B 101 (som fremsat): Forslag til folketingsbeslutning om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning.

Fremsat den 22. februar 2007 af Lissa Mathiasen (S), Karen Hækkerup (S), Per Kaalund (S) og Frode Sørensen (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning

Folketinget pålægger regeringen at iværksætte de nødvendige initiativer til at sikre, at

1. det ikke ved brug af detektiv eller på anden måde er tilladt at overvåge en ansat, når denne er sygemeldt. Arbejdsgiveren må i disse situationer alene bede om en lægeerklæring,

2. ansatte, der krænkes ved overvågning, herunder ikke alene tv-overvågning, men også anden form for overvågning, sikres ret til en godtgørelse,

3. både det offentliges og privates tv-overvågning skal anmeldes til Datatilsynet senest 30 dage før kameraernes opsætning, og Datatilsynet skal have kompetence til at stoppe overvågningstiltag, der udføres i strid med lovens regler samt pålægge tvangsbøder. Herudover skal Datatilsynet have kompetence til at inspicere private virksomheder,

4. systematisk overvågning af enkelte personer, f.eks. ved at opsætte et kamera over personens arbejdssted eller lade et kamera følge personen rundt, kun bør være tilladt i helt ekstraordinære tilfælde og for korte perioder. Den pågældende skal altid orienteres herom,

5. straffen for overtrædelse af lovgivningen skærpes med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Herudover skal det sikres, at også personer, der arbejder i private hjem, omfattes af de gældende regler om overvågning,

6. iværksættelse af kontrolforanstaltninger over for ansatte sker med behørig respekt af den ansattes personlige integritet og ret til personlig frihed, hvorfor det skal præciseres,

a) at filmoptagelser selvstændigt skal opfylde persondatalovens regler og konkret begrundes,

b) at de ansattes behov for ikke at blive konstant overvåget tilgodeses,

c) at arbejdsgiveren drøfter iværksættelse af tv-overvågning med de ansatte og eventuelt tillidsrepræsentanten og herefter varsler de ansatte i god tid,

d) at de ansatte får information om iværksat overvågning, som bl.a. omfatter, hvor kameraerne er placeret, og hvornår overvågningen finder sted, således at der ikke foregår overvågning, som reelt er skjult for de ansatte,

e) at de ansatte får øvrig information, der er relevant for den ansattes retsbeskyttelse,

f) at der er en reel sammenhæng mellem skiltning om overvågning og den overvågning, der faktisk foretages, således at der ikke kan skiltes, hvis overvågningen ikke sker regelmæssigt, men kun nogle dage en gang imellem (i dag bruger nogle butikker at skilte med tv-overvågning, uden at dette foregår regelmæssigt. Når der opstår et konkret behov, sættes skjulte kameraer op i butikken),

g) at urigtig skiltning er strafbart,

h) at der er tilstrækkelig datakvalitet i optagelserne,

i) at optagelser, uanset om de er digitale eller analoge, omfattes af persondataloven, og at overskudsinformation undgås, samt at opbevaring af oplysninger sker forsvarligt og i højst 30 dage, medmindre det skal bruges i en konkret tvist,

j) at den ansatte har ret til information om og indsigt i foretagne tv-optagelser, eventuelt i samarbejde med tillidsrepræsentanten, som også bør have indseende med de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren træffer,

k) at arbejdsgiveren ikke bruger de indsamlede oplysninger til andet end det oplyste formål

og

7. firmaer, der opsætter tv-overvågning, skal have autorisation hertil. Dette kan gennemføres ved at lovgive om, at alle virksomheder, der installerer tv-overvågning, skal være ISO 9001 certificerede i henhold til en allerede eksisterende ordning.

Bemærkninger til forslaget

Indledningsvis bemærkes, at dette forslag om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning er en delvis genfremsættelse af B 27 fremsat den 18. marts 2005. Der henvises om B 27 til Folketingstidende 2004-05, tillæg A 5468 og 5476 og FF 3278. En oversigt over ændringer i forhold til B 27 fremgår af et bilag til beslutningsforslaget.

Efter 1. behandling af B 27 den 19. maj 2005 var det Socialdemokratiets klare forventning, at justitsministeren ville drage omsorg for, at en række af punkterne i forslaget ville blive behandlet af det dengang nedsatte udvalg om tv-overvågning, som i november 2006 afleverede betænkning nr. 1483 om tv-overvågning. Den afgivne betænkning behandler imidlertid ikke spørgsmålene om de ansattes retssikkerhed, hvorfor beslutningsforslaget genfremsættes med nogle tilføjede forbedringer, specielt under punkt 3 og 6 samt pkt. 7, hvor der bl.a. redegøres nærmere for fordelene ved at indføre et krav om autorisation for virksomheder, som opsætter tv-overvågning.

Lov om forbud mod privates tv-overvågning (tv-overvågning af ansatte på arbejdspladsen m.v.), blev ændret pr. 1. april 1999. Formålet med lovændringen var at forebygge, at de ansatte blev udsat for skjult overvågning, og at undgå, at overvågning foregik på en måde, som krænkede de ansatte og skabte utryghed på arbejdspladsen. Skiltningskravet blev derfor udvidet til at dække baglokaler for at sikre, at de ansatte havde kendskab til en eventuel overvågning af arbejdspladsen og dermed havde mulighed for at indrette deres adfærd derefter.

