L 81 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove. (Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljø-filtre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.).

Fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige miljø- og energiafgiftslove

(Afgiftslempelser på fjernvarme m.v. som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2006, afgiftslempelser på kvælstof i lastbilers miljøfiltre og mikrokraftvarme samt justeringer af forbrugsregistrering m.v.)

§ 1

I lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lov nr. 418 af 26. juni 1998, som ændret ved § 40 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes efter »§ 8«: »samt § 10, stk. 3«.

2. I § 10 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan meddele vognmænd, der anvender afgiftsberigtigede varer til afgiftsfrie formål, jf. § 8, godtgørelse af hele den betalte afgift.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

3. I § 10, stk. 4, der bliver stk. 5, ændres »stk. 1-3« til: »stk. 1-4«.

§ 2

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 31 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 3, og § 4, stk. 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

2.§ 6 affattes således:

»§ 6. Af forbrug af elektricitet, der overstiger 4.000 kWh årligt i helårsboliger, der opvarmes ved elektricitet, betales i alt en afgift på 51,2 øre pr. kWh, som består af:

1) en energiafgift på 46,6 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 2. Af forbrug af anden elektricitet betales i alt en afgift på 57,7 øre pr. kWh, som består af:

1) en energiafgift på 53,1 øre pr. kWh,

2) et elsparebidrag på 0,6 øre pr. kWh og

3) et eldistributionsbidrag på 4 øre pr. kWh.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter stk. 1 og 2.«

3. § 8, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. For virksomheder registreret efter § 4, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde elektricitet for en afgiftsperiode den mængde elektricitet, som en virksomhed registreret efter § 4, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages elektricitet, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 11.«

4. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

5. I § 11 indsættes som stk. 17 og 18:

» Stk. 17. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 18, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 18, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtig elektricitet efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.

» Stk. 18. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

6. I § 11 a, stk. 9, ændres »pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

§ 3

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 1 i lov nr. 443 af 10. juni 1997, § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 325 af 28. maj 1999, § 2 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »anvendes til«: »elektricitets- og« og 3. pkt. ophæves.

2. I § 1 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas i kWh baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm³ med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWh_ø /m³.«

3. I § 3, stk. 3 og § 3, stk. 4, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

4. I § 3, stk. 4, indsættes efter »registreret efter stk. 1«: », et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter stk. 5«

5. § 3, stk. 5, affattes således:

»Stk. 5. Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, som transporterer varme leveret direkte fra et kraftvarmeværk registreret efter stk. 1, kan registreres hos told- og skatteforvaltningen. Det er dog en betingelse, at mindst 50 pct. af varmen i de seneste 12 måneder er transporteret til virksomheder registreret efter stk. 4.«

6. § 3, stk. 6, 1. pkt., affattes således:

»Decentrale og industrielle kraftvarmeværker samt mellemhandlere, der registreres efter stk. 5, skal stille sikkerhed for afgiften af den varme, som transporteres til andre end de efter stk. 4 registrerede virksomheder.«

7. § 6, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. For virksomheder registreret efter § 3, stk. 3, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den mængde gas, som en virksomhed registreret efter § 3, stk. 1 eller 2, har leveret i afgiftsperioden. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der opfylder betingelserne for tilbagebetaling efter § 10.«

8. I § 6, stk. 3, indsættes efter »et kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 1,«: »et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk registreret efter § 3, stk. 5«.

9. I § 6 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. For decentrale og industrielle kraftvarmeværker registreret efter § 3, stk. 5, er den afgiftspligtige mængde gas for en afgiftsperiode den forbrugte mængde gas i afgiftsperioden, som virksomheden ikke kan få afgiftsfritagelse for efter reglerne i § 8, stk. 2. Ved opgørelsen kan fradrages gas, der er indeholdt i varmeleverancen til virksomheder registreret efter § 3, stk. 4.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

10. I § 6, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1-4« til: »stk. 1-5«.

11. I § 8, indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«

» Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-5 bliver herefter stk. 6-7.

12. I § 10, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

13. I § 10, stk. 11, ændres »202 øre pr. Nm3« til: »204,2 øre pr. Nm3«.

14. I § 11, stk. 2, ændres »pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

§ 4

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.«

2. I § 2, stk. 3, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: » indenfor samme lokalitet«.

3. § 6, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) fritages for afgift efter §§ 7 og 7 a.«

4. I § 7, indsættes efter stk. 2 som nye stykker:

» Stk. 3. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 4, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 4, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 2.«

» Stk. 4. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 5-8.

5. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Der sker endvidere afgiftsfritagelse, når en oplagshaver leverer varer til de i toldlovens § 4 omhandlede diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv. samt de dertil knyttede personer.«

6. I § 8, stk. 7, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

7. I § 9, stk. 10, ændres »pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

8. I § 24 ændres »§ 7, stk. 2, 3 og 4« til: »§ 7, stk. 2-6«.

§ 5

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, § 1 i lov nr. 960 af 20. december 1999, § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 i lov nr. 962 af 2. december 2003, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 1, stk. 2 og stk. 11 , ophæves.

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 2-9.

2. I § 1, stk. 4, 3. pkt., der bliver stk. 3, indsættes efter »Af varer, der anvendes til«: »elektricitets- og«.

3. I § 3, stk. 2, indsættes som 4. pkt.:

»Hvis flere virksomheder råder over samme lagerkapacitet, hæftes der forholdsmæssigt for afgift i forhold til virksomhedernes faktiske anvendelse af lagerkapaciteten.«

4. I § 3, stk. 3, ændres »målt pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

5. I § 7, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

6. I § 9, indsættes efter stk. 3 som nye stykker:

» Stk. 4. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 5, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 5, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 45 kr. pr. GJ fjernvarme forholdsmæssigt. Tilbagebetaling sker efter reglerne i stk. 3«

» Stk. 5. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

Stk. 4-10 bliver herefter stk. 6-12.

7. I § 9, stk. 5, der bliver stk. 7, indsættes efter » svovlfri og €"fattig dieselolie«: »samt LPG«.

8. I § 11, stk. 8, 1. pkt., indsættes efter »foretager måling«: »med henblik på opgørelse«.

9. I § 12, stk. 11, ændres »pr. afregningsmåler« til: »indenfor samme lokalitet«.

10. I § 13, stk. 1, ændres »§ 9, stk. 8« til: »§ 9, stk. 10«.

11.§ 14, stk. 3, 4. pkt., ophæves.

12. I § 14, stk. 5, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

13. I § 14, stk. 6, ændres »§ 1, stk. 7« til: »§ 1, stk. 6«.

14. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 8« til: »§ 1, stk. 7«.

§ 6

I lov om afgift af svovl, jf. lovbekendtgørelse nr. 688 af 17. september 1998, som ændret ved § 6 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

1. I § 6, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »svovlindhold«: », jf. dog § 8, stk. 4.«

2. I § 8 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Fritaget for svovlafgift er et energiprodukt omfattet af § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt. Dette gælder dog ikke energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof.«

§ 7

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 325 af 29. maj 1999, § 1 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 30 i lov nr. 165 af 15. marts 2000, § 5 i lov nr. 1297 af 20. december 2000, § 4 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 1 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 3 i lov nr. 464 af 9. juni 2004, § 1 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 38 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, nr. 8, ændres »9 øre pr. kWh« til: »8,6 øre kWh«.

2. I § 2 indsættes som stk. 5:

Stk. 5. For naturgas nævnt under stk. 1, nr. 12, gælder, at hvis registrerede virksomheder foretager opgørelse af naturgas baseret på øvre brændværdi, skal omregning til Nm³ med nedre brændværdi på 39,6 MJ foretages med en faktor på 12,157 kWh_ø /m³.

3. I § 7, stk. 1, nr. 1, ændres »og nr. 9-11« til: », nr. 9-11 og nr. 14«.

4. I § 7, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 7, stk. 1 og 3« til: »§ 7, stk. 1 og 4«.

5. I § 7, stk. 5, nr. 3, indsættes efter » svovlfri og €"fattig dieselolie«: », LPG samt«.

6. I § 7, stk. 6, ændres "stk. 6-9" til: "stk. 8-11".

7. I § 7 indsættes som stk. 7 og 8:

» Stk. 7. Momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af elektricitet til de kollektive fjernvarmenet, og som har kraftvarmekapacitet efter stk. 8, eller som den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet efter stk. 8, kan få tilbagebetalt en del af afgiften af forbrug af afgiftspligtige varer anvendt til fremstilling af varme leveret til de samme kollektive fjernvarmenet, som kraftvarmekapaciteten vedrører. Den del af afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme ab værk eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk, tilbagebetales. Såfremt der ved fremstillingen af fjernvarme anvendes både afgiftspligtige varer efter denne lov og andre brændsler eller energikilder, nedsættes de 5 kr. pr. GJ fjernvarme eller 1,8 øre pr. kWh fjernvarme forholdsmæssigt.«

Stk. 8. Virksomheden har kraftvarmekapacitet, hvis 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektricitet. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.«

8. I § 9, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:

»For afgiftspligtige varer omfattet af § 2, stk.1, nr. 8, udgør tilbagebetalingen dog 61/86 af afgiften«.

9. I § 9, stk. 9, ændres »75 pct.« til: »61/86«.

10. I § 10 indsættes som stk. 6:

Stk. 6. § 11, stk. 8, i lov om energiafgift af mineralolieprodukter, § 8, stk. 7, i lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., § 10, stk. 8, i lov om afgift af naturgas og bygas samt § 11, stk. 8, i lov om afgift af elektricitet finder også anvendelse i forbindelse med opgørelse af tilbagebetaling af kuldioxidafgift.

§ 8

I lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug jf. lovbekendtgørelse nr. 846 af 17. november 1997, som ændret ved § 1 i lov nr. 1107 af 29.december 1999, § 24 i lov nr. 1029 af 22. november 2000 og § 6 i lov nr. 462 af 9. juni 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 1a, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

2. I § 1b, stk. 1, indsættes efter 2. pkt. som nyt pkt.:

»For varer omfattet af § 2, stk. 1, nr. 8, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter udgør tilskuddet 11/43 af afgiften.«

§ 9

Stk. 1. Lovens træder i kraft den 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 6 træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. juni 2005.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter tidspunkt for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, § 7, nr. 1 og 6-9 og § 8.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Almindelige bemærkninger

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, uanset om varmen produceres ved el, kul, olie eller gas ( eloverløb ), er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Det foreslås, at energi- og CO₂ -afgifterne på brændsler til fjernvarmeproduktion reduceres ned mod niveauet for kraftvarme for fjernvarmeleverandører med kraftvarmekapacitet. Energiafgifterne nedsættes til 45 kr. pr. GJ varme svarende til 16,2 øre pr. kWh varme, og CO₂ -afgiften nedsættes til 5 kr. pr. GJ varme svarende til 1,8 øre pr. kWh varme. Den samlede nedsættelse er således til 50 kr. pr. GJ varme svarende til 18 øre pr. kWh. varme.

Det foreslås endvidere, at afgifterne på fjernvarmeproduktion fremstillet ved el nedsættes til samme niveau som for brændsler.

Endelig foreslås det, at CO₂ -afgiften af el nedsættes med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh.

Regeringen forventes senere efter drøftelse med elreformforligspartierne at fremsætte forslag om, at elforbrug til fjernvarme friholdes for Public Service Obligation (PSO)-pristillæg.

Lovforslaget indeholder desuden visse mindre justeringer i energiafgiftslovenes bestemmelser om forbrugsregistrering. Der er tale om yderligere forenklinger og justering af uhensigtsmæssigheder, der er identificeret efter reglernes ikrafttrædelse.

Videre indeholder lovforslaget en lempelse af kvælstofafgiften for kvælstofholdige stoffer anvendt i katalysatorer i lastbiler med det formål at reducere lastbilers udledning af NO_X.

Lovforslaget indeholder endvidere forenklingerne i forbindelse med mikrokraftvarmeanlægs afgiftspligt.

Endelig indeholder lovforslaget en ændring i svovlafgiftsloven, hvorved energiprodukter, der benyttes til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift. I forhold til denne ændring foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005. Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS ) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.

Regeringen havde gerne fremsat forslaget om tilbagebetaling af CO₂ -afgift på det kvoteomfattede brændselsforbrug til procesformål, som det har været sendt i høring. Regeringen er imidlertid i dialog med Kommissionen om mulighederne for en statsstøttegodkendelse af forslaget. Det vurderes hensigtsmæssigt at afvente en afklaring af mulighederne for Kommissionens godkendelse af forslaget. Regeringen arbejder for, at lovforslaget kan godkendes i den form, som har været sendt i høring. Regeringen vil fremsætte lovforslag i overensstemmelse hermed, hvis ændringen kan godkendes af Kommissionen efter statsstøttereglerne.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Det foreslås at forbedre energiudnyttelsen og mindske forureningen ved at sikre bedre incitamenter for den danske el- og varmeproduktion gennem en ændring af afgifterne for kraftvarme.

De nuværende energiafgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. De høje afgifter på el hindrer samtidig brug af el til varmeproduktion, selv på tidspunkter hvor elmarkedsprisen er lav. Resultatet er, at der i dag eksporteres billig el til Tyskland, Sverige og Norge med samfundsøkonomiske tab og med negative miljøkonsekvenser for Danmark.

Denne uhensigtsmæssige situation foreslås ændret på følgende måde:

€ Afgiften på brændsler til fjernvarme produktion bliver reduceret ned mod samme niveau som ved kraftvarme produktion. Herved bliver de nuværende afgiftsmæssige incitamenter til en for stor elproduktion på kraftvarmeværkerne reduceret.

€ Afgiften på brug af el til elpatroner (»store dyppekogere«) i forbindelse med fjernvarmeproduktion bliver nedsat. Herved bliver incitamentet forøget til en fornuftig indenlandsk anvendelse af elproduktionen frem for uøkonomisk eleksport.

€ Elafgifterne bliver nedsat med gennemsnitligt 0,3 øre pr. kWh. Dette neutraliserer den stigning i elmarkedsprisen, som er resultatet af de ovenstående forslag, og elforbrugerne holdes dermed skadesløse.

Da forslaget retter op på tidligere eksisterende uhensigtsmæssigheder, er der tale om et » win-win-forslag«, der både giver en væsentlig samfundsøkonomisk gevinst på i størrelsesordenen 170 mio. kr. årligt og væsentlige miljømæssige fordele i form af lavere emission af især CO₂, SO₂ og NOx.

Energipolitisk udgør forslaget en vigtig opfølgning på regeringens Energistrategi 2025. Effekten vil først og fremmest være en større fleksibilitet i elmarkedet, som på en samfundsøkonomisk favorabel måde især vil forbedre rammerne for en fortsat langsigtet udbygning med havvindmøller. Udover perioder med store mængder billig vandkraft fra Norge og Sverige vil det først og fremmest være i perioder med meget vindmølle-el, at det nu vil blive attraktivt at fremstille varme ved el. Det vil forbedre økonomien i vindkraft.

Afgiftsbelastningen for varme fra kraftvarme fremstillet ved kul, olie eller gas på omkring 16 øre pr. kWh varme (ca. 45 kr. pr. GJ) bliver ikke ændret.

Derimod bliver afgiftsbelastningen på fjernevarme fremstillet for sig selv ved kul, olie eller gas nedsat fra 20-25 øre pr. kWh varme (55-70 kr. pr. GJ) til 18 øre/kWh varme (50 kr. pr. GJ). Hvis der bliver anvendt el som energikilde til fremstilling af fjernvarme bliver afgiftsbelastningen nedsat fra 66,6 øre pr. kWh til 18 øre pr. kWh.

Afgiftsnedsættelsen vedrører alene dem, der leverer fjernvarme til kollektive fjernvarmenet og som har eller den 1. oktober 2005 havde kraftvarmekapacitet til rådighed.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at elprisen for almindelige forbrugere stiger.

Med henblik på at neutralisere virkningen for elforbrugerne af ovenstående afgiftsændringer, nedsættes de samlede energi- og CO₂ -afgifter på elforbrug nedsat med 0,3 øre pr. kWh for husholdninger og ikke momsregistrerede erhverv, og med 0,4 øre pr. kWh for let proces i erhverv. Der sker dog ikke nogen nedsættelse for el til tung proces i erhverv. Erhvervenes afgiftsbelastning på el falder således i gennemsnit med godt 0,3 øre pr. kWh el.

Økonomiske virkninger af forslaget

Samlet set vinder samfundet netto 170 mio. kr. ved forslaget. Decentrale værker vinder tæt ved 100 mio. kr., mens centrale værker samt vindmølleejere vinder ca. 175 mio. kr. henholdsvis 35 mio. kr. Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr., mens statens afgiftsindtægter netto falder med 75 mio. kr. Hertil kommer en gevinst for miljøet, der forsigtigt er værdisat til 100 mio. kr.

Afgifterne reduceres med brutto 155 mio. kr., men ved ændret adfærd vindes 80 mio. kr. tilbage, således at staten netto taber 75 mio. kr. på afgiftskontiene.

Decentrale værker vinder 40 mio. kr. ved uændret adfærd. Ved at undlade at fremstille kraftvarme, når elprisen er lavere end omkostningerne, og eventuelt bruge billig el vinder decentrale værker yderligere 55 mio. kr. Derimod vinder decentrale værker ikke ved den markedsafledte stigning i prisen på el før afgift, idet det PSO finansierede tilskud reduceres tilsvarende.

Centrale værker vinder ca. 15 mio. kr. ved uændret adfærd og yderligere 70 mio. kr. ved at undlade at fremstille el, når elprisen er lav og eventuelt bruge el ved lave elpriser. Hertil kommer, at centrale værker vinder 90 mio. kr. ved højere elpriser før afgift.

Den højere markedspris for el kommer vindmølleejerne til gode i det omfang, de sælger el til markedspris. Det vinder de ca. 35 mio. kr. ved. Hovedparten af vindmølleelektriciteten afsættes dog til garanterede mindstepriser.

Elforbrugerne får en afgiftsnedsættelse på 100 mio. kr., der neutraliserer den forventede stigning i elprisen før afgifter.

