L 91 (som fremsat): Forslag til lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager.

Fremsat den 30. november 2005 af ministeren for familie‑ og forbrugeranliggender (Lars Barfoed)

Forslag

til

Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige
familiemæssige årsager 1)

§ 1. En lønmodtager har ret til fravær fra arbejdet, når

1) tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør lønmodtagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig (force majeure),

2) lønmodtageren er ansat af kommunen efter bestemmelserne herom i lov om social service til at passe en nærtstående med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, eller

3) lønmodtageren modtager plejevederlag efter bestemmelserne herom i lov om social service for at passe en nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem.

§ 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær efter § 1, nr. 2, skal senest 6 uger før ansættelsen give arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets påbegyndelse og længden heraf.

Stk. 2. En lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til fravær efter § 1, nr. 3, skal senest samtidig med indgivelse af ansøgning om plejevederlag til kommunen give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for plejeorlovens påbegyndelse og så vidt muligt om den forventede varighed af plejeorloven.

Stk. 3. Hvis tidspunktet for fraværets påbegyndelse udskydes, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Lønmodtageren skal desuden uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets påbegyndelse.

§ 3. En lønmodtager, der udnytter retten til fravær efter § 1, nr. 2, og som ønsker at genoptage arbejdet før det oprindeligt varslede tidspunkt, skal senest 4 uger før genoptagelsen af arbejdet give arbejdsgiveren meddelelse herom.

Stk. 2. I tilfælde af afbrydelse af plejeforhold efter § 1, nr. 3, skal lønmodtageren underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt og samtidig hermed underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages. Afbrydes plejeforholdet på grund af den nærtståendes død, skal underretning gives senest 2 hverdage efter dødsfaldet.

Stk. 3. Lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter afbrydelse af plejeforhold efter § 1, nr. 3, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

§ 4. En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær, udnytter retten til fravær eller har været fraværende efter bestemmelserne i denne lov.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med stk. 1, har lønmodtageren krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

§ 5. Bestemmelsen i § 1, nr. 1, finder ikke anvendelse for søfarende, der er omfattet af § 18 d i Sømandsloven.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 1 nr. 1, finder ikke anvendelse i det omfang, en ret til arbejdsfrihed som følge af force majeure følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 96/34 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse, hvis lønmodtageren er omfattet af en kollektiv overenskomst, som giver tilsvarende rettigheder.

§ 6. Loven træder i kraft 1. april 2006.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 359 af 6. juni 2002 om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I. Indledning

Rådets direktiv nr. 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS har til formål at iværksætte denne rammeaftale, der er indgået 14. december 1995 mellem de generelle tværfaglige organisationer (UNICE, CEEP og EFS).

Ifølge direktivet skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest den 3. juni 1998 eller sikre sig, at arbejdsmarkedets parter senest denne dato havde indført de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej.

Rammeaftalen indeholder som artikel 3 en bestemmelse om, at medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter træffer de nødvendige foranstaltninger for at tillade arbejdstagere arbejdsfrihed i overensstemmelse med national ret, kollektive overenskomster og/eller gældende praksis som følge af force majeure, når tvingende familiemæssige årsager gør sig gældende i tilfælde af sygdom eller ulykke, der gør arbejdstagerens umiddelbare tilstedeværelse påtrængende nødvendig. Efter bestemmelsens stk. 2 kan medlemsstaterne og/eller arbejdsmarkedets parter præcisere betingelserne for adgang til og anvendelsen af fraværsretten og begrænse denne til en vis varighed om året og/eller for hvert tilfælde.

Da direktivet blev udstedt aftalte den daværende regering med arbejdsmarkedets parter, at direktivets artikel 3 skulle gennemføres aftalemæssigt ved kollektive overenskomster.

Force majeure-bestemmelsen er implementeret ved aftale på LO/DA-området og på det offentlige arbejdsmarked. Derudover har problemstillingen været genstand for en række konkrete afgørelser, således at der er udviklet en praksis, hvorefter lønmodtageren har ret til at tage fri - i hvert fald i kortere tid - når tvingende personlige grunde og lignende gør det nødvendigt.