Den 1. juli 2000 trådte den nye persondatalov, som implementerer direktiv nr. 95/46 af 24. oktober 1995, i kraft. Persondataloven omfatter også tv-overvågning, hvilket indebærer, at lovens krav om saglighed og information m.v. skal overholdes. I betænkning nr. 1483 om tv-overvågning og advokat Marin Gräs Linds artikel »Persondataloven og lov om tv-overvågning €" gennemtænkt samspil?« er de gældende regler nærmere beskrevet. Forslagsstillerne vil sørge for, at artiklen bliver omdelt i Retsudvalget som udvalgsbilag på forslaget.

Ved iværksættelse af tv-overvågning skal straffelovens regler ligeledes overholdes. I forbindelse med ændring af tv-overvågningsloven i 1998/1999 (L 38 €" tv-overvågning af ansatte på arbejdspladsen m.v.) beskriver Justitsministeriet i bemærkningerne straffelovens § 263, stk. 1, nr. 3, om aflytning og anfører, at bestemmelsen også omfatter eventuel optagelse af lyd i forbindelse med tv-overvågning. Medmindre arbejdsgiveren selv deltager i den samtale, der aflyttes, eller deltagerne i samtalen har givet deres samtykke til aflytning, kan der således ikke lovligt ske optagelse af lyd i tilknytning til tv-overvågning. Det konkluderes på den baggrund, at den praktiske hovedregel vil være, at arbejdsgiveren ikke lovligt kan foretage lydoptagelse på arbejdspladsen, hverken isoleret eller i tilknytning til tv-overvågning. Herudover noteres det, at tv-overvågning af toiletter og baderum og lign. vil være i strid med straffelovens § 264 a om uberettiget fotografering af personer på et ikke frit tilgængeligt sted eller § 232 om blufærdighedskrænkelse.

Adgangen til at indføre tv-overvågning er derudover reguleret af nogle generelle ansættelsesretlige regler om kontrolforanstaltninger på arbejdsmarkedet. En arbejdsgivers adgang til at kontrollere de ansatte udspringer af ledelsesretten, som er fastslået i septemberforliget fra 1899, og som fremgår af fagretlig praksis og hovedaftalerne på arbejdsmarkedet, herunder DA€™s og LO€™s aftale om indførelse af kontrolforanstaltninger. I Justitsministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 300-305 af 13. juli 2004 fra Folketingets Retsudvalg er gældende ret og praksis nærmere beskrevet. Forslagsstillerne vil sørge for, at svarene bliver omdelt i Retsudvalget som udvalgsbilag til forslaget.

Hvis en arbejdsgiver er gået ud over de ikkelovbestemte grænser for ledelsesret og har iværksat kontrolforanstaltninger, der ikke tjener et sagligt formål eller er krænkende, har lønmodtageren mulighed for at få spørgsmålet prøvet enten i det fagretlige system eller ved de almindelige domstole. I den forbindelse vil der blive tale om, at arbejdsgiveren i det fagretlige system kan blive pålagt at betale en godtgørelse eller anden økonomisk kompensation. Herudover indeholder erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, en regel om godtgørelse for tort, hvorefter der kan tilkendes godtgørelse i forbindelse med en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person.

Det regelsæt, som regulerer overvågning af den ansatte samt den ansattes ret til godtgørelse for tort for krænkende overvågning, er altså ganske komplekst. Og domstolene synes ikke indstillet på at yde tortgodtgørelse i sager, hvor kontrolforanstaltninger iværksættes usagligt, og dermed har den ansatte uden for det fagretlige system ingen reel beskyttelse mod overgreb.

Udvikling

Siden 1999 er der sket en rivende teknologisk udvikling, og der anvendes i dag overvågningskameraer på størrelse med et knappenålshoved. Det billige udstyr og de teknologiske forbedringer af overvågningsudstyret har ført til, at en meget stor del af detailhandelen i dag overvåger deres butikker og ansatte. Dette sker på en langt mere intensiv måde i dag end tidligere. Teknologien har givet mulighed for at sammenkøre oplysninger fra kasseapparater og overvågningskameraer. Udstyret er i dag så raffineret, at det er muligt at genkende de ansatte og følge dem rundt på deres arbejdsplads. Udviklingen har også ført til, at Datatilsynet behandler et stadig voksende antal sager om tv-overvågning.

De ansatte på arbejdspladser, hvor der foretages tv-overvågning, udsættes i nogle tilfælde for tv-overvågning hele dagen. Det griber ind i retten til privatliv, ligesom det kan have helbredsmæssige konsekvenser at være underlagt konstant overvågning. I yderste konsekvens kan tv-overvågning være sundhedsfarligt for de ansatte og belastende for det psykiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. De ansatte kan pådrage sig stresssygdommen PTSD €" Posttraumatic Stress Disorder. Der er derfor et særligt behov for at se nærmere på beskyttelsen af de ansattes integritet, herunder dels hvilke rammer for indførelse af tv-overvågning, information og medindflydelse, der bør gælde på arbejdspladsen, dels hvordan det sikres, at ansatte, der krænkes, tilkendes en godtgørelse.

For at sikre en effektiv overholdelse af loven er der samtidig behov for at se nærmere på en sammenskrivning af tv-overvågningsloven og persondataloven €" jf. også anbefalingen s. 147 i betænkning nr. 1483 om tv-overvågning €" idet det vil være med til at sikre, at private virksomheder i højere grad end i dag bliver opmærksomme på og sætter sig ind i reglerne i persondataloven. I dag er nogle virksomheder kun opmærksomme på kravet om skiltning i tv-overvågningsloven.

Bemærkninger til forslagets enkelte bestemmelser

Ad punkt 1. Det må ikke ved detektiv eller på anden måde være tilladt at overvåge en ansat, når denne er sygemeldt. Arbejdsgiveren må i disse situationer alene bede om en lægeerklæring.

