B 135 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om afregulering af universiteterne.
Fremsat den 30. marts 2007 af
Charlotte Fischer (RV),
Marianne Jelved (RV) og Margrethe Vestager (RV)
Forslag til folketingsbeslutning
om afregulering af universiteterne
Folketinget pålægger regeringen at
gennemgå det regelsæt, der regulerer universiteternes
virksomhed, med henblik på at afregulere og mindske statens
detailstyring af universiteterne og inden den 1. oktober 2007 sende
udvalget en rapport herom.
Bemærkninger til forslaget
Afbureaukratisering og regelforenkling i den
offentlige sektor har været på den politiske dagsorden
i adskillige år. Det Radikale Venstre har for nylig selv
lanceret et udspil om en tillidsreform af den offentlige sektor,
som lægger op til at mindske den statslige detailstyring af
offentlige institutioner i kommunerne.
Statens detailstyring begrænser sig
imidlertid ikke kun til kommunerne. Universiteterne er tilsvarende
spundet ind i regler, bekendtgørelser og krav om
ministergodkendelse.
Forslaget lægger op til, at universiteterne
skal have mere frihed end i dag. Det skal være en
økonomisk frihed, der baner vejen for en endnu
stærkere satsning på den langsigtede frie forskning.
Det skal være en organisatorisk frihed, så
universitetsbestyrelserne kan indrette uddannelser og forskning,
som de finder bedst €" i tillid til, at de har de bedste
forudsætninger for at planlægge universitetets
opgaver.
Forslaget følger op på
løfterne i universitetsreformen fra oktober 2002. Her blev
universiteterne stillet i udsigt, at der ville blive sat en stopper
for detailstyringen af universiteterne ved at nedbringe antallet af
regler og bekendtgørelser. I stedet skulle der lægges
større vægt på rammestyring.
Rektorkollegiet har i slutningen af 2005 gjort
status over udmøntningen af hensigterne i
universitetsreformen. De vurderer, at der fortsat er lang vej til
at gøre universiteterne til frie selvejende
institutioner.
Blandt andet fremhæves, at universiteterne
stadig er underlagt både rigsrevisor og
institutionsrevisorer. Det burde være tilstrækkeligt,
at de følger årsregnskabsloven og kun er underlagt
én revisor. De skal også selv kunne bestemme, hvilket
lønsystem de bruger. I dag er de pålagt at bruge det
statslige SLS.
Endvidere er det fortsat uklart, om
universiteterne kan overtage egne bygninger. Det bremsere for, at
universiteterne reelt kan blive selvejende institutioner.
Også reglerne for godkendelse af nye
uddannelser og ændringer i bestående uddannelser er
stadig administrativt tunge. Uddannelsesbekendtgørelsen
fastlægger ret konkrete regler for opbygningen af
uddannelser, og den levner ikke megen plads til frihed og
fleksibilitet. Dette er en udynamisk struktur i en globaliseret
verden, hvor krav og efterspørgsel efter uddannelser er
meget foranderlig. Tiden er inde til at slippe universiteterne fri
af dette bureaukrati.
Universiteterne skal ligeledes mere frit kunne
bestemme krav til optag. I dag er de tvunget til at følge en
meget detaljeret adgangsbekendtgørelse. Ministeriet skal
f.eks. godkende universiteternes optagelsesprøver og
samtaler i forbindelse med kvote 2. Færre bestemmelser i
bekendtgørelsen vil give universiteterne friere hænder
til at finde nye og bedre måder at rekruttere studerende
på.
Dette er blot eksempler på, at man endnu
ikke har realiseret hensigterne bag universitetsreformen. Derfor
pålægger forslaget regeringen at gennemgå
bekendtgørelser og centrale regler gældende for
universiteterne med henblik på både at afregulere og
afbureaukratisere.
Men med friheden følger også et
ansvar. Derfor skal universiteterne i stedet for detailregler
bindes op på nogle overordnede rammemål om forskning,
undervisning, innovation, beskæftigelse, socialt medansvar og
internationalisering. Disse helt overordnede udviklingsmål
formuleres i samarbejde med det enkelte universitet i en
udviklingskontrakt.
Det er afgørende, at målene er
få og overordnede. Ellers risikerer kontrakterne blot at
blive en ny detailregulering af universiteternes virksomhed.
Skriftlig fremsættelse
Charlotte Fischer (RV):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om
afregulering af universiteterne.
(Beslutningsforslag nr. B 135).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.