B 140 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau.
Fremsat den 30. marts 2007
af Morten Østergaard (RV),
Simon Emil Ammitzbøll (RV),
Marianne Jelved (RV), Lotte Bundsgaard (S),
Hüseyin Arac (S),
Anne-Marie Meldgaard (S), Steen Gade (SF),
Ole Sohn (SF) og
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af starthjælpen og
forhøjelse af introduktionsydelsen til
kontanthjælpsniveau
Folketinget pålægger regeringen
snarest muligt at fremsætte lovforslag, der indebærer,
at den særlige starthjælp, som gælder alle
personer, der har opholdt sig uden for Danmark i mere end 1
år inden for de seneste 8 år, afskaffes og erstattes af
retten til fuld kontanthjælp. Desuden pålægges
regeringen at hæve niveauet for introduktionsydelsen til
niveauet for kontanthjælp.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget er en revideret genfremsættelse
af beslutningsforslag nr. B 68 fra folketingsåret 2004-05, 2.
samling (se Folketingstidende 2004-05, 2. samling, forhandlingerne
side 3967 og tillæg A, side 6817 og 6820).
Med lov nr. 361 af 6. juni 2002 om ændring
af lov om aktiv socialpolitik og integrationsloven blev der bl.a.
gennemført en ny regel om såkaldt starthjælp til
personer, der har boet uden for Danmark i længere tid end 1
år inden for de seneste 8 år. Introduktionsydelsen til
udlændinge omfattet af integrationsloven blev samtidig
ændret således, at den svarer til satserne for
starthjælpen. Der henvises til lovforslag nr. L 126,
folketingsåret 2001-02, 2. samling, (se Folketingstidende
2001-02, 2. samling, forhandlingerne side 3951, 7088 og 7850,
tillæg A side 4092 og 4124, tillæg B side 1358 og 1649
samt tillæg C side 668). Reglerne er siden ændret ved
lov nr. 1040 af 17. december 2002, jf. lovforslag nr. L 89,
folketingsåret 2002-03 (se Folketingstidende 2002-03,
forhandlingerne side 1449 og 2383 samt tillæg A side 2019 og
2026).
Forslagsstillerne mener, at starthjælpen er
i strid med flygtningekonventionen, udgør en
fattigdomsfælde, medfører uigennemsigtighed i niveauet
af sociale ydelser, straffer danske statsborgere for at bo og
arbejde en periode i udlandet og endelig har vist sig ikke at have
den ønskede effekt. På denne baggrund mener
forslagsstillerne, at starthjælpen skal afskaffes og
erstattes med retten til fuld kontanthjælp, og at niveauet
for introduktionsydelsen skal hæves til niveauet for
kontanthjælp.
Starthjælpen er i strid
med flygtningekonventionen
Flygtningekonventionens artikel 23 siger:
»Med hensyn til offentlig hjælp og
understøttelse skal de kontraherende stater indrømme
flygtninge, der lovligt bor indenfor deres område, samme
behandling som deres egne statsborgere.«
Det er forslagsstillernes opfattelse, at
starthjælpen er i strid med flygtningekonventionen.
Regeringen har udformet starthjælpen således, at den
på papiret rammer alle grupper lige hårdt. Alligevel
rammer starthjælpen i realiteten flygtninge hårdere end
alle andre. For andre udlændinge end flygtninge gælder
grundlæggende, at selvforsørgelse er en betingelse for
opholdsgrundlaget. For familiesammenførte gælder
således, at opholdsgrundlaget bortfalder, såfremt den
herboende ægtefælle ikke kan forsørge den
udenlandske ægtefælle. For udlændinge med
erhvervs- eller studieopholdstilladelse gælder, at
opholdsgrundlaget bortfalder, hvis studierne ophører eller
ansøger bliver ledig. Flygtninge har samtidig en svagere
tilknytning til det danske arbejdsmarked end alle andre grupper af
udlændinge, som enten er i Danmark fordi de har arbejde eller
studier, eller fordi de allerede har et netværk i form af
bl.a. en dansk ægtefælle. Flygtninge har samtidig
væsentligt ringere forudsætninger for at få
fodfæste på det danske arbejdsmarked end de danske
statsborgere, som rammes af starthjælpen, eftersom flygtninge
ved ankomsten hverken kan dansk eller har noget dansk
netværk.