Kommissionen har imidlertid efterfølgende fundet, at de individuelle rettigheder, alle arbejdstagere har, ikke herved fremstår tilstrækkeligt præcist til, at de pågældende personer kan kende deres fulde rettigheder og gøre dem gældende for de nationale domstole.

Da det er regeringens opfattelse, at der ikke må herske tvivl om, at direktivets force majeure bestemmelse er gennemført i Danmark, fremsætter regeringen nu forslag om, at denne bestemmelse implementeres ved lov.

Rådets direktiv nr. 96/34/EF vedlægges som bilag.

II. Elementer i lovforslaget

Regeringen har valgt at indarbejde bestemmelsen i den eksisterende lov nr. 359 af 6. juni 2002 om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom. Ved lov nr. 1422 af 22. december 2004 blev loven ændret, så den også kom til at omfatte ret til orlov til at passe nærtstående døende. Lovens titel blev i denne forbindelse ændret til: "Lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge".

Med den nu foreslåede ændring bliver loven, der oprindeligt indeholdt 5 paragraffer, ændret for anden gang. Regeringen har af hensyn til overskueligheden fundet det hensigtsmæssigt, at de gældende bestemmelser om ret til orlov af familiemæssige årsager sammen med force majeure bestemmelsen samles i en ny lov med titlen: "Lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejdet af særlige familiemæssige årsager". De gældende rettigheder om lønmodtagers fravær af familiemæssige årsager, der ikke vedrører graviditet, barsel og adoption, er herved samlet i en lov.

III. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Økonomiske konsekvenser:

Da den indsatte ret til fravær i tilfælde af force majeure ikke indeholder en bestemmelse om økonomisk kompensation under dette fravær, skønnes forslaget ikke at få økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Administrative konsekvenser

Lovforslagene får ikke administrative konsekvenser for det offentlige

IV. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Da den indsatte ret til fravær i tilfælde af force majeure ikke indeholder en bestemmelse om lønkompensation under dette fravær, får forslaget ikke økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget vil heller ikke få administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

V. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

VI. Administrative konsekvenser for borgerne

En implementering af force majeure bestemmelsen ved lov vil gøre det nemmere for borgerne at dokumentere deres ret til fravær i force majeure situationer.

VII. Forholdet til EU-retten

Med forslaget bliver force majeure bestemmelsen i d irektiv nr. 96/34/EF om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS, implementeret ved lov. Det bemærkes, at kommissionen efter direktivets artikel 2 skal underrettes herom. Der er modtaget en åbningsskrivelse i juli 2005 vedrørende implementering af direktivet.

VIII. Sammenfattende konsekvenser af lovforslaget

IX. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget er sendt i høring hos følgende organisationer m.v.:

Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Socialchefforeningen, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Landsorganisationen i Danmark, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Akademikernes Centralorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Ledernes Hovedorganisation, Centralorganisationernes Fællesudvalg, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Forbundet af Offentligt Ansatte, Advokatrådet, Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Personalestyrelsen, Socialministeriet, Ligestillingsafdelingen og Udenrigsministeriet og Økonomi- og erhvervsministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

I denne bestemmelse fastlægges de situationer, der efter loven giver ret til fravær fra arbejdet.

Som nr. 1) fastsættes bestemmelsen om ret til fravær i tilfælde af force majeure, som den er formuleret i § 3, stk. 1, i den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS. Der er ikke i bestemmelsen indsat en begrænsning af retten til fravær til en vis varighed om året eller for hver enkelt fraværstilfælde, som rammeaftalens § 3, stk. 2, giver mulighed for. Det må antages, at "tvingende årsager" og "påtrængende nødvendig" skal forstås således, at fraværet normalt vil være af kort varighed, indtil lønmodtageren har kunnet tage andre forholdsregler i forhold til den opståede situation, der begrunder fraværet.

Eksempler på, hvor bestemmelsen i nr. 1) kan finde anvendelse, er, når et af lønmodtagerens nærtstående familiemedlemmer kommer ud for en trafikulykke, når et af lønmodtagerens børn kommer til skade i skole eller daginstitution, samt ved akut opstået sygdom hos et nærtstående familiemedlem, der gør lønmodtagerens tilstedeværelse påtrængende nødvendig.

