L 74 Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi.

(Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af fællesfonden m.v.).

Af: Kirkeminister Bertel Haarder (V)
Udvalg: Kirkeudvalget
Samling: 2005-06
Status: Stadfæstet

Fremsættelsestalen

Fremsættelse: 16-11-2005

Fremsættelse: 16-11-2005

Fremsættelsestale af lovforslag

20051_l74_fremsaettelsestale (html)

Skriftlig fremsættelse (16. november 2005)

 

 

Kirkeministeren (Bertel Haarder):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om folkekirkens økonomi (Finansiering af nye præstestillinger, forenkling og bedre styring af fællesfonden m.v.)

(Lovforslag nr. L 74).

Hovedintentionen med dette lovforslag er at fortsætte og forstærke de seneste års udvikling i retning af øget gennemsigtighed i og decentralisering af folkekirkens økonomi.

Det er med lovforslaget hensigten at styrke kompetencerne til at disponere lokalt. Det forhold, at menighedsrådene har frihed til at disponere midler til ansættelse af kirkefunktionærer, men ikke til præster, har ført til en skæv udvikling i folkekirken. Der har således fra 1996 til 2004 været en vækst i de reale udgifter til kirkefunktionærer på 20 pct., mens udviklingen i de reale udgifter til præster, der finansieres af staten og fællesfonden, har været 4 pct.

Med dette lovforslags § 1, nr. 1, får menighedsrådene en generel adgang til lokalt at finansiere præstestillinger. Forslaget er en ren finansieringsbestemmelse og vedrører kun nye stillinger ud over det antal stillinger, der finansieres af staten og fællesfonden, og som fastsættes på de årlige finanslove.

Forslaget berører derfor heller ikke biskoppernes ret og pligt til gennem fordeling af de stillinger, der finansieres af finansloven og fællesfonden, at sørge for, at samtlige områder af landet har den nødvendige kirkelige betjening. Aktuelt har biskopperne i 2005 ansvaret for fordelingen af 2.010 årsværk, og dette forslag vedrører altså kun stillinger ud over disse præstestillinger.

For at tilgodese præstens forkyndelsesfrihed, biskoppens tilsyn og hensynet til, at der ikke bliver præster med forskellig ansættelsesmyndighed, er det en forudsætning for forslaget, at Kirkeministeriet også er ansættelsesmyndighed for lokalt finansierede stillinger, og at ansættelsen i øvrigt sker på samme vilkår som ansættelse af andre præster.

Menighedsrådene vil efter forslaget få valgfrihed mellem, om ansættelsen skal være tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Men det er en forudsætning for lovforslaget, at der i bekendtgørelsesform fastsættes nogle rammer for de forskellige ansættelsesformer.

Det er således hensigten, at der vil blive fastsat regler om, at ansættelsesperioden ikke kan være under 4 år. Det er min opfattelse, at der herved sikres en passende uafhængighed mellem præst og menighedsråd.

Det er endvidere min hensigt at fastsætte bestemmelser om, at der ved udløbet af en tidsbegrænset ansættelse kun er mulighed for, at stillingen forlænges med den allerede ansatte, eller at stillingen ophører. Det vil altså ikke være muligt at udskifte præsten ved periodens udløb, medmindre præsten opsiger stillingen. Jeg har herudover til hensigt at fastsætte regler om, at stillingen kun kan forlænges 2 gange, hvorefter fortsat ansættelse vil skulle ske tidsubegrænset.

Både ansættelse og afskedigelse foretages som nævnt af Kirkeministeriet. Afsked skal være sagligt begrundet. Uansøgt afsked kan derfor alene ske, når en af de almindelige afskedigelsesgrunde €" fx sygdom eller dekorum €" foreligger eller ved bevillingsmangel. Dette svarer til de krav, der gælder for afsked af andre ansatte €" herunder de eksisterende præstestillinger.

Det er derfor Kirkeministeriet, der ved en uansøgt afsked er forpligtet til at påse, at der foreligger en saglig afskedigelsesgrund. Hvis afskeden begrundes med bevillingsmangel, vil der blive stillet krav om, at det skal være dokumenteret, at der faktisk foreligger bevillingsmangel. Denne kontrol af, at der faktisk foreligger bevillingsmangel, vil ske gennem høring af provstiudvalget, der sammen med menighedsrådene har ansvaret for ligningsområdets økonomi.

