L 80 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser. (Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister).

Fremsat den 16. november 2005 af skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af visse flyrejse¹⁾

(Aftrapning af passagerafgift, lavere partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)

§ 1

I lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved lov nr. 834 af 27. november 1998 og senest ved § 21 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 2, stk. 1, ændres »75 kr.« til: »37,50 kr.«

2. I § 2, stk. 2, ændres »37,5 kr.« til: »18,75 kr.«

§ 2

Lov om afgift af visse flyrejser, jf. lovbekendtgørelse nr. 566 af 3. august 1998, ophæves.

§ 3

I lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002, som ændret senest ved § 57 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. Lovens titel affattes således:

»Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

(registreringsafgiftsloven)«.

2. § 3, stk. 2, affattes således:

» Stk. 2. For nye biler, der er forsynet med de trafiksikkerhedsfremmende udstyrsgenstande, der er nævnt nedenfor, nedsættes afgiften med følgende beløb:

«

3. § 8, stk. 7, affattes således:

» Stk. 7. For nye køretøjer, der er forsynet med blokeringsfri bremser, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.165 kr., og for nye biler, der er forsynet med en eller flere sikkerhedspuder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 1.280 kr. pr pude for indtil 4 puder. For nye personbiler, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 3.500 kr. i 2003, 3.200 kr. i 2004, 2.600 kr. i 2005, 2.000 kr. i 2006, 1.300 kr. i 2007 og 700 kr. i 2008. For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med kompressionstænding), hvor emissionen af partikler højst udgør de i 4. og 5. pkt. angivne mængder, nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009. Personbilers partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3. pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket beløbet gælder.«

§ 4

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, § 3 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 3 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 18 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 9, 2. pkt., ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«

§ 5

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som ændret ved § 3 i lov nr. 444 af 10. juni 1997, § 4 i lov nr. 435 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 437 af 26. juni 1998, § 2 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 1 i lov nr. 1289 af 20. december 2000, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002,§ 2 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 28 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 10, stk. 9, 3. pkt., ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«.

2. I § 10, stk. 11, ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«.

§ 6

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som ændret ved § 5 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, § 5 i lov nr. 462 af 9. juni 2004 og § 35 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 8, stk. 8, 3. pkt., ændres »47,5 pct.« til: »32,5 pct.«

§ 7

I lov om energiafgift af mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som ændret ved § 4 i lov nr. 963 af 20. december 1999, § 2 i lov nr. 393 af 6. juni 2002, lov nr. 395 af 6. juni 2002, § 4 af lov nr. 462 af 9. juni 2004, § 2 i lov nr. 1391 af 20. december 2004 og § 47 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 11, stk. 9, 3. pkt., ændres »47,50 pct.« til: »32,5 pct.«.

§ 8

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 966 af 14. oktober 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 57, stk. 2, 3. pkt., ændres »10« til: »17«.

2. I § 57, stk. 3, indsættes som 3. pkt. :

»For april kvartal skal virksomhedernes angivelse efter stk. 1 dog foretages senest 1 måned og 17 dage efter afgiftsperiodens udløb.«

§ 9

Stk. 1. Lovens § 1, § 3, nr. 1, og § 8 træder i kraft den 1. januar 2006.

Stk. 2. Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2007.

Stk. 3. Lovens § 3, nr. 2, træder i kraft for person- og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2007 eller senere.

Stk. 4. Lovens § 3, nr. 3, træder i kraft for person- og varebiler, der registreres 1. gang den 1. januar 2006 eller senere.

Stk. 5. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 4-7.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er en del af finanslovaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Lovforslaget indeholder følgende elementer fra finanslovaftalen:

€ Aftrapning af passagerafgiften fra 2006-2007, dvs. halvering af afgiften ved afrejse fra og med den 1. januar 2006 og afskaffelse af afgiften pr. 1. januar 2007.

€ Nedslag i registreringsafgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip i 2006-2009 og ophør af registreringsafgiftsnedsættelsen for bagrudeviskere og -vaskere fra 2007.

€ Nedsættelse af de samlede CO₂ - og energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. ved hjælp af en sænkelse af satserne i energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.

€ Udskydelse af store og mellemstore virksomheders momsangivelse i august med syv dage som følge af, at skolernes sommerferie rykkes i 2006.

2. Baggrund

2.1 Aftrapning af passagerafgiften

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Parterne ønsker at understøtte rammevilkårene for de danske lufthavne og styrke grundlaget for flytrafik i Danmark, herunder indenrigsflytrafikken. Parterne er derfor enige om at afskaffe passagerafgiften over to år, således at passagerafgiften halveres til 37½ kr. pr. passager i 2006 og helt bortfalder fra og med 2007. Det vil blandt andet bidrage til at styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange og til flere destinationer. Tiltaget indebærer et umiddelbart provenutab på ca. 273 mio. kr. i 2006, der stiger til ca. 546 mio. kr., når afskaffelsen er fuldt gennemført.«

2.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Det forventes, at alle nye person- og varebiler, der kører på diesel, vil være forsynet med et partikelfilter for at opfylde EU€™s emissionskrav fra 2010.

Parterne er enige om, at registreringsafgiften ikke skal gøre det dyrere at være miljøbevidst ved at vælge partikelfilter på dieselbilen. Parterne er derfor enige om, at der gives afgiftsfritagelse for partikelfiltre på 4.000 kr. i perioden 2006-2009. Det svarer til en afgiftslempelse for personbiler på ca. 7.200 kr. og en afgiftslempelse for varebiler på ca. 1.200 kr.