Der har været rejst et antal sager, hvor arbejdsgivere har udført kontrol med den ansatte på en sådan måde, at denne har følt sig krænket i en sådan grad, at der er rejst sag om, hvorvidt kontrolforanstaltningen har været uberettiget. I visse tilfælde har det resulteret i domstolsafgørelser i sager, hvor den ansatte har rejst krav om en godtgørelse for den krænkelse, som den ansatte har været ude for.

Et eksempel er Østre Landsrets dom af 22. oktober 2003, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2004, side 273. En kvindelig ansat blev i en sygdomsperiode, der over for arbejdsgiveren var dokumenteret med en lægeerklæring, overvåget af en detektiv engageret af arbejdsgiveren. Detektiven afgav en rapport, der er gengivet i byretsdommen, hvoraf det fremgår, at den ansatte blev overvåget på offentlig gade og inden for i sit private hjem. Detektiven orienterede arbejdsgiveren om detaljer, som hvornår der var herrebesøg, hvilket tøj den ansatte havde på, at hun lavede aerobic i stuen, rystede dyner m.m. Af en senere erklæring fra detektiven til arbejdsgiveren kunne udledes, at det ikke ved de foretagne observationer ville være muligt at fremskaffe oplysninger, der kunne be- eller afkræfte sygemeldingen, da den ansattes gøremål var forenelige med den angivne årsag til sygemeldingen. Arbejdsgiveren overlod oplysninger til detektiven om den ansatte i form af billede, cpr-nr., lægeerklæringer, ansættelsespapirer m.m.

Den ansatte rejste krav om godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26 for tort. Hovedanbringendet fra den ansatte var, at kontrolforanstaltningen ikke havde hjemmel i arbejdsgiverens ledelsesret, og at denne tilsidesættelse af ledelsesretten opfyldte retsstridighedskravet i erstatningsansvarslovens § 26. Heri fik den ansatte ikke medhold. Ligeledes fandt landsretten ikke grundlag for at tilkende den ansatte en godtgørelse efter erstatningsansvarslovens § 26, selv om virksomheden i strid med lov om behandling af personoplysninger havde videregivet oplysninger til detektivbureauet.

Der er efterfølgende fra Procesbevillingsnævnet givet afslag på at indbringe sagen for Højesteret.

Den ansattes privatliv krænkes, når vedkommende skal tåle at blive overvåget af en privatdetektiv. På denne baggrund bedes regeringen fremsætte et lovforslag, som forbyder en arbejdsgiver at overvåge en ansat ved brug af detektiv eller på anden måde, når den ansatte er sygemeldt. Arbejdsgiveren må i disse situationer bede om en lægeerklæring og ikke foretage egne undersøgelser. I den forbindelse bedes regeringen undersøge, hvordan dette forbud mest hensigtsmæssigt gennemføres, herunder om det bør ske ved udarbejdelse af en lov om detektivvirksomhed eller ved en udvidelse af tv-overvågningsloven til at omfatte detektivovervågning m.v. Overvågning i øvrigt af de ansattes fritid eller gøremål ved lovligt fravær bør ikke være lovligt.

Ad punkt 2. Ansatte, der krænkes ved overvågning, herunder ikke alene tv-overvågning, men også anden form for overvågning, skal sikres ret til en godtgørelse.

Udover detektivsagen har der været rejst flere sager, hvor den ansatte har følt sig krænket over den kontrol, som den ansatte har været udsat for. Nogle af disse sager har resulteret i domstolsafgørelser, hvor der er krævet godtgørelse for denne krænkelse, men som det fremgår af betænkningen nr. 1483 s. 71 og følgende, foreligger der ikke praksis, hvor der er tildelt godtgørelse for tort.

I den ovenfor omtalte detektivsag fandt landsretten ikke grundlag for at yde den ansatte godtgørelse, uagtet at hun havde været udsat for en intens overvågning i sit hjem, hvor der blev noteret detaljer, som at hun luftede dynen, klædte om osv.

Som eksempler på andre problemstillinger, som har været rejst, kan nævnes følgende:

En medarbejder hos en bager blev overvåget i forretningen. Medarbejderen oplyste, at hun var blevet overvåget med lyd, og der var i retssagen fremlagt videobånd med tilhørende optaget lyd.  Vidner fra bageriet forklarede, at man ikke var klar over, at man også havde optaget lyd i forbindelse med videobillederne. Vestre Landsret mente ikke, at den lyd, der var på båndet, var af tilstrækkelig god kvalitet, og at bageriet med forsæt havde tappet lyd. Derfor blev det afvist at give medarbejderen erstatning for tort.

I U.2005.1131Ø var en kassemedarbejder udsat for konstant at være videoovervåget af et kamera gennem 6 måneder, der alene filmede personen, kasseapparatet og dele af båndet til transport af varer. Arbejdsgiveren er ved straffedom frifundet for overtrædelse af lov om forbud mod tv-overvågning m.v., da der generelt i butikken var skiltet med videoovervågning. Den ansatte føler sig krænket over den konstante overvågning. Hverken byretten eller landsretten fandt grundlag for at tilkende den ansatte godtgørelse for tort.