Fjernvarmeforbrugerne vil vinde ved forslaget eller få uændrede priser. Elproducenter (herunder vindmølleejere ) vil også vinde ved forslaget.

Gasdistributionsselskaberne vil tabe på forslaget, fordi de hidtidige afgiftsregler, der nu bliver ændret, særligt har begunstiget salg af gas til kraftvarme. Gasdistributionsselskaberne taber ca. 60 mio. kr. fordi, der bliver transporteret mindre naturgas. Selskaberne vil før eller siden kunne vælte tabet over på gaskunderne.

Skatteministeren og transport- og energiministeren vil opfordre gasselskaberne til at håndtere dette gennem en mindre forlængelse af selskabernes gældsafviklingsperiode (op til ½ år). Derved vil det kunne undgås, at gaspriserne stiger som følge af forslaget.

Forslaget er nærmere beskrevet i afsnit 3.

2.2. Forbrugsregistrering

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 blev det vedtaget, at store energiforbrugere skulle have mulighed for at blive forbrugsregisteret hos SKAT. Forbrugsregistreringen giver disse store energiforbrugere mulighed for at modtage el, gas eller varme uden at skulle betale afgift i modsætning til tidligere, hvor de skulle betale afgift ved modtagelse, for efterfølgende at skulle søge om godtgørelse af afgiften. Med andre ord kan de pågældende energiforbrugere nu modtage el, gas eller varme uden afgift, og skal så ved udløbet af afgiftsperioden opgøre det afgiftspligtige forbrug. Hermed slipper virksomhederne for først at betale afgiften til el- eller varmeleverandøren, for derefter at søge om godtgørelse.

Efter at ordningen om nettoafregning af afgifter af el, gas og varme for store energiforbrugere (forbrugsregistrering) er trådt i kraft, har der vist sig et behov for visse justeringer og præciseringer af ordningen.

Efter gældende ret er det mængden af elektricitet for den enkelte afregningsmåler, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres. Imidlertid kan en virksomhed have flere afregningsmålere i samme virksomhed på samme lokalitet, og som reglerne er nu, er det forbruget igennem hver enkelt måler og ikke virksomhedens samlede el- eller varmeforbrug, der forbrugsregistreres, og som der skal laves opgørelser over afgiftsbetalingen for. Det foreslås i dette lovforslag, at »afregningsmålerprincippet« ændres til et »virksomhedsprincip«. Dette betyder, at en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere afregningsmålere kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering, hvormed det er det samlede forbrug og ikke hver enkelt måler, der er afgørende for registreringen. Ændringen vil samtidig medføre en administrativ forenkling for både energileverandøren og forbrugsvirksomheden.

Muligheden for forbrugsregistrering gælder kun for aftagere af el fra registrerede el-netvirksomheder, gas fra registrerede gas-netvirksomheder og varme fra registrerede centrale kraftvarmeværker eller fra registrerede mellemhandlere. Det har imidlertid vist sig, at nogle virksomheder (især gartnerier) modtager varme direkte fra ikke-registrerede industrielle kraftvarmeværker i så store mængder, at de, hvis varmeleverancen kom fra et centralt kraftvarmeværk eller en varmemellemhandler, ville have mulighed for forbrugsregistrering. Som en forenkling gives der med dette lovforslag også mulighed for, at disse brugere kan forbrugsregistreres, således at de kan modtage varmeleverancer afgiftsfrit, og efterfølgende nettoafregne energiafgifterne. Hermed opnår aftagere af store mængder varme fra industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale kraftvarmeværker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et centralt kraftvarmeværk eller en mellemhandler.

De fleste industrielle kraftvarmeværker bruger naturgas som brændstof. For at skabe en afgiftsmæssig sammenhæng i forhold til ovennævnte forslag om at tillade store forbrugere af varme at blive forbrugsregistreret, foreslås det, at industrielle kraftvarmeværker og lignende decentrale kraftvarmeværker får adgang til at blive registreret efter gasafgiftsloven, hvilket giver dem mulighed for at få gas tilført uden afgift fra gas-netvirksomheden. Der stilles dog de samme krav til disse, som der gør til mellemhandlere, nemlig at mindst 50 pct. af varmen indenfor det seneste år skal være leveret til en eller flere store varmeaftagere registreret som slutbrugere efter energiafgiftslovene. Samtidig stilles der samme krav til sikkerhedsstillelse for de registrerede decentrale og industrielle kraftvarmeværker, hvis varmen afsættes til andre end de registrerede slutbrugere, som der gør til varmemellemhandlere. Dette gøres fordi der skal betales afgift af den mængde elektricitet eller varme der afsættes til andre end de registrerede slutbrugere, og denne mængde afgiftspligtige el og varme skal opgøres.

Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift. Det er kommet til Skatteministeriets kendskab, at gældende lovgivning i enkelte tilfælde er blevet fortolket således, at det ikke er tidspunktet for forbruget af el eller gas, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen, der afgør, hvornår en forbrugsvirksomhed angiver og betaler afgift. Dette er ikke intentionen med bestemmelsen, og i dette lovforslag tydeliggøres det, at det er tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten eller gassen fra forsyningsvirksomheden, og ikke faktureringstidspunktet der er afgørende for tidspunktet for, hvornår den forbrugsregistrerede virksomhed skal angive og betale nettoafgift.

2.3. Lempelse af kvælstofafgiften

Som følge af de skærpede krav til lastbilers partikel- og NO_X -udledning der pålægges ved de Euro4-normer, der træder i kraft 1. oktober 2006, er det nødvendigt med en lempelse af kvælstofafgiften.

Mere præcist pålægger EU-lovgivningen miljøkrav til bilers udledning af forskellige miljøskadelige stoffer, der løbende skærpes. De såkaldte Euronormer sætter overgrænser for udslippet af nævnte stoffer. Det lovmæssige grundlag for motorer, der anvendes i lastbiler, er nu Kommissionens direktiv 2001/27/EF af 10. april 2001 om tilpasning til den tekniske udvikling af Rådets direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof.

Fra 1. oktober 2006 skal lastbiler opfylde Euro4-normen ved registrering. Euro4 indeholder en væsentlig skærpelse af udstødningsnormerne for partikler og kvælstofoxider (NO_X ).

De skærpede krav til udledning af partikler og NO_X kan i princippet opfyldes på to måder. I det ene tilfælde tunes motoren til lavt NO_X -udslip. Herved øges partikeludslippet, som herefter reduceres ved installation af et partikelfilter. Den anden mulighed er, at motoren tunes til lavt partikeludslip. Herved øges NO_X -udslippet, som herefter reduceres ved hjælp af en SCR-katalysator. SCR-teknologien forudsætter imidlertid, at der indsprøjtes kvælstofholdige stoffer (ammoniak) i udstødningssystemet mellem motoren og SCR-katalysatoren, hvor NO_X omdannes til vand og frit kvælstof. I praksis vil ammoniakken blive tilsat i form af et urinstof (UREA).

EU-reglerne omfatter alene grænseværdier. Valg af teknologi er overladt til fabrikanterne. De europæiske bilfabrikanter har oplyst, at man primært vil satse på SCR-løsningen.

Denne teknologi kræver, som nævnt, tilsætning af kvælstofholdige stoffer. Ifølge oplysninger fra OFR og DTL er der tale om mængder på ca. 10% af lastbilens brændstofforbrug, dvs. op til ca. 50 liter for hver tank motorbrændstof.

Som kvælstofafgiftsloven er udformet nu, er der efter bevilling fra SKAT mulighed for godtgørelse af afgift af kvælstof, der anvendes til andre erhvervsmæssige formål end plantenæring og afisning. Det er således ikke intentionen i kvælstofafgiftsloven, at der skal opkræves afgift af de kvælstofholdige stoffer (UREA), der anvendes i SCR-katalysatorer. Imidlertid kræves der et stort årligt forbrug (på mere end 2000 kg kvælstof) for at der kan bevilges godtgørelse, hvilket mange små vognmænd ikke vil kunne leve op til. Da lastbilerne kører lige så godt uden tilsætning som med tilsætning af UREA, er afgiften på UREA med til at øge vognmændenes incitament til at undlade påfyldningen med et stort NO_X -udslip til følge. Der gives med dette lovforslag mulighed for vognmænd til at få godtgørelse for hele deres forbrug af kvælstof anvendt i SCR-katalysatorer.

Mere præcist foreslås der en branchespecifik kvælstofafgiftslempelse i form af en godtgørelsesordning for vognmænd, da det, som nævnt, aldrig har været intentionen med afgiften at vognmænds forbrug af kvælstof til reduktion af NO_x fra lastbiler skulle belastes med kvælstofafgift.

2.4. Mikrokraftvarme

Efter elafgiftsreglerne skal der betales afgift af alt elforbrug, uanset om elektriciteten købes eller fremstilles af brugeren selv. Til gengæld er brændsel til el-fremstilling fritaget for afgift. Der er dog a f administrative grunde fastsat en grænse, således at der ikke skal betales afgift, hvis elektriciteten fremstilles på et anlæg på op til 150 kW elkapacitet. De meget små elværker, herunder kraftvarmeværker, er altså fritaget for at skulle betale elafgift. I stedet belastes de med afgift på hele brændselsforbruget.

Som udgangspunkt skal olie og gas, der anvendes i motorer, belastes med en sats, der er større, end hvis varerne var brugt i en ovn eller i et fyr til varmefremstilling. Hvis der ikke betales elafgift af eget forbrug, sker der som nævnt en beskatning af al brændsel, der bruges i motoranlæg. Den del af brændslet, der henregnes til elfremstilling, skal endog betale afgift efter satsen for motorbrændstof.

Det er dog muligt efter gasafgiftsloven, alene at betales den lave sats af den brændselsmængde, der går til varme i kraftvarmeanlæg. Men da brændselsmængden skal deles udfra oplysninger, som alene kraftvarmeværket er i besiddelse af, er den administrative fordel for små anlæg gået tabt. Dette gælder både for kraftvarmeværket og for gasleverandøren.

Selv om der skal betales afgift af brændsel efter en høj sats af brændselsforbruget til elfremstilling, er besparelsen i elafgift netto for elproduktionstilskud dog større end afgiften af motorbrændstoffet.

Fremstilles elektriciteten på et sådant lille kraftvarmeværk kan man dog - hvis man opfylder visse betingelser - vælge at blive elafgiftsregistreret og betale elafgift.

Der foreslås en forbedring af vilkårene for mikrokraftvarmeanlæg, der ikke er elafgiftsregistrerede, således at disse ikke længere skal betale afgift efter satsen for motorbrændstof, men efter den lavere sats for brændsel til fyringsformål.

2.5. Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft

Momsregistrerede virksomheder kan få tilbagebetalt betalte afgifter af energiprodukter og varme, bortset fra den andel til rumvarme og varmt vand, der ikke er til procesformål. Virksomhederne skal opgøre den andel, der er tilbagebetalingsberettiget ved at måle denne. I elafgiftsloven er der dog mulighed for, at virksomhederne kan vælge at måle den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel.

Virksomheder, der ikke har haft målere monterede korrekt, men efterfølgende indretter sig fuldt i overensstemmelse med kravene til måling, kan med bevilling fra SKAT få tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft 3 år forud for den første korrekte måling. SKAT kan tillade, at målinger, der foretages i afgiftsperioder forud for bevillingstidspunktet, kan finde anvendelse. I de tilfælde kan der gives tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft 3 år forud for det tidspunkt, hvor virksomhederne anmoder om tilbagebetalingen med tilbagevirkende kraft.

Med den nuværende formulering af bestemmelserne om tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i alle energiafgiftslovene, hvor der kræves måling af den tilbagebetalingsberettigede andel af varer og varme, kommer de el-forbrugende virksomheder, der opgør den ikke-tilbagebetalingsberettigede andel af el og varme, i klemme og får dermed ikke deres retmæssige afgiftsgodtgørelse.

Det foreslås, at bestemmelsen om tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, der er gået til rumvarme og varmt vand, kan få tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft. Virksomheder der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el begunstiges hermed.

2.6. Svovla fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Det foreslås, at svovlafgiftsloven ændres således, at energiprodukter, der benyttes til produktion af et tilsvarende energiprodukt, fritages for svovlafgift.

En tilsvarende bestemmelse blev ved lov nr. 1220 af 27. december 1996 indsat i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (nuværende lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest er ændret ved lov nr. 428 af 6. juni 2005). Undtagelsesbestemmelsen medførte, at raffinaderiers forbrug af afgiftspligtige varer omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 blev afgiftsfri, såfremt forbruget skete i forbindelse med fremstillingsprocessen af disse varer. Undtagelsen omfattede ikke forbrug af mineralolier og gas, der anvendes som motorbrændstof.

Det følger bl.a. af bemærkningerne til denne lovændring, at »Ved energiafgiftspakkens ikrafttræden 1. januar 1996 blev der indført CO₂ -afgift for raffinaderier, der hidtil har været fritaget for energiafgifter. Der er imidlertid opstået tvivl om, hvorvidt dette er i overensstemmelse med direktiv 92/81/EØF af 12. oktober 1992 (mineraloliedirektivet), art. 4, stk. 3, hvor det fremgår, at der ikke udløses punktafgift ved forbrug af mineralolie i en virksomhed, der fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling.

Energipakken er notificeret af EU-kommissionen i september 1995. Det var på dette tidspunkt opfattelsen i Danmark, at CO₂ -afgiften ikke var omfattet af mineraloliedirektivets bestemmelser. Der har den 2. juli 1996 været afholdt et møde mellem embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen med henblik på at få afklaret dette tvivlsspørgsmål. På dette møde fremførte EU-kommissionen, at godkendelsen af energiafgiftspakken alene er sket efter statsstøttereglerne, og at denne godkendelse ikke omfatter eventuelle tvivlsspørgsmål vedrørende raffinaderiernes afgiftsfritagelse efter mineraloliedirektivet. I forbindelse med godkendelsen af energipakken tog EU-kommissionen dog forbehold overfor indførelsen af energiafgift af brændstof til færger og fly. EU-kommissionen mente, at dette ville være i strid med art. 8 i mineraloliedirektivet, hvorefter færger og fly skal fritages for mineralolieafgift. Efter EU-kommissionens opfattelse er indførelse af CO₂ -afgift af raffinaderiernes forbrug af mineralolier i strid med art. 4 i direktiv 92/81/EØF af 12. oktober 1992. Sådanne tvivlsspørgsmål afgøres i sidste ende af EF-domstolen. På baggrund af EU-kommissionens melding vurderes det imidlertid, at der er en nærliggende risiko for, at Danmark taber en eventuel retssag ved EF-domstolen.

Det foreslås derfor, at raffinaderiernes forbrug af mineralolie i fremstillingsprocessen fritages for CO₂ -afgift. Dette er i klar overensstemmelse med mineraloliedirektivet.

Videre foreslås det, at CO₂ -afgiften og svovlafgift, opkrævet af raffinaderiernes forbrug af mineralolieprodukter i fremstillingsprocessen fra 1. januar 1996 til denne lovs ikrafttræden, tilbagebetales til raffinaderierne.

Den nuværende svovlafgift har karakter af emissionsafgift, der er pålagt udledningen af svovl til luften eller svovlindholdet i brændslerne. Svovlafgiften vurderes ikke at være omfattet af EU´s mineraloliedirektiv. Svovlafgiften bidrager imidlertid i dag til overholdelse af EU´s minimumssatser for fuelolie, idet svovlafgiften kan modregnes i CO₂ -afgiften af fuelolie. Dette indebærer en lempelse af afgiften for forbrugere af fuelolie, som typisk er energiintensive virksomheder.

På mødet den 2. juli 1996 gav EU-kommissionen udtryk for, at grønne afgifter, som bidrager til at overholde EU´s minimumsafgifter, også bør overholde de gældende direktivbestemmelser. Dette indebærer, at raffinaderierne, såfremt svovlafgiften og CO₂ - afgiften af fuelolie er koblet sammen, skal fritages for svovlafgiften i samme omfang som CO₂ -afgiften.

Imidlertid mener regeringen, at afgiften på raffinaderiernes udledning af svovl bør opretholdes, således at incitamentet til nedbringning af udledning af svovl bibeholdes for raffinaderierne i lighed med andre erhverv i Danmark. Hvis raffinaderiernes udledning af svovl forsat skal være pålagt afgift, må koblingen imellem svovlafgiften og CO₂ -afgiften for fuelolie ophæves«.

Som det fremgår af bemærkningerne blev der ikke i 1996 indsat en undtagelsesbestemmelse for raffinaderierne i svovlafgiftsloven, idet svovlafgiften blev anset for at være en emissionsafgift. Afgiften var pålagt svovlindholdet i de pågældende produkter og ikke selve energiproduktet og var efter dansk opfattelse derfor ikke omfattet af mineraloliedirektivet. Begrundelsen herfor var bl.a., at svovludledningen kan begrænses og den tilbageholdte svovl kan samles, køres væk og deponeres eller genanvendes. Der ansås således at være en nær sammenhæng mellem udledning og afgiftsbetaling.

Den 10. juni 1999 afsagde EF-domstolen dom i sagen C€"346/97 »Braathens Sverige AB v. Riksskatteverket«. Sagen omhandlende en national miljøafgift på erhvervsmæssig indenrigsluftfart, der blev beregnet på grundlag af brændstofforbrug og emission af kulbrinter og kvælstofilte. Tvisten i sagen var kort, hvorvidt den pågældende afgift var omfattet af en afgiftsfritagelse i dagældende mineraloliedirektiv (Rådets direktiv 92/81/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for mineralolier) eller om afgiften, som hævdet af den svenske regering, var en miljøafgift, der ikke direkte skulle svares af brændstofforbruget, men af de forurenende emissioner.

EF-domstolen fandt, at afgiften var omfattet af mineraloliedirektivet, og i strid med den pågældende undtagelsesbestemmelse. Domstolen lagde vægt på, at der bestod en umiddelbar og uadskillelig sammenhæng imellem forbrug af energiproduktet og de forurenende stoffer. Dernæst at bestemmelserne i det dagældende mineraloliedirektiv, der fritager for den harmoniserede punktafgift, vil miste deres effektive virkning, hvis man tillader medlemsstaterne at pålægge energiprodukterne anden indirekte beskatning.