Afgiftsfritagelsen gælder nye biler, der sælges fra 2006. Samtidig er det besluttet at afskaffe rabatten i registreringsafgiften på bagrudeviskere/vasker fra 2007, idet bagrudeviskere er blevet standardudstyr i de fleste biler. Omlægningen medfører samlet set et mindreprovenu på 90 mio. kr. netto i perioden 2006-2009.«

2.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»For at sikre øget udnyttelse af industriel overskudsvarme lempes afgiften på overskudsvarme, som afsættes eksternt, fra 55 pct. til 40 pct. af vederlaget. Provenutabet skønnes til 15 mio. kr. årligt.«

2.4 Udskydelse af momsfrister

Af finanslovaftalen fremgår følgende:

»Flytningen af skolernes sommerferie kan medføre et ønske om at rykke sommerferien i den enkelte virksomhed. Det kan vanskeliggøre overholdelse af momsbetalingsfristerne i første del af august. Parterne er enige om, at momskredittiderne i første halvdel af august forlænges med 7 dage, således at fristen for store virksomheders momsafregning for juni udskydes til 17. august, og at fristen for mellemstore virksomheders momsafregning for 2. kvartal udskydes til 17. august. Små virksomheder skal angive og afregne moms vedrørende 1. halvår senest d. 1. september og har således allerede særligt lange momsfrister. De længere momskredittider giver et årligt provenutab på cirka 42 mio. kr.«

3. Lovforslagets indhold

3.1 Aftrapning af passagerafgiften

Indledende bemærkninger

I aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti om finansloven for 2005 blev det aftalt, at der skulle iværksættes en analyse af den danske passagerafgifts virkning på konkurrencen mellem lufthavnene i Danmark og i landene omkring os samt virkningen på beskæftigelse og erhvervsudvikling i Danmark.

Der blev således i februar 2005 nedsat en arbejdsgruppe med repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet (sekretariat), Finansministeriet, Transport- og Energiministeriet, Miljøministeriet og Skatteministeriet (sekretariat), der fik til opgave at analysere passagerafgiften.

Arbejdsgruppens rapport Analyse af passagerafgiften, juni 2005 blev offentliggjort den 27. juni 2005.

Gældende ret

Afgift af visse flyrejser €" oftest kaldet passagerafgiften €" betales af luftfartsselskabet baseret på antallet af afrejsende passagerer fra en dansk lufthavn, uanset om destinationen er en anden indenrigslufthavn eller en udenlandsk lufthavn. Afgiften svares således pr. afrejsende passager, hvorved der opkræves afgift to gange for en indenrigsreturbillet og én gang for en udenrigsreturbillet.

Afgiften udgør 75 kr. pr. passager, der fra en dansk lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg.

Afgiften er dog halveret for passagerer, der fra en dansk lufthavn rejser som passager i et luftfartøj, der er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på under 10.000 kg (let luftfart). Det er dog et krav, at der rejses på en rute, der ikke beflyves af luftfartøjer, som er godkendt til 20 eller flere passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på 10.000 kg eller mere (tung luftfart). Taxa­flyvning med lette luftfartøjer på ruter, der ikke beflyves af tunge luftfartøjer, er dermed omfattet af den halverede afgiftssats.

Indenrigsflyvning til halveret afgiftssats er for nuværende hovedsageligt ruteflyvning til og fra Thisted Lufthavn, visse helikopterflyvninger til Nordsøen samt visse indenrigs- og udenrigstaxaflyvninger fra flere af de mindre danske lufthavne, hvor flyet/helikopteren er godkendt til mellem 10 og 20 passagerer.

Lovforslagets indhold

Det foreslås, at passagerafgiften aftrappes over to år: årene 2006-2007. Afgiften foreslås således halveret fra og med 1. januar 2006 og afskaffet fra og med den 1. januar 2007.

Afgiftssatsen for tung luftfart foreslås aftrappet fra den gældende sats på 75 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til 37,50 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.

Afgiftssatsen for let luftfart foreslås aftrappet tilsvarende fra den gældende sats på 37,50 kr. pr. passager, der afrejser fra dansk lufthavn, til 18,75 kr. i 2006 og fuld afskaffelse af afgiften i 2007.

Luftfartsselskaberne er afgiftspligtige efter lov om afgift af visse flyrejser. Luftfartsselskaberne vil dermed blive opkrævet den lavere passagerafgift af passagerer, der afrejser fra en dansk lufthavn fra og med den 1. januar 2006 (startende med afgiftsperioden for januar 2006).

Ved aftale mellem den danske regering og Grønlands Landsstyre af den 12. maj 1998 blev det aftalt, at der overføres 2,8 mio. kr. årligt til Grønlands Landsstyre som kompensation for indførelse af passagerafgift ved afrejse fra dansk lufthavn. Kompensationen er snævert knyttet til indførelsen af passagerafgiften. I forbindelse med nedsættelsen af passagerafgiften pr. 1. januar 2006 vil kompensationen til Grønlands Landsstyre blive halveret. Ved ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 falder kompensationen væk.

3.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Indledende bemærkninger

Dieselbiler har den fordel for miljøet, at udslippet af CO₂ pr. kilometer er lavere end fra benzinbiler, til gengæld forurener dieselbiler med partikler. Partikelforurening har en række sundhedsskadelige konsekvenser, f.eks. forøget risiko for hjertekarsygdomme med deraf følgende dødsfald, forøget forekomst af bronkitis og astma samt en kræftfremkaldende effekt.

De negative sundhedsmæssige konsekvenser ved dieselbiler kan reduceres betydeligt, hvis nye dieselbiler forsynes med partikelfilter.

EU-Kommissionen og emissionskrav til person- og varebilers partikeludslip

Nye køretøjer, der indregistreres i EU, skal overholde emissionsgrænser (den seneste kaldes Euro 4). Emissionsgrænserne for nye køretøjer i EU fremgår af det oprindelige direktiv 70/220/EEC. Dette basisdirektiv er efterfølgende blevet ændret i flere omgange. Den 15. juli 2005 fremlagde EU-Kommissionen et foreløbigt forslag til Euro 5 for emissionsgrænserne for nye biler.

