B 119 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg.

Fremsat den 20. marts 2007 af Poul Nødgaard (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Ole Glahn (RV), Margrethe Vestager (RV), Anne Baastrup (SF), Kristen Touborg (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om ændring af lov om kommunale og regionale valg

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2007 at fremsætte forslag til lov om ændring af lov om kommunale og regionale valg, således at d€™Hondts fordelingsmetode erstattes af største brøks metode i forbindelse med mandatfordelingen ved kommunal- og regionsrådsvalg.

Bemærkninger til forslaget

Forslagsstillerne ønsker, at mandatfordelingsmetoden ved kommunale og regionale valg ændres, således at man ved disse valg benytter samme metode som ved valg til Folketinget. Den nuværende fordelingsmetode ved lokalvalg, d€™Hondts metode, har en tendens til at favorisere de største partier på bekostning af de mindre partier og lister, der stiller op ved valgene. Ved valg til Folketinget fordeles mandaterne efter den største brøks metode. Ved d€™Hondts metode fordeles mandaterne et efter et. Ved største brøks metode fordeles mandater efter, hvor mange stemmer partierne har fået. De nærmere regler vedrørende opgørelse af stemmer i forbindelse med folketingsvalg fremgår af bekendtgørelse af lov om valg til Folketinget, LBK nr. 1292 af 8. december 2006. Reglerne for mandatfordelingen ved lokalvalg fremgår af bekendtgørelse af lov om kommunale og regionale valg, LBK nr. 1293 af 8. december 2006. Formålet med forslaget er således i videst muligt omfang at opnå fuld forholdsmæssig repræsentation i forbindelse med lokalvalg, således at intet parti, liste eller valgforbund opnår flere mandater end det antal, stemmetallet berettiger til.

Største brøk

Eksempel på fordeling af mandater efter største brøks metode: Hvis der skal fordeles 11 mandater og der skal 10 stemmer til et mandat og tre partier (A, B og C) har fået henholdsvis 90, 12 og 8 stemmer, fordeles de første 10 mandater med 9 til A og 1 mandat til B. Tilbage er 1 mandat, som tildeles C, fordi parti C med 8 stemmer har den største brøk (se tabel 1) og dermed er tættere på det resterende mandat end parti B, som kun har 2 stemmer tilovers og parti A, der slet ikke har nogen. Metoden kaldes største brøks metode, fordi man fordeler mandaterne ved at dividere partiernes stemmetal med det antal stemmer, der skal til for at få et mandat. Det parti, der har den største brøk, når de hele mandater er fordelt, f候r det ekstra mandat. I dette eksempel var det parti C.

Tabel 1

d€™Hondts metode

d€™Hondts metode har været anvendt ved kommunalvalg siden 1909. Den anvendes endvidere ved regionsrådsvalg, europaparlamentsvalg og menighedsrådsvalg. Tidligere blev den også anvendt ved amtsrådsvalg. Eksempel på fordeling af mandater efter d€™Hondts metode: Ved denne metode fordeles mandaterne et efter et. Det første mandat går til partiet med det højeste stemmetal. I ovenstående tilfælde er det parti A. Inden man fordeler næste mandat, deler man A€™s stemmetal med 2 (90/2 = 45). Med 45 stemmer får A også det andet mandat. Det tredje mandat går også til A (90/3 = 30). Det gør også det fjerde (90/4 = 22,5), det femte (90/5 = 18), det sjette (90/6 = 15) og det syvende (90/7 = 12,9). Med 12 stemmer får parti B det ottende mandat (12/1 = 12). Det niende mandat går til A (90/8 = 11,25). Det gør det tiende og det ellevte mandat også (90/9 = 10) og (90 10 = 9). Havde der været flere mandater, havde A også fået det tolvte mandat (90/11 = 8,18). Parti C ville først have fået et eventuelt trettende mandat (8/1= 8).

Kommunalvalget 2005

Brugen af d€™Hondts fordelingsmetode har medført, at ét parti har sikret sig absolut flertal flere steder i landet i forbindelse med kommunalvalget i november 2005 på trods af, at det pågældende parti har fået under halvdelen af de afgivne stemmer. Dette var således tilfældet i følgende ni kommuner: Frederiksberg, Gentofte, Gribskov, Hillerød, Horsens, Næstved, Rudersdal, Tønder og Varde. Efter anmodning fra MF Poul Nødgaard har Indenrigsministeriet foretaget en beregning af, hvorledes mandatfordelingen i disse kommuner ville have set ud, hvis største brøks metode var blevet anvendt i stedet for d€™Hondts fordelingsmetode. Alle nedenstående tabeller stammer fra indenrigsministerens besvarelse af spørgsmål nr. S 2070 af 9. februar 2007.

Der er indgået valgforbund mellem B, C, K, O og V samt mellem A, F, M og Ø.

