B 158 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder
på danske sygehuse.
Fremsat den 13. april 2007 af
Bjørn Medom Nielsen (S),
Sophie Hæstorp Andersen (S),
René Skau Björnsson (S),
Karen J. Klint (S),
Lise von Seelen (S) og Jens Peter Vernersen
(S)
Forslag til folketingsbeslutning
om indførelse af ensartede regler for
hygiejnestandarder på danske
sygehuse
Folketinget pålægger regeringen inden
den 1. november 2007 at fremsætte lovforslag, der
indfører ensartede regler for hygiejnestandarder på
danske sygehuse.
Bemærkninger til forslaget
Baggrund og formål
Forslaget er med en justering og udbygning af
bemærkningerne en uændret genfremsættelse af
beslutningsforslag nr. B 68 fra folketingsåret 2005-06. Der
henvises til Folketingstidende 2005-06, tillæg A side 3710 og
3712 samt Folketingets forhandlinger side 5373.
Den senest e danske
prævalensundersøgelse, foretaget i 2003 af Statens
Serum Institut, viste, at 9,7 pct. af sygehuspatienterne fik en
sygehuserhvervet infektion oven i den lidelse, der oprindelig var
årsag til indlæggelsen (nosokomiel infektion), jf.
artiklen »Prævalensundersøgelsen 2003« i
CAS-nyt nr. 100, april 2004. Dog er tallet 8,5 pct., hvis man
ekskluderer de intensivt behandlede patienter, som ikke indgik i
prævalensundersøgelsen fra 1999. I
prævalensundersøgelsen fra 1999 var procentsatsen 7,5.
Problemet med omfanget af sygehusinfektioner har således
været stigende siden undersøgelsen i 1999.
Nosokomielle infektioner koster samfundet store
summer på årsbasis, formentlig 1-2 mia. kr. alene i
direkte behandlingsomkostninger. Hertil kommer den forringede
livskvalitet for patienterne, undertiden også med for tidlig
død til følge. Tages der ydermere hensyn til tabt
arbejdsfortjeneste, kan de samlede omkostninger opgøres til
et langt større beløb.
Siden 1999 har Statens Serum Institut og Dansk
Standard udviklet nye standarder for hygiejne på danske
sygehuse. Den oprindelig planlagte serie af standarder er
angiveligt nu komplet. Over 100 eksperter i sundhedsvæsenet
har deltaget aktivt i arbejdet med at udvikle de nye standarder, og
Indenrigs- og Sundhedsministeriet har ved at bevilge 2,8 mio. kr.
bidraget væsentligt til finansieringen af
udviklingsarbejdet.
Tilskyndet af sundhedsmyndighederne har Statens
Serum Institut påbegyndt forberedelserne til uddannelse af en
ny generation af hygiejnesygeplejersker. Hygiejnesygeplejerskerne
vil kunne bidrage yderligere til øget bevidstgørelse
af sygehusledelserne og deres hygiejneorganisationer om de nye
standarder. Tilsvarende gennemfører Dansk Standard
uddannelse af specialiseret bedømmelsespersonale, der kan
være med til at hjælpe sygehusene med at måle
resultatet af forebyggelsesindsatsen.
Forarbejdet er således gjort for at komme
problemet med dårlig hygiejne på danske sygehuse til
livs. So-cialdemokratiet forudsætter, at det vil være
de pågældende hygiejnestandarder, som Statens Serum
Institut og Dansk Standard har udviklet for hygiejne på
sygehuse, der lægges til grund for indførelsen af
ensartede regler for hygiejnestandarden på danske sygehuse.
Der henvises til DS 2450, »Styring af infektionshygiejne i
sundhedssektoren. Krav til ledelsessystemet beskriver, hvordan man
kan etablere et system til styring af infektionshygiejne«, og
DS 2451, »Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren.
Krav til forebyggende foranstaltninger består af 12 dele, der
suppleres med konkrete retningslinjer for en række
områder«.
Det er ikke tilstrækkeligt at overlade
indførelsen af de nye hygiejnestandarder til sygehusenes
eget initiativ. Dels er det hensigtsmæssigt, at samtlige
danske sygehuse benytter samme standarder €" hvilket vil
være et usandsynligt udkomme, hvis valget af
hygiejnestandarder beror på valgfrihed − dels er der en
række barrierer for indførelsen af de nye
hygiejnestandarder, som sygehusene har svært ved at
overvinde, f.eks. at der ofte ikke er allokeret midler til
gennemførelse af de lokale udviklings- og
uddannelsesprojekter, som skal føre til sygehusenes
praktiske indførelse af de nye standarder.
Arbejdet med at indføre standarderne
går efter Socialdemokratiets opfattelse for langsomt, og der
gås for usystematisk til værks. Dette skyldes bl.a., at
viden om standardernes eksistens og indhold på ledelsesplan
og på beslutningstagerniveau fortsat er mangelfuld. Man kan
således stadig støde på den fejlagtige
antagelse, at det hele drejer sig om almindelig rengøring af
gulve og inventar, på trods af at fokus også skal
rettes mod håndhygiejne og steril brug af sterilt udstyr.
At indføre hygiejneniveauet som en del af
Den danske Kvalitetsmodel er derfor ikke svaret på dette
forslag. Der bør indføres en kvalitetsrettighed, der
med udgangspunkt i et velbegrundet og beskrevet niveau angiver,
hvad patienterne som minimum kan forvente opfyldt.
Kvalitetsrettigheden skal være en garanti for patienterne
for, at alle sygehuse har en ordentlig hygiejne.