Kommissionen offentliggjorde i januar 2005 et arbejdspapir (SEC(2005)43) om fiskale incitamenter til at fremme introduktionen af køretøjer, der opfylder det foreløbige forslag til Euro 5 af 15. juli 2005 med hensyn til udslip af partikler. Dermed kan medlemslandene give et økonomisk incitament til biler, der opfylder strengere emissionskrav end i direktiv 98/69/EC. I lyset af, at Kommissionen kun har fremlagt et foreløbigt forslag til Euro 5 og at flere af medlemslandene har indikeret, at man gerne vil fremme brugen af partikelfiltre, er formålet med arbejdspapiret, at give medlemslandene en grænseværdi, som de økonomiske incitamenter gøres afhængige af.

Kommissionen anbefaler i arbejdspapiret (SEC(2005)43), at medlemslande, der ønsker at introducere fiskale incitamenter, kan anvende en grænse på 5 mg/km for partikeludslip fra dieselpersonbiler og små dieselvarebiler (kategori N1, klasse I, svarende til varebiler med tjenestevægt højst 1.280 kg.). Det svarer til en reduktion på 80 pct. i forhold til den eksisterende grænse på 25 mg/km for samme bilkategorier. Nedslaget i afgiftsgrundlaget er ikke betinget af om bilen er udstyret med et partikelfilter, men at bilen overholder grænseværdien for alle partikelstørrelser i overensstemmelse med EU-krav. Med dagens teknologi kan en grænseværdi på 5 mg/km imidlertid kun opnås med partikelfilter.

For større varebiler kategori N1, klasse II og III, foreslås at nedslaget i afgiftsgrundlaget betinges af opfyldelse af emissionsstandarderne fremført i Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5 af 15. juli 2005. Heraf fremgår, at kategori N1 varebiler, klasse II og III, skal opfylde en partikelemission på henholdsvis 8 og 12 mg/km.

Det er et krav fra Kommissionen, at medlemslandene skal typegodkende biler, der opfylder direktiv 98/69/EC, uanset om de opfylder grænseværdierne på 5 mg/km, 8 mg/km eller 12 mg/km. Kommissionen forventer endvidere, at den fremtidige Euro 5 bliver obligatorisk i 2010. Det foreslås derfor, at nedslaget i registreringsafgiften bortfalder, når Euro 5 vedrørende partikler bliver obligatorisk. Kommissionen forbeholder sig dog retten til at ændre på grænseværdien for partikler på 5 mg/km og ikrafttrædelsesdatoen for Euro 5 indtil Euro 5 bliver godkendt af Europa-Parlamentet og af Rådet. Såfremt ikrafttrædelsen af Euro 5 eller emissionsgrænsen for partikler ændres, vil ny dansk lovgivning blive overvejet.

Gældende ret for personbiler

Ifølge registreringsafgiftsloven beregnes registreringsafgiften for nye personbiler som 105 procent af den del af den afgiftspligtige værdi, der er under 62.700 kr. (2005) og 180 pct. af resten. Satserne på 105 procent hhv. 180 procent korrigeres hver måned med en faktor, der afhænger af udviklingen i bilpriserne og i forhold til prisudviklingen generelt.

Grænsen betegnes progressionsgrænsen og reguleres hvert år med tilpasningsprocenten tillagt 2 procentpoint. I 2006 udgør den 64.200 kr.

Den afgiftspligtige værdi er bilens indkøbspris tillagt avancer og moms. I den afgiftspligtige værdi indregnes altid mindst 9 procent i avance.

Der er tillæg og fradrag i den afgiftspligtige værdi.

For personbiler nedsættes afgiften med 300 kr. for højre sidespejl, indvendigt betjent, 300 kr. for bagrudevisker og -vasker og i årene 2003-2008 med 100 kr. pr. selealarm for op til 3 alarmer.

For personbiler nedsættes den afgiftspligtige værdi for nye køretøjer med 4.165 kr. for blokeringsfri bremser, 1.280 kr. pr. sikkerhedspude indtil 4 puder og 2.600 kr. (2005) for elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system).

Gældende ret for små varebiler

Små varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til godstransport, og har en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons. Endvidere er biler med en tilladt totalvægt på over 2 tons, men ikke over 4 tons, omfattet, såfremt biler af samme fabriksmærke markedsføres med lignende karosseri i personvognsudførelse (stationcarreglen).

For de små varebiler beregnes registreringsafgiften som 0 procent af de første 15.100 kr. (2005) og 95 procent af resten.

Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af trafiksikkerhedsfremmende udstyr.

Gældende ret for store varebiler

Store varebiler er køretøjer, der utvivlsomt er indrettet til godstransport, og har en tilladt totalvægt på over 2 tons men ikke over 4 tons.

Registreringsafgiften udgør 0 pct. af de første 34.100 kr. og 30 pct. af resten. For varebiler over 3 tons kan afgiften højst udgøre 56.800 kr.

Dertil kommer tillæg og fradrag i henholdsvis den afgiftspligtige værdi og den beregnede afgift som følge af trafiksikkerhedsfremmende udstyr.

Gældende ret for hyrevogne, sygetransportvogne mv. (§ 6)

Af hyrevogne og sygetransportvogne, der anvendes til erhvervsmæssig transport af patienter og donorer, betales alene 20 pct. af den del af køretøjets værdi, der ligger over 12.100 kr. Er køretøjerne ikke forsynet med sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 7.450 kr. Er køretøjerne forsynet med én sikkerhedspude, forhøjes den afgiftspligtige værdi med 3.725 kr.

Lovforslagets indhold

Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip

For at styrke incitamentet til, at bilkøberne vælger køretøjer med lavt partikeludslip, før Euro 5 bliver obligatorisk, gives der i årene 2006-2009 et nedslag i registreringsafgiften for nye dieselbiler, der overholder grænseværdien for partikler i EU-Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5. Nedslaget gives såfremt køretøjet opfylder emissionsbetingelsen. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer.

Nedslaget gives til både person- og varebiler og sikrer, at den danske registreringsafgift ikke bremser importen til Danmark af modelvarianter af nye dieselbiler, der findes i versioner med lavt partikeludslip.

