B 159 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder på topposter.
Fremsat den 17. april 2007 af
Pernille Vigsø Bagge (SF),
Anne Baastrup (SF) og Ole Sohn (SF)
Forslag til folketingsbeslutning
om flere kvinder på topposter
Folketinget opfordrer regeringen til:
€" at fastsætte regler, der
pålægger danske børsnoterede virksomheder at
få flere kvinder i ledelserne inden for de næste 5
år. Målet er, at andelen af kvinder i virksomheders
bestyrelser og på ledelsesposter er på minimum 25 pct.
ved udgangen af 2012.
€" at sætte gang i en systematisk
opdyrkning og styrkelse af den kvindelige talentmasse i
virksomheder og organisationer ved f.eks. at oprette en pulje,
hvorfra organisationer og foreninger, der arbejder med
problematikken, kan søge penge, eksempelvis til
sekretariatsbistand.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en delvis genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 131 fra folketingsåret 2004-05, 1.
samling.
Flere undersøgelser har vist, at
virksomheder med kvinder i ledelsen klarer sig bedre
økonomisk end mandsdominerede virksomheder. Alligevel er der
stadig en forsvindende lille andel kvinder i toppen af dansk
erhvervsliv €" både i ledelser og i bestyrelser.
Socialistisk Folkeparti mener, at det er et problem, som ikke
løser sig selv. Det går alt for langsomt med at
få flere kvinder på topposter, og der er helt tydeligt
brug for en politisk hjælpende hånd.
I erkendelse af de svære vilkår for
fastsættelse af forpligtende mål på
ligestillingsområdet har forslagsstillerne valgt at begynde
med en beskeden målsætning om, at kvindeandelen i
bestyrelser skal være 25 pct. om senest 5 år, og at
andelen af kvindelige ledere skal forøges væsentligt.
Det er dog stadig forslagsstillernes erklærede mål, at
denne andel må og skal meget højere op.
Den danske ligestillingspolitik var i
1980€™erne og i hvert fald en del af
1990€™erne kendt for at være blandt de mest
progressive og offensive i den vestlige verden. De
tilgængelige undersøgelser og tal peger imidlertid
klart på, at indsatsen har mistet fremdrift, og på, at
der €" selv om fremdriften i ligestillingen
selvfølgelig ikke står helt stille €" er huller i
indsatsen.
Dette beslutningsforslag sætter fokus
på, at der i toppen af dansk erhvervsliv og i danske
virksomheders bestyrelser er alt for få kvinder. Selv om der
fra 1993 til 2001 er sket en fordobling af antallet af kvinder i
ledelse, er andelen stadig fortvivlende lav og meget lavere end i
de lande, vi normalt sammenligner os med på
ligestillingsområdet. I Sverige finder man i de
største virksomheder eksempelvis 15 pct. kvinder i
direktionen, hvorimod der er i Danmark er under 6 pct. Andelen af
kvinder i danske bestyrelser er også kedelig læsning.
Rapporten »Kvinder i danske bestyrelser«, som er
udarbejdet for ligestillingsministeren og udgivet i januar 2007,
viser godt nok, at kvinder i 2005 sad på 22 pct. af
bestyrelsesposterne mod 21,1 pct. i 1997. Men dette tal
dækker over store forskelle mellem små, mellemstore og
store virksomheder. I store virksomheder udgør kvinderne kun
11 pct. i bestyrelserne, mens tallene for små og mellemstore
virksomheder er henholdsvis 24 og 18 pct. Derudover fremhæves
det i samme rapport, at kvindernes andel af bestyrelsesposter i
moderselskaber, hvor de vigtigste strategiske beslutninger
sædvanligvis tages, er faldet fra 25 pct. i 1997 til under 22
pct. i 2005. Faldet er sket trods det faktum, at
rekrutteringsgrundlaget, nemlig kvinder i topstillinger, er vokset.
Det er en bekymrende tendens, der kan undre, når man samtidig
i Nina Smiths rapport »Til gavn for bundlinien« kan
læse, at virksomheder med kvinder i ledelsen, klarer sig
signifikant bedre end deres mandsdominerede konkurrenter.
Alle undersøgelser viser, at der må
sættes kraftigt ind, hvis det skal lykkes at få
nedbrudt kønsbarriererne og få gavn af den store, men
dårligt udnyttede kvindelige talentmasse.
Ministeriet for Ligestillings egne tal viser
bl.a.,
€" at kun 4,4 pct. af alle danske topledere
i private virksomheder er kvinder.
€" at det tilsvarende tal inden for det
offentlige er 20 pct.
