B 145 Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner.

Udvalg: Sundhedsudvalget
Samling: 2006-07
Status: Bortfaldet

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 30-03-2007

Fremsat: 30-03-2007

Beslutningsforslag som fremsat

20061_b145_som_fremsat (html)

B 145 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner.

Fremsat den 30. marts 2007 af Per Clausen (EL) og Line Barfod (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner

Folketinget pålægger regeringen inden den 1. november 2007 at fremsætte lovforslag, der sikrer

€" gravide ret til gratis fødselsforberedelse,

€" fødende ret til at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,

€" kvinder, der lige har født, ret til en samtale med en jordemoder som opfølgning på fødselsforløbet og

€" etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner.

 

Bemærkninger til forslaget

Forslaget er en genfremsættelse af beslutningsforlag nr. B 104 fra folketingsåret 2003-04 med en enkelt udbygning og justering af bemærkningerne til forslaget. Der henvises vedrørende beslutningsforslaget til Folketingstidende 2003-04, tillæg A side 4527 og 4529 og forhandlingerne side 6633.

Begrundelse for forslaget

Enhedslisten kan konstatere, at det offentlige system på området for fødsler og jordemødre kan fungere langt bedre, end det gør i dag. I privat regi er der således på det seneste opstået en række kompenserende initiativer. Initiativerne i det private regi har ofte baggrund i forhold, som at jordemødrene i det offentlige system nogle gange aldrig har set den fødende før fødslen, og at de fødende ikke sjældent har været i kontakt med fire til fem jordemødre undervejs. Det medfører utryghed og ofte en mere ubehagelig fødsel for den gravide, lyder det fra de private initiativer, som kalder de nye regioners specialafdelinger med 5.000-8.000 fødsler årligt for de rene fødselsfabrikker.

Der er altså tale om, at det offentlige system ikke fungerer optimalt, og at nogle kan købe sig til noget bedre i det private regi.

Enhedslisten har samtidig noteret sig, at op mod hver tredje jordemoder inden for det sidste år har overvejet at skifte job, heraf halvdelen til job uden for jordemoderfaget. Der henvises til undersøgelsen foretaget for Jordemoderforeningen: »Jordemødre på deltid og overarbejde: en spørgeskemaundersøgelse af jordemødrenes arbejdsforhold og psykiske arbejdsmiljø«, af Jørgen Møller Christiansen og Nadia E-Salanti, CASA 2006.

Enhedslisten kan ikke leve med, at niveauet i den offentlige sektor på dette basalt vigtige område er blevet forringet.

Et godt børneliv starter med en god graviditet og fødsel for moderen og gode vilkår for den efterfølgende start på den selvstændige tilværelse og forældre-barn-tilknytningen.

Historik

I oktober 2003 foretog Sundhedsstyrelsen en undersøgelse af jordemoderydelserne på landets fødesteder. Et notat om undersøgelsen blev fremsendt til Folketingets Sundhedsudvalg den 23. december 2003, jf. 2003-04, Sundhedsudvalget, alm. del €" bilag 276.

Undersøgelsen viser, at der er områder, hvor ikke alle amter lever op til anbefalingerne. Sundhedsstyrelsens notat om undersøgelsen fastslår vedrørende fødselsforberedelse, at en tredjedel af fødestederne har skåret i tilbuddet om fødselsforberedelse inden for de sidste 3 år. Flere store fødesteder oplyser endvidere, at tilbud om fødselsforberedelse til forældre vil ophøre ved årsskiftet i 2003/04. Det vil i givet fald komme til at berøre knap en sjettedel af alle gravide. Hvad angår jordemoderens tilstedeværelse hos den fødende under den aktive del af fødslen, er det kun 6 pct. af de fødende, der er næsten sikre på at have en jordemoder hos sig. 19 pct. af de fødende har mindre end 50 pct. chance for, at jordemoderen er til stede under hele fødslen. Sundhedsstyrelsen konkluderer også i sit notat, at der fortsat er rum for forbedringer med hensyn til muligheden for en jordemoders kontinuerlige tilstedeværelse under en fødsel. Vedrørende efterfødselssamtale er det kun på en femtedel af fødestederne, at næsten alle mødre tilbydes en sådan samtale på fødestedet før udskrivelsen, og på fem ud af ti fødesteder er det under halvdelen af de nybagte mødre, der tilbydes en efterfødselssamtale.

Forslagets formål

Beslutningsforslaget har til hensigt at sikre størst mulig tryghed og sikkerhed i forbindelse med fødsler.

Det følger af Sundhedsstyrelsens retningslinjer: »Svangreomsorg: retningslinjer og redegørelse: Sundhedsvæsenets indsats i forbindelse med graviditet, fødsel og barselsperiode«, der trådte i kraft den 1. juli 1998, at

€" sundhedsfremmende undervisning og vejledning indgår som en integreret del både i de forebyggende helbredsundersøgelser og i fødsels- og forældreforberedelsen og er et nødvendigt led for at opnå formålet med svangreomsorgen,

€" flere forhold vil være afgørende for den fødendes oplevelse af tryghed i relation til selve fødslen: tilliden til personalets kvalifikationer og muligheder som fødselshjælpere, den fødendes kontakt med personalet og her specielt, at den fødende kender og er tryg ved jordemoderen, og at denne er kontinuerligt til stede ved fødslen, og

€" jordemoderen og helst fødselsjordemoderen skal tilbyde at besøge kvinden på barselsafdelingen og i hjemmene. Formålet med dette er bl.a. at give moderen/forældrene mulighed for at tale om fødslens forløb.

