V 65 Om tyrkisk medlemskab af EU

Samling: 2005-06
Status: Bortfaldet

Om forslag til vedtagelse

Fremsat:
02-05-2006
Forslag til vedtagelse:
Folketinget afviser tyrkisk medlemskab af EU, idet det bemærker, at Tyrkiet ikke inden for en overskuelig fremtid kan forventes at gennemgå en sådan modernisering, så landet kan leve op til de krav, der stilles til medlemskab. Et forpligtende samarbejde som EU må nødvendigvis forudsætte en både politisk og kulturel ensartethed, hvilket Tyrkiet åbenbart ikke har i forhold til resten af EU. på den baggrund erklærer Folketinget, at forhandlingerne med Tyrkiet aldrig skulle have været igangsat. Den reaktion, der kan komme fra Tyrkiet, når optagelsesforhandlingerne ikke fører til det ønskede resultat, vil næppe være ønskeligt. I denne forbindelse erindrer Folketinget om, at flere medlemslande allerede har lovet deres befolkninger folkeafstemning om spørgsmålet. Folketinget opfordrer den danske regering til at gøre det samme. Endelig understreger Folketinget, at det er vigtigt at knytte Tyrkiet til Vesten, hvorfor regeringen opfordres til at arbejde for gode handels-, forsvars- og sikkerhedspolitiske relationer til landet.
Fremsat under: