse af sikringsopgaver til egentlige kamphandlinger i form af enten selvstændig indsættelse eller som led i mere omfattende og bredspektrede sikkerhedsoperationer.

En del af det danske styrkebidrags ansvar vil være €" under hensyntagen til sikkerhedssituationen €" at levere den tilstrækkelige beskyttelse til civilrådgiverne udsendt af Udenrigsministeriet til Lashkar Gah for hermed at sikre bevægelsesfriheden og med henblik på at understøtte og facilitere en øget genopbygningsindsats. Derudover vil regeringen imødekomme en anmodning fra NATO om at stille et bidrag på ca. 45 personer til driften af Kandahar lufthavn. Bidraget vil understøtte de øvrige danske bidrag til Task Force Helmand.

Det er i forbindelse med styrkelsen af indsatsen i syd regeringens hensigt yderligere at koncentrere det danske bidrag til ISAF geografisk med hovedfokus på det sydlige Afghanistan. Regeringen vil derfor tilpasse bidraget til det tysk-ledede Provincial Reconstruction Team i Feyzabad fra ca. 40 til ca. 20 personer, mens bidraget på ca. 6 personer til det svensk-ledede Provincial Reconstruction Team i Mazar-e-Sharif vil blive udfaset. Derudover vil det danske bidrag på ca. 10 personer til driften af lufthavnen i Kabul kun blive opretholdt, indtil en anden nation vil kunne overtage forpligtelserne. Bidraget på ca. 10 personer til både det litauisk-ledede Provincial Reconstruction Team i Chaghcharan og til det danske bidrag til ISAF€™s hovedkvarter vil blive opretholdt uændret, mens hovedparten af det udsendte bidrag til ISAF€™s hovedkvarter under Multinational Corps North East vil blive hjemtaget i august 2007. Hele bidraget til Multinational Corps North East vil blive udfaset endeligt i februar 2008.

Hensynet til den nødvendige operationssikkerhed, selvbeskyttelse og handlefrihed gør det vigtigt, at sammensætningen og omfanget af de danske landmilitære bidrag bliver fleksibel. Det samlede styrkebidrag vil efter udvidelsen udgøre op til ca. 640 personer. Der vil i kortere perioder kunne blive tale om mindre udsving afhængig af sikkerhedssituationen på jorden og det konkrete behov for at understøtte den civile genopbygningsindsats.

Skulle der opstå en situation, hvor en konkret trussel mod danske styrker eller civilt personel gør det påkrævet at træffe særlige sikkerhedsmæssige foranstaltninger, vil der yderligere ekstraordinært kunne udsendes et mindre bidrag på op til 40 personer i form af specialister, herunder egentlige specialstyrker.

IV. Der har været en række markante fremskridt politisk, økonomisk og genopbygningsmæssigt i Afghanistan i løbet af de seneste 5 år. I nord og vest, hvor NATO€™s engagement har varet længst, er situationen bedre end i syd og øst, hvor NATO kun har været til stede siden henholdsvis juli og oktober 2006. Opbygning af demokrati er bragt fremad. I 2005 afholdtes parlaments- og provinsvalg for første gang i 36 år. Over 40% af vælgerne var kvinder, og kvinder udgør 28% af parlamentets medlemmer. Den første kvindelige provinsguvernør i Afghanistans historie blev udpeget i 2005. Fundamentale menneskerettigheder er indskrevet i forfatningen, og en uafhængig menneskerettighedsorganisation forsvarer deres overholdelse. Kvinders rettigheder og muligheder er kraftigt forbedret, og ligeret er grundfæstet i forfatningen. Efter Talebantidens forbud mod TV og kun få aviser, som alle var under Taleban-kontrol, er mediefrihed nu etableret med seks TV kanaler og ca. 300 aviser.

Den afghanske økonomi er i kraftig vækst (vækstrater: 29% i 2002, 16% i 2003, 8% i 2004, 14% i 2005). Flygtningestrømmen er vendt. 4,8 mio. flygtninge er vendt hjem. Der er dog stadig ca. 3 mio. flygtninge uden for landets grænser.