Efter Braathens-dommen blev der rejst tvivl om, hvorvidt svovlafgiften var omfattet af mineraloliedirektivet, nu Energibeskatningsdirektivet (Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet), og i så fald, hvorvidt afgiften var i uoverensstemmelse med direktiverne, idet svovlafgiftslovens bestemmelser medfører, at registreringspligtige virksomheder altid skal medtage eget forbrug i opgørelsen af afgiften.

På baggrund af dommen har Skatteministeriet rettet henvendelse til EU-kommissionen med henblik på at få afklaret disse tvivlsspørgsmål. Der har i den forbindelse været afholdt et møde mellem embedsmænd fra Danmark og EU-kommissionen. Kommissionens opfattelse har ved disse lejligheder været, at der består en umiddelbar og uadskillelig sammenhæng mellem forbruget af energiproduktet i et raffinaderi og svovlafgiften, selvom afgiften beregnes i forhold til den udledte svovldioxid. Kommissionen har således ikke fundet, at svovlafgiften er i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.

Branchen har ligeledes anført, at der efter dennes mening ikke skal betales svovlafgift af olie, som anvendes til fremstilling af olieprodukter.

Forløbet har således vist, at der eksisterer en vis uklarhed omkring svovlafgiftslovens forenelighed med EU-retten. Selvom at den konkrete problemstilling ikke har været forelagt EF-domstolen, der har den endelig kompetence til at fortolke EU-retten, vurderes det bl.a. på baggrund af EU-kommissionens udmelding, at der er en nærliggende risiko for, at Danmark taber en eventuel retssag ved EF-domstolen.

På denne baggrund foreslås det, at der i svovlafgiftsloven bør indsættes en undtagelsesbestemmelse, hvorefter energiprodukter, der direkte medgår til fremstillingen af produktion af tilsvarende energiprodukter fritages for svovlafgiften (f.eks. olie til olie).

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, dog således at loven har virkning fra den 1. juni 2005. Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS ) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.

Ifølge svovlafgiftslovens § 2 betales der afgift af svovlindholdet i de afgiftspligtige varer, jf. lovens § 1, nr. 1-14, eller af udledningen af svovldioxid fra de i virksomheden forbrugte afgiftspligtige varer. Svovlafgiften påhviler blandt andet en række mineralolieprodukter. Afgiften beregnes enten som 20 kr. pr. kg. svovl i de afgiftspligtige produkter eller som 10 kr. pr. kg. udledt SO₂ til luften. Afgiften betales af virksomheder, der omsætter de pågældende produkter og af virksomheder, der forbruger produkterne. Ifølge lovens § 3, stk. 1, skal virksomheder, der udvinder eller fremstiller varer med et afgiftspligtigt svovlindhold omfattet af lovens § 1, nr. 1-14, registreres hos SKAT. De registreringspligtige virksomheder skal ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde medregne virksomhedens eget forbrug af varer med et afgiftspligtigt svovlindhold, uanset om de pågældende varer er medgået til fremstillingen af energiproduktet eller andre formål.

Ifølge dagældende mineraloliedirektiv artikel 4, stk. 3, udløses der ikke punktafgift ved forbrug af mineralolier i en virksomhed, der fremstiller mineralolie, så længe forbruget sker i forbindelse med denne fremstilling. Når forbruget imidlertid tjener andre formål end fremstilling af mineralolier og formålet især er drift af køretøjer, udløses der punktafgift. Energibeskatningsdirektivet har pr. 31. december 2003 afløst mineraloliedirektivet.

Det følger nu af artikel 21, stk. 3, i energibeskatningsdirektivet, at »forbrug af energiprodukter på et område, der tilhører en virksomhed, der producerer energiprodukter, betragtes ikke som en afgiftsudløsende begivenhed, hvoraf afgiften forfalder, hvis forbruget består i energiprodukter, der produceres på virksomhedens område«. Dernæst at, »når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktion af energiprodukter, og især til fremdrift af køretøjer, betragtes dette imidlertid som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.«

Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt. Dette betyder f.eks., at svovlindholdet i mineralolieprodukter, som er fremstillet på raffinaderiets område og som anvendes til fremstilling af andre mineralolieprodukter på samme raffinaderi, ikke skal medregnes ved opgørelse af det svovlafgiftspligtige område.

3. Teknisk gennemgang af forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

De nuværende afgiftsregler for kraftvarmeværkerne giver en uhensigtsmæssig tilskyndelse til elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elprisen. Dette problem kaldes ulønsom elproduktion eller uøkonomisk eloverløb. De høje afgifter på el (herunder PSO-pristillæg på el) hindrer brug af el til varmeproduktion, når el er billig. Afgiftsreglerne giver således anledning til et samfundsøkonomisk tab.

Om ulønsom elproduktion

Gennem afgiftsreglerne gives der et indirekte tilskud til produktion af el på kraftvarmeværker på 7-12 øre pr. kWh el. Afgiften på kraftvarme (el og varme produceret sammen) er lavere end afgiften på ren fjernvarme (varme produceret alene). Tilskuddet bevirker, at der typisk også fremstilles el sammen med varme også i de tilfælde, hvor prisen på el er under ekstraomkostningerne herved. Endvidere er der en særlig høj afgift, når el anvendes som energikilde til varmeproduktionen i f.eks. såkaldte elpatroner. Dette medfører, at man undlader at bruge el til fjernvarmeproduktion, selv om el i visse tilfælde er en billigere energikilde end gas eller kul.

De lave elpriser i forhold til brændselspriserne opstår f.eks. når det er meget blæsende og meget koldt herhjemme. Da producerer vindmøller og kraftvarmeværker store mængder el, der vanskeligt kan eksporteres til rimelige priser. Lave elpriser kan også opstå over længere perioder, først og fremmest når der falder store mængder nedbør i Norge og Sverige.

Før 1. januar 2005, hvor decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsvilkår, betød afgiftsincitamenterne i praksis ikke noget for disse kraftvarmeværkers produktionsadfærd, da de var tvunget til at producere kraftvarme eller fik en kunstig høj afregningspris for el. Efter 1. januar 2005 er afgiftsreglerne den direkte årsag til ulønsom elproduktion, når elprisen er lav.

Efter 1. januar 2005, hvor EU€™s CO₂ -kvotedirektiv (Europa-parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om en ændring af Rådets direktiv 96/61/EF) trådte i kraft, er det forventningen, at udledningen af CO₂ fra de kvoteomfattede sektorer, herunder energisektoren, primært reguleres gennem CO₂ -kvoteordningen. Der er derfor ikke nu nogen CO₂ -begrundelse for ved elafgifter at begrænse elforbruget, som der var tidligere. Før gav lavere elforbrug mindre CO₂ fra elværker. Nu da de samlede udledninger fra elværkerne og de andre kvoteomfattede virksomheder er låst fast ved de samlede tildelte kvoter, fører lavere elforbrug ikke til mindre CO₂, men til en lidt højere kvotepris for hele EU. Tilsvarende er CO₂ -begrundelsen for at fremme dansk kraftvarme, udover at den fremmes gennem kvotesystemet, ikke længere tilstede.

Forudsætningerne for de nuværende afgifter ved kraftvarmeværker m.v. er således fundamentalt ændret fra 1. januar 2005. Det blev derfor i Energistrategi 2025, der blev offentliggjort i juni 2005, bebudet:

»Regeringen vil undersøge mulighederne for at ændre afgifterne på fjernvarme således at afgifterne ikke unødigt fremmer elproduktion, når omkostningerne herved er højere end elpriserne, og således, at afgifterne ikke hindrer forbrug af el i fjernvarmesystemerne, når de samfundsøkonomiske omkostninger inklusive miljø herved er lavere end omkostningerne ved andre energikilder. Udover at ændringerne i givet fald skal være provenuneutrale, lægger regeringen vægt på, at de fordelingsmæssige virkninger skal være acceptable, og at reglerne skal være forenklende.«

På baggrund af undersøgelserne foreslås afgiftsreglerne ændret som følger:

Tabel 1. Nuværende og nye afgifter på varme til kollektiv varmeforsyning samt el.

For at reducere ulønsom elproduktion foreslås det indirekte tilskud, der forårsager overproduktion af el, reduceret ved at afgifterne på brændsler og el til fjernvarmeproduktion sættes ned mod niveauet for kraftvarme. I øjeblikket bliver fjernvarmen belastet med energi- og CO₂ -afgifter på 20-25 øre pr. kWh, hvis der bruges gas, olie eller kul til varmeproduktion, men 66,6 øre pr. kWh, hvis der bruges el til varmeproduktion. Disse afgiftssatser foreslås sat ned til 18 øre pr. kWh svarende til 50 kr. per GJ. Derimod ændres der ikke på afgiftsreglerne for kraftvarme, hvor afgifterne varierer, men typisk udgør omkring 16 øre pr. kWh varme. Det foreslås, at de nye lavere afgiftssatser alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Med henblik på yderligere at bidrage til fleksibilitet i elforbruget og ikke mindst af hensyn til miljøet, er regeringen ligeledes indstillet på at foreslå, at forbrug af el til direkte fjernvarmeproduktion bliver friholdt for såkaldt PSO-pristillæg. Spørgsmålet skal dog forinden afklares blandt energireformpartierne. I det følgende er der redegjort for virkningerne af det samlede forslag, idet der også er angivet virkningerne uden en nedsættelse af PSO-pristillæg.

Disse forslag har som en markedsafledt virkning, at elprisen for almindelige forbrugere stiger. For at neutralisere virkningen heraf for elforbrugerne foreslås det endvidere, at den samlede energi- og CO₂ afgift på el nedsættes med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh for såvel erhverv som husholdninger.

Hvordan virker afgifterne for kraftvarmeværker illustreret ved et eksempel?

Efter 1. januar 2005, hvor de større decentrale kraftvarmeværker overgik til markedsforhold, er det de økonomiske forhold, der afgør, hvordan kraftvarmeværkerne fremstiller varme.

Kraftvarmeværkerne har oftest mulighed for at levere varme til fjernvarmenet enten ved produktion af varme og el sammen (kraftvarme) eller ved produktion af varme for sig ved brug af brændsel (ren fjernvarme). Yderligere kan værkerne for forholdsvis lave omkostninger erhverve sig en såkaldt elpatron, hvorved de kan fremstille fjernvarme ved brug af el som energikilde. En elpatron er et teknologisk simpelt anlæg, der kan varme vand op ved el. Elpatroner kaldes også i visse tilfælde for »dyppekogere«.

De økonomiske forhold, der er afgørende for kraftvarmeværkets valg, er illustreret ved et forenklet eksempel i følgende tabel 2.

Tabel 2. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nuværende afgiftsforhold.

Ved fremstilling af 1 kWh varme som fjernvarme skal der i eksemplet bruges 1,1 kWh gas. Skal samme varmemængde fremstilles på kraftvarmeværket, skal der anvendes 2 kWh gas, men der fremstilles da samtidig 0,75 kWh el, der kan sælges. Anvendes en elpatron, kan der fremstilles 1 kWh varme ved 1 kWh el.

I eksemplet er udgifterne til køb af gas samt marginaludgifterne til kvoter sat til i alt 20 øre pr. kWh eksklusive afgifter. (f.eks. ved 1,83 kr. pr. Nm³ naturgas = 16,6 øre pr. kWh og 22 EURO pr. ton CO₂ = 3,4 øre pr. kWh). Det er i underkanten i forhold til den aktuelle gaspris.

Når man ser bort fra afgifter, skal der således bruges 22 øre til køb af gas og CO₂ kvoter ved fremstilling af fjernvarme ved gas, men 40 øre ved fremstilling af kraftvarme. Der er således 18 øre større udgifter til forbrug af naturgas (eksklusive afgifter) ved kraftvarmeproduktion end ved fjernvarmeproduktion. Det svarer til 24 øre pr. kWh el. Hertil kommer særlige udgifter til service ved elproduktion på 5 øre pr. kWh.

Ser man helt bort fra afgifter, gebyrer og PSO-pristillæg mv., vil værket fremstille varmen som kraftvarme, hvis elprisen er over 29 øre pr. kWh. Er elprisen under 29 øre pr. kWh, kan det bedst betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Har værket i øvrigt en elpatron, vil det før afgift bedst kunne betale sig at fremstille varmen på elpatronen ved elpriser under 22 øre pr. kWh el.

Værket forsøger dog ikke at maksimere det økonomiske resultatet før afgifter, men efter afgifter.

Den samlede energi- og CO₂ afgift på naturgas er på 20,36 øre pr. kWh naturgas. Hvis der som i eksemplet skal bruges 1,1 kWh gas for at fremstille 1 kWh fjernvarme, belastes fremvarmen således med 22,4 øre pr. kWh i afgift.

Fremstilles varmen derimod som kraftvarme er afgiften i dette tilfælde ca. 16,3 øre pr. kWh varme, jf. at der gælder særlig lempelige afgiftsregler for kraftvarme. Der spares således 6,1 øre pr. kWh varme i afgift ved at lave varmen som kraftvarme i stedet for som ren fjernvarme. Det svarer til ca. 8,1 øre pr. kWh el.

Når der således tages hensyn til afgifterne, vil værket fremstille kraftvarme, blot elprisen er over 20,9 øre pr. kWh. Det svarer til omkostningerne ved at fremstille el på 29 øre fratrukket afgiftsrabatten til kraftvarme svarende til ca. 8,1 øre pr. kWh.

Er elprisen under 20,9 øre pr. kWh, vil det under de nuværende afgiftsforhold bedst kunne betale sig at fremstille varmen som ren fjernvarme. Men ved elpriser over 20,9 øre pr. kWh vil værket fremstille kraftvarme, selv om omkostningerne er på 29 øre pr. kWh. De nuværende afgiftsforhold fører således til, at der fremstilles el, selv om omkostningerne herved er op til 8,1 øre pr. kWh el højere end elprisen.

Det giver anledning til et samfundsøkonomisk tab ved elpriser på mellem 20,9 og 29 øre pr. kWh. Ved elpriser over 29 øre pr. kWh er prisen over omkostningerne, og afgiftsreglerne fører ikke til overproduktion af el, men til lavere varmepriser.

Ved de nuværende afgiftsforhold vil værket aldrig bruge el til varmefremstilling ved en elpatron, med mindre elprisen er stærkt negativ.

Derved mistes muligheden for at kunne opnå en besparelse ved lave elpriser. Når der ses bort fra afgifter, ville værket som nævnt have brugt el som varmekilde ved elpriser under 22 øre pr. kWh inklusiv tillæg mv.

Ved de nye afgiftsregler vil situationen være som følger:

Tabel 3. Illustration af økonomi ved at fremstille henholdsvis ren fjernvarme og kraftvarme ved de nye afgiftsforhold.

Ved forslaget nedsættes afgiften på fjernvarme fra 22,4 øre pr. kWh varme til 18 øre pr. kWh varme, mens afgiften for kraftvarme fastholdes. Ligeledes nedsættes afgiften på el til varmefremstilling ned til 18 øre pr. kWh.

Hermed reduceres afgiftsbesparelsen ved kraftvarmeproduktion med 4,4 øre pr. kWh varme svarende til ca. 5,8 øre pr. kWh el. Afgiftstilskyndelsen til at fremstille el reduceres således med 5,8 øre pr. kWh. Før ville værket fremstille el, blot elprisen var over 20,9 øre pr. kWh. Nu skal elprisen være over 26,7 øre pr. kWh, før der fremstilles el. Er elprisen under 26,7 øre pr. kWh, vil der nu blive fremstillet kraftvarme. Hvis værket har en elpatron til rådighed, vil det bedst kunne betale sig at fremstille fjernvarme ved el som energikilde, hvis elprisen er under 22 øre pr. kWh. inklusive PSO-tillæg mv., men uden afgift.

Hvis værket kan købe el til samme pris som prisen ved salg, vil virkningerne af forslaget for værket i eksemplet blive:

Tabel 4. Eksempel på gevinster og tab i øre pr. kWh varme ved forslaget for decentralt kraftvarmeværk og stat, idet forudsættes, at værket i alle tilfælde før fremstillede 5 pct. af varmen som fjernvarme.

* Forudsætter at el friholdes for PSO-pristillæg.

Som det ses, vinder det decentrale kraftvarmeværk ved alle elpriser, men mest ved lave elpriser.

Ved uændret adfærd vinder værket i det omfang, værket i forvejen fremstillede fjernvarme. Det gør værket dels ved lave elpriser, men også ved høje elpriser i forbindelse med reparationer på værket og eventuelt når det er meget koldt, hvor en spidslastkedel kan bruges til at supplere varmen fra kraftvarmeværket. Værkets umiddelbare afgiftsgevinst svarer til statens umiddelbare provenutab. Værket vinder ved ændret adfærd ved elpriser under 26,7 øre pr. kWh, uden at staten taber. Staten vil dog vinde ved ændret adfærd ved elpriser mellem 20,9 og 26,7 øre pr. kWh, altså når værket ændrer adfærd ved skift væk fra kraftvarmeproduktion.

Den samfundsøkonomiske gevinst består for det første af, at værket ophører med at fremstille el, når elprisen er lavere end omkostningerne. Denne gevinst deles mellem stat og værk. For det andet af at værket bruger el ved meget lave elpriser. Denne gevinst tilfalder alene værket.

Forskellige typer værker

Der er mange forskellige kraftvarmeværker, der varierer i deres tekniske indretning, brændselspriser og afgiftsregler. Der er således afgørende forskelle mellem forholdene for gasfyrede decentrale kraftvarmeværker og kulfyrede centrale kraftvarmeværker.

Forslaget vil derfor også have forskellige virkninger for de forskellige værker.

I følgende tabel 5 er vist de elpriser, der ved de aktuelle brændsels- og kvotepriser (samlede marginale udgifter til kul ca. 24 kr./GJ, gaspris 2 kr./Nm³, kvotepris 165 kr./ton CO₂ ) vil få værkerne til at skifte adfærd.

Tabel 5. Ændring i de elpriser, der vil få kraftvarmeværker til at skifte adfærd ved forslaget.

