B 130 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle samfundsforhold.

Fremsat den 28. marts 2007 af Lise Von Seelen (S) og René Skau Björnsson (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle
samfundsforhold

Folketinget pålægger regeringen at udarbejde en handlingsplan for udvikling af blindes og stærkt svag­synedes deltagelse i alle samfundsforhold efter de retningslinjer, som er oplistet i bemærkningerne til forslaget.

Handlingsplanen skal fremlægges inden den 1. september 2007 og skal indeholde både langsigtede og kortsigtede forbedringer, således at der umiddelbart kan gennemføres forbedringer af blindes og stærkt svag­synedes mulighed for færden og deltagelse i alle områder af samfundslivet.

Bemærkninger til forslaget

Handlingsplaner for blindes og svagsynedes transportmuligheder udarbejdes efter følgende retningslinjer:

1. På alle samfundsområder, herunder bl.a. arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, transportmidler, kulturtilbud, offentlige bygninger og offentlige arealer, skal der ske en løbende forbedring af blindes og stærkt svag­sy­nedes muligheder for bedst muligt at orientere sig og klare sig på egen hånd. I det omfang dette ikke er sket eller ikke er muligt, skal der stilles kompenserende foranstalt­nin­ger til rådig­hed, som sikrer, at blinde og stærkt svagsynede alligevel kan tage aktivt del i alle sam­funds­aktiviteter.

2. Ved bevilling af støtte til individuel befordring efter servicelovens § 117 kompenseres blin­de og stærkt svagsynede ved, at bevillingen sker efter en individuel behovsvurdering uanset alder og med mulighed for at anke efter den sociale lovgivnings almindelige regler, idet udgangspunktet er, at der skal ske en faktisk kompensation for funktionsnedsættelsen.

3. Ved bevilling af ledsageordning efter servicelovens §§ 45 og 97 kompenseres blinde og stærkt svagsynede ud over maksimumsgrænsen på 15 timer pr. måned ud fra en individuel vurdering af behovet, når særlige behov for ledsagelse er til stede.

4. Ved bevilling af ledsageordning efter servicelovens §§ 45 og 97 ses endvidere bort fra den nedre aldersgrænse på 16 år og den øvre aldersgrænse på 65 år.

5. Ved rejser over større afstande, f.eks. mellem landsdelene eller over kommunegrænser, skal blinde og stærkt svagsynede, der er i stand til at rejse selv, tilsvarende have mulighed for at anvende individuelt transportmiddel, f.eks. taxa, mellem hjem og offentligt transportmiddel og mellem det offentlige transportmiddels ankomststed og rejsens bestemmelsessted.

6. I det omfang transport stilles til rådighed efter ovennævnte principper, opkræves en egen­be­ta­ling, der modsvarer, hvad andre mennesker på samme alder og i samme livssituation skul­le have betalt for at tilbagelægge samme strækning med offentligt transportmiddel.

7. I enhver vurdering af, hvorvidt blinde og stærkt svagsynede er i stand til at færdes på egen hånd, indgår ikke blot deres konkrete fysiske evner hertil, men også som et helt relevant pa­ra­meter, om de eventuelt er angste for at færdes på egen hånd eller under givne betingelser.

For blinde og svagsynede er færdensproblemer den største enkelthindring for aktiv deltagelse i sam­funds­livet, f.eks. arbejde, uddannelse, foreningsarbejde, sport, kulturelle og sociale aktiviteter samt almindelige dagligdags gøremål.

Årsagen er i et vist omfang, at samfundet ikke i tilstrækkeligt omfang tager hensyn til blindes og stærkt svagsynedes særlige behov for tilgængelighed, og derfor har det højeste prioritet at sikre bed­re til­gæn­gelighed for blinde og stærkt svagsynede, således at flest mulige men­ne­sker i størst mu­ligt omfang er i stand til at færdes på egen hånd. Dette gælder f.eks. adgangsforhold og mulighed for at orientere sig på banegårde om eksempelvis forsinkelser, akustiske lyskryds osv.

I det omfang tilgængelighed ikke er sikret, endnu ikke er sikret eller ikke kan sikres, følger det af kompensationsprincippet, som er det bærende princip i dansk handicappolitik, at personer med en funktionsnedsættelse, i dette tilfælde blinde og stærkt svagsynede, i videst muligt omfang må kom­pen­seres.