I en tredje sag var en medarbejder i en butik, der handler med parfume og helsekost, på arbejde den 30. december 2004, hvor hun blev kontaktet af virksomhedens indehaver, som ringede fra sin bopæl. Han havde fra bopælen via videoovervågning af butikken konstateret, at medarbejderen tog læbestift på. Det fandt indehaveren uacceptabelt, og overfusede medarbejderen med, at hun ikke skulle stå og snakke, men skulle se at få hevet nogle kunder ind i butikken, og at hun ikke skulle stå og drive den af. Medarbejderen var ikke bekendt med, at der dels var etableret overvågning specifikt rettet mod medarbejderen, at der dels kunne overvåges fra indehaverens bopæl, og at overvågningen ville blive brugt til andre formål end forebyggelse og opklaring af kriminalitet fra kunder. Dagen efter blev medarbejderen opsagt med begrundelsen, at omsætningen i butikken ikke levede op til forventningerne. Der verserer p.t. en sag ved Arbejdsretten om bod for brud på DA€™s og LO€™s aftale om indførelse af kontrolforanstaltninger samt en sag ved landsretten om godtgørelse for tort efter erstatningsansvarslovens § 26.

Der er hverken i persondataloven eller tv-overvågningsloven hjemmel til at give den ansatte godtgørelse for tort, hvis arbejdsgiveren krænker den ansatte eller uberettiget indsamler eller videregiver oplysninger om den pågældende. Kravet om godtgørelse i de nævnte sager er derfor rejst som tortgodtgørelse i henhold til erstatningsansvarslovens § 26. Domstolene har her konstateret, at krænkelserne af de ansatte ikke har været så grove, at der var grundlag for at tilkende en godtgørelse for tort efter denne bestemmelse. Anvendelsesområdet for erstatningsansvarslovens § 26 i overvågningssager er derfor overordentlig begrænset.

Da den intense overvågning griber voldsomt ind i den ansattes ret til et privat liv, bedes regeringen fremsætte et lovforslag, som sikrer en godtgørelse til ansatte, der krænkes ved tv-overvågning, detektivovervågning eller anden overvågning, jf. herved også mindretallets udtalelse side 141 i betænkning nr. 1483. Regeringen opfordres til at undersøge, om dette bør ske ved f.eks. at indføre en særlig hjemmel om godtgørelse i de respektive love og i den forbindelse udvide tv-overvågningsloven til at omfatte detektivovervågning, jf. ovenfor. Ved at indføre en hjemmel til godtgørelse sikres samtidig, at mindre overtrædelser €" hvor politianmeldelse findes unødvendig €" kan sanktioneres effektivt.

Ad punkt 3 og 4. Tv-overvågningen skal anmeldes til Datatilsynet, som skal tillægges kompetence til at inspicere private virksomheder.

Systematisk overvågning af enkelte personer, f.eks. ved at opsætte et kamera over personers arbejdssted eller lade et kamera følge personen rundt bør kun være tilladt i helt ekstraordinære tilfælde og for korte perioder. Den pågældende skal altid være orienteret herom.

Overvågning kan give adgang til forskellige typer af oplysninger. I persondataloven skelnes mellem almindelige (§ 6) og følsomme oplysninger (§§ 7 og 8). Adgangen til at indsamle og behandle de sidstnævnte oplysninger er forholdsvis begrænset. Blandt de følsomme oplysninger er information om strafbare forhold og seksuelle forhold. Iværksættelse af tv-overvågning er ofte begrundet i ønsket om at afdække, om der begås tyveri og andre strafbare forhold.

Hvis tv-overvågningen afslører kriminelle aktiviteter, sker der behandling af oplysninger om strafbare forhold, hvilket kræver anmeldelse til og tilladelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 50, stk. 1, nr. 1. Dette gælder også, selv om der kun lejlighedsvis behandles følsomme oplysninger. Det afgørende er, om det er tilsigtet, at følsomme oplysninger skal indgå i behandlingen. Derfor bør private virksomheder også foretage anmeldelse af tv-overvågning. Datatilsynet har imidlertid endnu ikke håndhævet et sådant krav over for private arbejdsgivere, jf. herved Datatilsynets notat af 13. september 2004, side 7, som er optrykt som bilag til betænkning nr. 1483 om tv-overvågningen.

En anmeldelsespligt vil være med til at sikre, at private virksomheder i højere grad bliver opmærksomme på og sætter sig ind i reglerne i persondataloven, jf. også mindretallets anbefaling på side 156 i betænkning nr. 1483.

Anmeldelsen kan f.eks. ske ved, at virksomhederne på Datatilsynets hjemmeside udfylder en elektronisk blanket, hvoraf det bl.a. fremgår, at virksomheden bekræfter at have sat sig ind i de gældende regler for tv-overvågning. Af blanketten skal som udgangspunkt fremgå formålet med overvågningen, udstyret som anvendes, hvem der har opsat det, den påtænkte lokalitet for overvågning, om der foretages systematisk overvågning, eventuel overvågning af udendørsarealer, den påtænkte placering af overvågningsudstyret, om der optages både billede og lyd, hvem der skal have adgang til billeder, hvor længe optagelser opbevares og om den påtænkte anvendelse af optagelserne. Samtidig skal det være muligt på Datatilsynets hjemmeside at konstatere, om tv-overvågningen er anmeldt.

En lignende fremgangsmåde kendes fra reglerne om butikkers søndagsåbent i § 5 i LBK nr. 606 af 24/06/2005 om detailsalg fra butikker m.v. Efter denne bestemmelse kan butikker, som kan dokumentere en omsætning på under 27,1 mio. kr. inkl. moms opnå ret til søndagsåbent. For at kunne gøre brug af denne undtagelse skal virksomhedens revisor indsende en underskrevet erklæring til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Oplysningerne om søndagsåbent kan ses på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens hjemmeside, hvor det er muligt at søge på virksomheder, der har søndagsåbent.