Ved de nuværende brændselsprisforhold mv. (primo november 2005) skal prisen på elektricitet være over 33 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille el på et kulfyret centralt kraftværk. Det vil også være nødvendigt med en så høj elpris efter vedtagelsen af de nye afgifter. Decentrale kraftvarmeværker kan i praksis ikke fremstille el alene.

Ved de nuværende afgiftsregler vil det centrale kraftvarmeværk dog fremstille el sammen med varme, blot elprisen er over 8 øre pr. kWh. I øjeblikket fremstiller centrale kulfyrede anlæg derfor kraftvarme ved elpriser mellem 8 og 33 øre pr. kWh, og eventuelt fjernvarme ved elpriser under 8 øre pr. kWh. Ved elpriser over 33 øre pr. kWh fremstilles såvel el samt kraftvarme.

Ved forslaget vil elprisen skulle være over 17 øre pr. kWh, før det kan betale sig at fremstille kraftvarme. Før kunne det aldrig betale sig at fremstille varme ved el. Vedtages forslaget, vil det kunne betale sig for det centrale kraftvarmeværk at fremstille varme ved el, hvis de skal betale højst 17 øre pr. kWh herfor inklusive PSO-pristillæg. Det er således i praksis afgørende for, at der bruges el til fjernvarmeproduktion, at PSO-pristillægget fjernes.

Det skal tilføjes, at der er en vis variation omkring disse »vende-priser« på grund af forskelle i afgiftsreglerne mellem de centrale værker og tekniske forskelle. Variationen er på 2-3 øre pr. kWh el. Hertil kommer eventuelle forskelle i brændselspriserne. Det skal tilføjes, at for de enkelte kraftvarmeværker, der endnu ikke har delt kraftvarmefordelen, vil det fortsat gælde, at elprisen skal være stærkt negativ, før de ophører med at fremstille elektricitet.

For de decentrale kraftvarmeværker ligger vendepriserne €" udgifterne ved elproduktion - typisk noget højere. Det skyldes først og fremmest, at prisen på gas uden afgift er væsentlig højere end prisen for kul. Det er især tydeligt ved de nuværende høje oliepriser, der trækker gasprisen kraftigere op end kulprisen.

Ved de nuværende afgiftsregler skal elprisen være højere end omkring 25 øre pr. kWh, før det kan betale sig at lave kraftvarme. Ved forslaget vil decentrale kraftvarmeværker alene fremstille el sammen med varmen ved elpriser over 30 øre pr. kWh. I dag kan det ikke betale sig at fremstille varme ved el, men hvis elprisen kommer under ca. 22 øre pr. kWh inklusive PSO-pristillæg mv., vil det kunne betale sig.

Igen er der variation mellem de forskellige decentrale værker, og der er en variation omkring de anførte vendepriser på omkring 3 øre pr. kWh alene på grund af tekniske forskelle. Hertil kommer variationer på grund af forskelle i gaspriser mellem forskellige værker, samt om værkerne er omfattet af kvoteordningerne og dermed har marginale udgifter hertil eller ej.

I hvilket omfang de nye afgiftsregler vil få værkerne til at skifte adfærd, vil således afhænge både af de individuelle forhold, men også afgørende af, hvilke elpriser der gælder.

Markedspriserne for el

Markedsprisen for el i Danmark afhænger kun delvist af danske omkostninger ved elproduktion og dansk forbrug og produktion. Det skyldes, at man kan handle elektricitet over landegrænserne.

I hovedparten af tiden vil elprisen i Danmark derfor være bestemt af elprisen i udlandet.

Der kan imidlertid være væsentlige forskelle i elprisen i Norge/Sverige og i Tyskland. Elproduktionen i Norge/Sverige er baseret på vandkraft og delvist kernekraft. I Norge/Sverige bestemmes elprisen derfor i meget vidt omfang af, hvor meget det regner og størrelsen af vandmagasinerne.

I Tyskland bestemmes prisniveauet derimod i videre udstrækning af udgifterne ved fremstilling af elektricitet ved kul- eller gasfyrede kraftværker.

Da Danmark elmæssigt er forbundet med såvel Tyskland som Norge og Sverige, vil den danske elpris enten være på tysk niveau, men oftere på svensk/norsk niveau.

Ved stærk kulde og megen blæst kan der opstå elpriser i Danmark, der er lavere end i såvel Tyskland som Norge og Sverige. Hvis elpriserne af den ene eller den anden grund er særlig lave i udlandet, og mange ønsker at importere den billige el, kan elprisen i Danmark være højere end i udlandet.

Niveauet for elpriserne i udlandet bestemmer dermed også niveauet for elpriserne i Danmark, men herudover er der mere tilfældige udsving omkring niveauerne især i Tyskland og i Danmark.

Variationerne i niveauet for elpriserne er illustreret ved følgende tabel, der viser elpriserne i Danmark, Norge, Nordtyskland og Sverige gennem 2004.

Tabel 6. Fordelingen af elpriserne i Danmark, Norge og Tyskland gennem 2004.

I alle 4 lande var elpriserne i 2004 på omkring 22 øre pr. kWh. Det var tilfældigt, at de tyske priser var på niveau med de norsk/svenske.

I Sverige og Norge er der forholdsvis begrænset variation omkring dette niveau, jf. at vandkraft er meget fleksibel, og der er betydelige kraftreserver i vandkraftmagasinerne.

For Danmark ses det, at der i ca. 30 pct. af tiden var elpriser under 20 øre pr. kWh og ca. 20 pct. af tiden var elpriser over 24 øre pr. kWh.

Der er også meget få perioder, hvor elprisen er meget lav.

Tages der udgangspunkt i 2004-priserne og de da gældende brændselspriser, ville forslaget kun i meget kort tid (5 €"10 pct. af tiden) have fået de centrale kraftvarmeværker til at skifte adfærd.

For de decentrale værker ville det imidlertid have været gældende, at kraftvarmeproduktionen på de værker, der afsætter el på markedsvilkår, ville have været mere end halveret, og yderligere at omkring 10 pct. af den decentrale varmeproduktion var kommet fra brug af el.

I 2003 var prisniveauet meget højere i Norge/Sverige end i Danmark på grund af mindre nedbør end sædvanligt og stærkere kulde. Tages der udgangspunkt i dette år, ville forslaget næsten ikke have haft betydning for centrale værker (ændret adfærd i under 5 pct. af tiden), og tilsvarende ville det kun være ved kortere perioder, at decentrale ville have ændret adfærd (godt 10 pct. af tiden). I 1994 og første halvdel af 1995 samt omkring 1996 var der også forholdsvis høje elpriser i Norge

Derimod var elpriserne i 1992-1993 oftest under 10 øre pr. kWh, og 1998-2000 lå elpriserne i Norge på omkring 10 øre pr. kWh. I disse år med meget lave priser ville forslaget have haft meget store effekter på kraftvarmeproduktionen for såvel decentrale som centrale kraftvarmeværker, idet det gennem lange perioder ikke ville have kunnet betale sig at fremstille el, herunder heller ikke ved kraftvarme i Danmark udover den produktion, der ville have været teknisk nødvendig af hensyn til balance i elnettet.

Da virkningerne af forslaget er stærkt afhængigt af forholdet mellem niveauet for de internationale elpriser og brændselspriserne, er virkningerne af forslaget beregnet under tre forskellige forudsætninger om prisforholdet.

€ Høje elpriser i forhold til brændselspriserne

€ Mellemlave elpriser i forhold til brændselspriserne

€ Lave elpriser i forhold til brændselspriserne.

Resultatet af forslaget på el- og kraftvarmeproduktionen i Danmark er vist i følgende tabel:

Tabel 7. Elproduktion og kraftvarmeproduktion før afgiftsændring og virkning af afgiftsændring ved henholdsvis lave, middel og høje elpriser i forhold til brændselspriserne.

Det ses af tabellen, at der, ved de nuværende afgiftsforhold i tilknytning til produktion af ca. 26,3 mia. kWh varme fra kraftvarmeværker, ville blive leveret netto 19-20,5 mia. kWh elektricitet næsten uanset elprisen. Det svarer til ca. 60 pct. af det danske elforbrug.

Ved vedtagelsen af forslaget inklusive fjernelse af PSO-pristillæg på el til fjernvarmeproduktion, vil nettoleverancerne af el fra kraftvarmeværkerne falde med ca. 3 mia. kWh ved høje elpriser, ca. 5 mia. kWh ved mellemlave elpriser og næsten 11 mia. kWh ved lave internationale elpriser i forhold til brændselspriserne.

I år med høje elpriser, vil elproduktionen på kraftvarmeværkerne falde med 2 mia. kWh, mens der vil blive brugt 0,9 mia. kWh til fremstilling af fjernvarme. Det vil især være decentrale kraftvarmeværker, der vil ændre adfærd, bortset fra i de meget korte perioder, hvor der er ekstraordinær lave elpriser i Danmark på grund af stor kulde og megen blæst. Ligeledes vil det alene være de værker, hvor omkostningerne ved elproduktion er over gennemsnittet, der i lidt længere perioder vil skifte adfærd.

I år med mellemlave elpriser vil kraftvarmeproduktionen falde med 3,5 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med 1,6 mia. kWh.

I år med lave elpriser, vil produktionen falde med 7 mia. kWh, mens elforbruget vil stige med 3,6 mia. kWh. Her vil alle værker, inklusive visse centrale, i længere perioder skifte adfærd.

Der er betydelig usikkerhed hvor ofte de forskellige typer år vil forekomme i fremtiden.

Det er forsigtigt lagt til grund, at der fremover vil være 20 pct. af årene, hvor der er lave elpriser i forhold til brændselspriserne (på grund af meget store mængder nedbør i Norge og Sverige), 30 pct. år med middellave elpriser og 50 pct. år med høje elpriser.

Det kan umiddelbart forekomme at forslaget vil have meget betydelige virkninger. De betydelige virkninger skal dog ses i sammenhæng med, at forslaget har en meget betydelig effekt på incitamentet til at fremstille el. Tilskyndelsen til at fremstille el på kraftvarmeværker falder således med ca. 5 øre pr. kWh el for decentrale kraftvarmeværker og ca. 10 øre pr. kWh el på centrale kraftvarmeværker. Det svarer til omkring 20-50 pct. af omkostningerne ved elproduktion på kraftvarmeværker. Det forventede fald i elproduktionen på ca. 3,5 mia. kWh i et gennemsnit af årene svarer således til, at udbudselasticiteten er ca. 0,5. I forhold til så mange andre produktioner er det en begrænset prisfølsomhed.

I tabel 7 ovenfor er indregnet effekten af, at PSO-pristillæg for el til brug ved fremstilling af varme i kraftvarmeværker falder bort.

De isolerede virkninger af dette lovforslag uden bortfald af PSO-pristillæg er sammenlignet i følgende tabel 8.

Tabel 8. Virkningerne af forslaget på kraftvarmeproduktion af afgiftsændringerne med og uden samtidig ændring af PSO-pristillæg.

Hvis PSO-pristillægget ikke nedsættes, vil der i praksis ikke blive anvendt el til fremstilling af varme på fjernvarmeværker i noget videre omfang. Faldet i kraftvarmeproduktionen vil blive ca. 10 pct. mindre end ved det fulde forslag og svare til stigningen i fjernvarmeproduktionen.

PSO-pristillægget udgør i øjeblikket 11-12 øre pr. kWh. Ved uændret PSO-pristillæg samtidig med at elpriserne faldt, kunne det være interessant at bruge el, men i sådanne år med lave elpriser vil PSO-pristillægget automatisk stige.

Økonomiske virkninger af forslaget

Tabel 9 viser fordelingen af den samfundsøkonomiske gevinst ved det samlede forslag. Det bemærkes, at afgiftsreduktionerne vil have meget forskellig virkning fra år til år afhængigt af forholdet mellem brændselspriser (kul og gas) og elprisen. De angivne virkninger er således udtryk for gennemsnitlige virkninger forstået som et gennemsnit set over en årrække. Der er i sagens natur usikkerhed forbundet med de skønnede virkninger, hvilket afspejler usikkerhed om blandt andet i bogstaveligste forstand vind og vejr, ligesom der er en usikkerhed om den præcise størrelse af adfærdsændringer.

Tabel 9. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget inklusive vedrørende PSO.

Det ses af tabellen, at staten brutto nedsætter afgifter for 155 mio. kr., heraf 55 mio. kr. vedrørende fjernvarmeværker og 100 mio. kr. vedrørende almindeligt forbrug af el.

Ved at reducere ulønsom elproduktion med ca. 3,5 mia. kWh og bruge ca. 1,6 mia. kWh el som energikilde, når elprisen er lav, vindes der netto 155 mio. kr. for samfundet.

Ved lavere dansk elproduktion og større dansk forbrug vil markedsprisen på el stige med ca. 0,65 øre pr. kWh i et gennemsnit af årerne. For forbrugerne vil elprisen dog alene stige 0,3 øre pr. kWh, fordi den del af prisstigningen, der vedrører producenter, der afsætter el til garanterede mindstepriser mv., ikke kommer producenterne til gode, men Energinet.dk og dermed i sidste ende dem, der betaler PSO-pristillæg.

Der er således sikre og betydelige samfundsmæssige gevinster i i alt 170 mio. kr. eksklusiv miljøgevinsten ved forslaget om at ændre afgifterne på fjernvarme mv. jf. beskrivelsen nedenfor. Det afspejler grundlæggende, at forvridningerne i det nuværende afgiftssystem reduceres, hvorved der opnås en samfundsmæssig (herunder miljømæssig) mere hensigtsmæssig produktionsadfærd hos kraftvarmeværkerne. Kraftvarmeproduktionen falder med ca. 3,5 mia. kWh el, hvilket der vindes ca. 50 mio. kr. ved for samfundet, mens stigningen i elforbruget giver anledning til en gevinst på meget forsigtigt opgjort 25 mio. kr., idet der er fratrukket udgifter til køb af elpatroner mv.

Staten

Afgiftsnedsættelserne for fjervarmeværkerne vurderes i sig selv at være mere end selvfinansierende. Det skyldes for det første, at det umiddelbare provenutab er forholdsvis beskedent, da de nuværende afgifter reelt har afskåret værkerne fra at bruge el mv. som energikilde, og at værkerne derfor kun i ganske særlige tilfælde har fremstillet ren fjernvarme. For det andet vil staten efter den foreslåede afgiftsreduktion få lidt større afgift fra el til fjernvarme og ren fjernvarme end fra kraftvarme.

Statens afgiftsprovenu forventes således at stige med netto 15 mio. kr. som følge af reduktion af fjernvarmeafgifter og PSO-tillæg. Såfremt PSO-pristillægget ikke nedsættes, er provenugevinsten ved afgiftsnedsættelserne vedrørende fjernvarmeværkerne ca. 5 mio. kr. mindre.

Virkningerne af at nedsætte energi- og CO₂ -afgifterne på el med i gennemsnit ca. 0,3 øre pr. kWh er et nettoprovenutab på ca. 90 mio. kr.

Der henvises i øvrigt til provenubemærkningerne.

Fjernvarmekunder og elværker

Decentrale kraftvarmeværker, og hermed disse værkers varmekunder, vinder ved forslaget. De decentrale varmekunder vinder både den direkte afgiftsnedsættelse og gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Derimod vinder de ikke ved højere markedspriser for el, jf. at produktionsuafhængige tilskud finansieret ved PSO-pristillæg reduceres tilsvarende.

Centrale værker får også en betydelig gevinst. Gevinsten deles i forskellige forhold mellem ejerne af de centrale værker og varmekunderne. De centrale varmekunder får den direkte afgiftsnedsættelse og visse steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd. Ejerne af de centrale værker får andre steder gevinsten ved ændret produktionsadfærd samt gevinsten ved højere markedspriser for el.

Ejerne af vindmøller, der afsætter el til markedspriser, får også en gevinst ved højere elpriser, mens de vindmølleejere, der afsætter el til garanterede mindstepriser, ikke påvirkes.

Kraftvarmeværkerne og varmekunderne vinder i alt ca. 270 mio. kr. Den del, som de decentrale værker vinder €" 95 mio. kr. - kommer varmekunderne til gode. Den del, som de centrale værker vinder €" 170 mio. kr. €" deles mellem værkerne og varmekunderne.

Varmekunderne får hele gevinsten ved uændret adfærd €" 15 mio. kr. €" mens værkerne får hele gevinsten ved højere elpriser før afgift - 90 mio. kr. Gevinsten ved ændret produktionsadfærd på 70 mio. kr. vil tilfalde værkerne og kunderne i forskelligt omfang. Ved nogle værker vil hele gevinsten tilfalde varmekunderne, og modsat ved andre værker vil hele gevinsten tilfalde ejerne. Det vil afhænge af de nærmere vilkår, der er aftalt mellem ejerne af værkerne og varmekunderne. I gennemsnit vil gevinsten måske blive delt med 50 pct. til varmekunderne og 50 pct. til ejerne af værkerne.

Med en vis usikkerhed kan det således opgøres, at fjernvarmekunderne vil få en besparelse på ca. 145 mio. kr. eksklusive moms, mens ejerne af centrale værker vil vinde ca. 125 mio. kr.

Hertil kommer, at ejerne af de vindmøller, hvis produktion afsættes til markedspris, vinder ca. 35 mio. kr.

Naturgaskunder og -selskaber

Gasdistributionsselskaberne får et indtægtstab som følge af en mindre gastransport til kraftvarmeværker og vil i medfør af den gældende indtægtsrammeregulering efter naturgasforsyningsloven før eller siden kunne overvælte tabet på gaskunderne. Det er navnlig Naturgas Midt-Nord (i midt- og nordjylland ) samt Hovedstadens Naturgasselskab (HNG), der får et indtægtstab. Disse to selskaber skønner deres årlige indtægtstab til samlet 40 mio. kr. ud af de anførte 60 mio. kr. tab for alle gasdistributionsselskaberne under ét.

De to selskaber indgik den 23. juni 1999 aftale med staten om struktur og støtteforhold i gassektoren (Skt. Hans-aftalen). Det fremgår af aftalen, at det er et klart mål, at selskabernes historiske gæld er afviklet i 2014. Det forventede årlige indtægtstab på 40 mio. kr. svarer skønsmæssigt til en forlængelse af gældsafviklingen med omkring ½ år.