Endelig er det en forudsætning for forslaget, at der ikke umiddelbart kan oprettes en ny stilling, hvis en stilling er nedlagt på grund af bevillingsmangel. I denne situation vil der ikke kunne oprettes en lokalt finansieret præstestilling i det pågældende pastorat, medmindre de økonomiske forhold i pastoratet har ændret sig. Og igen vil det være provstiudvalget, der skal bekræfte dette.

Det er min opfattelse, at vi med disse forslag opnår, at mulighederne faktisk vil blive brugt af menighedsrådene til at få ansat lokalt finansierede præster, samtidig med at de præster, der ansættes, opnår den nødvendige sikkerhed i ansættelsen.

Den sidste ting, jeg vil nævne omkring lokalt finansierede præstestillinger, er, at bestemmelsen skal evalueres senest i folketingssamlingen 2012/13. Dette har været et ønske fra Landsforeningen af Menighedsråd og Den danske Præsteforening. Jeg er helt enig i dette ønske om, at vi nøje følger området og altså i folketingssamlingen om ca. 6 år tager stilling til, om der er behov for justering af modellen.

Med lovforslaget gennemføres der endvidere en slankning af fællesfonden, således at udgifter og indtægter, der reelt vedrører de lokale kasser, overføres til de pågældende kasser.

Det betyder blandt andet, at reglerne om kirkernes og præsteembedernes kapitaler med lovforslagets § 1, nr. 3 €" 4, og nr. 8, ændres sådan, at afkastet af disse kapitaler, der bestyres af stiftsøvrighederne, i fremtiden fuldt ud tilfalder de pågældende lokale kasser. Herved forrentes kapitalerne fuldt ud til fordel for kapitalejerne €" nemlig de enkelte kirke- og præstegårdskasser. Det betyder også, at hvis en kirke eller et præsteembede sælger jord, så vil de efter forslaget fortsat få afkastet af den pågældende kapital €" i modsætning til de gældende regler, hvor afkastet helt eller delvist tilfalder fællesfonden.

Lovforslagets § 1, nr. 16, indebærer en omlægning af udbetalingen af gravstedskapitalerne således, at kirkekasserne modtager udbetaling af gravstedskapitaler i samme takt, som udgifterne til gravstedsvedligeholdelse afholdes. Behovet for at understøtte kirkegårdens drift med ligningsmidler reduceres herved. Omlægningen af udbetalingen af gravstedskapitaler forventes at frigøre likviditet til de lokale kasser på 1,6 €" 1,8 mia. kr. over de næste 30 år.

Det foreslås endvidere, at der med lovforslagets § 1, nr. 8, indføres en ordning, hvor kirkekasserne forpligtes til at betale et pensionsbidrag til fællesfonden for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer. Dette pensionsbidrag skal dække den pensionsforpligtelse, som optjenes i fremtiden. Indførelse af dette pensionsbidrag for tjenestemandsansatte kirkefunktionærer vil betyde, at kirkekassen €" på samme måde som det gælder for menighedsrådenes øvrige ansatte €" finansierer pensionsbyrden. Med ordningen vil kirkekasserne således skulle betale pensionsbidrag, uanset hvilken ansættelsesform der anvendes.

Pensionsbidrag vil blive fastsat af kirkeministeren, og det vil ske efter en aktuarmæssig beregning, sådan at bidraget dækker den fremtidige pensionsforpligtelse. Den netop foretagne beregning viser, at bidraget skal være på 18,4 pct. af lønsummen for at kunne dække den fremtidige forpligtelse.

Den aktuarmæssige beregning viser, at fællesfondens samlede pensionsforpligtelse i nutidsværdi udgør ca. 2,5 mia. kr. Heraf vedrører ca. 0,8 mia. kr. fremtidige forpligtelser, som altså foreslås finansieret gennem det nævnte pen­sions­bi­drag.

Imidlertid udestår finansieringen af den til dato optjente pensionsforpligtelse fortsat. Denne forpligtelse udgør ca. 1,7 mia. kr., som der ikke er hensat midler til i fællesfonden. Og der er ikke under de nuværende forudsætninger midler af fællesfondens løbende drift til at dække denne forpligtelse.

Lad mig her understrege, at der i høringssvarene €" og ikke mindst i svaret fra Landsforeningen af Menighedsråd €" er forståelse for, at den ekstra likviditet på i alt 1,6 €" 1,8 mia. kr., der opstår gennem omlægningen af udbetalingen af gravstedskapitalerne, kan opsuges til finansiering af den allerede optjente pensionsforpligtelse. Men der er modstand mod, at betalingen af denne forpligtelse sker i form af refusion, der direkte kobler de lokale kasser på pensionsforpligtelsen.