Det er EU-Kommissionens holdning, jf. arbejdspapir (SEC(2005)43), at skatteincitamentet ikke må overskride de økonomiske omkostninger forbundet med at opfylde Euro 5, dvs. prisen på partikelfiltret og installationen i bilen. Der findes imidlertid ikke en standardpris for et fabriksmonteret partikelfilter. Der foreslås et nedslag i afgiftsgrundlaget på 4.000 kr. i årene 2006-2009. Nedslaget i afgiftsgrundlaget skal gælde nye dieselbiler, der sælges fra 2006 og som opfylder 5 mg/km-grænsen.

Fritagelsen svarer til et nedslag i registreringsafgiften på 7.200 kr. for personbiler, 3.800 kr. for 95 pct. varebiler (små varebiler) og 1.200 kr. for 30 pct. varebiler (store varebiler og små lastbiler). Fradragene gives i årene 2006-2009.

I praksis vil en større andel personbiler kunne opnå fradraget. Det skønnes i dag, at ca. 20 pct. af nyregistrerede personbiler og ingen varebiler har partikelfilter.

Det foreslås, at der kun gives nedslag i registreringsafgiften for nye person- og varebiler ved opfyldelse af normer, der med den i dag kendte teknologi kræver partikelfilter. For nye person- og varebiler med lavt partikelemission gælder det, at bilerne i hele deres levetid skal overholde den emissionsnorm de oprindeligt er godkendt til. Ved periodisk syn måles emissionen ved en forenklet målemetode, og for at blive godkendt ved synet skal partikelemissionen opfylde en særlig grænseværdi.

Ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere afskaffes. Bagrudeviskere er ikke obligatoriske, men typisk standard i biler. Nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere vurderes ikke at have nogen reel sikkerhedsmæssig effekt, da disse biler fortsat vil være udstyret med bagrudeviskere og -vaskere.

Det foreslås fra og med 1. januar 2007 at afskaffe nedsættelsen af registreringsafgiften på 300 kr. for personbiler og busser og på 600 kr. for varebiler med bagrudeviskere og -vaskere.

3.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Indledende bemærkninger

Bestemmelserne om overskudsvarme omhandler overskudsvarme, der afsættes eksternt.

Den afgiftsmæssige behandling af industriel overskudsvarme, der afsættes til fjernvarmenet, tilsigter en balance mellem to overordnede hensyn.

Det ene hensyn er, at virksomheder skal gives rimelige vilkår for at investere i en miljømæssig og økonomisk fornuftig udnyttelse af overskudsvarme, som kan reducere det samlede energiforbrug og som, hvis den ikke blev udnyttet, ellers ville gå til spilde. Det andet hensyn er behovet for at undgå, at afgiftssystemet giver virksomheder et for stort incitament til »fremstilling« af »overskudsvarme« i ulige konkurrence med den almindelige afgiftsbelagte fjernvarmeproduktion.

Afgifterne på almindelig fjernvarme er udformet som en stykafgift, der ikke påvirkes af ændringer i energipriser og andre produktionsomkostninger. Afgiften på overskudsvarme fra tung proces til eksterne fjernvarmenet er imidlertid udformet således, at virksomhederne kan vælge mellem kombinerede energi- og CO₂ -afgifter med en effektiv belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget næsten altid den laveste afgiftsbetaling. De stigende energipriser gennem de seneste år har derfor medført en øget afgiftsbetaling pr. energienhed ved anvendelse af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget. Dermed er balancen mellem industriel overskudsvarme og traditionel fjernvarme forrykket til ulempe for industriel overskudsvarme, som afsættes eksternt.

Den foreslåede afgiftsnedsættelse vil alt andet lige øge incitamentet til udnyttelse af overskudsvarme, der afsættes. De stigende brændselspriser trækker dog entydigt i retning af lavere energiforbrug.

Gældende ret

For at beskytte den internationale konkurrenceevne betaler momsregistrerede virksomheder væsentligt mindre i CO₂ - og energiafgift af deres brændselsforbrug til procesformål end almindelige producenter af fjernvarme.

Uden overskudsvarmeafgiften ville incitamentet for levering af overskudsvarme blive så stort, at der ville blive afholdt for store investeringer til nyttiggørelse af overskudsvarme. Virksomhedernes investeringslyst ville samtidig blive flyttet væk fra anden energieffektivisering, og i flere tilfælde ville der ligefrem være incitament til bevidst fremstilling af overskudsvarme. Miljøforbedringerne som ville følge af en øget overskudsvarmeanvendelse ville dermed kunne blive overgået af de miljømæssige forringelser, der ville følge af det reducerede incitament til energieffektivisering af selve produktionsprocessen.

Virksomheder har et incitament til at udnytte overskudsvarme, såfremt værdien af den samlede energibesparelse, som dermed kan opnås, er større end omkostningerne til drift, afskrivning og forrentning af anlæggene til overskudsvarmeudnyttelsen. Der gives et yderligere afgiftsbetinget incitament til udnyttelse af overskudsvarme. Incitamentet gives ved, at man beskatter overskudsvarme med de almindelige CO₂ - og energiafgiftssatser per GJ, som om varmen var blevet fremstillet i et fyranlæg, der udnytter energien 100 pct. effektivt, mens den typiske udnyttelsesgrad varierer fra ca. 75 pct. til 90 pct. For virksomheders eget forbrug af overskudsvarme (intern overskudsvarme) betales der endvidere ikke afgift af sommerhalvåret. For overskudsvarme fra tung proces, der leveres til fjernvarmenettet (ekstern overskudsvarme), kan virksomhederne vælge mellem enten kombinerede energi- og CO₂ -afgifter med en effektiv belastning på 60 kr. per GJ varme eller 55 pct. af vederlaget for varmeleverancen. I praksis giver anvendelsen af værdiafgiften på 55 pct. af vederlaget næsten altid den laveste afgiftsbetaling.