Alternativet til forlængelse af gældsafviklingen er at hæve de gældende distributionstariffer (som i dag er ca. 1 kr. pr. m³ for små kunder og ca. 0,2 kr. pr. m³ for store kunder) med omkring 4 pct.

Det skal i den forbindelse nævnes, at DONGs distributionstariffer er fastsat, så de svarer til Midt-Nords og HNGs tariffer. For DONG påregnes den historiske gæld afviklet i 2025.

Set i lyset af, at værdien af Midt-Nords og HNGs distributionsnet langt fra vil være afskrevet i 2014, opfordrer regeringen gasselskaberne til at undlade at forhøje distributionstarifferne.

Elkunderne

Elkunderne taber 100 mio. kr. €" i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh på grund markedsafledte virkninger (højere elpriser før afgift), men denne virkning neutraliseres ved, at staten nedsætter energi- og CO₂ -afgiften på el med i gennemsnit 0,3 øre pr. kWh.

De 100 mio. kr. fordeler sig med ca. 30 mio. kr. vedrørende husholdninger, ca. 10 mio. kr. vedrørende det offentlige selv og ikke momsregistrerede erhverv, ca. 40 mio. kr. vedrørende industri og landbrug og ca. 20 mio. kr. vedrørende andre erhverv (fortrinsvis handel og service). Det svarer til 10-20 kr. pr. husstand uden elvarme og 50-100 kr. pr. husstand med elvarme samt i gennemsnit ca. 35 kr. pr. privat beskæftiget via belastningen af erhverv. Der er betydelig spredning i erhvervsbelastningen (0-500 kr. pr. beskæftiget).

Stigningen i elprisen på 0,3 øre pr. kWh (før afgifter) afspejler først og fremmest, at der i de kortere perioder, hvor kapaciteten i elforbindelser til udlandet er fuldt udnyttet, og hvor elprisen (før afgift) herhjemme derfor er forskellig fra elprisen i udlandet, typisk vil ske en mærkbar stigning i elprisen fra et i udgangspunktet meget lavt niveau som følge af mindre dansk elproduktion og større dansk elforbrug. Der vil dog også ske en stigning i elprisen i Danmark, hvor en mindre dansk elproduktion i forbindelse med, at priserne i udlandet er lave, vil medføre, at importkapaciteten i kabler og ledninger vil blive fuldt udnyttet.

Det er ikke afgørende for opnåelse af de samfundsøkonomiske virkninger af forslaget, at elafgiften nedsættes, men regeringen lægger af fordelings- og erhvervsmæssige grunde vægt på, at elkunderne ikke skades ved forslaget.

Virkningerne af forslaget uden nedsættelse af PSO- pristillæg

Regeringen er indstillet på at foreslå PSO-pristillæg på el anvendt til fremstilling af fjernvarme fjernet, uanset hvilken teknologi værkerne vil bruge for at omdanne el til varmt vand. Reglerne for PSO-pristillæg reguleres i lovgivning henhørende under Transport- og Energiministeriet, og forslaget vil blive søgt indarbejdet i det bebudede lovforslag, der forventes fremsat i begyndelsen af 2006 under forudsætning af, at forslaget tiltrædes af PSO-forligspartierne (Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti).

Energinet.dk administrerer PSO-pristillægget. Energinet.dk får ikke i dag indtægter fra PSO-pristillægget på el til fjernvarme. Hvis der ikke kan opnås enighed om en nedsættelse af PSO-pristillægget på el til fjernvarme, vil ikke være nogen utilsigtet gevinst for Energinet.dk.

Såfremt PSO-pristillægget for el til fjernvarmeværker ikke nedsættes, vil de økonomiske virkninger af forslaget være som følge:

Tabel 10. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget eksklusive PSO.

Det ses af tabellen, at undladelse af at nedsætte PSO-pristillæg vil forringe den samfundsøkonomiske gevinst med ca. 30 mio. kr. De 30 mio. kr. er forsigtigt opgjort, idet beregningen heraf afhænger af beregningsrækkefølgen. Reduktionen af ulønsom elproduktion vil således isoleret set reducere de perioder, hvor der er så billig el, at det ville kunne betale sig at bruge elpatroner m.v. Der havde således været et væsentligt større bidrag til samfundsøkonomien, hvis der var blevet brugt en anden beregningsrækkefølge, altså vist effekten af at gennemføre afgiftsændringerne bortset fra nedsættelsen af afgifterne på brændsel til fjernvarmefremstilling.

Det ses, at det især vil være vindmølleejerne samt decentrale og centrale kraftvarmeværker, der vil tabe ved ikke samtidigt at nedsætte afgiften på el til elpatroner, mens gasdistributionsselskaberne vil vinde. Ligeledes vil den foreslåede nedsættelse af elafgiften i et gennemsnit af årerne være i overkanten, hvis man alene skal neutralisere den forventede effekt.

Vindmølleejerne er dem, der får det forholdsmæssigt største tab, da mangel på et fleksibelt elforbrug, der med kort varsel kan aftage en uventet stor produktion af vindmølle-el og dermed forhindre, at vindmølleproduktionen må afregnes til meget lave elpriser, især rammer vindmølleejerne, jf. at de netop på disse tider har den største produktion.

Derimod har det ikke den store betydning for statens provenu, om man nedsætter PSO-pristillægget. Der forventes en gevinst på 5 mio. kr., men virkningen er usikker.

Det skal tilføjes, at der ved opgørelsen af gevinsten ved at nedsætte PSO-pristillægget vil være en væsentlig større løbende gevinst end de anførte ca. 30 mio. kr., jf. at der fra den løbende gevinst er fratrukket udgifter til etablering af elpatronanlæg i et vist antal kraftvarmeværker. Uden nedsættelse af PSO-pristillægget vil det næppe være mange der har udsigt til at kunne få forrentet og afdraget en investering i en elpatron. Det er derfor forudsat, at ingen eller kun ganske få foretager denne investering og derfor også, at der stort ikke vil blive brugt el til varmefremstilling, når elprisen er meget lav.

Usikkerhed ved de økonomiske virkninger

Ved præsentationen af de økonomiske virkninger ovenfor blev resultatet vist for et gennemsnit af årerne. Der er imidlertid usikkerhed ved opgørelsen. Usikkerheden i beregningerne er ikke særlig stor, når der beregnes udfra forudsatte forhold mellem priser på el og brændsel, men der er betydelig usikkerhed om, i hvor mange år det gælder, at priserne vil være høje/ midddel /lave.

Der er derfor i følgende tabel vist virkningerne under de tre forudsætninger:

Tabel 11. Fordeling af den samfundsøkonomiske gevinst ved forslaget eksklusive PSO.

Det ses af tabellen, at virkningen af forslaget er stærkt afhængig af, hvor mange år det vil gælde, at elpriser i forhold til brændselspriserne er lave, middellave eller høje. Den samlede samfundsøkonomiske gevinst varierer således fra ca. 100 mio. kr. i de år, hvor de internationale elpriser er høje i forhold til brændselspriserne (år med lidt nedbør i Norge €" lave brændselspriser og CO₂ -kvotepriser) til ca. 400 mio. kr. i de år, hvor elpriserne er lave i forhold til brændselspriserne (år med ekstra meget nedbør i Norge €" høje brændselspriser og CO₂ -kvotepriser).

Variationen i resultatet er dog meget forskelligt. Således kan staten regne med nogenlunde samme provenuvirkning i alle årene og variationen i naturgasselskabernes, og decentrale værkers resultat er også mindre end i gennemsnit.

Det er således især de centrale værker, hvor resultatet vil være meget varierende. Det skal dog bemærkes, at i de år, hvor centrale værker vinder mest ved forslaget, vil deres økonomi være presset på grund af de lave elpriser. Tilsvarende vil elforbrugerne tabe betydelige beløb i de år, hvor elprisen i forvejen er lav. Men i disse år er det samtidigt billigt at være elkunde. Variationen i resultatet for elforbrugerne og centrale værker reducerer således udsvingene som følge af varierende elpriser.

Det skal bemærkes, at der er udvist forsigtighed ved fastsættelsen af de vægte, hvor meget de forskellige typer år er sammenvejet. Der er således forudsat, at der i 20 pct. af årene vil være meget lave priser, i 30 pct. af årene vil være middellave priser og i 50 pct. af årene vil være høje priser. Vurderet udfra priserfaringerne i de seneste 15 år vil der være væsentlig flere år med lave elpriser og meget færre år med høje elpriser.

Selv om der imidlertid måtte blive 10 pct. point færre højprisår og 10 pct. point flere lavprisår end lagt til grund, vil resultatet dog alene blive godt ca. 30 mio.kr. større end angivet for et gennemsnit af årene. Ligeledes vil et givet kalenderår kunne bestå af både et » højprishalvår« og et »lavprishalvår«, hvilket vil reducere variationen. Hvis prisforholdene i 2004 og den forløbne del af 2005 var lagt til grund, ville virkningerne have været større end det beregnede vægtede gennemsnit.

Vurderingerne af virkningerne er sket ud fra de nuværende forhold (størrelse af forbrug, udbygning med vindkraft og bestand af kraftværker og kraftvarmeværker).

Den planlagte udvidelse af produktionen af havvindmølle-el i de kommende år i Danmark vil således tendere mod at øge gevinsterne ved forslaget og ligeledes udbygningen af vindkraft i Nordtyskland.

Modsat vil en udbygning af elforbindelserne til udlandet og herunder især til det forventede højprisområde - Tyskland - reducere virkningerne.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Forslaget vil påvirke statens provenu af elafgift, gasafgift, CO₂ -afgift, kulafgift og i begrænset omfang svovlafgift.

I følgende tabel 12 er vist helårsprovenuvirkningerne på statens afgiftskonti af forslaget, inklusive den forventede ændring af PSO-pristillægget, for et gennemsnit af de kommende år.

Tabel 12. Helårsprovenuvirkninger for elafgift, gasafgift, kulafgift og CO₂ afgift af det samlede forslag i et gennemsnit af årene.

Det ses af tabellen, at helårsprovenutabet vedrørende el-, gas-, kul- og CO₂ -afgift er 70 mio. kr. i et gennemsnit af årene efter ændret adfærd. Hertil kommer et provenutab på 5 mio. kr. vedrørende svovlafgiften. Der vil også i et begrænset omfang være tab vedrørende mineralolieafgiften, men i det omfang centrale værker bruger olie, er virkningerne henregnet under kul, mens virkningerne er henregnet under gas for de decentrale værker.

Ved uændret adfærd tabes der 55 mio. kr. ved nedsættelse af afgifterne for fjernvarmeværkerne og yderligere 100 mio. kr. vedrørende nedsættelsen af den almindelige elafgift.

Selv om afgiften nedsættes betydeligt på fjernvarme, er der tale om et forholdsvis beskedent provenutab og især vedrørende central kraftvarme. Det skal ses på baggrund af, at afgiftsforholdene i de fleste tilfælde gør det uinteressant at opgive kraftvarmeproduktionen og fremstille varme som fjernvarme, selv om elprisen er lav. Det er således alene ca. 5 pct. af kraftvarmeværkernes nuværende produktion, der er i form af fjernvarme (ca. 10 pct. for decentrale og 1-2 pct. for centrale). Der er stort set ingen produktion af fjernvarme ved el.

Nedsættelsen af fjernvarmeafgiften vil medføre, at der produceres mindre kraftvarme og mere fjernvarme eller varme med el som energikilde. Der vindes ca. 25 mio. kr. vedrørende central kraftvarme og ca. 60 mio. kr. vedrørende decentral kraftvarme. Provenugevinsten ved ændret adfærd opstår på grund af, at den nye reducerede afgiftsbelastning på fjernvarme og elvarme på 10-15 pct. stadig, efter nedsættelsen, er højere end afgiften på den kraftvarme, der erstattes.

Den mindre samproduktion af el sammen med varme samt det øgede elforbrug vil medføre øgede elpriser for forbrugerne. Det medfører et lavere forbrug af el for almindelige elkunder, hvilket reducerer el- og CO₂ -afgiftsprovenuet af elforbrug med 10 mio. kr. Da priseffekten imidlertid neutraliseres ved nedsættelsen af CO₂ -afgiften på el, neutraliseres også effekten på forbruget.

Ved forslaget stiger provenuet fra elafgiften med ca. 280 mio. kr., mens der tabes ca. 125 mio. kr. vedrørende gas, ca. 105 mio. kr. vedrørende kul, ca. 120 mio. kr. vedrørende CO₂, og endelig ca. 5 mio. kr. vedrørende svovl.

Det bemærkes, at de anførte provenuvirkninger vedrører det samlede forslag, herunder vedrørende virkningen af, at PSO-pristillæg på el, brugt til opvarmning af fjernvarmevand m.v., ophæves.

Såfremt PSO-pristillægget ikke ophæves, vil provenutabet kun i begrænset omfang blive øget.

Provenugevinsten ved omlægning af produktionsadfærd bliver således ca. 8,5 mio. kr. mindre, men til gengæld vil den markedsafledte stigning i elprisen og reduktionen i udledningerne af svovl blive mindre således, at nettoprovenutabet alene er hen ved 5 mio. kr. større, hvis PSO-pristillæg ikke nedsættes.

Det skal også bemærkes, at provenuvirkningen forventes at variere fra år til år. Det gælder især bruttobevægelserne, mens nettotabet er mere konstant.

I følgende tabel er vist nettoprovenuet i forskellige typer år:

Tabel 13. Helårsprovenuvirkninger afhængigt af hvilke typer år.

Det ses af tabellen, at nettoprovenutabet på ca. 75 mio. kr. stort set ikke afhænger af, hvilken type år, det drejer sig om. Derimod er der betydelig spredning i bruttoprovenuvirkningerne især vedrørende elafgiften og kulafgiften.

Provenuvirkningerne af forslaget for finansår 2006 er vist i følgende tabel, under forudsætning af, at 2006 bliver et år med middellave elpriser i forhold til brændselspriserne. Ligeledes er det lagt til grund, at de nye regler vil træde i kraft 1. juli 2006 efter Kommissionens eventuelle godkendelse af ændringerne efter statsstøttereglerne:

Tabel 14. Provenuvirkninger for finansår 2006 under forudsætning af, at ordningen træder i kraft 1. juli 2006

Det er alene virkningerne eksklusive nedsættelse af PSO-pristillæg, der vil blive indarbejdet i finansloven for 2006.

Virkning på PSO-pristillæg og elpriser.

PSO-pristillæg opkræves af elforbruget af den statsejede institution Energinet.dk. Provenuet af PSO-pristillægget anvendes hovedsagligt til Energinet.dk€™s tab ved opkøb af el fra blandt andet vindmøller til en højere pris end markedsprisen samt til tilskud til decentrale kraftvarmeværker som kompensation for det tab, som de decentrale værker fik ved overgang til salg af el på markedsvilkår. Dette tilskud er uafhængig af elproduktionen, men sættes ned ved højere markedspris på el og sættes op ved lavere markedspris på el.

Set fra elforbrugernes synspunkt er der ikke nogen forskel på, at elprisen er forøget med el- og CO₂ -afgift eller med PSO-pristillæg. Pristillægget er differentieret på en anden måde end afgifterne, og provenuet fra tillægget er øremærket bestemte udgifter, eller snarere omfanget af bestemte udgifter bestemmer provenuet.

I øjeblikket er der ikke noget provenu fra PSO-pristillæg på el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand. Friholdes el anvendt til opvarmning af fjernvarmevand fra PSO-pristillæg, vil der heller ikke komme provenu herfra uanset dette elforbrugs omfang, da satsen er 0.

Ændringerne af afgifterne på fjernvarme har imidlertid en afledt dæmpende effekt på de udgifter, PSO-pristilægget finansierer og dermed på PSO-pristilægget.

Ved mindre produktion af el sammen med varme (kraftvarme) og større forbrug, vil markedsprisen på el stige.

I følgende tabel 15 er vist virkningerne af stigningen i den markedsafledte stigning i elprisen i de forskellige typer år.

Tabel 15. Virkninger på elpriser mv.

Det ses af tabellen, at danske elværker vinder ca. 265 mio. kr. i et gennemsnit af årene. Heraf vedrører dog alene ca. 125 mio.kr. danske elværker, der afsætter el på markedsvilkår, mens andre 140 mio. kr. vedrører el, der enten opkøbes af Energinet.dk til garanteret pris eller hvis tilskud fra Energinet.dk falder ved stigende markedspriser.

Den el, der sælges i Danmark fordyres med ca. 215 mio. kr., men Energinet.dk€™s udgifter falder med ca. 115 mio. kr. således, at elforbrugerne i Danmark alene får en ekstra regning på ca. 100 mio. kr. i form af en prisstigning før afgifter. Denne effekt neutraliseres ved en nedsættelse af CO₂ - og elafgiften med 100 mio. kr., således at elforbrugerne i et gennemsnit af årene ikke påvirkes af forslaget.

Det skal bemærkes, at virkningerne beskrevet ovenfor i tabel 15 er beregnet under forudsætning af, at såvel afgiftsændringerne som friholdelse for PSO-pristillæg for el anvendt til fjernvarmefremstilling, gennemføres.

Såfremt el til varmefremstilling ikke friholdes for PSO-pristillæg, er virkningerne omkring 2/3 af de i tabel 14 anførte.

4.2. Forbrugsregistrering

Der forventes ingen provenumæssige konsekvenser.

4.3. Lempelse af kvælstofafgift

Da der tale om en ny anvendelse af kvælstof på et område, hvor der ikke tidligere har været anvendt kvælstof, er der ikke tidligere kommet provenu i statskassen af det pågældende kvælstof. Derfor er forventes der ingen provenumæssige konsekvenser af lempelsen.

4.4. Mikrokraftvarme

Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.5. Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft

Der forventes ingen nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

4.6. Svovla fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Forslaget vedrørende fritagelse af svovlafgift skønnes at medføre et årligt provenutab på ca. 5 mio. kr. Forudsat at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr.

For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises der til de specielle bemærkninger.

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

5.1. Engangsudgifter

Gennemførelse af forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 75.000 kr. til systemtilretning i Erhvervssystemet og TastSelv-Erhverv og 23.000 kr. til information. I alt ca. 100.000 kr. til systemtilretning og information.

