B 121 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning
om at overdrage lufthavnen på Vágar til de
færøske myndigheder og at overflytte
beslutningskompetencen over Investeringsfonden for
Færøerne til Færøerne.
Fremsat den 22. marts 2007 af
Høgni Hoydal (TF)
Forslag til folketingsbeslutning
om at overdrage lufthavnen på
Vágar til de færøske myndigheder og at
overflytte beslutningskompetencen over Investeringsfonden for
Færøerne til Færøerne
Folketinget pålægger regeringen at
tage alle nødvendige skridt til at overdrage lufthavnen i
Vágar til de færøske myndigheder den 1. juni
2007 og samtidig formelt anerkende, at færøske
myndigheder har den fulde ejendomsret samt lovgivnings- og
beslutningskompetencen over Investeringsfonden for
Færøerne.
Bemærkninger til forslaget
Den løsning, som er foreslået i det
af økonomi- og erhvervsministeren fremsatte lovforslag nr. L
121 vedrørende lufthavnen på Vágar og
Investeringsfonden for Færøerne, er ikke en
værdig løsning, hverken for Danmark eller for
Færøerne.
Der er stor enighed på
Færøerne om, at færøske myndigheder tager
ansvaret for lufthavnen og den fremtidige udbygning. At Danmark
ikke vil sætte lufthavnen i brugelig moderne stand,
før den overtages, må Færøerne så
bare leve med. Men med det ansvar, som Færøerne
overtager, skal selvfølgelig også følge retten
til selv at bestemme både udbygning og finansiering af de
fremtidige lufthavnsfaciliteter og ikke €" som foreslået
i regeringens lovforslag €" en fastlåsning af
beslutningerne om udbygning af lufthavnen og en afskæring af
investeringsfondens muligheder for at finansiere andre
infrastrukturelle projekter på Færøerne.
Det mest rimelige, når man indgår et
kompromis, som fritager danske myndigheder for et stort
økonomisk og politisk ansvar, og som ikke koster den danske
statskasse noget, men tværtimod er en stor besparelse, er, at
man kan enes om, at investeringsfonden fastlægges under
færøsk myndighed, ejendomsret og
beslutningskompetence.
Med det foreliggende lovforslag fra regeringen er
der ingen sammenhæng mellem beslutningsret, ansvar og
økonomi, og Færøerne sidder tilbage med en
meget dårlig aftale, som afskærer muligheder både
på luftfartsområdet og på andre vigtige
områder, der ikke har noget med luftfart at gøre.
Med en model som foreslået i dette
beslutningsforslag ville der være klar sammenhæng
mellem beslutningsret, ansvar og økonomi.
Dermed bliver det en færøsk
beslutning, hvordan man vil udbygge og modernisere
lufthavnsfaciliteterne, som i sandhed har været
forsømt i årtier, og dermed bliver det en
færøsk beslutning, hvordan man vil finansiere de
nødvendige investeringer, og om Færøerne vil
bruge investeringsfonden til dette formål €" enten som
långiver eller via en nedkapitalisering.
Det er det eneste anstændige at gøre
i denne sag.
Af økonomi- og erhvervsministerens
besvarelser af spørgsmål på L 121 er det blevet
fastslået:
1) at der er behov for betydelige investeringer i
Vágar Lufthavn €" både i selve
landingsanlægget og i de tekniske faciliteter €" og at
de vurderede udgifter efter al sandsynlighed er større end
den foreslåede nedkapitalisering af Investeringsfonden for
Færøerne,
2) at den danske statskasse ikke betaler noget i
forbindelse med den foreslåede løsning, men at
statskassen opnår besparelser både i årlig drift
og ved at slippe for forsømte anlægsinvesteringer og
opdateringer af lufthavnen,
3) at færøske myndigheder og
færøsk ekspertise, som skal overtage hele ansvaret for
lufthavnen, ikke har stået for analysen og den
foreslåede udbygning og den vurdering, der ligger til grund
for lovforslaget om nedkapitalisering, men derimod det danske
Økonomi- og Erhvervsministerium, som har haft formandskabet
i en arbejdsgruppe,
4) at der ikke har været politiske
forhandlinger mellem de relevante fagministre på henholdsvis
det økonomiske område og luftfartsområdet,
5) at der ikke har været politiske
forhandlinger og dokumenterede forhandlinger mellem regeringen og
landsstyret om den foreslåede løsning, men at sagen
blot er drøftet i forbindelse med et møde mellem
lagmanden og statsministeren den 4. april 2005 og i forbindelse med
et uformelt såkaldt rigsmøde den 27. juni 2006,
6. at Investeringsfonden for
Færøerne med den foreslåede nedkapitalisering
vil være afskåret fra at finansiere andre store
anlægsprojekter på Færøerne,
7) at investeringsfonden i 1992 indskød
200 mio. kr. i en anden fond (Finansieringsfonden af 1992), der
skulle indskydes i den færøske bank,
Sjóvinnubankin, og at disse penge blev afskrevet. Dette
foregik uden Folketingets mellemkomst og uden lovændring,
8) at der ikke findes nogen formelle, tekniske
eller politiske hindringer for, at man med henvisning til
præcedens formelt stadfæster, at Investeringsfonden for
Færøerne er under færøsk ejerskab og
myndighed.
