B 146 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af søers skuldersår.
Fremsat den 30. marts 2007 af
Ole Glahn (RV), Kirsten Brosbøl (S),
Christian H. Hansen (DF),
Kristen Touborg (SF) og Per Clausen (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om bekæmpelse af søers
skuldersår
Med det formål at bekæmpe søers
skuldersår pålægger Folketinget regeringen senest
den 1. november 2007 at fremsætte et lovforslag, der sikrer
følgende:
1. At søerne har et blødt leje,
eksempelvis en gummimåtte eller halm.
2. At der er tilstrækkeligt med sygestier,
dog mindst 5 pct. af det samlede antal stipladser, bl.a. til
søer med begyndende skuldersår (grad 1 og 2).
Sygestier etableres i løbet af en overgangsperiode.
3. At svineproducenter, der vedtager bøde
eller får en dom for at have dyr med skuldersår, bliver
pålagt at tage de nødvendige initiativer, så
skuldersår undgås, og at Fødevareregionen
gennemfører en opfølgende kontrol i en periode,
indtil der ikke har været skuldersår på bedriften
i 3 måneder.
4. At Fødevarestyrelsen og politiet
foretager en disciplinær udredning i relation til
dyreværnslovens § 20 for de privatpraktiserende
dyrlæger, der er ansvarlige for den månedlige
sundhedsrådgivning i besætninger, hvor producenten er
anmeldt til politiet for overtrædelser af
dyrevelfærdsbestemmelser.
5. At dyrlæger på samlestederne
får pligt til at sende søer, hvor der er mistanke om
skuldersår, til nærmeste soslagteri.
Regeringen pålægges samtidig inden den
1. november 2007 at fremkomme med forslag til følgende:
6. Hvordan der kan indføres kontrol med de
døde søer med skuldersår, der afleveres
på destruktionsanstalterne.
7. Hvordan der kan indføres en
klippekortordning for svineproducenter, som overtræder
reglerne ved at have svin med skuldersår af grad 3 og 4.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige
bemærkninger
Fødevarestyrelsen har anmeldt 335
svineproducenter til politiet i 2006. I 2005 blev der anmeldt 25
skuldersår, dvs. åbne sår med skader på
vævet, og hvor man ligefrem kan se soens skulderknogle. Det
er meget smerte- og lidelsesfuldt for soen. Det er kun de mest
alvorlige skuldersår, der fører til politianmeldelser,
og antallet af politianmeldelser viser kun toppen af isbjerget ved
et meget alvorligt dyreværnsmæssigt problem. Det er en
alarmerede udvikling, og beslutningsforslaget tager sigte på
at vende denne udvikling.
Søernes skuldersår har været
veldokumenteret siden 2001. Branchen har taget en lang række
initiativer bl.a. i form af omfattende oplysningskampagner over for
svineproducenterne. De privatpraktiserende dyrlægers
månedlige sundhedsvurderinger på besætningerne
har heller ikke vist sig som et egnet middel til at foretage det
nødvendige tilsyn og kontrol og forebyggende indsats, da
kontrollen og tilsynet ikke er uafhængigt af producenten.
Fødevarestyrelsens dyrevelfærdsrejsehold har langt fra
tilstrækkelige ressourcer til at kunne løse deres
opgave. Der går i gennemsnit 20 år mellem
kontrolbesøgene. De hidtidige initiativer har med andre ord
været helt utilstrækkelige.
På baggrund af den seneste debat om
søers skuldersår har Landbrugsraadet, Dansk
Svineproduktion og Den Danske Dyrlægeforening indgået
en aftale om at gennemføre en fælles handlingsplan for
indsatsen mod skuldersår hos danske søer. Som et led i
handlingsplanen har Dansk Svineproduktion udsendt
informationsmaterialet »10-punktsplan til håndtering af
skuldersår« til alle svineproducenter. Handlingsplanen
omfatter følgende hovedpunkter:
€" Faste rutiner for den løbende
kontrol af søer (for at forhindre skuldersår).
€" Indsats på fodringsområdet,
så huldstyringen (huld: grisens fedtlag) bliver bedre.
€" Fokus på staldindretning.