Hvor der efter Taleban kun var 550 brugbare skolebygninger tilbage, er der de sidste år bygget og genopbygget over 2000 skoler. Under Taleban var det forbudt for piger at modtage undervisning, og kun 1 mio. drenge gik i skole. Nu er der over 5 mio. elever, hvoraf 37% er piger. Antallet af elever på højere uddannelser er steget fra 4.000 i 2001 til over 40.000, hvoraf ca. 20% er kvinder. Til at undervise eleverne var der i 2001 ca. 21.000 lærere, hvoraf officielt ingen var kvinder, idet Taleban ikke tillod kvindelige lærere. Der er nu over 180.000 lærere, hvoraf 1/3 er kvinder. Basispakken af sundhedsydelser, der blev indført i 2002, dækker allerede nu 82% af befolkningen.

V. Fortsatte forbedringer af sikkerheden er en grundlæggende forudsætning for øget stabilitet, samt for at genopbygningsindsatsen kan vise synlige resultater. Genopbygningen er derudover afgørende for at vise den afghanske befolkning, at den afghanske regering formår at skabe bedre levevilkår i landet.

For Danmarks vedkommende udmøntes Afghanistan Compact på udviklingsområdet gennem den nationale udviklingsstrategi. Den danske bistand går til fokusområderne: Genopbygning af den offentlige sektor, menneskerettigheder og demokratisering, uddannelse, forbedring af levevilkår for landbefolkningen, og nærområdeindsatser for flygtninge og internt fordrevne samt humanitære indsatser inklusive minerydning.

I forbindelse med styrkelsen af den militære indsats i Afghanistan vil den bistandsmæssige indsats også blive styrket. Der er for 2007 allerede truffet beslutning om at øge bistanden med 60 mio. kr. til samlet 200 mio. kr. Dette sker ved en fremrykning af aktiviteterne under Afghanistanrammen 2005-09. Der vil ske en tilsvarende fremrykning af bistanden i 2008.

Danmark vil fortsat koncentrere hovedparten af bistanden på det nationale niveau med det mål at bidrage til genopbygning og udvikling i hele landet. Fokus vil fortsat være på de allerede valgte områder, men i erkendelse af behovet for at styrke genopbygningsindsatsen i de sydlige provinser, hvor sikkerhedssituationen er mest ustabil, og i lyset af ønsket om at koncentrere den danske militære indsats i Helmand, vil en del af stigningen i bistandsindsatsen blive udmøntet i Helmand-provinsen.

Bistandsindsatsen i Helmand vil afhænge af udviklingen i sikkerhedssituationen og forudsætter, at de danske styrker kan yde den nødvendige sikkerhed for rådgiverne. En udvidelse af indsatsen i Helmand vil kunne øge antallet af de kortvarende mindre projekter, som gennemføres af forsvaret (»samtænkningsprojekter«), øge antallet af mellemstore hurtigt implementerbare projekter, som udvælges af Udenrigsministeriet, og skabe forudsætningerne for at påbegynde den langsigtede genopbygningsbistand.

VI. Ligesom ligestilling er bekæmpelse af opium et tværgående hensyn i den afghanske udviklingsstrategi og i den danske bistand. I relation hertil ligger Danmarks bistandsfokus på etablering af alternative indkomstmuligheder, gennem bidrag til finansiering af bl.a. bloktilskud til landsbyer (National Solidarity Programme) og gennem støtte til mikrofinansieringsprogrammet MISFA. Dertil kommer, at også den danske bistand til uddannelse på lang sigt vil få indflydelse på befolkningens muligheder for at skabe en tilværelse uden opiumsøkonomien. Regeringen vil fremadrettet undersøge konkrete muligheder for, om Danmark kan bidrage på anden vis til bekæmpelse af opiumøkonomien, f.eks. gennem fremme af specifikke alternative afgrøder og uddannelse af det afghanske grænsepoliti. I 2008 vil en ny strategi for udviklingssamarbejdet med Afghanistan for perioden 2009-13 blive udarbejdet.

VII. En kombineret militær og civil indsats er helt nødvendig, når sikkerhedssituationen vanskeliggør genopbygning. Samtænkningsprojekter har en dobbelteffekt €" dels imødekommes civile behov i områder, hvor sikkerhedssituationen forhindrer civile udviklingsaktører i at udføre deres arbejde, dels får tropperne mulighed for at vise befolkningen, at de er til stede for at forbedre og normalisere situationen. Danmark har fra Irak gode erfaringer med kortsigtede, mindre projekter gennemført af forsvaret samt med understøttelse af det civile genopbygningsarbejde ved at udnytte militærets logistik, inkl. behov for personbeskyttelse og kørsel af civil rådgivere, samt efterretninger.