Som nr. 2) er videreført bestemmelsen i den eksisterende lovs § 1, stk. 1, om, at en lønmodtager skal have ret til fravær fra sit sædvanlige arbejde for i stedet at passe en nærtstående med betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ret til fravær fra arbejdet forudsætter, at lønmodtageren ansættes af kommunen til at passe den nærtstående i henhold til § 103 a i lov om social service. Paragrafhenvisningen til serviceloven i den eksisterende lov er udeladt i lovforslaget.

Som nr. 3) er videreført bestemmelsen i den eksisterende lovs § 1 a, stk. 1, om, at en lønmodtager skal have ret til fravær til at passe en nærtstående døende, der ønsker at dø i eget hjem. Ret til fravær forudsætter, at lønmodtageren modtager plejevederlag efter servicelovens § 104. Paragrafhenvisningen til serviceloven i den eksisterende lov er udeladt i lovforslaget.

Til § 2

I denne bestemmelse samles varslingsregler for fravær efter loven.

Stk. 1 svarer til den eksisterende lovs § 1, stk. 2. Ret til fravær til pasning af en nærtstående handicappet eller alvorlig syg er betinget af, at lønmodtageren senest 6 uger før ansættelsen efter servicelovens § 103 a, giver arbejdsgiveren meddelelse om tidspunktet for fraværets begyndelse. Lønmodtageren skal samtidig give arbejdsgiveren meddelelse om, hvor længe lønmodtageren er fraværende.

Stk. 2 svarer til den eksisterende lovs § 1 a, stk. 2. Behovet for at kunne tage orlov til pasning af nærtstående døende kan både opstå akut eller være mere forudsigeligt afhængig af sygdommens karakter og udvikling. Ved pasning af nærtstående døende vil der derfor ikke altid være mulighed for at varsle fraværet overfor arbejdsgiveren i god tid, ligesom der vil være usikkerhed om plejeforløbets varighed. Lønmodtageren skal varsle den påtænkte orlov overfor arbejdsgiveren senest samtidig med indgivelse af ansøgningen om plejevederlag til kommunen. Længden af varslet vil derfor i de konkrete tilfælde afhænge af den enkelte kommunes sagsbehandlingstid. Lønmodtageren skal samtidig med varslingen af fraværet tillige oplyse om fraværets forventede varighed. Det vil imidlertid ikke være muligt præcist at varsle længden af orlovsperioden, men den typiske varighed på et plejeforløb er 2-6 måneder.

Stk. 3 svarer til den eksisterende lovs § 1, stk. 3. Hvis det viser sig, at tidspunktet for fraværets påbegyndelse udskydes, skal lønmodtageren efter stk. 3 uden ugrundet ophold meddele arbejdsgiveren dette. Situationen kan fx opstå, hvis det viser sig, at pasningen af den nærtstående i hjemmet må udskydes, fx fordi den nærtstående er for syg til at blive udskrevet fra hospitalet og passet i hjemmet på det forventede tidspunkt.

Når lønmodtageren kender det nye tidspunkt for pasningen af den nærtstående og fraværets påbegyndelse, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold give arbejdsgiveren meddelelse herom. Uanset det oprindeligt meddelte begyndelsestidspunkt for fraværet har lønmodtageren ret til at påbegynde fraværet på det nye begyndelsestidspunkt.

Til § 3

I denne bestemmelse samles bestemmelserne om afbrydelse og ophør af fraværet.

Stk. 1, der svarer til den eksisterende lovs § 2, giver en lønmodtager, der har orlov til at passe en nærtstående handicappet eller alvorlig syg, ret til at genoptage arbejdet på et tidligere tidspunkt. Hvis lønmodtageren ønsker at benytte sig af denne mulighed, skal lønmodtageren senest 4 uger før arbejdet genoptages give arbejdsgiveren meddelelse herom. Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med, at lønmodtageren under orloven er ansat af kommunen, og at dette ansættelsesforhold kan ophøre tidligere end oprindeligt aftalt. Dette kan fx være tilfældet, hvis lønmodtageren ikke ønsker at fortsætte pasningen af den nærtstående, eller hvis den nærtstående dør.