Det har stor betydning for den fødendes indstilling til en senere fødsel, at hun føler, at hun er kommet godt ud af fødslen. En sådan følelse kan fremmes af en personlig samtale med en jordemoder om det konkrete fødselsforløb i dagene efter fødslen. Denne samtale kan jage mange misforståelser om fødslens forløb af vejen. En fødende kan meget nemt opfatte en fødselssituation som langt mere kritisk, end den egentlig var. Ligeledes kan det ikke forventes, at en fødende har opfattet alle jordemoderens og andre henvendelser til hende under fødslen. Derfor er der meget at hente ved at sikre, at alle fødende efterfølgende får tilbudt denne samtale med jordemoderen. Det er et vitalt område, som der skal værnes om, ikke mindst i tider, hvor man med lys og lygte leder efter muligheder for besparelser.

På baggrund af Sundhedsstyrelsens undersøgelse fra oktober 2003, der viser de sidste års nedprioriteringer af forholdene for de gravide og de fødende, er det Enhedslistens opfattelse, at der nu er behov for at lovgive på dette område.

I Sundhedsstyrelsen brev af 27. januar 2004 om jordemoderydelser på landets sygehuse til blandt andet amternes sundhedsforvaltninger siges det bl.a.:

»Sundhedsstyrelsen skal henlede opmærksomheden på, at jordemodertilbudene til gravide, fødende og barselskvinder mange steder ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra 1998. Det gælder antallet af jordemoderkontakter, som en del steder er lavere end det anbefalede, og det gælder forældre- og fødselsforberedelsen, som ikke alle steder tilbydes som en del af jordemoderkontakterne. Udviklingen de sidste 3 år har desværre generelt været en forringelse af tilbudene. Det skal pointeres, at styrelsen fortsat finder det væsentligt, at sundhedspersonalet bidrager til, at gravide har den bedst mulige sundhedsadfærd og viden om, hvad der er godt for deres foster/barn. Arbejdet med netværksskabelse, minimering af rygning og rusmiddelbrug, den rette kostsammensætning, regelmæssig motion samt psykisk forberedelse til fødslen og forældreskabet er væsentligt for et vellykket forløb, og effekten rækker udover selve graviditetsperioden og fødslen. Der kommer således stadig mere viden om betydningen af påvirkninger i svangerskabet for børns sundhed senere hen.

Når Sundhedsstyrelsen anbefaler, at der skabes mulighed for, at jordemoderen kan være hos den fødende under hele den aktive del af fødslen, betyder det ikke, at det er forbudt for jordemoderen at forlade den fødende, men at den fødende kvinde har krav på ro omkring sig og på kompetent støtte fra en jordemoder, der koncentrerer sig om hende og ikke distraheres af mange andre opgaver.

Det er vigtigt for mange barselskvinder at kunne tale med en jordemoder om fødslens forløb, men samtidig er det også sundhedspersonalets mulighed for at få en evaluering fra brugeren. Barselssamtaler er derfor vigtige.

Knappe økonomiske ressourcer og mangel på jordemødre kan vanskeliggøre efterlevelsen af retningslinierne for svangreomsorgen.

Sammenfattende skal Sundhedsstyrelsen opfordre fødestederne til at bruge de unikke muligheder, der er for forebyggelse og sundhedsfremme i forbindelse med svangreomsorg og fødselshjælp.«

Sundhedsstyrelsen ser det endvidere som et problem, at tilbuddet om forældre- og fødselsforberedelse er meget forskelligt også inden for det samme amt/region. Desuden er den netværksskabelse, som kan foregå både ved fødselsforberedelse for forældre og ved gruppekonsultationer vigtig i dag, hvor der ofte ikke er andre nybagte forældre i familien eller bekendtskabskredsen, som man kan udveksle erfaringer med, jf. notat vedrørende amternes implementering af Sundhedsstyrelsens retningslinjer for svangreomsorgen: »Retningslinjerne fra 1998«, Sundhedsstyrelsen, oktober 2002. Der er tale om en kortsigtet økonomisk besparelse med alvorlige konsekvenser for mor og barn.

Enhedslisten er opmærksom på, at retningslinjerne for svangreomsorgen for tiden er under revision. Der skulle have foreligget anbefalinger ved udgangen af 2006. Imidlertid forventes det nu, at Sundhedsstyrelsens svangrestyregruppe medio 2007 barsler med nyt. Enhedslisten ser frem til, at de kommende nye retningslin-jer dels vil ligge tæt op ad indholdet i dette beslutningsforslag, dels vil fastlægge et mindstemål for indsatsen i regionerne.

Forslagets indhold

Efter forslaget skal følgende forhold sikres:

€" Gravides ret til gratis fødselsforberedelse,

€" fødendes ret til at have en jordemoder til stede under hele fødselsforløbet,

€" kvinder, der lige har født, ret til en samtale med en jordmoder som opfølgning på fødselsforløbet, og

€" etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner.

Økonomiske konsekvenser af forslaget

Der afsættes 16 mio. kr. til regionerne.

 

 

Skriftlig fremsættelse

Per Clausen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ret til gratis fødselsforberedelse, ret til at have en jordemoder til stede under fødslen, ret til en efterfødselssamtale og om etablering af en følgejordemoderordning som kompensation for de ofte store afstande i de nye regioner.

(Beslutningsforslag nr. B 145).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.