Skriftlig fremsættelse (16. november
2005)
Skatteministeren (Kristian
Jensen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
forskellige afgiftslove og ophævelse af lov om afgift af
visse flyrejser (Aftrapning af passagerafgift, lavere
partikeludslip fra nye dieselbiler, afgiftsnedsættelse
på overskudsvarme og udskydelse af momsfrister)
(Lovforslag nr. L 80).
Forslaget er en del af finanslovaftalen for
2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti.
Lovforslaget indeholder følgende
elementer fra finanslovaftalen:
Passagerafgiften foreslås aftrappet over
to år, dvs. halvering af afgiften fra 75 kr. til 37,50 kr.
ved afrejse fra og med den 1. januar 2006 og afskaffelse af
afgiften pr. 1. januar 2007.
Forslaget ventes at give staten et umiddelbart
provenutab vedrørende 2006 på ca. 273 mio. kr., der
stiger til ca. 546 mio. kr. i 2007 (2005-niveau).
Rammevilkårene for de danske lufthavne understøttes og
grundlaget for flytrafik i Danmark styrkes, herunder grundlaget for
de regionale lufthavne, som er vigtige forudsætninger for
gode vækstbetingelser for erhvervslivet i hele Danmark.
Det foreslås, at der indføres et
nedslag i registreringsafgiftsgrundlaget for nye dieselbiler med
lavt partikeludslip med virkning for årene 2006-2009 og at
registreringsafgiftsnedsættelsen for bagrudeviskere og
-vaskere afskaffes fra 2007.
Nettovirkningen i 2006-2009 skønnes
samlet til - 90 mio. kr., hvorefter ordningen afskaffes. Samlet
skønnes erhvervene at få en samlet lempelse på
ca. 35 mio. kr. i hele perioden (2006-2009).
Partikler er meget skadelige for helbredet og
forslaget vil være med til at reducere udledningen af
partikler fra nye dieselbiler, og dermed skabe bedre miljø
og færre helbredsskader.
Det foreslås, at de samlede
CO2 - og energiafgifter på overskudsvarme, der
afsættes eksternt, nedsættes fra 55 pct. til 40 pct.
ved hjælp af hjælp af en sænkelse af satserne i
energiafgiftslovene fra 47,5 pct. til 32,5 pct. af vederlaget.
Forslaget skønnes at medføre et
provenutab på 10-15 mio. kr. årligt, alt efter hvor
mange overskudsvarme-projekter der vil blive realiseret som
følge af lempelsen. Erhvervslivet opnår en
økonomisk lempelse for afsætning af
overskudsvarme.
Afgiftsnedsættelsen på
overskudsvarme skal notificeres for EU-Kommissionen efter
EU€™s statsstøtteregler. Det foreslås, at
skatteministeren kan sætte loven i kraft, når
Kommissionens godkendelse foreligger.
Momsangivelsen for store og mellemstore
virksomheder i august foreslås udskudt med syv dage som
følge af, at skolernes sommerferie rykkes i 2006. Det giver
de berørte virksomheder og deres ansatte mulighed for bedre
at kunne holde ferie sammen med skolesøgende børn og
stadig afregne moms rettidigt.
Forslaget skønnes at mindske statens
indtægter med ca. 42 mio. kr. årligt. Forslaget
skønnes at give virksomhederne en samlet likviditetsgevinst
på ca. 36 mio. kr. årligt.
Ifølge finanslovaftalen for 2006 skal
halveringen af passagerafgiften og nedslaget i afgiftsgrundlaget
for nye dieselbiler med lavt partikeludslip have virkning
fra den 1. januar 2006, og derfor skal lovforslaget vedtages inden
den 1. januar 2006.
Lovforslaget er sendt i høring kort tid
forinden fremsættelsen. Det har ikke været muligt at
sende forslaget i høring tidligere, da forslaget er led i
udmøntning af finanslovaftalen for 2006.
Med disse bemærkninger skal jeg anbefale
forslaget til Folketingets hurtige og velvillige behandling.