Vederlaget for ekstern levering af overskudsvarme afhænger således oftest af prisen for almindelig fjernvarme. I de senere år er brændselspriserne og dermed også prisen på almindelig fjernvarme steget betragteligt. Dette har øget det økonomiske incitament for udnyttelse af overskudsvarme. Det har dog samtidig også øget værdien af afgiften på 55 pct. Lægger man hertil, at afgiften af overskudsvarme, som anvendes internt på virksomheden er blevet fritaget for afgift i sommerhalvåret, kan det konstateres, at det afgiftsbetingede incitament til fordel for ekstern levering af overskudsvarme gradvist er blevet reduceret.

Med forslaget til nedjustering af afgiften for afsætning af overskudsvarme eksternt gives der igen nogenlunde samme afgiftsincitament til ekstern levering af overskudsvarme, som der var ved afgiftens indførsel.

Lovforslagets indhold

Det foreslås at sænke de samlede CO₂ - og energiafgifter på overskudsvarme, der afsættes, fra 55 pct. til 40 pct. Dette sker gennem en sænkelse af satserne i energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.

3.4 Udskydelse af momsfrister

Indledende bemærkninger

Skolernes sommerferie rykkes i 2006 med 1 uge. Fra at 1. feriedag hidtil har ligget i dagene 17. til 23. juni bliver 1. feriedag fra 2006 den sidste lørdag i juni (som ligger mellem 24. €" 30. juni). Skoleferiens længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole f.eks. i 2006 at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august 2006.

De personer, der beskæftiger sig med virksomhedernes momsafregning vil med flytningen af skolernes sommerferie få forringet deres muligheder for at nå at færdiggøre momsangivelsen.

Forslaget har til formål at sikre, at personer, der beskæftige sig med virksomheders momsafregning, får samme mulighed som hidtil for at angive momsen for sommerferieperioden.

Gældende ret

Store og mellemstore virksomheder, det vil sige virksomheder med en omsætning på over en mio. kr. årligt, skal efter gældende momslov angive og afregne momstilsvar for henholdsvis juni måned og april kvartal senest den 10. august.

Små virksomheder, hvis årlige omsætning ikke overstiger en mio. kr. om året, skal efter den gældende momslov afregne momsen halvårligt og momsen vedrørende 1. halvår skal afregnes senest den 1. september.

Lovforslagets indhold

For at give alle samme mulighed som hidtil for både at holde sommerferie i skoleferien og angive sommerperiodens moms foreslås det, at de store virksomheders frist for angivelse af juni måneds moms flyttes fra den 10. august til den 17. august, og de mellemstore virksomheders frist for angivelse af april kvartals moms ligeledes flyttes fra den 10. august til den 17. august.

Små virksomheder har i forvejen en rimelig lang kredittid, jf. gældende ret ovenfor. Det vurderes derfor, at sommerferieflytningen ikke vil være et problem for disse virksomheder. Reglerne for momsafregning for små virksomheder foreslås derfor ikke ændret.

Ud over at sikre uforandrede vilkår for virksomheders angivelse af sommerperiodens moms, opnår såvel de store som de mellemstore virksomheder en økonomisk gevinst (likviditetsgevinst) med forslaget gennem den forlængede kredittid for indbetaling af momsen.

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

4.1 Aftrapning af passagerafgiften

Aftrapningen af passagerafgiften ventes at give staten et umiddelbart provenutab vedrørende 2006 på ca. 273 mio. kr., der stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 ved samme rejseniveau som i 2005. Afgiften afskaffes helt fra og med 2007.

Finansårseffekten er ved samme rejseaktivitetsniveau som i 2005 på ca. 295 mio. i 2006 og på ca. 25 mio. kr. i 2007.

Kompensationen til Grønlands Landsstyre foreslås aftrappet således at kompensationen følger den foreslåede trinvise aftrapning af passagerafgiften. Kompensationen nedsættes dermed til 1,4 mio. kr. i 2006 og ophører helt fra og med 2007, hvor afgiften afskaffes. Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger vedrørende aftalen mellem den danske regering og Grønlands Landsstyre.

4.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

De provenumæssige virkninger af et afgiftsnedslag afhænger af en række usikre forhold, bl.a. de faktiske meromkostninger ved filtrene og andelen, der vælger partikelfilter med og uden afgiftsnedslaget. Det skønnes med disse forbehold, at forslaget vil reducere statens indtægter fra registreringsafgift fra person- og varebiler med 25-120 mio. kr. årligt.

Afskaffelsen af nedsættelsen af registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere forventes at have en samlet provenueffekt på 70 mio. kr. på helårsbasis.

Nettovirkningen i 2006-2009 skønnes samlet til - 90 mio. kr., hvorefter ordningen afskaffes (svarende til hvornår, at det forventes, at Euro 5 træder i kraft for partikelemission).

Denne del af lovforslaget har følgende provenumæssige konsekvenser:

Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i registreringsafgiften

4.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Hvis den øgede mængde overskudsvarme erstatter fjernvarme baseret på afgiftspålagt naturgas eller kul, vil statens provenu falde. Hvis overskudsvarmen derimod erstatter afgiftsfri biomasse, vil statens provenu stige. Givet at omkring 12 pct. af produktionen af el og varme er baseret på biomasse, kan det med betydelig usikkerhed skønnes, at ændringen vil medføre et nettoprovenutab på ca. 10-15 mio. kr.

Provenutab ved lempelse af afgiften af overskudsvarme, mio. kr.

4.4 Udskydelse af momsfrister

Mellemstore virksomheder angiver ca. 12,6 mia. kr. hvert kvartal i positiv moms, mens de store virksomheder angiver ca. 20,8 mia. kr. månedligt i positiv moms. Forslaget om at rykke angivelsesfristen vil dermed vedrøre momsangivelser på tilsammen 33,4 mia. kr. En forlængelse af angivelsesfristen med 7 dage, fra 10. august til 17. august, vil med en rentesats på 5,5 pct. medføre et provenutab på ca. 36 mio. kr. årligt i form af mindre renteindtægter. Hertil kommer et større tab på debitorer. Det skønnes med nogen usikkerhed at udgøre ca. 6 mio. kr., hvorved forslagets samlede provenumæssige konsekvenser bliver mindre indtægter for staten på ca. 42 mio. kr., jf. tabellen.