Ud fra ovenstående tabel ses, at brugen af største brøks metode ville føre til følgende mandatforskydninger i Frederiksberg Kommune: Socialdemokratiet og De Konservative ville tabe henholdsvis 1 og 2 mandater. Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Venstre ville hver vinde 1 mandat. De Konservative ville endvidere miste det absolutte flertal. Partiet fik 45,7 pct. af det samlede antal stemmer, men opnåede 13 af de 25 mandater, svarende til (13/25x100) 52 pct. af det samlede antal mandater.

Der er indgået valgforbund mellem C, K, O og V samt mellem A, B, F, T og Ø.

Det ses, at den eneste mandatforskydning mellem partierne er, at De Konservative ville miste 1 mandat til Dansk Folkeparti. Ved valget fik De Konservative 47,8 pct. af stemmerne, men opnåede (9/17x100) 53 pct. af mandaterne. Ved brugen af d€™Hondts fordelingsmetode gav det partiet 9 ud af 17 pladser i byrådet, og dermed absolut flertal. Ved brug af største brøks metode ville partiet have mistet dette flertal og dermed være tvunget til at samarbejde med andre partier.

Der er indgået valgforbund mellem C, O og V, mellem A, F og Ø samt mellem B og H.

Ud fra tabellen ses, at Venstre taber 1 mandat til Det Radikale Venstre ved brug af største brøks metode. Den væsentligste ændring er dog, at Venstre mister det absolutte flertal. Venstre fik 47,4 pct. af stemmerne, men fik 14 mandater, hvilket svarer til 51,9 pct. af det samlede antal mandater.

Der er indgået valgforbund mellem A, B og F, mellem O og V samt mellem C og K.

Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne vinder hver 1 mandat fra Socialdemokraterne, som ville miste flertallet, hvis mandaterne var blevet fordelt efter største brøks metode. Socialdemokraterne fik 47,3 pct. af stemmerne, hvilket burde have givet 13 mandater, men partiet fik 15 mandater, svarende til (15/27x100) 55,6 pct. af alle byrådets pladser.

Der er indgået valgforbund mellem A, F og Ø, mellem V, O, E og K samt mellem C og B.

Det fremgår, at Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Radikale Venstre hver ville vinde 1 mandat, hvis valget var opgjort efter største brøks metode. Omvendt ville Venstre tabe 2 mandater og Socialdemokratiet 1. Socialdemokratiets tabte mandat ville endvidere medføre, at partiet ville miste det absolutte flertal i byrådet, men partiet fik også kun 48,3 pct. af stemmerne, hvilket burde have givet 15 mandater og ikke 16 mandater, som svarer til (16/31x100) 51,6 pct. af samtlige mandater.

Der er indgået valgforbund mellem A, F og Ø, mellem C og V samt mellem B og K.

Det ses af tabellen, at Socialdemokratiet ville afgive hele 3 mandater, hvis fordelingen var sket efter største brøks metode. Venstre ville tabe 1 mandat, mens Blaklisten, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Næstvedlisten hver ville vinde 1 mandat. Socialdemokratiet ville endvidere miste det ellers meget klare flertal i byrådet, hvor partiet efter d€™Hondts metode fik 17 ud af 31 mandater, hvilket svarer til (17/31x100) 54,8 pct. af mandaterne.

Der er indgået valgforbund mellem C, D, N, O og V samt mellem A, B, F og Ø.

I Rudersdal Kommune ville Venstre miste 2 mandater, mens Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre hver ville vinde 1 mandat, hvis valget var blevet opgjort efter største brøks metode. Det ville endvidere medføre, at Venstre ville miste det absolutte flertal i byrådet, idet partiets byrådsgruppe ville blive reduceret fra 14 til 12 mandater. Venstre fik kun 45,6 pct. af alle stemmer i kommunen, men fik (14/27x100) 51,9 pct. af mandaterne.

Der er indgået valgforbund mellem O og V, mellem A og B, mellem C og Z, mellem K og S samt mellem F og Ø.

Socialdemokratiet ville miste 1 mandat og Venstre 2 mandater, hvis man havde anvendt største brøks metode. Vinderne ville være Det Radikale Venstre, Fremskridtspartiet og Lokallisten, som hver ville vinde 1 mandat. Venstre ville endvidere miste sit flertal i byrådet. Partiet fik også kun 45,1 pct. af stemmerne, hvilket burde have givet partiet 14 mandater. Venstre fik dog 16 mandater, svarende til (16/31x100) 51,6 pct. af pladserne i byrådet.

Der er indgået valgforbund mellem V og O, mellem L1, L2, L3 og L4, mellem C og B samt mellem F og Ø.

Det ses, at Venstre ville blive den største taber, hvis mandaterne var fordelt efter største brøks metode, idet partiet ville miste 2 mandater og dermed det absolutte flertal i byrådet. Det Konservative Folkeparti og Lokallisten Ølgod ville miste hver 1 mandat. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Lokallisten Varde og Socialistisk Folkeparti ville hver vinde 1 mandat. Venstre fik 44,8 pct. af stemmerne, men fik 51,6 pct. af pladserne i byrådet.