Derfor taler alt for den anstændige
løsning, at investeringsfonden overgår fuldt og helt
til Færøerne, samtidig som Færøerne
overtager lufthavnen, og at det dermed bliver op til det
færøske parlament, færøske myndigheder og
færøske beslutninger at fastlægge, hvordan man
vil udbygge og finansiere det område, man overtager ansvaret
for, altså Færøernes vigtigste trafikale
knudepunkt og landets hovedport ud i verden.
Fastholdes regeringens lovforslag, har man uden
nogen debat på Færøerne fået forelagt et
færdigt resultat €" eller en aftale €" som ikke er
resultat af eller dokumenteret i politiske forhandlinger mellem de
relevante ministre, og som vedrører lufthavnsinvesteringer
for årtier fremover og vedrører en vigtig fond, som
Færøerne i mange år har fastholdt er en fond
under færøsk myndighed, og som har finansieret vigtige
infrastrukturelle fremtidsinvesteringer i vandkraft,
elektricitetsnettet, tunneler og meget andet, men som nu bliver
halveret, amputeret og fastlåst til opgradering af en
lufthavn, som hidtil har været dansk økonomisk ansvar,
og som har været forsømt.
Denne løsning forelægges som en fiks
og færdig pakke, uden at det har været behandlet i det
færøske parlament, uden at færøsk
ekspertise eller de, der professionelt skal beskæftige sig
med færøsk luftfart, har kunnet analysere,
planlægge og rådgive færøske politikere om
de bedste langsigtede planer for færøsk luftfart og
faciliteter, og uden at det har været debatteret i den
færøske offentlighed.
Færøerne står ikke blot
tilbage med hele regningen og ansvaret, men er afskåret fra
at træffe sine egne beslutninger efter grundig debat i
både parlament og offentlighed. Færøerne er
bundet til at finansiere disse forud trufne beslutninger med sin
egen fond, der ellers kunne bruges til mange andre
formål.
Kort sagt:
Danmark betaler ikke en krone. Danmark fastholder
sin indflydelse på, hvad der skal ske, fastholder
myndighedsområdet og får erklæret myndighed over
investeringsfonden.
Færøerne betaler regningen og sidder
med ansvaret for et anlæg, der utvivlsomt vil kræve
langt større investeringer end det, der tømmes ud af
investeringsfonden.
Den frie kapital i fonden, der ikke er bundet i
udlån til andet, er væk og kan i fremtiden ikke
finansiere andre vigtige forudsætninger for et moderne
Færøerne såsom vindkraft, vandkraft og
bølgeenergi. De penge må nu findes andre steder i de
færøske offentlige kasser.
Færøerne overtager debetsiden og en
regning, medens kreditsiden fremdeles er under dansk myndighed,
altså luftfartsmyndigheden og kontrollen over luftrummet
m.v.
Det er ikke en værdig løsning, og
derfor fremsættes dette beslutningsforslag.
Skriftlig fremsættelse
Høgni Hoydal (TF):
Som ordfører for forslagsstillerne
tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om at
overdrage lufthavnen på Vágar til de
færøske myndigheder og at overflytte
beslutningskompetencen over Investeringsfonden for
Færøerne til Færøerne.
(Beslutningsforslag nr. B 121).
Jeg henviser i øvrigt til de
bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til
Tingets velvillige behandling.