€" at andelen af kvinder i bestyrelser i
store danske virksomheder fortsat er meget lille. I perioden
1997-2005 er andelen af kvinder i bestyrelserne i store
virksomheder på godt 11 pct. således stort set
uændret.
€" at 38 pct. af bestyrelserne i danske
virksomheder ingen kvindelige medlemmer har. For de store
virksomheder gælder det for 68 pct.
€" at sammenlignet med de andre
europæiske lande ligger Danmark €" med sine 23 pct.
€" blandt de dårligst repræsenterede lande med
hensyn til andelen af kvindelige ledere. De seneste tal fra
EU€™s statistiske kontor, Eurostat, i marts 2006, viser
ikke alene, at antallet af kvindelige ledere i Danmark
overgås af de andre nordiske lande, men også, at de
baltiske lande ligger væsentligt bedre placeret end Danmark,
hvor bl.a. Litauens andel af kvindelige ledere i erhvervslivets top
ligger på hele 44 pct.
Siden 1980€™erne har det været
et omdrejningspunkt for ligestillingspolitikken, at den offentlige
sektor skulle gå foran og gennem det gode eksempels magt
trække det private område med. Indsatsen i den
offentlige sektor har ganske vist skabt resultater, selv om der
stadig er lang vej igen til et tilfredsstillende resultat. På
nuværende tidspunkt er andelen af kvindelige topledere i den
offentlige sektor ca. 15 pct. Politikken med den offentlige sektor
som trækkraft kan derfor ikke betragtes som en succes. Det
peger naturligvis på, at strategien må lægges om,
så der satses direkte og målrettet inden for de enkelte
sektorer.
I oktober 2002 advarede den norske
erhvervsminister, Ansgar Gabrielsen (H), norsk erhvervsliv om, at
han var parat til at gå lovgivningsvejen for at sikre en
kvindeandel på 40 pct. i aktieselskaberne, hvis de ikke selv
havde klaret målsætningen inden 2005. Advarslen kom i
forlængelse af en kraftig opfordring til virksomhederne om at
sikre, at der mindst udpeges én kvinde til hver bestyrelse
på generalforsamlingerne i 2003. Det er nu vedtaget en lov,
som pålægger nye aktieselskaber at overholde en
kvindeandel på 40 pct. i bestyrelserne, mens allerede
eksisterende selskaber skal opfylde kravet inden for en
2-årig periode.
I Sverige er et tilsvarende tiltag undervejs. Her
skal rigsdagen tage stilling til en udredning fra den tidligere
regering, som anbefalede, at 40 pct. af bestyrelsesmedlemmerne i
aktieselskabernes bestyrelser består af kvinder.
Gennemføres forslaget, skal det træde i kraft allerede
fra 2008.
Kvinders høje uddannelsesniveau og
kvinders høje erhvervsfrekvens peger entydigt på, at
virksomheder og organisationer €" med få undtagelser
€" går glip af såvel talent som den dynamik, der
ligger i at få begge køn til tops. Når dette
potentiale alligevel ikke udnyttes, skyldes det en kombination af
flere forhold: Der er ikke tilstrækkeligt pres på
virksomhederne til at handle. Mange har ikke erkendt, hvad de
mister. Virksomhedskulturerne er ofte konserverende frem for
fornyende. Dertil kommer manglende viden om, hvordan man griber
sagen an m.v.
Af Ligestillingsministeriets egen
undersøgelse fra 2003 fremgår det, at 30 pct. af de
store private virksomheder gerne vil have flere kvinder i deres
ledelse. At der ikke sker nok for at opfylde dette ønske,
tyder på, at der skal sættes mere målrettet ind.
Skal den konserverende cirkel brydes, er det nødvendigt at
gå langt mere direkte til værks, end der p.t. er lagt
op til. Det er €" som foreslået af ministeren for
ligestilling €" en god ting at arbejde med
erfaringsudveksling, oplysningsmaterialer om »best
practise« m.v.
Forslagsstillerne hilser det velkomment, at
der på www.lige.dk er
oprettet et link, der specifikt beskæftiger sig med redskaber
til at få flere kvinder i ledelse. Men denne indsats flytter
ikke nok €" og ikke hurtigt nok. Virksomheders og
organisationers ledelse må i langt højere grad
forpligtes til og involveres i at få skabt de positive
cirkler og den ændrede bevidsthed, der er afgørende
for at få brudt barriererne.
Skriftlig fremsættelse
Pernille Vigsø Bagge
(SF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om flere
kvinder på topposter.
(Beslutningsforslag nr. B 159).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.