Dette er baggrunden for lovforslagets § 1, nr. 6 - 7, der betyder, at det bliver muligt at yde et generelt tilskud €" ud over det allerede kendte udligningstilskud €" til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb i kommunen. Dette generelle tilskud €" der ydes i stedet for at nedsætte landskirkeskatten €" fordeles mellem kommunerne i forhold til beskatningsgrundlaget, og forslaget har derfor nøjagtig den samme virkning som en nedsættelse af landskirkeskatten. Det er tanken, at det generelle tilskud aftrappes i takt med, at likviditeten for de lokale kasser set under ét forøges som følge af omlægningen af gravstedskapitalerne. De midler, der herved bliver frigjort, henlægges i fællesfonden til brug for finansiering af den allerede optjente pensionsforpligtelse. Når virkningen af omlægningen af gravstedskapitalerne hører op efter ca. 30 år, indfases det generelle tilskud igen, eller landskirkeskatten nedsættes tilsvarende. Modellen har samme fordelingsmæssige virkninger som en model, hvor der opkræves refusion fra de lokale kasser.

I debatten om lovforslaget i løbet af sommeren 2005 har der været mange synspunkter om denne del af lovforslaget. Der er blandt andet blevet peget på, at forslaget vil ramme urimeligt skævt og især gå ud over de lokale kasser i de kommuner, hvor der er kommunalt begravelsesvæsen og derfor ingen gravstedskapitaler.

Som det er beskrevet i lovforslagets økonomiske bemærkninger, er de fordelingsmæssige virkninger imidlertid af begrænset størrelse, og de har overvejende en positiv udligningseffekt, idet lovforslaget generelt vil medføre:

€" En nedsættelse af kirkeskatten i kommuner med høj kirkeskat. Typisk drejer det sig om kommuner med et lavt skatteudskrivningsgrundlag pr. medlem og mange kirker. Disse kommuner vil få tilført likviditet som følge af den ændrede model for udbetaling af kapitaler vedr. gravstedsvedligehold. Ydermere opnår de et højere udligningstilskud end før, idet udligningen i den nye kommunale struktur fordeles på færre kommuner.

€" En mindre stigning i kirkeskatten i kommuner med lav kirkeskat. Typisk drejer det sig om kommuner med et højt skatteudskrivningsgrundlag pr. medlem og få kirker. Disse kommuner får størst fordel af reduktionen af landskirkeskatten, men enkelte af disse kommuner får ingen tilførsel af likviditet fra kapitaler vedr. gravstedsvedligehold, da de er bykommuner, hvor kirkegårdsdriften er et kommunalt anliggende.

Sammenfattende er lovforslaget neutralt for folkekirken under ét, men der vil som anført forekomme virkninger i forhold til de lokale kasser. I kommuner med et højt skatteudskrivningsgrundlag og lav kirkeskat medfører lovforslaget en belastning svarende til maksimalt 0,03 procentpoint. Samtidig får de lokale kasser i kommuner med et svagt skatteudskrivningsgrundlag styrket deres økonomi, så de vil kunne reducere den lokale ligning med op til 0,08 procentpoint.

Herudover indeholder lovforslaget en række bestemmelser, der skal øge gennemsigtigheden i folkekirkens fælles økonomi. Det tydeliggøres således, hvilke udgifter der kan afholdes af fællesfonden, ligesom reservefonden og kirkeministerens rådighedssum afskaffes. Lad mig her understrege, at det ikke betyder, at de formål, der hidtil har været finansieret af reservefonden eller kirkeministerens rådighedssum, ikke kan støttes fremover. Tværtimod €" men i fremtiden forudsættes det, at formålene støttes med en almindelig bevilling på fællesfondens budget.

Endvidere præciseres disponerings- og regnskabsreglerne for fællesfonden og stiftsmidlerne, og der gives mulighed for, at fællesfondens udgifter og indtægter samles ét sted €" i et administrativt fællesskab. Med samlingen af fællesfondens indtægter €" og ikke mindst, at landskirkeskatten udbetales til det administrative fællesskab €" sikres den nødvendige likviditetsstyring af fællesfonden. Det er hensigten, at forvaltningen af det administrative fællesskab placeres i tilknytning til en eller flere af stiftsøvrighederne.

Endelig betyder lovforslaget, at menighedsrådene får mulighed for at give tilskud til Danske Sømands- og Udlandskirker, som er den organisation, der har aktiviteter rettet mod kirkelig betjening af folkekirkemedlemmer, der opholder sig i udlandet.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg indstille dette til velvillig behandling i det høje Ting.