€" Information om anvendelsen af
hjælpemidler, herunder gummimåtter.
€" Procedurer for behandling af dyr med
skuldersår.
€" Systemer til udpegning af besætninger
med risikodyr og særlige problemer.
Eftersom der har været viden om
skuldersår siden 2001, undrer forslagsstillerne sig over, at
der ikke allerede er indført »faste rutiner for den
løbende kontrol af søer (for at forhindre
skuldersår)« og »systemer til udpegning af
besætninger med risikodyr og særlige problemer«.
De kunne have været indført allerede i 2001, hvor man
første gang havde en videnskabelig dokumentation af
problemet.
Landbrugsraadet, Dansk Svineproduktion og Den
Danske Dyrelægeforening vil give »information om
anvendelsen af hjælpemidler, herunder
gummimåtter«, men forslagsstillerne undrer sig over, at
der i forbindelse med de stort anlagte informationskampagner ikke
allerede er informeret herom. Problemet er, at
informationskampagner ikke forpligter svineproducenterne. Og i hele
perioden har der været »fokus på
staldindretning«, men det er meget uforpligtende €" for
såvel branchen som for den enkelte svineproducent. Og endelig
er der allerede indført »procedurer for behandling af
skuldersår«, men problemet er grundlæggende, at
der ikke er det nødvendige antal sygestier, og at
procedurerne ikke følges af alle svineproducenter. Branchens
og dyrlægernes handlingsplan er således både for
sen og helt utilstrækkelig.
På baggrund af overstående tager
beslutningsforslaget sigte på at sikre, at de mest
nødvendige påkrævede initiativer til
bekæmpelse af søers skuldersår tages. Dette vil
skabe større dyrevelfærd, men det vil også gavne
svinebranchen, at der gribes ind over for de få
svineproducenter, som overtræder reglerne.
Bemærkninger til forslagets
enkelte punkter
Ad 1 og 2
Det er først og fremmest vigtigt at
forebygge, at søer udvikler skuldersår. Hertil er det
helt nødvendigt, at søer hele tiden har adgang til et
blødt leje, så de beskyttes mod det bare betongulv.
Derudover skal der være et tilstrækkeligt antal
sygestiger til rådighed, således at søer med
begyndende skuldersår (grad 1 og 2) hurtigt kan blive
helbredt. For at sikre, at der uanset besætningens
størrelse er kapacitet til syge dyr, skal sygestierne mindst
udgøre 5 pct. af det samlede antal stipladser. Sygestierne
etableres i løbet af en overgangsperiode.
Ad 3
Det er ligeledes essentielt for forebyggelsen af
skuldersår, at indsatsen øges ved de bedrifter, hvor
der er begrundet mistanke om problemet. Således skal de
svineproducenter, der vedtager bøde eller får en dom
for at have dyr med skuldersår, pålægges at tage
de nødvendige initiativer, så skuldersår
undgås. Samtidig skal Fødevareregionen
gennemføre en opfølgende kontrol på bedriften i
en periode, indtil der ikke har været skuldersår i
besætningen i 3 måneder. De eventuelle ekstra
omkostninger skal finansieres i forbindelse med
forhandlingerne med familie- og forbrugerministeren om
veterinærkontrollens fremtid, såfremt det ikke er
muligt, at omkostningerne bæres af de svineproducenter,
der vedtager bøde eller får en dom for at have dyr med
skuldersår.
Ad 4
Desuden skal Fødevarestyrelsen og politiet
foretage en opfølgning i forhold til den privatpraktiserende
dyrlæge, der er ansvarlig for den månedlige
sundhedsrådgivning. Det skal ske i form af en
disciplinær udredning i relation til dyreværnslovens
§ 20, der forpligter dyrlægen til at foretage
politianmeldelse, hvis søerne har alvorlige
skuldersår. De privatpraktiserende dyrlæger er helt
afhængige af svineproducenterne, og hvis den
privatpraktiserende dyrlæge anmelder svineproducenten til
politiet, er der stor risiko for at miste svineproducenten som
kunde. Derfor er der en risiko for, at den privatpraktiserende
dyrlæge ikke lever op til dyreværnslovens § 20.