Ressourceforbruget til information, vejledning og sagsbehandling i relation til gennemførelsen af ændringerne nævnt indledningsvist skønnes at udgøre 2 - 2,5 årsværk.

5.2. Drift

Ressourceforbrug til den løbende drift til vejledning, sagsbehandling og kontrol mv. skønnes at udgøre ca. 1 årsværk.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion

Forslaget har betydelige konsekvenser for erhverv indenfor energisektoren, men meget få konsekvenser for erhverv uden for energisektoren.

Centrale værker har udsigt til en gevinst på 175 mio. kr. i et gennemsnit af årene. Heraf vedrører 15 mio. kr. afgiftsnedsættelsen på fjernvarme ved uændret adfærd, ca. 90 mio. kr. højere markedspris på el, og ca. 70 mio. kr. færre tab ved ulønsom elproduktion. Mens ejerne af de centrale værker vil få alle de 90 mio. kr. ved højere elpriser, vil varmekunderne få overvæltet de 15 mio. kr. 100 pct.

Med hensyn til de 70 mio. kr. vil ejerne af nogle værker få hele gevinsten ved mindre ulønsom elproduktion, mens det ved andre værker vil være varmekunderne, der får hele gevinsten. Det afhænger af udformningen af den konkrete aftale mellem aftageren af central kraftvarme og det centrale kraftvarmeværk. Det skønnes, at halvdelen af de 70 mio. kr. vil tilfalde varmekunderne, men som nævnt forholdet vil være forskelligt fra værk til værk.

De centrale elproducenter står således til at vinde ca. 125 mio. kr. eller få deres tab reduceret med 125 mio. kr.

Afregning for dansk vindmølle-el vil stige med ca. 120 mio. kr. i et gennemsnit af årene. Da en stor del af vindmøllerne får en garanteret mindstepris for elektriciteten, vil ejerne af vindmøllerne dog alene få 35 mio. kr. i gevinst, mens Energinet.dk, der opkøber vindmølleelektriciteten til den garanterede pris, får reduceret deres tab med 85 mio. kr. Det er her lagt til grund, at ca. 30 pct. af vindmølleelektriciteten i de nærmeste år vil blive afregnet til markedspris.

Gasdistributionsselskaberne vil tabe ca. 60 mio. kr., fordi der vil skulle transporteres ca. 300 mio. Nm3 naturgas mindre til decentrale kraftvarmeværker. Gasselskaberne har mulighed for at overvælte de mistede indtægter i højere gaspriser, men gasselskaberne kan også følge regeringens opfordring til at udskyde gældsafviklingstidspunktet med ½ år. Da det er usikkert, til hvem og hvornår gasselskaberne vil overvælte indtægtstabet, er hele indtægtstabet henført til selskaberne ved opgørelsen af de erhvervsmæssige konsekvenser.

Forslaget vil føre til en stigning i elprisen før afgift på ca. 0,3 øre pr. kWh. Effekten heraf vil dog blive neutraliseret ved, at energi- og CO₂ -afgiften af elforbruget reduceres med i gennemsnit ca. 0,3 øre pr. kWh.

Det sker ved, at den samlede afgift på el til husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv nedsættes med 0,3 øre pr. kWh, for el til let proces med 0,4 øre pr. kWh, mens afgiften på el til tung proces ikke nedsættes, idet afgiften her meget lav og dermed ligger tæt på eller under EU€™s minimumssatser (med aftalerabat).

Netto stiger elregningen således med ca. 0,3 øre pr. kWh for el til tung proces i erhverv, mens elregningen for el til let proces i erhverv falder med ca. 0,1 øre pr. kWh. For momsregistrerede erhverv i alt går det stort set lige op.

I øjeblikket hindres brug af billig el til fremstilling af fjernvarme effektivt af en meget høj afgift på el. Selv om energi- og CO₂ -afgiften på el bringes ned på samme niveau som ved brug af gas, olie eller kul, og markedsprisen på el er under prisen for brændsel, vil el sandsynligvis fortsat ikke blive brugt til varmefremstilling med mindre el til fjernvarmefremstilling friholdes for PSO-pristillæg, og at eldistributionsselskaberne også friholder dette elforbrug for nettariffer mv.

Nettarifferne finansierer elværkernes udgifter til elnet mv. I det omfang, en øget anvendelse af el til fjernvarmefremstilling ikke vil medføre øgede udgifter, vil eldistributionsselskaberne kunne fjerne nettarifferne for denne el uden indtægtstab ( da der ikke er et sådant forbrug i forvejen) og uden ekstra udgifter. Denne forudsætning vil sandsynligvis være opfyldt mange steder, men ikke alle steder og kun opfyldt, hvis kraftvarmeværket ikke vil aftage større mængder el, end det har mulighed for at sende på nettet.

Dansk Energi har tilkendegivet, at elværkerne vil se positivt på, at friholde denne type el for nettarif, hvis de lokale forhold tilsiger det. Det forventes at ske i et betydeligt antal tilfælde, men som nævnt ikke i alle tilfælde.

Øget forbrug af el i fjernvarmeværker vil således hverken øge eller reducere eldistributionsselskabernes indtægter eller udgifter og dermed påvirke forholdene for andre elkunder.

Forslaget vil fjerne en af hindringerne for en eventuel videre udbygning af øget vindkraft i Danmark og dermed være til fordel for vindmølleindustrien. Der er dog ikke gjort forsøg på at kvantificere denne effekt, jf. at der kan være andre forhold, der hindrer en videreudbygning.

Netto vinder erhvervene således mindst 100 mio. kr. ved forslaget, hvis man henregner gasselskaberne til erhverv, og de ikke overvælter deres tab her og nu, og højst 160 mio. kr. hvis gasselskaberne ikke henregnes til erhverv.

De anførte erhvervsmæssige virkninger vedrører forslaget under forudsætning af, at PSO-pristillæg på el til fremstilling af fjernvarmevand fjernes. Såfremt det ikke sker, vil virkningerne være omkring 30 pct. mindre, således at centrale elværker ikke vinder 125 mio. kr. men 85-90 mio. kr., vindmølleejerne ikke vinder 35 mio. kr. men 20 mio. kr., og gasselskaberne ikke taber 60 mio. kr. men 40 mio. kr.

Hvis fjernvarmefremstilling ikke friholdes fra PSO, vil erhvervene således vinde ca. 1/3 mindre end anført.

6.2. Forbrugsregistrering

Der er tale om en forbedring af en allerede indført forenkling og medfører ingen yderligere økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Forbrugsregistrering blev indført ved lov nr. 462 af 9. juni 2004 om Gennemførelse af Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 og forenklinger af energiafgifterne.

6.3. Lempelse af kvælstofafgift

Der forventes en beskeden økonomisk lempelse for de pågældende virksomheder.

6.4. Mikrokraftvarme

Beskeden økonomisk lempelse for mikrokraftvarmeanlæggene uden nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

6.5. Præcisering af reglerne for tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft

Der er tale om en beskeden økonomiske lempelse for de pågældende virksomheder.

6.6. Svovla fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Det forventes, at rafffinaderierne vil opnå en lempelse på ca. 5 mio. kr. årligt. Forudsat at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt, kan der desuden være en tilbagebetaling af tidligere opkrævet afgift, der med betydelig usikkerhed skønnes at udgøre ca. 50 mio. kr. For yderligere oplysninger omkring tilbagebetaling henvises der til de specielle bemærkninger.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget, bortset fra n edsættelsen af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v., har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslagene medfører administrative byrder i et omfang, der berettiger, at det forlægges et virksomhedspanel. Styrelsen vurderer dog, at udmøntningen af hjemlen i forslagene vil medføre administrative byrder for erhvervslivet. Den efterfølgende bekendtgørelse vil derfor blive sendt til Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en eventuel forelæggelse for Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

Forslagene vedrørende nedsættelse af afgifterne af fjernvarme uden samtidig el-produktion er sendt i høring i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den 11. november 2005 med frist den 23. november 2005.

Det har ikke været muligt at forelægge disse forslag tidligere, da der er tale om udmøntning af aftalen om finansloven 2006.

7.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v.

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.2. Forbrugsregistrering

Der er som nævnt tale om en forbedring af en allerede indført forenkling. For de virksomheder, der er slutbrugere af el og varme, og de industrielle kraftvarmeværker, der afsætter el og varme til slutbrugerne, og som nu også får mulighed for registrering, er der tale om en beskeden lempelse af de administrative byrder.

7.3. Lempelse af kvælstofafgift

For de vognmænd, der skal søge om godtgørelse for betalt kvælstofafgift, er der tale om en beskeden stigning i de administrative byrder.

7.4. Mikrokraftvarme

Der er tale om en beskeden lempelse.

7.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler

Der forventes ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.6. Svovla fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Der forventes ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

8.1. Nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion m.v.

I følgende tabel 16 er sammenfattet de miljømæssige konsekvenser af forslaget:

Tabel 16. Miljøvirkninger af forslaget.

Ved forslaget reduceres kraftvarmeværkernes tilskyndelse til ulønsom elproduktion, og der skabes mulighed for at bruge el som energikilde, når elprisen er lav. Herved vil forbruget af brændsel i Danmark falde svarende til et fald i CO₂ -udledningerne fra dansk område på ca. 1,65 mio. tons. Hertil kommer en reduktion i udledningerne af andre klimagasser med samme klimaeffekt som ca. 0,2 mio. tons CO₂, således at udledningerne af CO₂ fra dansk område falder med henved 1,85 mio. tons CO₂ -ækvivalenter.

Heraf vedrører godt 1,4 mio. tons CO₂ fra værker, der er omfattet af EU€™s CO₂ -kvoteregulering. Når disse værker reducerer deres CO2-udledninger, får de mindre behov for at købe CO₂ -kvoter fra andre, eller kan sælge flere til andre end ellers. CO₂ -udledningerne vil derfor alt andet lige stige med de samme 1,4 mio. tons andre steder, som de falder i Danmark.

CO₂ -udledningerne falder dog med ca. 0,4 mio. tons netto, idet udledningerne af klimagasser, der ikke er omfattet af EU€™s CO₂ -kvotesystem falder med ca. 0,2 mio. tons, mens CO₂ -udledningerne fra mindre danske værker, der ikke er omfattet af EU€™s CO₂ -kvotesystemet falder med andre godt 0,2 mio. tons.

Det er her forsigtigt lagt til grund, at 25 pct. af faldet i udledningerne fra decentrale værker finder sted på værker, der ikke er omfattet af EU€™s CO₂ -kvotesystem.

Faldet i udledningerne af CO₂ på netto godt 0,4 mio. tons svarer til ca. 5 pct. af det, der mangler for, at Danmark kan opfylde reduktionsforpligtelsen efter Kyoto-aftalen.

Det mindre danske brændselsforbrug reducerer også udledningerne af NO_x og SO₂ fra dansk område. Her falder udledningerne med ca. 3.900 tons og ca. 500 tons.

For NO_x svarer det til omkring 20 pct. af det, der forventes at mangle for, at Danmark kan opfylde reduktionsforpligtelsen i 2010. Danmark har også forpligtelser vedrørende SO₂, men her er der ikke vanskeligheder ved at opfylde de internationale mål.

Nærmere om EU€™s CO₂ -kvotedirektiv.

EU€™s CO₂ -kvotedirektiv har på afgørende punkter ændret på virkningerne på CO₂ -udledningerne af ændrede vilkår for kraftvarmefremstilling og elforbrug.

Med kvotedirektivet er udledningerne af CO₂ fra de kvoteomfattede virksomheder låst fast svarende til det antal kvoter, der er udstedt.

Når kvoterne først udstedt, påvirkes CO₂ -udledningerne fra de kvoteomfattede virksomheder således ikke af elforbruget.

Uden kvoter ville en stigning i elforbruget medføre en stigning i udledningerne af CO₂. Med kvoterne sker der fortsat helt umiddelbart en stigning i CO₂ -udledningerne ved en stigning i elforbruget, fra det værk, der konkret øger elproduktionen. Men værket skal da enten købe flere kvoter af andre eller have færre kvoter til rådighed til at sælge til andre, med mindre værket selv tager initiativ til at fremstille elektricitet med mindre CO₂ pr. kWh el. Stigningen i CO₂ -udledningerne fra det værk, der konkret øger CO₂ -udledningen, vil derfor blive modsvaret af en tilsvarende reduktion af CO₂ -udledningerne fra andre værker omfattet af kvoterne. Konkret sker det ved, at ved større køb af kvoter/mindre salg af kvoter, vil kvoteprisen stige. Den højere kvotepris kan i visse tilfælde (f.eks. el) overvæltes i højere priser på de varer, de kvoteomfattede virksomheder sælger, hvilket vil reducere elforbruget. Ved højere kvotepriser vil det i flere tilfælde kunne betale sig at fremstille elektriciteten ved færre udledninger pr. kWh el.

Stiger elforbruget derfor nu, efter at kvotedirektivet er trådt i kraft, har det ingen virkning på CO₂ - udledningerne fra de kvoteomfattede virksomheder.

Ved et større elforbrug vil den ekstra el i praksis stort set alene komme fra kvoteomfattede elværker. Den afledte højere kvotepris vil dog også øge ikke kvoteomfattede elværkers konkurrenceevne, således at der i et begrænset omfang vil komme ekstra udledninger fra ikke-kvoteomfattede. På den anden side, hvis det ekstra elforbrug finder sted i ikke-kvoteomfattede virksomheder, og dette erstatter fossile brændsler som gas, kul eller olie, vil det øgede elforbrug mindske CO₂ -udledningerne.

Med EU€™s kvotedirektiv er der derfor ikke længere nogen CO₂ -begrundelse for at søge elforbruget begrænset. Der kan dog være andre grunde, herunder privatøkonomiske, hvis man kan opnå samme produktion eller komfort ved et lavere elforbrug uden, at eventuelle merudgifter til elbesparende udstyr overstiger besparelsen på elregningen.

Også for kraftvarme ændrer EU€™s kvotedirektiv fundamentalt ved virkningerne af ved særlige incitamenter at fremme kraftvarme.

Ved fremstilling af el og varme på samme tid kan der spares brændsel i forhold til, at el og varme fremstilles for sig, jf. følgende eksempel.

Tabel 17. Energiforbrug ved fremstilling af varme og el for sig og ved fremstilling af kraftvarme illustreret ved et eksempel.

Ved fremstilling af fjernvarme og el samtidigt kan der spares 35 enheder brændsel i eksemplet i forhold til, at el og varme fremstilles hver for sig.

Derfor har der fra dansk side været givet tilskyndelse til at fremstille kraftvarme herunder gennem lavere afgift på varme fremstillet sammen med el. Det har i gennemsnit ført til mindre CO₂ -udledninger globalt, selv om CO₂ -udledningerne i Danmark isoleret set er steget.

Under de fleste forhold er kraftvarme således godt for miljøet. Ved EU€™s CO₂ -kvotesystem fører det til, at der skal bruges 35 enheder færre kvoter ved kraftvarme end ved fremstilling af el og varme for sig som i eksemplet. EU€™s CO₂ -kvotesystem fremmer derfor kraftvarme, når der kommer mindre CO₂ end ved alternativet. Hvis forholdene havde været som i eksemplet, fordyres produktion af el og varme således svarende til køb af 35 enheder CO₂ -kvoter, når såvel el som varme var omfattet af kvotesystemet.

I visse tilfælde er alternativet til at fremstille kraftvarme imidlertid ikke, at der fremstilles el og fjernvarme hver for sig ved brug af olie, kul eller gas, men at elektriciteten alternativt fremstilles ved vindkraft, vandkraft eller biobrændsel, eller at den ekstra el fra et kraftvarmeværk anvendes til at fortrænge brug af brændsler hos visse elforbrugere.

I sådanne tilfælde er kraftvarme ikke godt for miljøet, men er miljøbelastende i forhold til, at den nødvendige varmeproduktion var fremstillet for sig selv.

Dette fanges op af EU€™s kvotesystem.

Efter at EU€™s kvotedirektiv er trådt i kraft, opnår man således ikke nogen reduktion i CO₂ - udledningerne netto ved gennem særlige danske initiativer at forsøge at fremme kraftvarme i de kvoteomfattede virksomheder. Hvis der måtte være en umiddelbar CO₂ -gevinst, vil den blive modsvaret af, at der frigøres kvoter, således at CO₂ -udledningerne anden sted falder tilsvarende mindre.

Hvis kraftvarmen fremmes uden for de kvoteomfattede virksomheder ved særlige danske ordninger, vil det endog kunne føre til en netto stigning i CO₂ -udledningerne. Derfor opnår man en CO₂ -reduktion, hvis man reducerer støtten til fremstilling af kraftvarme fra dansk side som ved dette forslag.

I praksis kan man på et konkret tidspunkt ikke entydigt afgøre, hvad en ekstra elproduktion på et konkret værk anvendes til, eller hvorfra et ekstra elforbrug kommer. Ved at se på elprisen kan man dog få en indikation. Hvis prisen på elektricitet således er af samme størrelse eller lavere end prisen på brændsel, tyder det på, at der ikke er nogen, der fremstiller el for sig på et kraftværk med samme brændsel, men at elektriciteten er fremstillet ved brug af en meget lille brændselsmængde f.eks. ved vindkraft, kernekraft eller f.eks. billige brændsler. Da man alene vil opgive elproduktionen på kraftvarmeværker og eventuelt bruge el som energikilde ved meget lave elpriser, vil selv den helt umiddelbare virkning ofte være positiv, altså også uden EU€™s kvotedirektiv. Med EU€™s kvotedirektiv opnås der sikkerhed herfor.

Usikkerhed vedrørende miljøvirkningerne.

Forslagets virkning på miljøet vil sandsynligvis variere alt efter, hvor høje elpriserne er i forhold til brændselspriserne. Udviklingen i brændselspriserne vil også påvirke elpriserne, men elpriserne påvirkes herudover bogstaveligt af vind og vejr.

Der er derfor foretaget beregninger under forudsætning af, at elprisen er lav i forhold til brændselsprisen, middellav og høj.

Resultatet af beregningerne er vist i følgende tabel 18.