Når det gælder tv-overvågning af ansatte, er den manglende information særdeles krænkende for de berørte. I et ansættelsesforhold er det ikke muligt for de ansatte frit at vælge, om de vil overvåges eller ej, idet de ansatte er i et afhængighedsforhold til arbejdsgiveren. Uden overholdelse af reglerne har de ansatte ikke mulighed for at give samtykke og dermed reelt for at tage stilling.

Systematisk overvågning af enkelte personer f.eks. ved at rette et kamera mod en specifik medarbejders arbejdssted, lade kameraer følge en bestemt medarbejders færden rundt på arbejdspladsen eller etablere tv-overvågning på en sådan måde, at en medarbejder altid er tv-overvåget, bør kun være tilladt i helt ekstraordinære tilfælde og for korte perioder. Det kan være direkte skadeligt for de ansatte, som kan pådrage sig stresssygdommen PTSD €" Postraumatisk Stress Disease. Visheden om, at alle ens bevægelser og handlinger har været overvåget, opleves som en krænkende og alvorligt stressende og psykisk belastning. Det bør overvejes, om andre mindre indgribende foranstaltninger kan anvendes, jf. proportionalitetsprincippet. Samtidig bør det som et minimum sikres, at personen forinden iværksættelse af en systematisk tv-overvågning orienteres herom, således at vedkommende får mulighed for at tage stilling hertil.

Som eksempel på en systematisk overvågning kan henvises til den ovenfor nævnte dom U.2005.1131Ø om en kassemedarbejder, som blev konstant overvåget i 6 måneder, og sagen om en salgsassistent i en helse- og kosmetikforretning, som løbende blev overvåget fra indehaverens bopæl, uden at hun var blevet informeret herom. For et beslægtet tilfælde kan tillige henvises til følgende afgørelse: En lærer i en 1. klasse bliver i alle timer fysisk overvåget af forældrene, som skiftes til at holde vagt, når der undervises. Overvågningen blev anset for sundhedsskadelig, og Arbejdstilsynet greb ind. Forslagsstillerne vil sørge for, at afgørelsen i sagen bliver omdelt i Retsudvalget som bilag på forslaget.

Det bemærkes, at de private virksomheder i de øvrige nordiske lande længe har haft en pligt til at anmelde tv-overvågning. I kapitel 4 i betænkning nr. 1483 om tv-overvågning redegøres for retstilstanden i Sverige, Norge og Finland.

Det fremgår om Sverige, at tv-overvågning i bl.a. pengeinstitutter, finansielle institutioner, postkontorer, butikker m.v. anmeldes, medens tv-overvågning, som er rettet mod steder, hvortil der er almindelig adgang, i princippet kræver tilladelse. Herudover er det oplyst, at der gælder supplerende regler for overvågning af arbejdspladser.

Om Norge fremgår det, at al tv-overvågning skal anmeldes over for Datatilsynet, inden 30 dage fra overvågningens opstart. Anmeldelsen skal bl.a. indeholde oplysning om, hvornår overvågningen forventes påbegyndt, formålet med overvågningen, de behandlede personoplysninger, det retlige grundlag for overvågningen, sikkerhedsforanstaltninger samt om, hvem eventuelle optagelser kan udleveres til. Datatilsynet har kompetence til at stoppe overvågningstiltag, der udføres i strid med lovens regler herom, og vil også bl.a. kunne pålægge tvangsbøder.

I Finland gælder der særlige regler for overvågning af arbejdspladser. Efter disse bestemmelser har arbejdsgiveren som udgangspunkt adgang til tv-overvågning på arbejdspladsen, hvis overvågningen etableres af sikkerhedshensyn til beskyttelse af arbejdstagere eller andre med ophold på arbejdspladsen, eller til beskyttelse af ejendom, eller med henblik på at overvåge produktionsprocessen. Der er endvidere i princippet forbud mod at anvende tv-overvågning som redskab til observation af de enkelte arbejdstagere. Der gælder også en særlig informationspligt, når det gælder overvågning på arbejdspladser. Arbejdstagerne skal informeres særskilt om, hvornår overvågningen påbegyndes og gennemføres, samt om, hvordan og i hvilke situationer overvågning vil finde sted, herunder om placering af overvågningsudstyret, og om den påtænkte anvendelse af optagelserne.

Regeringen opfordres til at fremsætte et lovforslag, som sikrer, at der sker anmeldelse af privates tv-overvågning til Datatilsynet senest 30 dage før kameraets opsætning, I den forbindelse bør Datatilsynet have kompetence til at inspicere private virksomheder, jf. også anbefalingen i betænkning nr. 1483, og stoppe overvågningstiltag, der udføres i strid med lovens regler, samt pålægge tvangsbøder, jf. mindretalsudtalelsen i samme betænkning. Overtrædelse heraf bør sanktioneres med godtgørelse, straf og erstatning, idet dette vil være i overensstemmelse med direktivet 95/46 EF. Datatilsynet skal samtidig sikres ressourcer til at behandle anmeldelser.

Ad punkt 5. Straffen for overtrædelse af lovgivningen skærpes med henblik på at sikre en effektiv håndhævelse af reglerne. Herudover skal det sikres, at også personer, der arbejder i private hjem, omfattes af de gældende regler om overvågning.