Fødevarestyrelsen skal undersøge, om det er
tilfældet i den disciplinære udredning.
Ad 5
Der bliver sendt langt flere søer til
eksport end tidligere, og derfor er der stadig flere søer,
der ikke føres tilsyn med. I de seneste 10 år var
tallene:
År | Antal søer til eksport |
2006 | 155.795 |
2005 | 159.761 |
2004 | 133.711 |
2003 | 138.761 |
2002 | 126.726 |
2001 | 107.357 |
2000 | 125.326 |
1999 | 120.497 |
1998 | 112.152 |
1997 | 73.721 |
1996 | 61.827 |
Kilde: Danish Meat Association.
Derfor skal der indføres et langt bedre
tilsyn på samlestederne, hvor søerne transporteres
videre til Tyskland. Inden søerne eksporteres, bliver de
synet af dyrlæger, der vurderer, om de er egnet til
transport. Det er denne kontrol, der skal strammes markant op
på. Dyrlægerne skal have pligt til at sende
søerne til slagtning på et dansk slagteri, når
de har mistanke om, at søerne har haft skuldersår af
grad 3 og 4, med henblik på at der rejses en eventuel
dyreværnssag.
Ad 6
Der bliver ligeledes indleveret langt flere
søer til destruktion end tidligere. I TV 2 Nyhederne den 6.
marts 2007 erkendte formanden for Danske Slagterier, Bent Claudi
Lassen, at svineproducenterne sender søer med
skuldersår til destruktionsanstalterne for at undgå, at
de bliver anmeldt til politiet på slagteriet. Derfor er det
et klart formål med dette beslutningsforslag dels at forbedre
forebyggelsen og dels at skærpe tilsynet, så
svineproducenterne ikke undgår kontrol. Udviklingen med
hensyn til indleverede søer til destruktionsanstalterne har
været:
År | Antal søer til destruktion |
2006 | 169.499 |
2005 | 164.105 |
2004 | 163.117 |
2003 | 147.671 |
2002 | 137.253 |
2001 | 127.080 |
2000 | 122.716 |
1999 | 119.794 |
1998 | 112.331 |
1997 | 96.166 |
1996 | 82.979 |
Kilde: Fødevarestyrelsen.
Opgørelserne viser en stærkt
problematisk udvikling i antallet af aflivede søer. På
destruktionsanstalterne føres intet tilsyn og kontrol. Vi
kender derfor ikke til søernes tilstand på det
tidspunkt, hvor de blev aflivet. Derfor pålægger
forslagsstillerne regeringen at redegøre for, hvordan der
kan indføres kontrol med de døde søer med
skuldersår, der afleveres på
destruktionsanstalterne.
Stigningen i antallet søer, der sendes til
destruktion, samtidig med det stigende antal søer, der
eksporteres, sættes yderligere i relief af, at antallet af
søer i samme periode er faldet fra 1,143 mio. søer i
2004 til 1,123 mio. søer i 2006.
Ad 7
Endelig ønsker forslagsstillerne at
indføre langt mere konsekvens i systemet, således at
der gribes ind over for de producenter, der gentagne gange
overtræder reglerne om skuldersår af grad 3 og 4. Hvis
man gang på gang overtræder reglerne, skal det have
konsekvenser for retten til erhvervsmæssigt at holde dyr. Det
vil først og fremmest gavne dyrevelfærden, men
herudover vil det gavne svinebranchen som helhed, fordi de få
svineproducenter, der tilsidesætter dyrevelfærden i
produktionen, skader hele erhvervet.
Derfor pålægges regeringen at
undersøge, hvordan der kan indføres en
klippekortordning for svineproducenter, som overtræder
reglerne ved at have svin med skuldersår af grad 3 og 4.
Når resultatet af undersøgelsen foreligger, kan der
tages stilling til, om der skal indføres en
klippekortordning for bedrifter med søer med
skuldersår af grad 3 og 4, således at landmanden ved
gentagne overtrædelser kan fratages retten til at holde
svin.
Skriftlig fremsættelse
Ole Glahn (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
bekæmpelse af søers skuldersår.
(Beslutningsforslag nr. B 146).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.