Tabel 18. Virkningerne på miljø i forskellige typer år, af samlet forslag.

(1) Ved 120 kr. pr. ton CO₂ og 10 kr. pr. kg NO_x og SO₂.

Andre miljømæssige virkninger.

Ved de ovenfor anførte miljømæssige konsekvenser er der taget udgangspunkt i den nuværende sammensætning af dansk kapacitet til fremstilling af el og varme og den nuværende udledningsforhold.

Forslaget vil gavne økonomien ved fremstilling af el fra vindmøller og dermed give incitamenter til at der sker en udbygning af vindmølleproduktionen i Danmark. Med de nuværende afgiftsforhold vil det i stigende grad være vanskeligt at afsætte ekstra vindmølle-el til almindelige elpriser. Afgiftsændringer fjerner således en afgørende barriere mod udbygning af dansk vindmølleproduktion.

Udover den gennemsnitlige gevinst på ca. 35 mio. kr. for dem, der sælger vindmølle-el på markedsvilkår, kan det have en positiv virkning, at gevinsten er væsentlig større i de år, hvor elprisen er forholdsvis lav i forhold til brændselsprisen. Risikoen for, at en investering i en vindmølle bliver stærkt tabsgivende i et enkelt år, er således blevet stærkt begrænset, og ligeledes vil en virksomhed, der overvejer at investere i vindmølleproduktion på markedsvilkår ikke længere i samme grad frygte, at en eventuelt efterfølgende støttet ekstra vindmølleproduktion i Danmark eller Tyskland vil slå bunden ud af elmarkedet, når det blæser meget.

Med hensyn til udledningerne af NO_x etc. er der taget udgangspunkt i de gældende emissionsforhold. I det omfang, der senere vil blive foretaget skærpelser af de maksimale emissioner eller blive indført krav om rensning, vil disse initiativer ikke længere have helt så stor effekt.

Man kan også fremføre, at forslaget vil reducere kravet til andre initiativer for at nå givne miljømålsætninger.

8.2. Forbrugsregistrering

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

8.3. Lempelse af kvælstofafgift

Lempelsen af kvælstofafgiften hjælper vognmænd til at overholde de krav, der er til lastbilers udstødning gennem Euronorm 4, der træder i kraft pr. 1. oktober 2006. Da der er tale om EU-krav, der skal overholdes under alle omstændigheder, giver lempelsen af kvælstofafgiften ikke i sig selv nogen miljøeffekter, men de skrappere Euronormer medfører en reduktion af lastbilernes NO_x -udslip med 30 pct. fra Euro3 til Euro4, og i alt 60 pct. fra Euro3 til Euro5. Euro 5 træder i kraft 1. oktober 2009.

8.4. Mikrokraftvarme

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

8.5. Præcisering af tilbagebetalingsregler

Der forventes ingen miljømæssige konsekvenser.

8.6. Svovla fgiftsfritagelse for brændsler der anvendes til produktion af tilsvarende brændsler

Miljøstyrelsen påpeger, at forslaget kan tænkes at føre til brug af produkter med højere svovlindhold på raffinaderier, hvilket vil give en forøget emission af svovloxider. Forslaget vurderes imidlertid ikke at få nogen betydning for Danmarks overholdelse af EU-direktivet om Nationale Emissionslofter (2000/81/EF) hvad angår svovloxider.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Der forventes ingen administrative konsekvenser for borgerne.

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget notificeres i sin helhed ifølge informationsproceduredirektivet.

Forslaget om nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion, samt nedsættelsen af CO2-afgiften af el skal notificeres for Kommissionen efter EU€™s statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Det drejer sig om bestemmelserne i § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, § 7, nr. 1 og 6-9 og § 8.

Skatteministeren sætter bestemmelserne i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger, dog tidligst 1. juli 2006.

Ændringer i energiafgiftslovene skal meddeles EU-kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet. Det drejer sig om alle bestemmelserne i §§ 2-8.

Lempelsen i kvælstofafgiftsloven til fordel kvælstof anvendt i lastbilers SCR-filtre bidrager til opfyldelse af Euro4- og Euro5-normerne som foreskrevet ved direktiv 2001/27/EF af 10. april 2001 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra motorer med kompressionstænding til fremdrift af motorkøretøjer og emission af forurenende luftarter fra køretøjsmotorer med styret tænding, som benytter naturgas eller autogas (LPG) som brændstof. Bestemmelserne i § 1 er dog ikke led i en implementering af direktivet.

Forslaget indebærer med hensyn til ændringen i svovlafgiftsloven en justering af den danske lovgivning. Dette betyder, at fritagelsesbestemmelserne i svovlafgiften bringes i overensstemmelse med fritagelsesbestemmelserne om raffinaderier i energibeskatningsdirektivet.

11. Kommunikationsplan

I dette lovforslag gennemføres afgiftsnedsættelser, en række forenklinger og justeringer af energiafgiftslovene m.v.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle momsregistrerede virksomheder, herunder især den energiproducerende sektor, de store energiforbrugere, oliebranchen, vognmændene, mikrokraftvarmanlæg, samt rådgiverbranchen. Alle elforbrugere vil blive omfattet af nedsættelsen af afgifterne på el.

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har samtidig været offentligt tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Samtidig vil SKAT informere om de nye regler på SKAT hjemmeside. Desuden overvejes at udsende nyhedsbreve til relevante grupper virksomheder. Forskellige presseinitiativer er ligeledes under overvejelse.

12. Samlet vurdering af lovforslagets konsekvenser

13. Hørte myndigheder og organisationerne m.v.

Lovforslaget, bortset fra bestemmelserne vedr. nedsættelse af afgifterne af kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion ( eloverløb ), har været i høring hos følgende organisationer m.v.:

Advokatrådet

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Blik- og Rørarbejderforbundet

Brancheforeningen for Decentral kraftvarme

Byggeriets Arbejdsgivere

Danmarks Miljøundersøgelser

Danmarks JordbrugsForskning

Danmarks Naturfredningsforening

Danisco

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Energi

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Fjernvarme

Dansk Funktionærforbund

Dansk Handel og Service

Dansk Industri

Dansk Kollektiv Transport

Dansk Landbrug

Dansk Metal

Dansk Oliegenbrug A/S

Dansk Tekstil og Beklædning

Dansk Transport og Logistik

Danske Entreprenører

Danske Speditører

Danske Sælgere

De Danske Landboforeninger

Den Danske Skatteborgerforening

Det Økologiske Råd

DK-Teknik og Miljø

EC-Power

Elsam

Energi Danmark

Energistyrelsen

Erhvervs- og Selskabstyrelsen

Firma-Funktionærerne

Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark

Forenede Danske Revisorer

Forenede Registrerede Revisorer

Foreningen Danske Kraftvarmeværker

Foreningen for Energi og Miljø

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen for Slutbrugere af Energi

Forsikring & Pension

Forskningscenter Risø

Frederiksberg Kommune

Færdselsstyrelsen

Greenpeace Danmark

Handel, Transport og Serviceerhvervene

Håndværksrådet

International Transport Danmark

Kommunernes Landsforening

Kommunernes Revision

Konkurrencestyrelsen

Københavns Kommune

Landbrugsraadet

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation

Miljøstyrelsen

Noah

Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi

Novozymes /Novo Nordisk

Oliebranchens Fællesråd

Plantedirektoratet

PriceWaterhouse Coopers

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforening

Samvirkende Energi- og Miljøkontorer

Shell

SID

Sikkerhedsstyrelsen

Skatterevisorforeningen

Skov- og naturstyrelsen

Statoil

Transport- og Energiministeriet

Udenrigsministeriet

WWF

Yara

Økologisk Landsforening

En skitse til nedsættelse af afgifterne af for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion ( eloverløb ), har i sommeren 2005 været i teknisk høring hos Vindmølleindustrien, Foreningen af Slutbrugere af Energi, Dansk Fjernvarme, DONG A/S, Dansk Energi, Foreningen Danske Kraftvarmeværker og HNG-MN med henblik på tekniske bidrag til brug for Skatteministeriets arbejde.

Videre er bestemmelserne vedr. nedsættelse af afgifterne af for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion ( eloverløb ) sendt i høring den 11. november 2005 med frist den 23. november 2005 hos ovennævnte organisationer m.v. Det har ikke været muligt at sende denne del af forslaget i høring tidligere, da forslaget er led i udmøntning af finanslovaftalen for 2006.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Olieselskaberne gives mulighed for registrering efter kvælstofafgiftsloven således, at de kan få produkterne leveret uden afgift. Det er olieselskaberne, der står for opgørelsen og afregningen af afgiften til Told- og skatteforvaltningen.

Til nr. 2

§ 10 tilføjes et nyt stykke, hvormed vognmænd får udvidet mulighed for at få bevilget godtgørelse af kvælstofafgift for kvælstof (UREA) anvendt i lastbilers miljøfiltre, således at lastbilers udslip af NO_x kan reduceres. Afgiften på kvælstof kan godtgøres i fuldt ud, når kvælstof anvendes i lastbilers miljøfiltre eller miljøfiltre i andre biler, der er underlagt kravene i Euronorm 4 og 5.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

En virksomhed kan have flere afregningsmålere i samme virksomhed på samme lokalitet. Den nuværende lovgivning tilsiger, at det er mængden af elektricitet for den enkelte afregningsmåler og ikke det samlede el-forbrug, der er afgørende for, om en virksomhed kan forbrugsregistreres. Det foreslås hermed, at »afregningsmålerprincippet« ændres til et »virksomhedsprincip«, hvormed en virksomhed indenfor samme lokalitet med 2 eller flere afregningsmålere kan få alle målere omfattet af én forbrugsregistrering.

Til nr. 2

Det foreslås, at energiafgiften af el hæves med 0,1 øre pr. kWh.

Momsregistrerede virksomheder med undtagelse af visse serviceerhverv får godtgjort elafgiften fuldt ud af el, der er forbrugt i virksomheden, bortset fra el til rumvarme og eldistributionsafgift på 1 øre pr. kWh. Forhøjelsen af elafgiften med 0,1 øre vil derfor ikke påvirke de momsregistrede virksomheder, bort set fra visse serviceerhverv.

Samtidig nedsættes CO₂ -afgiften af el med 0,4 øre pr.kWh. CO₂ -afgiften godtgøres kun til tung proces opført på bilaget til CO₂ -afgiftsloven. Godtgørelsen til tung proces vedr. CO₂ -afgift af el ændres fra 13/18 til 61/86, således at der fortsat betales 2,5 øre pr. kWh i CO₂ -afgift af el til tung proces og 0,3 øre pr. kWh efter aftalerabat, hvis virksomheden har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen. Dermed er der ikke nogen lempelser i afgifterne af el for tung proces.

Nettoeffekten af forhøjelsen af elafgiften og nedsættelsen af CO₂ -afgift af el er:

Endelig foreslås, at bestemmelserne om el, der anvendes til fremstilling af varme i varmepumper i varmeværker, som leverer varme til de kollektive fjernvarmenet, udgår. Sådanne værker vil kunne benytte de lavere effektive afgifter for el på 18 øre pr. kWh fjernvarme (50 kr. pr. GJ fjernvarme) der fremstilles uden samtidig fremstilling af elektricitet. De tidligere bestemmelser er derfor overflødige.

Den hidtidige bemyndigelse til skatteministeren om fastsættelse af nærmere regler for opgørelsen af den afgiftspligtige mængde foreslås bibeholdt.

Til nr. 3

Gældende lovgivning indeholder ikke fuldstændig klarhed med hensyn til, hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift. Gældende lov kan fortolkes således, at det ikke er tidspunktet for forbrug af el eller varme, men derimod tidspunktet for modtagelsen af fakturaen der er afgørende for hvornår en forbrugsvirksomhed skal angive og betale afgift.

Med denne bestemmelse tydeliggøres det, at det er tidspunktet for forbrug, dvs. tidspunktet for leveringen af elektriciteten fra forsyningsvirksomheden, og ikke det senere faktureringstidspunkt der er afgørende for tidspunktet for angivelse og betaling af afgift. Der er tale om en præcisering af ordlyden i elafgiftslovens § 8 stk. 3, hvormed eventuelle tvivlsspørgsmål omkring tidspunktet for angivelse og betaling skulle være ryddet af vejen. Ændringen vil betyde, at virksomheder der har angivet og betalt afgiften på tidspunktet for modtagelsen af fakturaen nu skal angive og betale afgiften tidligere, nemlig på forbrugstidspunktet.

Til nr. 4

Gældende ordlyd i lovgivningen betyder, at virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug af el, ikke kan opnå tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft. Det foreslås, at bestemmelsen om tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft præciseres, således at også de virksomheder, der måler det ikke-tilbagebetalingsberettigede forbrug, der er gået til rumvarme og varmt vand, kan få tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft.

Til nr. 5

Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme uden samtidig produktion af el til de kollektive fjernvarmenet (fjernvarmeværker og kraftvarmeværker) kan få tilbagebetalt den del af elafgiften, der overstiger 45 kr. pr. GJ fjernvarme eller 16,2 øre pr. kWh ab værk. Varmen skal leveres til de samme kollektive net, som kraftvarmekapaciteten vedrører.

Der sker månedlig tilbagebetaling af afgift af el som for brændsler til elfremstilling på kraftvarmeværker. Tilsvarende gælder for CO₂ -afgiften af både brændsler og el.

Det foreslås, at tilbagebetalingen alene vil kunne bruges af leverandører af varme til fjernvarmenet, der har kraftvarmekapacitet til rådighed eller havde kraftvarmekapacitet til rådighed den 1. oktober 2005.

Herved afskæres bl.a. rent industrielle anlæg (uden kraftvarmekapacitet) og husholdninger fra adgang til de lavere afgifter, mens nyopførte kraftvarmeværker vil blive omfattet af tilbagebetaling.

Hvis værket bruger både afgiftspligtige brændsler efter den pågældende afgiftslov (el, kul, olie eller gas) og andre brændsler til fremstilling af varme, nedsættes de 45 kr. pr. GJ forholdsmæssigt. Dette kan illustreres ved følgende eksempel, der tager udgangspunkt i gasafgiftsloven, men gælder både elafgiftsloven, gasafgiftsloven, olieafgiftsloven, kulafgiftsloven og CO₂ -afgiftsloven:

Virksomheden, der har kraftvarmekapacitet til rådighed har fremstillet 100 GJ fjernvarme på en fjernvarmekedel og har yderligere brugt el til at opvarme vandet direkte. I alt er der brugt 116 GJ brændsel samt el til direkte opvarmning. Beregningen af afgiften skal ske jf. oversigten nedenfor.

Eksempel på hvordan afgiften på anvendelsen af de forskellige brændsler skal beregnes efter forslaget.

I eksemplet har virksomheden brugt 2 ton halm, 586 Nm3 naturgas, 52,2 GJ kul (ca. 2,07 ton) brændsel udenfor kraftvarmeanlægget (herunder eventuelt i kraftvarmeanlægget, mens dette ikke samtidig fremstiller el). Yderligere er der brugt ca. 3.222 kWh direkte til opvarmning af fjernvarmevandet. I alt er der således brugt 116 GJ energi. Heraf udgør halmforbruget 25 pct. (29 GJ/116 GJ*100). Gasforbruget udgør 20 pct., elforbruget 10 pct. og kulforbruget 45 pct.

De 586 Nm3 naturgas er umiddelbart belastet med 204,2 øre/Nm3 i energiafgift = 1.197 kr., men virksomheden kan få tilbagebetalt dette beløb fratrukket 20 pct. af 45 kr./GJ ganget med 100 GJ = 900 kr. Der kan således tilbagebetales 297 kr. i naturgasafgift.

Da reglerne foreslås tilsvarende indrettet i de andre energiafgiftslove (kul, olie og elektricitet) vil virksomheden tilsvarende kunne få tilbagebetalt 1.409 kr. elafgift, efter den foreslåede ændring af elafgiftsloven og 684 kr. efter kulafgiftsloven.

Tilsvarende beregnes efter CO₂ -afgiftsloven det umiddelbare CO₂ -afgiftsbeløb (ca. 116 kr. vedrørende gas, ca. 277 kr. vedrørende el og 451 kr. vedrørende kul i alt ca. 844 kr.). 75 pct. af energimængderne til at fremstille fjernvarmen er omfattet af CO₂ -afgiftsloven (gas, el og kul, men ikke halm) og der kan derfor godtgøres ned til 375 kr. Godtgørelsen er således 469 kr.

Mens der før i alt blev betalt 6.609 kr. i energi og CO₂ -afgift, bliver der efterbetalt 3.750 kr. i afgift svarende til 75 pct. af i alt 5.000 kr.

Fremstiller virksomheden fjernvarme på flere anlæg, kan beregningen foregå for hvert anlæg for sig, hvis de nødvendige oplysninger om fremstillet varmemængde og brændselsmængde mv. er tilstede for hvert af anlæggene.

Specielt vedrørende elektricitet skal bemærkes, at det alene er den mængde el, der er anvendt direkte til opvarmning af fjernvarmevandet ab værk, der kan indgå i beregningen. Forbrug af el til at pumpe fjernvarmevandet ud i nettet, eller forbrug af el til drift af skorstensblæsere mv. er således ikke omfattet.

El til drift af en varmepumpe anses dog for el anvendt direkte til opvarmning af fjervarmevand.

Er der fjernvarmen f.eks. fremstillet ved en varmepumpe er beregningen som i følgende eksempel:

Eksempel på hvordan afgiften beregnes, når der bruges en varmepumpe.

I eksemplet fremstilles 100 kWh varme fra varmepumpen, hvortil er anvendt 30 kWh el. Afgiften heraf er 17,31 kr. og der kan således godtgøres 1,11 kr. i elafgift.

CO₂ -afgiften af 30 kWh el er 2,58 kr. og der kan godtgøres ned til 1,8 kr. Der gives således en CO₂ -afgiftsgodtgørelse på 0,78 kr.

Samlet set nedsættes afgiften med 1,89 kr.