Provenumæssige konsekvenser af at udskyde momsfrister

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca. 270.000 kr. til systemtilretning og ca. 15.000 kr. til information.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige ændringer i driftsudgifterne.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

6.1 Aftrapning af passagerafgiften

Skatter og afgifter medfører som hovedregel forvridningstab, og medfører dermed også en svækkelse af erhvervenes rammevilkår. Med afskaffelsen af passagerafgiften understøttes rammevilkårene for de danske lufthavne og grundlaget for flytrafik i Danmark styrkes, herunder indenrigsflytrafikken.

For erhvervslivet generelt har det økonomisk betydning at have adgang til et godt netværk af internationale flyforbindelser. Afskaffelsen af afgiften kan medvirke til at fastholde Københavns Lufthavns status som hub-lufthavn for Skandinavien og for Øresundsregionen.

Afskaffelsen vil også styrke grundlaget for de regionale lufthavne, ligesom det kan føre til etablering af flere lavprisruter og derigennem give adgang til flere afgange, både til eksisterende og til nye destinationer. Især i udkantsområder kan opretholdelsen af flyruter være central både for erhverv og turisme og for at på sigt kunne tiltrække nye arbejdspladser til områderne.

Udover at styrke rammevilkår og trafikforbindelser vil afvikling også indebære en direkte besparelse for dansk erhvervsliv på små 200 mio. kr. årligt vedrørende passagerafgift for danske erhvervsrejsende.

6.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Erhvervene vælger i højere grad dieseldrevne køretøjer. Erhvervenes andel af nyregistrerede dieselkøretøjer skønnes til ca. 40 pct.

Afskaffelsen af sikkerhedsfradraget vil gøre erhvervenes omkostningerne til køretøjer med bagrudeviskere og -vaskere dyrere end ellers. Nedsættelsen af den afgiftspligtige værdi for dieselbiler med lavt par­ti­kel­ud­slip vil reducere erhvervenes omkostninger.

Netto skønnes, at erhvervenes omkostninger bliver mindsket med ca. 10 mio. kr. i 2006, øget med ca. 4 mio. kr. i 2007, mindsket ca. 10 mio. kr. i 2008 og mindsket med ca. 20 mio. kr. i 2009. Samlet skønnes erhvervene dermed at få en samlet lempelse på ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006-2009).

6.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Erhvervene opnår en økonomisk lempelse for afsætning af overskudsvarme svarende til ca. 10-15 mio. kr. skønnet med en betydelig usikkerhed.

6.4 Udskydelse af momsfrister

Forslaget skønnes at give de store og mellemstore virksomheder en samlet likviditetsgevinst svarende til en samlet renteeffekt på 36 mio. kr. i forhold til gældende regler.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget er i forbindelse med høringen af forslaget blevet sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7.1 Aftrapning af passagerafgiften

I forbindelse med udarbejdelse af Analyse af passagerafgiften, juni 2005 blev lov om afgift af visse flyrejser målt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen via en AMVAB-måling (Aktivitetsbaseret måling af virksomheders administrative byrder af erhvervsrelateret regulering).

Virksomhedernes totalomkostning på samfundsniveau til administration af passagerafgiften blev i den forbindelse målt til ca. 180.000 kr. årligt. Heraf udgjorde angivelse af antal passagerer og indbetaling af afgiften 75 pct. af informationsforpligtelserne.

Skatteministeriet vurderer på den baggrund, at ophævelsen af lov om afgift af visse flyrejser pr. 1. januar 2007 vil medføre betydelige løbende administrative lettelser for luftfartsselskaberne.

7.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Skatteministeriet vurderer, at fradrag i registreringsafgiften for køretøjer med lavt partikeludslip ikke vil have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Skatteministeriet vurderer, at ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere ikke vil have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Skatteministeriet vurderer, at der ingen administrative konsekvenser vil være for erhvervslivet.

7.4 Udskydelse af momsfrister

Skatteministeriet vurderer, at forslaget vil medføre en mindre administrativ lettelse for erhvervslivet.

8. Miljømæssige konsekvenser

8.1 Aftrapning af passagerafgiften

Arbejdsgruppen om passagerafgift anførte, at det et plausibelt skøn, at en afskaffelse af passagerafgiften fører til en passagerfremgang i danske lufthavne på 4 pct., hvoraf skønsmæssigt 2 pct. skifter fra andre transportmidler (bil og tog) og således ikke bidrager til en forøgelse af den samlede trafikmængde.

Miljøkonsekvenserne af at afskaffe passagerafgiften afhænger bl.a. af belægningsprocenten på eksisterende flyruter og om der i forbindelse med oprettelse af nye flyruter anvendes nyere og mindre forurenende flytyper. I det omfang der sker et trafikspring for flytrafikken, f.eks. via introduktion af lavprisselskaber på nye ruter, må det i sagens natur forventes, at miljøbelastningen øges.

8.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Fra 1990 til 2002 er udslippet af udstødningspartikler fra vejtrafikken faldet med 30 pct., mens udslippet af partikler fra bilernes bremsere mv. er steget med 43 pct. i samme periode i takt med at kørslen er steget. Emissionerne fra varebiler og tunge køretøjer er faldet markant siden midten af 1990€™erne pga. skærpede emissionsnormer fra EU. Andelen af slidrelaterede partikler forventes fortsat at stige fremover i takt med stigende trafikarbejde. De seneste års stigende salg af dieselpersonbiler har dog medført, at det samlede udslip af partikler fra personbiler er øget.

Partikelemission fra vejtrafik i Danmark 1990-2002

1) I 2002 indgår tohjulede køretøjer (knallerter).

Kilde: Færdselsstyrelsen og »Luftforurening med partikler i Danmark«, Miljøprojekt Nr. 1021 2005, Miljøministeriet.

