Vil ministeren oplyse, om et aftalekompleks mellem hhv. en ejendomsmæglerkæde, et forsikringsselskab og en stor udbyder af tilstandsrapporter er i overensstemmelse med det gældende lov- og aftalegrundlag, hvis den indebærer flg.:
• at mæglerne forpligtes til at forsøge at overtale sælgerne til at lade forsikringsselskabet varetage udarbejdelsen af tilstandsrapporter
• at udbyderen af tilstandsrapporter har eneret på at udarbejde rapporter for forsikringsselskabet
• at det kræves, at den beskikkede bygningssagkyndige samtidig udfører mæglerkædens egen tekniske rapport (tillæg til tilstandsrapporten)?
Dato: 15-01-2007
Status: Endeligt besvaret