For at sikre en effektiv overholdelse af de gældende regler om tv-overvågning er der behov for at se nærmere på strafudmåling. De bøder, der i dag pålægges for overtrædelse af loven, ligger på nogle få tusinde kroner, hvilket er for lavt. Som eksempel på strafniveauet henvises til de nævnte domme i betænkningen om tv-overvågning side 30. Desuden henvises til følgende sag:

Medarbejdere på et plejehjem i København har været overvåget af pårørende. Københavns Byret har fastslået, at det principielt er ulovligt at bruge skjult videoudstyr og optage plejepersonale, mens de arbejder med en beboer. Kvinden fik alligevel ingen straf. Retten lagde vægt på, at de mangler, som var konstateret ved plejen, var formildende omstændigheder, der førte til, at byretten ikke ville idømme kvinden den bøde på 2.000 kr., som anklageren havde forlangt.

På denne baggrund bedes regeringen tage initiativ til at sikre, at strafniveauet skærpes for overtrædelse af tv-overvågningsloven og persondataloven.

Samtidig bedes regeringen fremsætte lovforslag, som gør det klart, at tv-overvågning, som en fysisk person foretager i sit eget hjem af personer, der ikke er medlem af husstanden, f.eks. en hjemmehjælper eller barnepige, der kommer regelmæssigt i hjemmet, er omfattet af persondataloven og tv-overvågningsloven.

Ad punkt 6. Iværksættelse af kontrolforanstaltninger over for ansatte skal ske med behørig respekt for den ansattes personlige integritet og ret til personlig frihed, hvorfor det er nødvendigt,

a) at det udtrykkeligt fremgår af persondataloven, at filmoptagelser selvstændigt skal opfylde persondatalovens regler og konkret begrundes,

b) at de ansattes behov for ikke at blive konstant overvåget tilgodeses,

c) at arbejdsgiveren drøfter iværksættelse af tv-overvågning med de ansatte og eventuelt tillidsrepræsentanten og herefter varsler de ansatte i god tid,

d) at de ansatte får information om iværksat overvågning, som bl.a. omfatter, hvor kameraerne er placeret, og hvornår overvågningen finder sted, således at der ikke foregår overvågning, som reelt er skjult for de ansatte,

e) at de ansatte får øvrig information, der er relevant for den ansattes retsbeskyttelse,

f) at der er en reel sammenhæng mellem skiltning om overvågning og den overvågning, der faktisk foretages, således at der ikke kan skiltes, hvis overvågningen ikke sker regelmæssigt, men kun nogle dage en gang imellem (i dag bruger nogle butikker at skilte med tv-overvågning, uden at dette foregår regelmæssigt. Når der opstår et konkret behov, sættes skjulte kameraer op i butikken),

g) at urigtig skiltning er strafbart,

h) at der er tilstrækkelig datakvalitet i optagelserne,

i) at optagelser, uanset om de er digitale eller analoge, omfattes af persondataloven, og at overskudsinformation undgås, at opbevaring af oplysninger sker forsvarligt og i højst 30 dage, medmindre det skal bruges i en konkret tvist,

j) at den ansatte har ret til information om og indsigt i foretagne optagelser, eventuelt i samarbejde med tillidsrepræsentanten, som også bør have indseende med de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren træffer og

k) at det sikres, at arbejdsgiveren ikke bruger de indsamlede oplysninger til andet end det oplyste formål.

Det retlige forhold mellem tv-overvågningsloven og persondataloven spiller ikke sammen, og det er ønskeligt, at der tilvejebringes en mere klar og let tilgængelig retstilstand, jf. herved også professor dr.jur. Peter Blumes notat af august 2001: »Tv-overvågning af ansatte«. Forslagsstillerne vil sørge for, at notatet bliver omdelt i Retsudvalget som udvalgsbilag på forslaget. Der er derfor behov for at se nærmere på de ansattes rettigheder ifølge både tv-overvågnings- og persondataloven. Det vil, ud over at styrke de ansattes retssikkerhed, også medføre, at Danmark mere sikkert overholder de forpligtelser, der følger af direktiv 95/46 EF.

En række sager viser, at overvågning i forskellig form af medarbejdere har været problematisk:

I en butik opsættes tv-overvågning uden samtlige ansattes viden. De ansatte opdager det tilfældigt, da der kommer en faktura for opsætning af udstyret. De iværksætter en undersøgelse og konstaterer, at kameraerne bl.a. er placeret, hvor de klæder om. Samtlige tre ansatte føler sig så krænkede, at de straks forlader arbejdspladsen. Virksomheden blev idømt en bøde på få tusinde kroner for ulovlig tv-overvågning.

Ansatte i butikker er af deres arbejdsgivere blevet konfronteret med, hvad de har talt med kunder og kolleger om, og har derved tilfældigt erfaret, at der er foretaget tv-overvågning med lyd.

Der indsamles oplysninger om, hvilke varer der bliver ekspederet af den enkelte medarbejder. Det angivne formål er at sikre automatisk genbestilling på varelageret. Oplysningerne bliver imidlertid også brugt til at vurdere, hvor effektiv hver enkelt medarbejder er, og hvem der dermed skal have lønforhøjelse eller afskediges.

En virksomhed modtager reklamationer over, at der ikke er leveret de rigtige varer, og sætter overvågning op ved de enkelte arbejdspladser for at kunne dokumentere, at leverancen er korrekt. Medarbejderne skal derfor pakke inden for det område, hvor der optages.