Stk. 2 er en sammenskrivning af § 1 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 4, 1. pkt., i den eksisterende lov. I tilfælde af afbrydelse af et plejeforhold af en nærtstående døende har lønmodtageren pligt til hurtigst muligt at underrette arbejdsgiveren herom og om, hvornår arbejdet genoptages. Ved den nærtståendes død skal lønmodtageren senest 2 hverdage efter dødsfaldet underrette arbejdsgiveren om, hvornår arbejdet genoptages.

Stk. 3 svarer til § 1 a, stk. 3, 2. pkt., og stk. 4, 2. pkt., i den eksisterende lov, hvorefter lønmodtageren har pligt til at genoptage arbejdet senest 14 dage efter den nærtståendes død eller efter plejeforholdets afbrydelse af andre årsager, medmindre andet aftales med arbejdsgiveren.

Til § 4

I denne bestemmelse, der svarer til den eksisterende lovs § 3, fastsættes lønmodtagerens beskyttelse mod afskedigelse som følge af udnyttelse af fraværsretten eller fremsættelse af ønske om at udnytte fraværsretten.

For at give en lønmodtager en reel beskyttelse foreslås det samtidig i stk. 2, at en lønmodtager har krav på en godtgørelse fra arbejdsgiveren, hvis denne har afskediget lønmodtageren i strid med stk. 1. Fastsættelsen af en godtgørelse sker under hensyntagen til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstændigheder i øvrigt.

Forslaget supplerer den generelle beskyttelse mod usaglig afskedigelse, som mange lønmodtagere allerede er omfattet af. Saglighedsbeskyttelsen efter funktionærloven opnås, når funktionæren har været uafbrudt ansat hos arbejdsgiveren i mere end 1 år. I hovedaftalen på fx DA/LO-området opnås saglighedsbeskyttelsen efter 9 måneders ansættelse. Derudover er offentligt ansatte beskyttet i medfør af forvaltningslovens generelle saglighedskrav.

Hvis afskedigelsen er begrundet i lønmodtagerens udnyttelse af eller krav om udnyttelse af retten til fravær, kan dette være omfattet af både forslaget til § 4, stk. 2, og fx funktionærlovens regel om saglighed ved afskedigelse. At årsagen til afskedigelsen måtte være usaglig efter flere regelsæt medfører dog ikke, at lønmodtageren får ret til godtgørelse for usaglig afskedigelse i medfør af flere regelsæt samtidig.

Til § 5

I denne bestemmelse begrænses lovens anvendelsesområde i forhold til kollektive overenskomster og anden lov.

I stk.1 fastslås, at force majeure bestemmelsen ikke gælder for søfarende, der er omfattet af en tidligere gennemført implementering af direktivet som § 18 d i Sømandsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 18. juli 2005.

I stk. 2 fastsættes, at lovens force majeure bestemmelse ikke finder anvendelse i det omfang, der ved kollektiv overenskomst er aftalt en ret, der som minimum svarer til direktivets bestemmelser.

I det omfang kollektive overenskomster ikke sikrer tilsvarende rettigheder som direktivets bestemmelser, finder lovens bestemmelser anvendelse.

I stk. 3 fastsættes, at bestemmelserne i § 1, nr. 2 og 3, der ikke er implementering af direktivbestemmelser, ikke finder anvendelse, hvis arbejdsmarkedets parter indgår kollektive overenskomster, som giver lønmodtagerne rettigheder, der som minimum svarer til loven. I så fald vil tvister herom skulle behandles i det fagretlige system. I det omfang kollektive overenskomster ikke sikrer tilsvarende rettigheder som efter lovforslaget, finder lovens bestemmelser anvendelse.

Bestemmelsen i stk. 3 svarer til indholdet i den eksisterende lovs § 5.

Til § 6

Den nye lov foreslås at træde i kraft 1. april 2006, hvor den eksisterende lov om orlov til lønmodtagere, der passer nærtstående døende, handicappede eller alvorligt syge, samtidig ophæves, da bestemmelserne herfra er indarbejdet i den nye lov.

1) Lovforslaget indeholder bestemmelser, der implementerer artikel 3 i Rådets direktiv nr. 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EF-tidende 1996 nr. L 145, side 4), som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 (EF-tidende 1998 nr. L 10, side 24).