Med dette forslag ønsker forslagsstillerne at sikre en sådan kompensation.

Forslaget er opbygget efter tre principper:

1. Først anvendes allerede eksisterende lovgivning, så den i videst muligt omfang kompenserer blin­de og stærkt svagsynede og neutraliserer deres færdensproblemer.

2. Dernæst tilpasses eksisterende lovgivning, så den i videst muligt omfang kompenserer blin­de og stærkt svagsynede og neutraliserer deres færdensproblemer.

3. Endelig indføres supplerende bestemmelser, hvor eksisterende lovgivning ikke kan an­vendes eller tilpasses, så et samlet regelsæt udgør en tilstrækkelig kompensation for blinde og stærkt svag­synede.

Ganske vist kan den eksisterende lovgivning i et vist omfang anvendes til løsning af blindes og stærkt svag­synedes færdensproblemer, men den er alligevel af så generel karakter, at den ikke til­stræk­kelig specifikt tager højde for de ganske særlige problemer, blinde og stærkt svag­synede står over for, herun­der ikke mindst omfanget af behovet for hjælp til transport, hvis de skal kun­ne leve et liv på lige fod med andre mennesker.

Dette gælder f.eks. ledsageordningen efter servicelovens §§ 45 og 97, hvor maksimumsgrænsen på 15 timer pr. måned og aldersgrænserne på henholdsvis 16 og 65 år er særlig mærkbare, når man er blind eller stærkt svagsynet.

Tilsvarende er servicelovens § 100 om merudgifter begrænset af, at f.eks. folkepensionister og før­tids­pensionister efter de gamle regler slet ikke er berettiget til merudgiftsydelse, og en generel løs­ning af blindes og stærkt svagsynedes færdensproblemer kan derfor ikke bero på anvendelse af denne bestemmelse, om end bestemmelsen naturligvis kan anvendes som et supplement til andre bestemmelser i den sociale lovgivning.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at blinde og stærkt svagsynede skal sikres transportmuligheder, så de kan deltage i alle samfundsaktiviteter på linje med andre mennesker, og at dette skal sik­res gennem en sammenhængende og finmasket handlingsplan, der tager højde for, at blindes og svag­­sy­nedes behov er forskellige. De enkelte foranstaltninger skal derfor udgøre en helhed, så der altid vil være en bestemmelse, der kan anvendes uanset behovets individuelle karakter, f.eks. afhængigt af alder, aktivitetsniveau, erhverv, familieforhold, bopæl i forhold til offentlig transport osv.

Forslaget fremhæver i den forbindelse, at det er helt relevant, at også angst for at færdes alene, når man er blind eller stærkt svagsynet, indgår som et selvstændigt hensyn i den individuelle vurdering af behovet for hjælp. En undersøgelse, som Catinét A/S har foretaget for Dansk Blindesamfund i september 2006 viser således, at 34 pct. af alle med en synsnedsættelse er utrygge eller meget utrygge ved at fær­des i trafikken.

Forslagsstillerne foreslår derfor, at regeringen inden 1. september 2007 fremlægger en samlet plan for en sammenhængende indsats, der løser blindes og stærkt svagsynedes færdensproblemer, og som sam­ti­dig skal indebære, at der umiddelbart gennemføres væsentlige forbedringer.

Forslagsstillerne er bekendt med, at Transport- og Energiministeriet for tiden er i færd med at færdiggøre en undersøgelse, som bl.a. skal afdække blinde og svagtsynede borgeres transportproblemer. Beslutningsforslaget kan derfor indgå i de beslutninger om blindes og stærkt svagtsynedes transportmuligheder, der skal træffes i indeværende folketingssamling.

Handlingsplanen skønnes at kunne holdes inden for en samlet offentlig merudgift på 3 mio. kr. Handlingsplanen finansieres i forbindelse med udmøntningen af satspuljen for 2008.

Skriftlig fremsættelse

Lise Von Seelen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en handlingsplan for blindes og svagsynedes deltagelse i alle
samfundsforhold.

(Beslutningsforslag nr. B 130).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.