Kraftvarmekapacitet defineres som de tilfælde, hvor 100 pct. af varmeleverancen i mindst 75 pct. af året kan dækkes af kraftvarmeenheden. Mindst 25 pct. af produktionen af elektricitet og varme i kraftvarmeenheden skal udgøres af elektriciteten. Dette skal kunne dokumenteres på forlangende overfor told- og skatteforvaltningen.

Spidslastkedler og reservekedler har normalt ikke kapacitet til el-fremstilling og kan derfor ikke regnes med til kraftvarmeenheden. I det omfang spidslastkedler og reservekedler har kraftvarmekapacitet, kan sådanne anlæg regnes med til kraftvarmeenheden.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 1.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget fra at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i mineralolie og gasafgiftsloven.

Til nr. 2

I forbindelse med markedsåbningen af gasmarkedet er der fra EU-landenes side udtrykt ønske om en ensartet afregningsenhed for naturgas. I forbindelse med Madrid-forummet blev det derfor besluttet, at der skal afregnes i én fælles enhed. Denne enhed er fastsat til 1 kWh baseret på øvre brændværdi.

I afgiftslovgivningen anvendes nedre brændværdi. Gasselskaberne anvender også nedre brændværdi ved fakturering af gasleverancen til slutbrugeren, men i alle andre sammenhænge anvender gasselskaberne øvre brændværdi. Derfor sker der en omregning fra øvre til nedre brændværdi. Der er et uklart hjemmelsspørgsmål ved, at gasselskaberne anvender den øvre brændværdi og omregner til nedre brændværdi med en fast faktor, mens afgiftslovgivningen klart angiver den nedre brændværdi som afgiftsgrundlag.

Det foreslås derfor, at den af gasselskabernes anvendte praksis med at anvende en omregningsfaktor på 12,157 kWh/m³ skrives direkte ind i gasafgiftsloven og kuldioxidafgiftsloven.

Afgiftsgrundlaget og grundlaget for opkrævning af de øvrige priselementer på fakturaen vil være uændret i forhold til gældende ret.

Det bemærkes derudover, at faktoren 12,157 er den øvre brændværdi på naturgas udtrykt i kWh/m_n³ på samme måde som 39,6 er den nedre brændværdi på naturgas udtrykt i MJ/m_n³.

Den nedre brændværdi kan også udtrykkes som 11 kWh/ m_n³. Heraf fremgår at faktoren også indeholder et forhold mellem øvre og nedre brændværdi på 12,157/11 = 1,105.

Eksempel på gasselskabernes anvendelse af faktoren til bestemmelse af afregningskubikmeter:

Korrigeret forbrug aflæst på måler: 3.219 m³

Brændværdi for gasleverancer i den pågældende måned er: 12,181 kWh_ø /m_n³.

Antallet af afregningskubikmeter beregnes således til: 3.219m³ * (12,181/12,157) = 3.225 m³.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 4

Efter gældende ret kan aftagere af store mængder varme kun registreres og dermed modtage varme afgiftsfrit, hvis de modtager varmen fra enten et registreret centralt kraftvarmeværk eller en registreret mellemhandler. Det foreslås, at også aftagere af store mængder varme fra et decentralt eller industrielt kraftvarmeværk får mulighed for registrering. Hermed opnår aftagere af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker samme lempelse, som hvis varmen kom fra et almindeligt kraftvarmeværk eller en mellemhandler, hvormed de således kan modtage varmen afgiftsfrit.

Til nr. 5

For at aftagere af store mængder varme fra decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan modtage varmen afgiftsfrit, skal det pågældende decentrale eller industrielle kraftvarmeværk være registreret, og det foreslås hermed, at decentrale og industrielle kraftvarmeværker kan registreres, hvis de leverer varme til procesformål. Dog skal mindst 50 pct. af varmen indenfor det seneste år, målt fra ansøgningstidspunktet være leveret til en eller flere store varmeaftagere registreret efter de nye regler i stk. 4, der foreslås med nr. 3.

Til nr. 6

De decentrale og industrielle kraftvarmeværker omfattes af kravet til sikkerhedsstillelse for de afgiftspligtige leveringer på lige fod med varmemellemhandlerne.

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 3.

Til nr. 8

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at de decentrale og industrielle kraftvarmeværker får mulighed for registrering, hvormed der skal stilles krav til deres opgørelse og betaling af afgift. Den afgiftspligtige mængde gas er, for decentrale og industrielle kraftvarmeværker, den mængde gas der ikke er afgiftsfritaget, fratrukket den mængde gas der er medgået til produktion af den varme, som er afsat til de store registrerede slutbrugere.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til nr. 8.

Til nr. 10

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 9.

Til nr. 11

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 12

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Til nr. 13

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af fejl i lovteksten ved tidligere lovændringer. Ved lov nr. 462 blev afgiftssatsen for naturgas og bygas med en nedre brændværdi på 39,6 megajoule (MJ) pr. normal m³ (Nm³ ), som et led i en omlægning af energiafgifterne sat op fra 202 øre pr. Nm³ til 204,2 øre pr. Nm³, men ved en fejl blev satsen ikke korrekturændret i gasafgiftslovens § 10, stk. 11.

Til nr. 14

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til § 4

Til nr. 1

Det er et krav i loven, at hver enkel virksomhed for at blive registreret hos SKAT skal råde over en vis lagerkapacitet, og hensigten var, at hver enkelt virksomhed alene skulle have lagerpladsen til rådighed, således at der ikke var tvivl om hæftelsen for afgiften. Det har imidlertid vist sig, at praksis er, at flere virksomheder lejer sig ind på samme lagerplads, hvormed hæftelsen for afgiften bliver uklar.

Det præciseres hermed, at i tilfælde hvor flere virksomheder har lejet sig ind på samme lagerplads, hæftes der forholdsmæssigt for afgift udfra hvor stor en andel af lagerpladsen den enkelte virksomhed råder over. Hæftelsen deles forholdsmæssigt mellem dem, der på tidspunktet for tvisten i praksis råder over lagerkapaciteten, dvs. mellem dem, der på pågældende tidspunkt har varer på lagerpladsen.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 3

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af nr. 5, således at fritagelsesmulighederne udvides jf. § 7a.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 5

I andre afgiftslove er varer leveret til diplomatiske repræsentationer, internationale institutioner mv., fritaget for afgift, men denne bestemmelse har manglet i kulafgiftsloven. Det foreslås hermed, at en sådan bestemmelse indsættes i kulafgiftsloven.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4

Til nr. 7

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 8

Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat nye stykker, jf. nr. 4.

Til § 5

Til nr. 1

For at foranledige ejere af benzinstationer til at opfylde Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001om indretning og drift af benzinstationer tidligere end påkrævet, har det været nødvendigt med en afgiftsreduktion til de benzinstationer, der opfyldte kravene i bekendtgørelsen. Afgiftslempelsen var et led i Regeringens bestræbelser på at sikre grundvandet mod forurening med MTBE, der er et stof, der tilsættes benzin for at øge oktantallet, men som er svært nedbrydeligt i vand. Afgiftsdifferentieringen var fra starten tidsbegrænset, da alle benzinstationer pr. 31. december 2004 skulle overholde de skærpede regler i Miljøministeriets bekendtgørelse, hvorefter formålet med afgiftsdifferentieringen, nemlig incitament til at opfylde kravene tidligere end påbudt, faldt bort.

Ordningen er udløbet pr. 31. december 2004, hvorfor bestemmelsen i loven ophæves.

Til nr. 2

Det foreslås, at de små kraftvarmeværker, som er fritaget for at være registreret efter elafgiftsloven, fremover kan nøjes med at betale den lavere brændselsafgift for såvel varme- som el-fremstillingen i mineralolie- og gasafgiftsloven.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til § 4.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 5

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 7

Ved lov nr. 462 af 9. juni 2004, er »og LPG-gas« ved en fejl røget ud af lovteksten i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 5. Dette indsættes nu igen, således at der igen ydes fuld godtgørelse for betalt afgift af LPG-gas anvendt til rutekørsel.

Til nr. 8

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 4.

Til nr. 9

Der henvises til bemærkningerne til § 2, nr. 1.

Til nr. 10

Der foreslås en ændring som konsekvens af, at der er indsat nye stykker.

Til nr. 11

Rettelse, jf. nr. 1, hvormed regnskabsbestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 11, stk. 3, 3. pkt., vedrørende afgiftsdifferentieringen for benzinstationer der opfylder Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 555 af 9. juni 2001 om indretning og drift af benzinstationer, ligeledes er ophævet.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 13

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til nr. 14

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

Med henblik på en præcisering af bestemmelsens omfang, forslås det, at der indsættes en henvisning i bestemmelsen til den foreslåede ændring i § 6, nr. 2.

Til nr. 2

Med den foreslåede ændring fritages et energiprodukt omfattet af svovlafgiftslovens § 1, der direkte medgår til produktion af et tilsvarende energiprodukt, for svovlafgift. Dette medfører, at virksomhederne i deres opgørelse af den afgiftspligtige mængde ikke længere skal medregne virksomhedens eget forbrug af egne energiprodukter med et afgiftspligtigt svovlindhold, såfremt energiproduktet er medgået i fremstillingen af et tilsvarende energiprodukt, f.eks. olie til olie.

Når forbruget sker med henblik på formål, som ikke vedrører produktionen af energiprodukter, f.eks. til fremdrift af køretøjer, betragtes dette som en afgiftsudløsende begivenhed, hvorved afgiften forfalder.

Afgiften opkrævet af virksomhedernes eget forbrug af energiprodukter fremstillet af virksomheden selv indtil denne lovs ikrafttræden tilbagebetales efter dansk rets almindelige regler om tilbagebetaling af beløb erlagt i urigtig formening om skyld. Det er nu skatteforvaltningsloven, der finder anvendelse i disse tilfælde.

Der skal i den forbindelse henvises til skatteforvaltningsloven ( lov nr. 427 af 6. juni 2005), specielt lovens § 32, stk. 1, nr. 1, der vedrører ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvar og godtgørelse af afgift.

Bestemmelsen har følgende ordlyd:

§ 32. Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar eller en godtgørelse af afgift fastsættes eller ændres efter anmodning fra den afgiftspligtige henholdsvis den godtgørelsesberettigede eller efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis:

1) Hidtidig praksis er endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse eller skatteministerens beslutning efter § 49, 2. pkt., eller en praksisændring er offentliggjort af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst for den afgiftspligtige fra og med den afgiftsperiode, der er helt eller delvis sammenfaldende med den afgiftsperiode, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for underkendelsen af praksis. Tilsvarende kan genoptagelse ske til gunst for den godtgørelsesberettigede vedrørende godtgørelse af afgift, der kunne være gjort gældende fra og med det tidspunkt, der var til prøvelse i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller 5 år forud for underkendelsen af praksis.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at den er en videreførelse af skattestyrelseslovens § 35B og 35C. Det skal til orientering nævnes, at skatteforvaltningsloven har virkning fra den 1. november 2005, jf. lovens § 62, stk. 2, og samtidig ophæves skattestyrelsesloven (lovbekendtgørelse nr. 868 af 12. august 2004).

Det følger af lovbemærkningerne til § 35C, stk. 1, nr. 1, i L 175 af 12. marts 2003 at, »Særligt på afgiftsområdet spiller EU-retlige regler en betydelig rolle for retstilstanden. Har EF-domstolene således afsagt en dom, hvorved hidtidig praksis underkendes, vil dette kunne give grundlag for genoptagelse efter den foreslåede bestemmelse i samme omfang, som hvis praksis var underkendt af de nationale domstole. Det vil imidlertid i disse tilfælde ofte ikke være muligt at knytte afgørelsen fra EF-domstolen til en specifik afgiftsperiode. Adgangen til genoptagelse vil herefter i disse tilfælde normalt være at regne fra og med den afgiftsperiode, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet, 5 år forud for EF-domstolens dom.«

Det skal nævnes, at den relevante dom fra EF-Domstolen er C€"346/97 »Braathens Sverige AB v. Riksskatteverket« afsagt den 10. juni 1999.

Hvorvidt en virksomhed har et tilbagebetalingskrav afhænger af en konkret vurdering, hvor det bl.a. også vil blive vurderet, hvorvidt afgiften er overvæltet.

Til § 7

Til nr. 1

Det foreslås, at CO2-afgiften af el nedsættes fra 9 øre pr. kWh til 8,6 øre pr. kWh. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til § 3, nr. 2.

Til nr. 3

Der foretages en konsekvensrettelse som følge af lov nr. 1391 af 20. december 2004 om nedsættelse af visse afgifter på virksomheders ressourceforbrug m.v., hvor afgiften på benzin er omlagt, således at benzin blev pålagt CO₂ -afgift på 22 øre pr. liter. Energiafgiften på benzin blev tilsvarende sænket, hvormed den samlede afgiftsbelastning af benzin ikke blev ændret. Ændringen skete som følge af, at biobrændstoffer blev fritaget for CO₂ -afgift. Ved en fejl blev der ikke konsekvensændret i CO₂ -afgiftslovens § 7, stk. 1.

Til nr. 4

Der er tale om en konsekvensrettelse af tidligere lovgivning.

Til nr. 5

Ved en fejl er der ikke fuldstændig overensstemmelse mellem formuleringerne af bestemmelserne om godtgørelse af betalt afgift af LPG-gas anvendt til rutekørsel i mineralolieafgiftsloven og CO₂ -afgiftsloven. Dette rettes der hermed op på, og der er således overensstemmelse mellem formuleringerne i mineralolieafgiftsloven og CO₂ -afgiftsloven.

Til nr. 6

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der er indsat nye stykker i § 9 i mineralolieafgiftsloven.

Til nr. 7

Det foreslås, at momsregistrerede varmeproducenter, der leverer varme til de kollektive fjernvarmenet kan få tilbagebetalt den del af CO₂ -afgiften, der overstiger 5 kr. pr. GJ fjernvarme svarende til 1,8 øre pr. kWh fjernvarme ab værk. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 5.

Til nr. 8

Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO₂ -afgift af el til tung proces (processer opført på bilaget til CO2-afgiften) ændres fra 13/18 til 61/86. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 9

Det foreslås, at tilbagebetalingen af CO₂ -afgift af el til vækstlys ændres fra 75 pct. til 61/86. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr. 2.

Til nr. 10

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse om tilbagebetaling med tilbagevirkende kraft i CO₂ -afgiften svarende til den, der gælder i energiafgiftslovene. Dette gøres ved at henvise til de tilsvarende bestemmelser i energiafgiftslovene. Dette medfører en begunstigelse af virksomhederne.

Til § 8

Til nr. 1:

Da CO₂ -afgiften nedsættes med 0,4 øre pr. kWh, justeres satsen for tilskud til CO₂ -afgift for virksomheder, der har indgået aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen (aftalerabatten), således at aftalerabatten er uændret 22 kr. pr. ton CO₂.

Til nr. 2:

Der henvises til bemærkningen til § 8, nr. 1.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft 1. januar 2006, jf. dog stk. 2 og 3. Det drejer sig om alle bestemmelser bortset fra de der vedrører nedsættelse af afgifterne for kraftvarmeværkers produktion af varme uden samtidig el-produktion ( eloverløb ). Således træder følgende bestemmelser i kraft den 1. januar 2006:

§ 1,

§ 2, nr. 1, 3, 4 og 6,

§ 3, nr. 1-10 og 12-14,

§ 4, nr. 1-3 og 5-7,

§ 5, nr. 1-5, 7-9 og 11-14,

§ 6,

§ 7, nr. 2-5 og nr. 10.

Der gives ikke lempelse for betalt afgift af lagre af kvælstof, jf. § 1, gas, jf. § 3, nr. 1, kul, jf. § 4, nr. 3 og 5, og mineralolieprodukter, jf. § 5, nr. 2, ved lovens ikrafttrædelse, da størrelsen og antallet af disse lagre forventes at være begrænsede.

Ændringen der foretages, jf. § 1, nr. 2, finder anvendelse på kvælstofholdige produkter der med virkning fra 1. januar 2006 udleveres til forbrug fra en registreret virksomhed. Indtil 1. januar 2006 gælder de nuværende regler.

Ændringen, jf. § 3, nr. 2 og § 7, nr. 2, omhandler opgørelse af afgiftsgrundlaget, dvs. den gasafgiftspligtige mængde, for afgiftsperioden. Definition af afgiftsgrundlag og afgiftsperiode findes i lov om opkrævning af skatter og afgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2004.

Ændringen, jf. § 4, nr. 3 og 5, finder anvendelse på kul m.v. der med virkning fra 1. januar 2006 udleveres for forbrug fra en registreret virksomhed Indtil 1. januar 2006 gælder de nuværende regler.

For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Med told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.

Til stk. 2

Det foreslås også, at lovens § 6 vedrørende ændringerne i svovlafgiftsloven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og har virkning fra den 1. juni 2005, jf. § 8, stk. 3. Skatteministeriet har valgt denne dato, idet opkrævningen af afgiften for så vidt angår den del af virksomhedernes betaling af afgiften, der vedrører virksomhedernes eget forbrug af egne energiprodukter ved en meddelelse af den 13. juli 2005 (SKM2005.312.TSS ) blev stillet i bero fra og med afgiftsperioden juni 2005 og indtil en eventuel vedtagelse af forslaget.

Til stk. 3

Bestemmelserne i lovens § 2, nr. 2 og 5, § 3, nr. 11, § 4, nr. 4 og 8, § 5, nr. 6 og 10, og § 7, nr. 1 og 6-9, og § 8, skal statsstøttenotificeres til EU-kommissionen, og kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. På grund af denne notifikation indsættes der i loven en bemyndigelse til skatteministeren til at sætte loven i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget, dog tidligst den 1. juli 2006.

Der vil være sammenfald mellem ikrafttrædelsestidspunktet og virkningstidspunktet. Indtil loven træder i kraft, gælder de nuværende regler.

For løbende leverancer for hvilke afregningsperioden påbegyndes inden lovens ikrafttræden og afsluttes efter dette tidspunkt, beregnes afgiften af så stor en del af leverancen, som tidsrummet fra lovens ikrafttrædelse til afregningsperiodens slutning udgør i forhold til den samlede afregningsperiode. Men told- og skatteforvaltningens tilladelse kan der foretages afrunding ved opgørelse af den brøkdel af leverancerne, hvoraf der skal betales afgift.