I dag er tv-overvågningskameraer blevet utrolig billige, og der er sket en markant øget anvendelse af overvågningsudstyret, som markedsføres intensivt med anprisninger om, at svind kan nedbringes markant. Det fører til, at nogle virksomheder opsætter udstyret uden at foretage en egentlig afvejning af, om princippet i persondatalovens § 5 om nødvendighed og proportionalitet er overholdt. En nærmere undersøgelse viser imidlertid ofte, at et problem med svind slet ikke kan løses ved tv-overvågning, idet det skyldes manglende nedskrivning af varer, leverandørsvigt og andre forhold. Inden en tv-overvågning iværksættes, skal denne derfor altid drøftes med de ansatte, som har kendskab til butikken, og herefter skal etableringen af tv-overvågningen varsles i god tid.

De ansatte skal have al nødvendig information om tv-overvågning, og det skal angives, hvor på arbejdspladsen overvågningen finder sted, og om den alene omfatter de ansatte, eller også er rettet mod andre personer. De ansatte har således krav på at få at vide, om kameraerne ensidigt er rettet mod dem, idet dette kan være særdeles krænkende for de ansattes personlige integritet og ret til privatliv, og de kan pådrage sig sygdommen PSTD, Posttraumatic Stress Dissorder.

I dag informerer arbejdsgiveren ikke de ansatte om, hvor kameraerne er placeret. I et svar fra Justitsministeriet til Folketingets Retsudvalg, jf. alm. del €" bilag 672 (folketingsåret 1999-2000), er det angivet, at de ansatte ikke har krav på at vide, hvor kameraerne faktisk er, og hvilke specifikke områder de dækker. Spørgsmålet er, om det er tilstrækkelig information efter persondatalovens § 28. Til støtte herfor kunne anføres, at det ikke i persondataloven er fastsat, at det skal angives, hvorfra data indsamles, men heroverfor er det nærliggende at anføre, at det skyldes, at reglen i § 28 ikke er specielt udformet med henblik på tv-overvågning. Der er dog grund til at antage, at der ved tv-overvågning er tale om »særlige omstændigheder« (stk. 1, nr. 3), der begrunder en ret til præcis information om den konkrete tv-overvågning. Formålet med informationskravet er således at underbygge en af lovens og direktivets væsentligste målsætninger, nemlig at sikre gennemskuelighed for de registrerede. Behandling af personoplysninger skal være åbne. Muligheden for, at arbejdsgiveren kan placere reelt skjulte kameraer, er i modstrid med denne målsætning. De almindelige hensyn, der begrunder beskyttelse af personoplysninger, taler med stor styrke imod denne ordning. Under hensyn hertil bør der fastsættes en regel om, at der skal være informeret om, hvor på arbejdspladsen der er sat kameraer op.

Af lovforslag L 38 fra folketingsåret 1998/1999 om ændring af lov om forbud mod privates tv-overvågning fremgår det på side 12 under bemærkninger til punkt 1, at der skal være en aktuel og relevant sammenhæng mellem skiltningen og tv-overvågningen, således at der alene skiltes, hvis der rent faktisk vedvarende eller regelmæssigt finder tv-overvågning sted. Der er dog ingen bestemmelse om, at urigtig skiltning er strafbar.

Nogle detailhandelsvirksomheder bruger i dag at skilte med tv-overvågning, uden at dette foregår regelmæssigt. Skiltningen i sig selv anvendes som et præventivt middel, og virksomhederne opsætter herefter tv-overvågning skjult, hvis der konkret opstår et behov herfor. Virksomhederne henviser til, at de kan opsætte skjulte kameraer, blot der er nogle skilte om generel tv-overvågning i butikken. Disse skilte sidder tilmed ofte kun på hoveddøren, som kører til side, når man nærmer sig den. Dette er ikke i overensstemmelse med intensionerne bag ændringen af tv-overvågningsloven i 1998. Formålet hermed var, at de ansatte skulle have mulighed for at indrette sig på, om de blev overvåget, ligesom det var hensigten, at tv-overvågning ikke skulle foregå på en skjult og krænkende måde. Det skal derfor præciseres, at der ikke må skiltes, hvis der ikke rent faktisk foregår tv-overvågning. Der må f.eks. ikke skiltes, hvis det kun sker nogle få gange om året, et par dage hver anden måned etc. For at sikre en effektiv håndhævelse af loven må overtrædelse af reglerne om skiltning være strafbar, ligesom de ansatte bør kunne tilkendes en godtgørelse for krænkende overvågning.

Optagelse af film indebærer, at der sker en registrering af personoplysninger. Det findes ikke velbegrundet at foretage en opdeling i, hvorvidt optagelser, som registreres, er analoge eller digitale. De fleste optagelser i dag vil være digitale, men der bruges også analoge kameraer. Eksempelvis kan overvågning af et areal, som f.eks. et gangareal på en virksomhed, ske både med digitale og analoge kameraer. Der ses ikke at være grund til at undtage den analoge optagelse fra persondatalovens anvendelsesområde.

De optagelser, der foretages, skal konkret begrundes og må ikke anvendes til andet formål, f.eks. til at snage i de ansattes privatliv eller til vurdering af forfremmelse, afskedigelse, lønforhøjelse eller andet, som ikke har været angivet som formålet med indsamlingen af oplysninger.

Opbevaring af optagelser skal være i overensstemmelse med de almindelige principper om saglighed og formålsbestemthed. Oplysninger, som kan henføres til personer, kan derfor ikke opbevares for længere perioder, end det er nødvendigt at hensyn til behandlingen af oplysninger. Medmindre der foreligger oplysninger om strafbare forhold, er der normalt tale om oplysninger, som den dataansvarlige ikke har brug for. Som det er anbefalet i betænkning nr. 1483 om tv-overvågning, bl.a. s. 151 og side 176 (forslag til § 26 h), findes det derfor, at der burde fastsættes en sletningsfrist i loven på 30 dage. I særlige tilfælde kan det af hensyn til afgørelsen af en tvist være nødvendigt, at oplysningerne opbevares længere, men så må den, tvisten vedrører, i givet fald have udleveret en kopi af optagelsen. Opbevarelse af data/optagelser i forbindelse med politimæssig efterforskning ændrer ikke 30-dages-reglen, idet politiets egen opbevaring af bevismateriale ikke er omfattet.