De sundhedsskadelige virkninger af trafikkens partikeludslip har samfundsøkonomiske omkostninger. Generelt er bilernes partikelforurening dog formindsket betydeligt især som følge af strammere EU-normer med hensyn til emissionskrav. Der kan dog opnås en gevinst såfremt partikeludslippet falder yderligere.

Et partikelfilter formindsker emissionen af partikler med ca. 80 pct.

8.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

I det omfang overskudsvarme erstatter fossile brændsler, vil der være en miljømæssig gevinst ved øget udnyttelse af overskudsvarme. Der vil dog ikke være nogen CO₂ -gevinst, hvis fortrængningen af fossile brændsler sker inden for det kvoteomfattede område. Der vil alene være flere CO₂ -kvoter til rådighed.

Lovforslaget indeholder derudover ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Regionale konsekvenser

Aftrapning af passagerafgiften

En indenrigsreturflyrejse belastes dobbelt af den nuværende passagerafgift, da der betales afgift to gange €" én gang pr. afrejse €" og afgiften udgør dermed 150 kr. pr. returrejse.

Indenrigsflyruter har stor betydning for den samfundsmæssige udvikling i de enkelte regioner, herunder deres mulighed for at deltage i arbejdsdelingen og indkomstdannelsen i Danmark. Transportmulighederne har dermed betydning for beskæftigelse mv. i de enkelte regioner. I udkantsområder tillægges regionale flyforbindelser særlig stor betydning for regionernes udviklingsmuligheder, herunder erhvervsudviklingen i regionen.

De gennemførte nedsættelser af Storebæltstaksterne vil yderligere vanskeliggøre opretholdelse og udvikling af indenrigsruterne.

En afskaffelse af passagerafgiften forventes at forbedre provinslufthavnenes mulighed for at fastholde flyruter og tiltrække luftfartsselskaber, herunder lavprisselskaber, der ønsker at oprette nye indenrigsruter, men også internationale ruter.

Gode trafikforbindelser er afgørende for erhvervslivet €" ikke mindst for turismen. Nye direkte udenrigsruter vil forbedre udkantsområdernes befolknings adgang til fremmede rejsemål og lette mulighederne for at trække turister til området.

Nedsættelsen af passagerafgiften kan via øget aktivitet i lufthavnen og ved et evt. øget ruteudbud skabe afledte effekter i erhvervslivet, herunder for Øresundsregionen. Afledte effekter omfatter dels den øgede økonomiske aktivitet i lufthavnens opland og dels muligheden for, at antallet af virksomheder, der vælger at etablere sig i Øresundsregionen, øges som følge af forbedrede trafikforbindelser.

Lovforslaget indeholder derudover ingen regionale konsekvenser.

10. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for borgerne.

11. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

11.1 Aftrapning af passagerafgiften

Lov om afgift af visse flyrejser er ikke omfattet af et EU-harmoniseret område inden for EU-lovgivningen.

Aftrapningen og afskaffelsen af passagerafgiften skal ikke i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

11.2 Nedslag i afgiftsgrundlag for nye dieselbiler med lavt partikeludslip og ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere

Nedslaget i grundlaget for registreringsafgiften kræver opfyldelse af EU-Kommissionens foreløbige forslag til Euro 5, fremlagt den 15. juli 2005. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Lempelsen ophører når Euro 5 for partikler bliver obligatorisk, som forventes i 2010.

Nedslaget i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip skal notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

11.3 Afgiftsnedsættelse på overskudsvarme

Den foreslåede afgiftslempelse for ekstern levering af overskudsvarme skal notificeres for EU-Kommissionen efter EU€™s statsstøtteregler (Traktaten om den Europæiske Union, art. 87 og 88) og kan først træde i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås, at skatteministeren kan sætte loven i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Der vil dermed være sammenfald mellem ikrafttrædelses- og virkningstidspunktet.

Afgiftsnedsættelsen på overskudsvarme skal notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

Ændringer i energiafgiftslovene skal endvidere meddeles Kommissionen i henhold til energibeskatningsdirektivet ( Rådets direktiv 2003/96/EF af 27. oktober 2003 om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet).

11.4 Udskydelse af momsfrister

Forslaget er i overensstemmelse med EU-retten, idet Rådets direktiv 77/388/EØF (6. momsdirektiv), art. 22, stk. 4, litra a, tillader angivelsesfrist på op til to måneder.

Udskydelse af momsfrister skal ikke i sig selv notificeres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet) som ændret ved direktiv 98/48/EF.

12. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en aftrapning af passagerafgiften, ændringer af registreringsafgiften, ændring af energiafgiftslove og ændring af momsloven.

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Målgrupperne for lovforslaget er alle luftfartsselskaber, der er registreret efter passagerafgift, virksomheder, der registreret efter registreringsafgiftsloven eller en eller flere af de fire energiafgiftslove samt momsregistrerede virksomheder.

Lovforslaget er sendt i høring hos relevante parter kort tid forud for fremsættelsen af lovforslaget og blev samtidig gjort offentlig tilgængeligt på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside www.skm.dk.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de nye regler på sin hjemmeside www.skat.dk.

SKAT vil desuden sende et nyhedsbrev til de virksomheder, der er registreret efter registreringsafgiftsloven eller passagerafgiften, og de virksomheder, som SKAT har kendskab til foretager leverancer af overskudsvarme. Den nye sommerferiemomsfrist vil blive oplyst på momsangivelsen.

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af SKATs Punktafgiftsvejledning henholdsvis Momsvejledning, som findes på SKATs hjemmeside www.skat.dk.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Lovforslaget er torsdag den 10. november 2005 sendt i høring med høringsfrist onsdag den 23. november 2005 kl. 12.00 hos følgende:

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Decentral kraftvarme, Campingrådet, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Cimber Air, Copenhagen Capacity, Danish Air Transport, Danmarks Automobilforhandler Forening, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Bil-forhandler Union, Danske Biludlejere, Danske Fjernevarmeværkers Forening, Dansk Energi, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Sælgere, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd, Energinet Danmark, FDM, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen for Energi- og Miljø, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen for Slutbrugere af Energi, Frederiksberg Kommune, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, International Transport Danmark, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne, Noah, Landbrugsraadet, Sammenslutningen af danske provinslufthavne (Dansam), SAS Danmark, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Sterling/Maersk Air, SUN-AIR, Wonderful Copenhagen, WWF, Økologisk Landsforening.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk lufthavn med et luftfartøj, der er godkendt til mere end 10 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på over 5.700 kg (tung luftfart), jf. § 2, stk. 1, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:

€ 37,50 kr. fra og med den 1. januar 2006.

