Vil ministeren ved at rejse læresag efter lov om domstolsbehandling af gejstlige læresager eller på anden måde – og da hvilken – gribe ind over for præsten Anne Braad fra Sankt Stefans Kirke i København, der ønsker, at folkekirken ”bliver et helligt hus, som kan rumme alle former for religiøsitet"?

Som det vil være ministeren bekendt, herskede der for bare 50 år siden i folkekirken en afklaret holdning til Islam. I den bibelhistorie af biskop C. F. Balslev, som så at sige alle børn i folkeskolen læste efter indtil 1960'erne, hedder det (149. udgave, 1954, side 110): "Muhammed. Det store romerske rige svækkedes efterhånden, og fremmede folk brød ind og tog hvert sit stykke deraf. Et af disse folk var araberne, der havde hjemme i Arabien, øst for Det Røde Hav. Iblandt dem opstod omkring seks hundrede år efter Kristi fødsel en mand ved navn Muhammed, der gav sig ud for at være en Guds profet, større end Moses og Jesus, og han forkyndte en ny religion, som han bildte folk ind, at en engel fra himlen havde åbenbaret ham. Hans hovedlærdom var denne. Der er en Gud, og Muhammed er hans profet. Han lærte, at hans religion skulle udbredes med magt, og alle, der ville antage den, lovede han et paradis fuldt af jordiske glæder. Denne falske profet fik mange tilhængere, og araberne drog ud med sværdet i hånden og indtog mange lande, især i Asien og Afrika, og hvor de kom frem, undertrykte de Kristendommen og udbredte Muhammeds lære. Tyrkerne og mange andre folk bekender sig endnu til Muhammeds religion og kaldes muhamedanere." I dag hersker der forvirring blandt enkelte af folkekirkens præster. Præsten Anne Braad fra Sankt Stefans Kirke i København har arrangeret, at en muslimsk imam får fast træffetid i kirken en gang om måneden. Til Kristeligt Dagblad (1. og 2. november 2005) betegner præsten det som "en kirkelig opgave", der kan "modarbejde al den snak, der er om et parallelsamfund". "Forskellene mellem muslimer og kristne er slet ikke så store. Derfor synes jeg også, at en imam skal have en plads i kirken", udtaler Anne Braad, der ønsker, at folkekirken "bliver et helligt hus, som kan rumme alle former for religiøsitet". Spørgeren er af den opfattelse, at præstens handlinger og udtalelser tilsidesætter den danske folkekirkes bekendelsesgrundlag.