Det er også arbejdsgiverens opgave at sikre, at der foreligger en forsvarlig sikkerhed, jf. persondatalovens § 41. Den ansatte skal informeres om virksomhedens sikkerhedsprocedure, ligesom den ansatte skal have besked om sin ret til indsigt. Det betyder umiddelbart, at den ansatte må se optagelserne af sig selv. Som det fremgår af betænkning nr. 1483 om tv-overvågning side 153, er dette ikke problemfrit, da der i mange tilfælde vil være andre personer på optagelsen. Derfor giver den traditionelle form for indsigt en række problemer.

Det er derfor nærliggende at foreslå et alternativ, f.eks. at tildele en tillidsrepræsentant en rolle. Det vil være naturligt at give tillidsrepræsentanten mulighed for at varetage retten til indsigt på vegne af den enkelte ansatte. Repræsentanten vil herefter kunne informere den ansatte om optagelsernes indhold. Det er i almindelighed anerkendt, at en registreret/ansat kan give fuldmagt til andre. Eksempelvis følger det af arbejdsmiljølovens § 6, at en sikkerhedsrepræsentant kan repræsentere de ansatte i spørgsmål om sikkerhed og sundhed.

Tillidsrepræsentanten bør ligeledes medvirke, når tv-optagelser eller andre resultater af konkrete kontrolforanstaltninger faktisk skal anvendes. Det er ønskeligt, at repræsentanten har mulighed for at være med til at vurdere relevansen af de oplysninger, der fremgår af foretagne optagelser, således at oplysningerne ikke benyttes på en vildledende måde, hvilket ofte er en reel risiko. Repræsentanten bør herudover have indseende med de sikkerhedsforanstaltninger, som arbejdsgiveren træffer.

På denne baggrund bedes regeringen fremsætte lovforslag, som tager højde for de ansattes retsstilling i relation til ovennævnte problemstillinger.

Ad punkt 7. Indførelse af autorisation for firmaer, der opsætter tv-overvågning.

Flere virksomheder sætter udstyr op uden at overholde lovgivningen og de etiske regler for opsætning. Eksempelvis kan nævnes, at

€" ansatte i butikker af deres arbejdsgivere er blevet konfronteret med, hvad de har talt med kunder og kolleger om, og derved tilfældigt har erfaret, at der er sket tv-overvågning med lyd i strid med straffelovens § 263. Medarbejderne er herved blevet krænket,

€" nogle firmaer har reklameret på internettet med, at deres udstyr kan optage med lyd. Der oplyses ikke om, at det er ulovligt at sætte udstyret op i butikken, og de ansatte informeres ikke, og

€" der er firmaer, som har opsat skjult overvågningsudstyr i kundernes prøverum og de ansattes omklædningsrum, hvorved straffelovens § 232 er blevet overtrådt og personerne krænket.

Dette er særdeles uheldigt, idet både kunder og de ansatte oplever, at deres privatliv og blufærdighed krænkes.

SikkerhedsBranchen, som er en brancheforening for alle, der arbejder professionelt med sikring og sikkerhed, har gentagne gange, senest i et høringssvar vedrørende betænkning nr. 1483 om tv-overvågning til Justitsministeriet den 12. december 2006, gjort opmærksom på, at der er behov for at indføre en autorisationsordning for at højne kvaliteten af udstyr og kravene til installation. Brancheforeningen, som dækker ca. 85 pct. af omsætningen på markedet, har selv indført en frivillig ISO 9001 certificering, som i korte træk går ud på, at der stilles krav til:

€" Sælgeres, montørers, teknikeres og projektansvarliges uddannelse.

€" Installationens teknisk korrekte og lovlige udførelse.

€" Udstyrets kvalitet.

€" Rådgivning og vejledning af kunden om lovgivning, etik, brug m.v.

€" Ledelsessystemer der sikrer ensartet kvalitet.

€" Dokumentation.

€" Service og vedligeholdelse.

Overholdelse af standarderne kontrolleres en gang om året af SikkerhedsBranchens interne auditorer og ved stikprøver foretaget af Dansk Standard. Systemet og samtlige krav evalueres og forbedres hvert halve år. Virksomheder, der tegner sig for over 50 pct. af omsætningen på markedet, har i skrivende stund valgt at blive certificeret, og flere er på vej. Nominelt er der imidlertid kun tale om mindre end 25 virksomheder, og det vurderes, at der findes over 300 på markedet.

Regeringen opfordres til at fremsætte et lovforslag om, at virksomheder, der opsætter tv-overvågning, skal have autorisation, herunder bør det sikres, at der skal være en løbende kontrol med, at installatørerne følger gældende lovgivning, hvilket bør ske ved at betinge, at samtlige virksomheder, der installerer tv-overvågning, er ISO 9001-certificerede. Dette vil være med til at sikre, at kvaliteten af tv-overvågning forbedres, at tv-overvågning foregår på en etisk og teknisk forsvarlig måde, og at den gældende lovgivning overholdes.

Skriftlig fremsættelse

Lissa Mathiasen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om at styrke de ansattes retssikkerhed i forbindelse med overvågning.

(Beslutningsforslag nr. B 101).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.