På NATO topmødet i Riga i november 2006 blev det efter dansk forarbejde besluttet at udvikle konkrete forslag til forbedret civil-militær samtænkning i NATO€™s operationsplanlægning. Danmark har været forgangsland for samtænkningen i NATO og vil fortsat arbejde intensivt for øget koordination af det internationale samfunds civile og militære indsatser med respekt for afghansk ejerskab og tempo. Danmarks bestræbelser på at fremme samtænkning vil bl.a. foregå under en NATO/ISAF ramme i bl.a. Helmand-provinsen, hvor Danmark arbejder tæt med UK for at styrke samtænkningen.

Der vil i 2007 blive udarbejdet civile og militære benchmarks for Danmarks styrkede indsats i Helmand-provinsen.

VIII. Det øgede danske bidrag til ISAF vil blive indsat i det sydlige Afghanistan. Der kan imidlertid også blive tale om opgaver i andre dele af Afghanistan inden for ISAF€™s operationsområde.

Deltagelsen i ISAF er forbundet med risiko. Forsvarets Efterretningstjeneste har afgivet følgende trusselsvurdering for Afghanistan:

»Truslen for angreb og terrorhandlinger er høj i hele Afghanistan. Truslen fra civile uroligheder vurderes som lav. Når der forekommer demonstrationer, hvilket især sker i de større byer, er årsagen som regel af social og økonomisk karakter. Antallet af miner og mængden af ueksploderet ammunition i Afghanistan er betragtelig. Placering af disse er dog oftest kendt. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition varierer lokalt fra lav til høj. Truslen for beskydning af luftfartøjer i Afghanistan varierer fra lav til høj afhængig af flyvehøjde og område. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra spionage er høj, og at truslen for sabotage er lav i hele Afghanistan. Truslen for undergravende virksomhed mod danske enheder vurderes som middel i hele Afghanistan. Korruption er udbredt og med til at gøre det nemmere for den organiserede kriminalitet at operere i samfundet. Forsvarets Efterretningstjeneste vurderer, at truslen fra organiseret kriminalitet er høj i det nordlige Afghanistan, mens den er lav i resten af landet. Hvis de danske styrker i Afghanistan bliver sat i forbindelse med narkotikabekæmpelsen, vil truslen stige markant.«

IX. Den samlede internationale militære tilstedeværelse i Afghanistan finder sted på grundlag af en invitation fra den afghanske regering samt FN€™s sikkerhedsrådsresolution 1386 af 20. december 2001, resolution 1510 af 13. oktober 2003 og resolution 1707 af 12. september 2006.

FNs Sikkerhedsråd har i henhold til FN-pagtens kapitel VII bemyndiget den internationale sikkerhedsstyrke i Afghanistan til at anvende alle nødvendige midler med henblik på at opfylde sine opgaver. FNs Sikkerhedsråd har herved bemyndiget den internationale sikkerhedsstyrke, herunder det danske bidrag, til at anvende magt til at gennemføre de af Sikkerhedsrådet pålagte opgaver. Den internationale sikkerhedsstyrke er således udstyret med et robust mandat.

Det danske bidrag til den internationale sikkerhedsstyrke vil €" som alle øvrige styrker €" være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

Forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af forsvarets særlige erstatnings- og godtgørelsesordning. Status for forsvarets personel vil under udsendelsen være omfattet af en militærteknisk aftale som blev underskrevet d. 31. december 2001.

X. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der kan blive tale om anvendelse af militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2.

Regeringen foreslår, at Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker fortsat stilles til rådighed for den internationale sikkerhedsstyrke ISAF i Afghanistan med op til ca. 640 personer, og at der om nødvendigt yderligere ekstraordinært kan udsendes op til 40 specialister, herunder egentlige specialstyrker.

Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det i øvrigt skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere bidraget væsentligt, eller såfremt der i øvrigt skulle ske en væsentlig ændring i opgavernes karakter eller det folkeretlige grundlag for sikkerhedsstyrkens tilstedeværelse, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

XI. De samlede merudgifter i 2007 forbundet med styrkelsen og omprioriteringen af det danske bidrag i Afghanistan til ISAF mv. beløber sig til ca. 120 mio. kr., der afholdes inden for den ramme, der er afsat til forsvarets internationale aktiviteter på finanslovens § 35.11.26.10. Merudgifter forbundet med forsvarets internationale operationer, idet der anvendes ca. 30 mio. kr. af den reserve på 60 mio. kr., der er afsat på finansloven for 2007 til evt. aktivering af danske bidrag til NRF i 2007.