Det foreslås, at passagerafgiften ved afrejse fra dansk lufthavn med et luftfartøj, der er godkendt til færre end 20 passagersæder, eller som har største tilladte startvægt på under 10.000 kg (let luftfart), jf. § 2, stk. 2, i lov om afgift af visse flyrejser, udgør:

€ 18,75 kr. fra og med den 1. januar 2006.

Til § 2

Lov om afgift af visse flyrejser foreslås ophævet.

Til § 3

Til nr. 1

Registreringsafgift af motorkøretøjer mv. foreslås navngivet »registreringsafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne version af lovnavnet.

Til nr. 2

Som led i finansieringen af finansloven for 2006 foreslås det at afskaffe nedsættelsen i registreringsafgiften for bagrudeviskere og -vaskere for registreringsafgiftspligtige køretøjer, jf. registreringsafgiftslovens § 3, stk. 2. Nedsættelsen for personbiler afgiftsberigtiget efter § 4, stk. 1, og § 5 a, stk. 1, nr. 1, udgør 300 kr. Nedsættelsen for busser afgiftsberigtiget efter § 5 a, stk. 1, nr. 2, udgør 300 kr. Nedsættelsen for varebiler afgiftsberigtiget efter § 5 udgør 600 kr.

Til nr. 3

For nye dieseldrevne person- og varebiler, (dvs. som drives af motorer med kompressionstænding), der opfylder den forventede Euro 5 for emission af partikler, jf. EU-Kommissionens arbejdspapir (SEC(2005)43), nedsættes den afgiftspligtige værdi med 4.000 kr. i årene 2006 til 2009. Personbilens partikelemission må ikke overstige 5 mg pr. kilometer. For kategori N1 varebiler i klasse I, II og III må partikelemissionen ikke overstige hhv. 5 mg pr. kilometer, 8 mg pr. kilometer eller 12 mg pr. kilometer. Emissionen fastslås i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og senere ændringer heraf. Nedsættelsesbeløb efter 2. og 3. pkt. har virkning for køretøjer, der afgiftsberigtiges i det år, for hvilket beløbet gælder.

Til § 4

Til nr. 1

Nedsættelsen af den tilbagebetaling af energiafgifterne, som momsregistrerede virksomheder er berettiget til i henhold til energiafgiftslovenes øvrige regler for overskudsvarme, som afsættes, reduceres fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af det samlede vederlag for varmeleverancen.

Til § 5

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af lovforslagets § 5, nr. 1.

Til § 6

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 7

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 1.

Til § 8

Til nr. 1

Store virksomheder med en årlig omsætning på over 15 mio. kr. har måneden som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes moms senest den 25. i måneden efter afregningsperiodens udløb, bortset fra junimomsen, som skal afregnes 1 måned og 10 dage efter periodens udløb, hvilket vil sige den 10. august. Den gældende regel for junimomsen blev indført med virkning fra juni måned 2002, og blev indført for at give de personer, der beskæftiger sig med momsafregning i disse virksomheder, bedre mulighed for at kunne nå at afregne juni måneds moms selv om de holdt ferie i skolernes sommerferie.

Skolernes sommerferie flyttes fra 2006 med 1 uge, således at 1. feriedag altid er den sidste lørdag i juni. Skoleferiens længde kan variere lidt fra skole til skole, men vælger en skole f.eks. i 2006 at holde 7 uges ferie bliver sidste feriedag den 11. august 2006. For at de personer i virksomhederne, der skal sørge for momsafregningen, ikke får forringet deres mulighed for både at holde ferie i skoleferien og nå at færdiggøre momsafregningen for juni måned, forslås fristen for denne måneds momsafregning flyttet til den 17. august.

Til nr. 2

Mellemstore virksomheder med en årlig omsætning på mellem 1 og 15 mio. kr. har kvartalet som afgiftsperiode og skal afregne hver periodes moms senest 1 måned og 10 dage efter afregningsperiodens udløb. Gældende regler betyder således, at momsen for april kvartal skal afregnes senest den 10. august.

Skolernes sommerferie flyttes nu med 1 uge og for at personer beskæftiget med momsafregning i virksomhederne kan opretholde samme mulighed som hidtil for at holde ferie i skoleferien og nå at færdiggøre momsafregningen for april kvartal måned, forslås fristen for dette kvartals momsafregning flyttet til den 17. august.

Til § 9

Til stk. 1

Det foreslås, at lovens § 1 (aftrapning af lov om afgift af visse flyrejser (passagerafgiften)), § 3, nr. 1 (navngivning af registreringsafgiftsloven), og § 8 (udskydelse af momsfrister) træder i kraft den 1. januar 2006.

Til stk. 2

Det foreslås, at lovens § 2 (ophævelse af lov om afgift af visse flyrejser) træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 3

Det foreslås, at lovens § 3, nr. 2 (ophør af registreringsafgiftsnedsættelse for bagrudeviskere og -vaskere), træder i kraft den 1. januar 2007.

Til stk. 4

Det foreslås, at lovens § 3, nr. 3 (nedslag i afgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med lavt partikeludslip), træder i kraft den 1. januar 2006.

Til stk. 5

Lovens §§ 4-7 (afgiftsnedsættelse på overskudsvarme) skal statsstøttenotificeres til Kommissionen. Lovens §§ 4-7 kan derfor først træde i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget.

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at sætte de omhandlede bestemmelser i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger.

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.