FN€™s flygtningehøjkommissariat
(UNHCR) har allerede fra indførelsen af starthjælpen
udtrykt stor bekymring for, at den ville bringe Danmark på
kant af Flygtningekonventionen. Siden har UNHCR gentagne gange
fasthold og gentaget denne kritik. Danmark har selv, med
underskriften på flygtningekonventionen, bedt UNHCR om at
overvåge flygtninges rettigheder i Danmark. Derfor er
kritikken legitim og alvorlig. Den danske regering bør
følge den tidligere regerings eksempel og opgive den lave
integrationsydelse.
Starthjælpen er en
fattigdomsfælde
Starthjælpen er den laveste sociale ydelse,
som børnefamilier forsørges af i dagens Danmark, og
både Rådet for Socialt Udsatte og Center for Alternativ
Samfundsanalyse (CASA) har gentagne gange dokumenteret, at
modtagere af starthjælp i stigende grad fattiggøres og
de facto hæmmes i deres integration.
CASA har sammenlignet det gennemsnitlige
rådighedsbeløb for forskellige grupper af
starthjælpsmodtagere med det tilsvarende
rådighedsbeløb for personer på
Forbrugerstyrelsens standardbudget (pristalsreguleret til 2005)
− det rådighedsbeløb, som benyttes af Told og
Skat, når de skal vurdere, hvor meget folk kan afdrage
på deres gæld til det offentlige − og
kontanthjælpsmodtagere. Starthjælpsmodtagere har et
væsentligt mindre rådighedsbeløb end nogen af de
andre grupper.
Starthjælpsmodtageres
rådighedsbeløb beregnet som pct. af
sammenligningsbeløbene |
| Enlig uden børn | Enlig med 1 barn | Par uden børn | Par med 2 børn |
Pct. af standardbudget | 32 | 60 | 33 | 41 |
Pct. af
gældsindrivelsesbeløb | 52 | 92 | 65 | 73 |
Pct. af kontanthjælpsbeløb | 52 | 77 | 51 | 55 |
Kilde: CASA, »Flygtninge på
Starthjælp«, 2006, side 6.
Rapporten »Flygtninge på
Starthjælp« fra CASA, 2006, redegør for,
hvorledes den lave starthjælp udvikler sig til en
fattigdomsfælde, som fører modtagerne stadig
længere væk fra at kunne blive selvforsørgende.
Der redegøres endvidere for, hvorledes starthjælpen
medfører, at tid og overskud bruges på at spekulere
over, hvordan man får pengene til at slå til, at
selvværdet daler, og at det er svært at finde penge til
helt basale ting (som transport), og en del
starthjælpsmodtagere bliver stadig mere passive og
»klientgjorte« (se f.eks. »Flygtninge på
Starthjælp«, 2006, side 8 og 56).
Forslagsstillerne er dybt betænkelige ved
den strategi, som handler om at gøre flygtninge og andre
modtagere stadig fattigere i håb om, at det vil føre
til beskæftigelse og selvforsørgelse, særlig
fordi der altid vil være en gruppe, som det ikke lykkes at
nå målet trods både gode intentioner og en aktiv
indsats. For dem fører strategien udelukkende til fattigdom
og social eksklusion.
Starthjælpen
medfører uigennemsigtighed i niveauet af offentlige
ydelser
Siden de nye regler om starthjælp
trådte i kraft den 1. juli 2002, har det vist sig, at de
personer, der er henvist til at klare sig for starthjælpen,
har overordentlig svært ved det.
