L 86 Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

(Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning).

Af: Justitsminister Lene Espersen (KF)
Udvalg: Retsudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 30-11-2005

Fremsættelse: 30-11-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l86_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (30. november 2005)

 

Justitsministeren (Lene Espersen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Udvidelse af ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol samt fratagelse af mulighed for udgang ved udeblivelse fra afsoning)

(Lovforslag nr. L 86).

Formålet med lovforslaget er for det første at udvide anvendelsesområdet for ordningen vedrørende fuldbyrdelse af straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol €" den såkaldte fodlænkeordning. Efter denne ordning kan personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder for overtrædelse af færdselsloven, efter ansøgning udstå fængselsstraffen på bopælen med "elektronisk fodlænke ", hvis den pågældende opfylder en række nærmere angivne betingelser.

Det foreslås at udvide denne ordning således, at den omfatter alle personer, der idømmes fængselsstraf i indtil 3 måneder, og som på gerningstidspunktet ikke var fyldt 25 år.

Unge lovovertrædere op til 25 år får efter forslaget mulighed for at udstå fængselsstraf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol under samme betingelser og vilkår som efter den gældende ordning, jf. §§ 78 b-78 f (som ikke ændres). Tilladelse til strafudståelse på bopælen vil bl.a. forudsætte, at den unge lovovertræder opfylder en række krav til bl.a. bolig og beskæftigelse (arbejde, uddannelse m.v.), og at den pågældende i øvrigt findes egnet til denne afsoningsform efter en individuel vurdering. Det vil endvidere være en forudsætning, at den dømte accepterer at overholde en række nærmere angivne vilkår og en nærmere fastlagt intensiv overvågning og kontrol.

Udvidelsen af fodlænkeordningen til at omfatte unge lovovertrædere, der idømmes kortere, ubetingede frihedsstraffe, sker som led i regeringens initiativer over for unge kriminelle. Med ordningen sikres det i højere grad, at den tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet, som den unge lovovertræder måtte have, kan bevares under strafafsoningen. Dette vil forbedre den pågældendes muligheder for på længere sigt at opnå en varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og det vil generelt kunne medvirke til at mindske risikoen for recidiv (tilbagefald til ny kriminalitet).

Det foreslås desuden, at den gældende ordning også skal omfatte personer, der ud over færdselslovovertrædelsen også er idømt straf for overtrædelse af anden lovgivning, hvis færdselslovovertrædelsen har haft den væsentligste betydning for længden af den samlede idømte straf.

Formålet med lovforslaget er for det andet at skærpe reglerne om udgang fra fængslet med henblik på at gribe mere effektivt ind over for fængselsdømte, der udebliver efter at være blevet tilsagt til afsoning.

I perioden fra januar til maj 2005 er der €" i forhold til samme periode året før €" sket et fald i antallet af fængselsdømte, som udebliver efter tilsigelse til afsoning fra 24,2 procent af de tilsagte til 20,9 procent. Trods dette fald er antallet af udeblivelser efter Justitsministeriets opfattelse stadig for højt. Kriminalforsorgen må løbende kalkulere med en vis udeblivelsesprocent i forbindelse med tilsigelse af dømte til afsoning med henblik på, at fængselskapaciteten kan udnyttes bedst muligt. Det høje antal udeblivelser medfører imidlertid, at Kriminalforsorgens planlægning med henblik på den bedst mulige udnyttelse af fængselskapaciteten er forbundet med betydelige vanskeligheder.

Retshåndhævelseshensyn og hensynet til Kriminalforsorgens mulighed for planlægning taler efter Justitsministeriets opfattelse for, at der træffes foranstaltninger med henblik på at opnå en yderligere reduktion i andelen af fængselsdømte, der udebliver efter tilsigelse til afsoning.

Der foreslås derfor indført en regel, der bemyndiger justitsministeren til at fastsætte regler om, at udeblivelse efter tilsigelse til afsoning medfører fratagelse af mulighed for udgang i et tidsrum af 3 måneder fra indsættelsen. Dette skal gælde, uanset om det må antages, at der foreligger en risiko for, at en udgangstilladelse vil blive misbrugt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.