Den Gode Medicinske Afdeling (DGMA) har i
rapporten »Indikatorer for registrering af
sygehusinfektioner«, november 2005, anbefalet, at
hygiejnestandarderne på danske sygehuse bør være
forholdsvise nemme at registrere og velegnede til
offentliggørelse. Det kræver ensartede standarder.
At hygiejnen på sygehuse er en af
fremtidens store udfordringer på hygiejneområdet,
understreges også i Videnskabsministeriets publikation
»Teknologisk fremsyn om hygiejne €" Forskningspolitisk
handlingsplan 2004«, januar 2005. Det fremgår bl.a. af
rapporten, at sygehusenes hygiejniske beredskab spiller en vigtig
rolle i sygdomsforebyggelse, ligesom der henvises til, at
hospitalsindlagte patienter ofte er svækkede af sygdom, og at
det normale forsvar mod infektionssygdomme derfor kan være
nedsat. Formålet med hygiejnetiltag på sygehusene er at
beskytte patienter og personale mod nye infektioner ved tiltag, der
forebygger og reducerer smittespredning. Med hensyn til hygiejne og
forebyggelse af smittespredning påpeger rapporten vigtigheden
af at være opmærksom på risikoen for, at den
øgede globalisering vil kunne overføre nye
mikroorganismer til Danmark som f.eks. SARS og fugleinfluenza.
Rapporten påpeger også, at tendensen til øget
specialisering inden for sygehussektoren betyder, at patienter
flyttes mere rundt end tidligere, herunder internt på de
enkelte sygehuse, og at denne flytning vil øge risikoen for
smitte.
Endvidere har rapporten fokus på
sundhedsvæsenets personalesammensætning og adfærd
og understreger vigtigheden af uddannelse, samtidig med at det
understreges, at viden alene ikke gør forskellen, hvis ikke
den fører til handling. Med hensyn til anvendelse af
hygiejnestandarder skal det fremhæves, at rapporten
påpeger, at »Der sker dog kun i meget begrænset
omfang en løbende systematisk registrering af nosokomielle
infektioner, og der er en meget begrænset audit af den
infektionshygiejniske indsats på såvel afsnits- som
sygehusniveau, uagtet at hygiejnestandarder foreligger og er
velegnede til brug ved audit af den hygiejniske
kvalitet«.
Økonomi
Det vurderes, at den økonomiske udgift for
staten i forbindelse med indførelse af standarderne vil
blive 10 mio. kr. til en igangsættelsespulje, da de enkelte
sygehuse trods alt ikke starter fra grunden. Dette beløb vil
imidlertid hurtigt være betalt tilbage i form af færre
infektionstilfælde og dermed kortere og mindre
omkostningskrævende indlæggelser. Disse besparelser vil
dels tilfalde staten, dels hospitalerne selv. Til opfyldelse af
kvalitetsrettigheden kan det eksempelvis være
nødvendigt for hospitalet at fremme brugen af alkoholbaseret
håndvaskemiddel og at gennemføre
informationskampagner. Et pilotprojekt under National Patient
Safety Agency i England blev udført med følgende
skønnede udgifter og effekter: en udgift på £
3.000 pr. år (svarende til ca. kr. 35.000) til indkøb
af alkoholbaseret håndvaskemiddel og formidling af
informationsmateriale for et hospital med 500 senge. Evalueringen
af projektet nåede frem til, at hospitalerne ville opnå
nettobesparelser fra start. Da indførelsen af
kvalitetsrettigheder på dette område kan indebære
andre initiativer end dem, der indgik i det britiske pilotprojekt,
og da prisniveauet ventes at ligge højere i Danmark end i
England, anslår vi et højere udgiftsniveau svarende
til ovennævnte 10 mio. kr. for projektet.
Med hensyn til udgifterne forbundet med
infektioner pådraget under sygehusophold henvises til
Videnskabsministeriets ovennævnte publikation, hvoraf det
fremgår: »At infektioner pådraget under
sygehusophold koster det danske samfund mere end en milliard kroner
årligt«.
I forbindelse med konferencen »Bedre
Hygiejne i Danmark 2006« den 21. september 2006 på
Christiansborg anslog professor Kjeld Møller Pedersen, SDU,
at meromkostningerne ved sygehuserhvervede infektioner med et
minimumsskøn lå på 1,2 mia. kr., hvortil skulle
lægges omkostninger i primærsektoren og omkostninger i
form af mistet produktion. Det blev ved samme lejlighed
fastslået, at der var en række ikke-udgiftstunge
instrumenter, bl.a. bedre håndhygiejne, til rådighed
for at undgå sygehuserhvervede infektioner. Dette underbygger
Socialdemokratiets opfattelse af, at bekæmpelse af
sygehuserhvervede infektioner kan være særdeles
omkostningseffektivt.
Henvisninger:
1. Kjeld Møller Pedersen:
»Hygiejne €" de økonomiske konsekvenser, 2006,
Oplæg ved konferencen Bedre Hygiejne i Danmark 2006«
den 21. september 2006 på Christiansborg. Se linket http://www.bedrehygiejne.dk/subpages/downloads.html
den 23. marts, 2007.
2. National Patient Safety Agency: »The
economic case − Implementing near-patient alcohol
handrub in your trust.« 2004. Se linket
http://www.npsa.nhs.uk/site/media/documents/1920_EconomicCase.pdf.
Skriftlig fremsættelse
Bjørn Medom Nielsen
(S):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
indførelse af ensartede regler for hygiejnestandarder
på danske sygehuse.
(Beslutningsforslag nr. B 158).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.