Næsten alle flygtninge på
starthjælp modtager enkeltydelser, f.eks. til medicin og
behandling. CASA har vist, at 80 pct. af flygtningefamilier
på starthjælp har modtaget hjælp til
enkeltudgifter i løbet af det sidste år. Der er stor
spredning i summen af enkeltydelser over et år €" for 90
pct. gjaldt, at summen var mindre end 50.000 kr., for 30 pct. var
summen mindre end 5.000 kr. Der er både forskel på,
hvor meget familierne søger om hjælp, og hvor villige
kommunerne er til at hjælpe. Der er f.eks. stor forskel
på de rådighedsbeløb, kommunerne internt
fastsætter som vejledende udgangspunkt for en
trangsvurdering. I nogle kommuner må flygtninge således
gå forgæves med ansøgninger om økonomisk
støtte til tandlæge og til medicin, som ville
være blevet imødekommet i andre kommuner. (Kilde:
CASA, »Flygtninge på Starthjælp«, 2006,
side 7-8 og side 28).
Sagsbehandlerne vurderer, at familier på
starthjælpsniveau oftere søger råd og vejledning
end familier på kontanthjælp. Rådgivning om
økonomi spiller en meget stor rolle, men sagsbehandlerne
giver også råd og vejledning om meget andet, f.eks.
arbejde og bolig. I det hele taget er en del
starthjælpsmodtagerne meget usikre. (Kilde: CASA,
»Flygtninge på Starthjælp«, 2006, side 8).
De gentagne ansøgninger om ekstra ydelser og særlige
tilskud betyder, at starthjælpen også medfører
en øget administrativ byrde for de kommuner, som skal
administrere den. Det har ved flere lejligheder fået
kommunerne til at erklære, at den kommunale
integrationsindsats går op i bureaukrati. (Se bl.a.
Jyllands-Posten, den 31. juli 2003, side 1).
Forslagsstillerne er imod at pålægge
de danske kommuner en »uforudset« administrativ og
økonomisk byrde, simpelt hen fordi en af de offentlige
ydelser er sat alt for lavt. Samtidig har forslagsstillerne
svært ved at se det rimelige i, at flygtninge og andre
modtagere af starthjælp skal have forskellige
rådighedsbeløb alt efter, hvor de bor i landet, og alt
efter, om de er i stand til at søge hjælp på den
mest hensigtsmæssige måde.
Starthjælpen straffer
danske statsborgere for i en periode at arbejde i udlandet
Der findes en anden gruppe end flygtninge, for
hvem opholdsgrundlaget ikke påvirkes af ansøgers evne
til at være selvforsørgende. Denne gruppe er de danske
statsborgere, som har opholdt sig i udlandet i mere end 1 år
inden for de seneste 8 år. Forslagsstillerne er ganske
uforstående over for, hvorfor danske statsborgere skal
straffes for i en periode at søge at dygtiggøre sig
gennem studier eller arbejde i udlandet. Danmark lever af den
omkringliggende verden, vi skal kunne handle med de lande, som
omgiver os. Derfor er det i Danmarks interesse at så store
dele af den danske arbejdsstyrke er i stand til at klare sig
på fremmede sprog og i fremmede kulturer. Det er
således direkte modstridende med danske interesser at straffe
danske statsborgere for at have prøvet at erhverve sig
internationale erfaringer.
Starthjælpen har ikke den
ønskede effekt
Da starthjælpen blev indført,
anførte regeringen, at formålet var at få flere
i arbejde og færre på offentlig forsørgelse.
Følger man udviklingen i antallet af ledige udlændinge
i Danmark, er det imidlertid klart, at dette steg i perioden fra
tredje kvartal 2002 til andet kvartal 2005. Siden er antallet af
ledige udlændinge faldet, som det i øvrigt gjorde i
hele perioden inden 2002 og så langt tilbage, som Danmarks
Statistik offentliggør disse tal. Dette understreger, at
det, som virkelig har betydning for udviklingen i antallet af
ledige udlændinge, er konjunkturerne på det danske
arbejdsmarked. Således er det værd at bemærke, at
trods den nuværende rekordlave ledighed, er ledigheden blandt
udlændinge stadig højere, end den var ved
starthjælpens indførelse i sommeren 2002.
