Fremsat 30-03-2007
1. behandlet/henvist til udvalg 11-05-2007
Ministerområde:
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Efter forslaget skulle transseksuelle/transkønnede sikres en række rettigheder. Bl.a. skulle myndige personer selv have lov at bestemme deres fornavn uafhængigt af deres køn, og de skulle selv kunne bestemme, hvilken kønsidentitet deres cpr-nr. og pas skulle udtrykke.
Endvidere fik de transseksuelle/transkønnede ret til at få foretaget en kønsskifteoperation, hvis de efter grundig vejledning ønskede det.
Endelig fulgte det af forslaget, at alle uafhængigt af køn og seksuel orientering skulle have samme muligheder, herunder adgang til at adoptere børn.
Forslagsstillerne henviste til, at Danmark på dette område haltede bagud, og at andre lande allerede havde sikret de transseksuelle/transkønnede bedre rettigheder.