Afsluttende bemærkninger

Det fremgår meget tydeligt af valgresultatet i ovenstående ni kommuner, at når d€™Hondts fordelingsmetode benyttes til at fordele mandater ved et valg, favoriseres de største partier. Fordelingen af byrådsmandater i de ni ovenstående kommuner illustrerer dette meget tydeligt. Kommunerne har det tilfældes, at ét parti opnåede absolut flertal i byrådet, selv om det pågældende parti fik under halvdelen af stemmerne. I disse ni kommuner fik Venstre i alt 9 ekstra mandater, Socialdemokraterne fik 8 ekstra mandater og De Konservative fik 4 mandater mere, end deres stemmetal berettigede til. Noget sådant ville ikke forekomme, hvis største brøks fordelingsmetode havde været benyttet i stedet €" hvilket Indenrigsministeriets beregninger da også tydeligt viser. I alle ovenstående tilfælde ville det største parti i de undersøgte kommuner miste mellem 1 og 3 mandater, hvis mandaterne var blevet fordelt efter, hvor mange stemmer partierne havde opnået ved valget. Noget lignende gør sig gældende i resten af landet, og med den nuværende opgørelsesmetode er det næsten altid de små partier, der fremstår som taberne. Problematikken har været velkendt længe og har været fremhævet af en række valgforskere, herunder professor i statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit, som har redegjort for problematikken i en række artikler i Frederiksborg Amts Avis kort efter valget i november 2005, hvor han bl.a. udtaler: » Der er fordele og ulemper ved alle valgsystemer, men her synes jeg klart, der er flere minusser end plusser. Vi har behov for en åben debat om det kommunale valgsystem, og jeg mener i høj grad, der bør gøres op med d´Hondts metode, der favoriserer de store partier. Alt for tit ser vi i dag byråd, hvor sammensætningen af mandater ikke afspejler valgresultatet. Der er flere andre metoder, der sikrer en langt bedre overensstemmelse mellem mandat- og stemmetal« (Jørgen Elklit, Frederiksborg Amts Avis, 24. november 2005, »Brug for et nyt valgsystem«).

I et svar til MF Uno Larson (DF) i november 2003 oplyste indenrigsministeren bl.a., at den største brøks metode kan virke uforholdsmæssigt begunstigende for de små partier og d€™Hondts metode favoriserer de store. Endvidere oplyste ministeren, at den største brøks metode kan opmuntre til partisplittelse: » Største brøks metode kan opmuntre til partisplittelse, idet det kan være en fordel for et parti rent mandatmæssigt at dele sig, mens to partier, der går sammen, risikerer at miste et mandat. Heroverfor står, at d´Hondts metode omvendt opmuntrer til sammenhold, da et parti kan miste et mandat ved at dele sig, mens to partier aldrig kan tabe et mandat ved at gå sammen.« Bl.a. på den baggrund konkluderede ministeren: » Efter min opfattelse er der således ikke nogen argumenter for en ændring af lovgivningen, således at d´Hondts metode ved kommunale valg og europaparlamentsvalg skulle erstattes af største brøks metode«. Se S 498 fra folketingssamlingen 2003-04.

Svaret er ikke overraskende, idet ministerens eget parti vil blive ramt af en mere nutidig og demokratisk fordelingsmetode. Det er ikke overraskende de mindre partier, der ønsker indført samme regler ved kommunalvalg som ved folketingsvalgene. Socialdemokraterne, Venstre og De Konservative nyder godt af den nuværende ordning, men den socialdemokratiske borgmester i Hillerød, Nick Hækkerup, har argumenteret for, at det nuværende system bør laves om, idet han også mener, at d€™Hondts metode er unfair over for de små partier (se f.eks. »Valgforbund gav S sejren €" og kostede de små dyrt«, Frederiksborg Amts Avis, 19. november 2005).

Det er i demokratiets interesse, at den metode, der benyttes ved fordeling af mandater, er så retfærdig som overhovedet muligt og i videst muligt omfang afspejler stemmeafgivningen. Desværre er der ulemper ved de fleste fordelingsmetoder, herunder også den største brøks metode.

Ved brug af d€™Hondts metode tæller alle stemmer ikke lige meget, idet der oftest skal færre stemmer til at sikre et mandat til et stort parti, end det er tilfældet for små partier. Ulempen ved største brøks metode drejer sig hovedsagelig om problemer relateret til konstituering efter valget, idet det antages, at d€™Hondts metode vil give et mere handlekraftigt byråd, netop fordi de store partier står stærkere og derfor ikke i samme grad behøver at tage hensyn til små partier og lister.

Der er dog ingen tvivl om, at største brøks metode giver en langt mere retfærdig fordeling af mandaterne end d€™Hondts metode. Derfor benyttes største brøks metode også ved fordelingen af mandater ved folketingsvalg. Største brøks metode sikrer, at intet parti får flere mandater, end deres stemmetal berettiger til. Derfor er største brøks metode også den stemmefordelingsmetode, der er mest demokratisk, idet den sikrer, at alle stemmer tæller lige meget.

Skriftlig fremsættelse

Poul Nødgaard (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af lov om kommunale og regionale valg.

(Beslutningsforslag nr. B 119).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.