En af årsagerne til, at starthjælpen
ikke har den ønskede effekt, er, at den er målrettet
mod flygtningene og særlig flygtninge, som netop er ankommet
til Danmark og først nu skal påbegynde deres
integrationsprogram. Flygtninge har lige efter ankomsten til
Danmark meget ringe forudsætninger for at finde arbejde,
mange er traumeramte, de taler ikke dansk, og de har behov for en
periode, hvor de kan erhverve sig de kvalifikationer, som det
danske arbejdsmarked efterlyser. I stedet mødes de med
starthjælp og dermed en kraftig hentydning om, at det eneste
problem her er motivationen. Denne hentydning forstærkes
kraftigt, når der ikke i starthjælpen er indført
en undtagelse for de ledige flygtninge, som har andre problemer end
ledighed − de såkaldte match gruppe 5-ledige.
CASA€™s undersøgelse viser således, at
mindst en af de voksne i 54 pct. af familierne på
starthjælp har et helbredsproblem €" og i flere familier
har begge de voksne helbredsproblemer. (CASA, »Flygtninge
på Starthjælp«, 2006, side 9).
Både Integrationsministeriet og
Beskæftigelsesministeriet har fundet, at indførelsen
af starthjælpen har øget selvforsørgelsen.
Analyserne er imidlertid altid foretaget som en simpel
sammenligning af selvforsørgelsesgraden for personer, der
har modtaget introduktionsydelsen på den lave sats (de, der
fik opholdstilladelse efter 1. juli 2001), og personer, der har
modtaget introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau
(de, der fik opholdstilladelse før 1. juli 2001).
Forslagsstillerne har således endnu ikke set en evaluering af
starthjælpen, som fokuserer på f.eks. de danske
statsborgere, som modtager starthjælp, men er også
opmærksomme på, at denne gruppe er så lille, at
det vil være svært at konkludere noget med
sikkerhed.
Den valgte fremgangsmetode ved evalueringerne er
blevet kritiseret af bl.a. de økonomiske vismænd, som
fastholder, at der altid bør tages højde for
forskelle i køn, opholdsgrundlag, nationalitet, uddannelse
og alder, især fordi en simpel inspektion af data umiddelbart
afslører store forskelle. Tilsvarende burde der være
taget højde for konjunktureffekter, som påvirker den
ene gruppe anderledes end den anden. Endelig kritiseres
evalueringerne for, at der sættes lighedstegn mellem
beskæftigelse og selvforsørgelse, hvilket de
økonomiske vismænd understreger, at der ikke
er belæg for, særlig ikke for en svag gruppe som
flygtningene, hvor der traditionelt er langt færre af de
selvforsørgende, som faktisk er i beskæftigelse. At
flere indvandrere og flygtninge er ude af starthjælpen og nu
kan kaldes selvforsørgende, betyder således ikke
nødvendigvis, at de har fået et arbejde. I mange
tilfælde dækker det blot over, at den ene
ægtefælle er kommet i arbejde, og at starthjælpen
derfor bortfalder for dem begge. F.eks. har Mette Blauenfeldt fra
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT)
anslået i Jyllandsposten, at omkring 40 pct. af
starthjælpsmodtagerne er blevet
»selvforsørgende«, fordi deres
ægtefælle har fået arbejde. De økonomiske
vismænd konkluderer på denne baggrund, at
»Resultaterne i Integrationsministeriets analyse giver
således ikke belæg for at konkludere, at
ydelsesreduktionen er en succes«. (Kilde: side 271, De
Økonomiske Vismænd: »Dansk Økonomi
efteråret 2006« og Jyllands-Posten den 11. april 2005,
side 6).
Starthjælpen og den lave integrationsydelse
har alt for store omkostninger for det enkelte menneske til at
forslagsstillerne vil acceptere en så ringe succes, som det
er tilfældet. Derfor mener forslagsstillerne, at det atter er
på høje tid at afskaffe starthjælpen og
forhøje den lave integrationsydelse.
Skriftlig fremsættelse
Morten Østergaard
(RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afskaffelse af starthjælpen og forhøjelse af
introduktionsydelsen til kontanthjælpsniveau.
(Beslutningsforslag nr. B 140).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.