Skriftlig fremsættelse (16. november
2005)
Kirkeministeren (Bertel
Haarder):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
folkekirkens økonomi (Finansiering af nye
præstestillinger, forenkling og bedre styring af
fællesfonden m.v.)
(Lovforslag nr. L 74).
Hovedintentionen med dette lovforslag er at
fortsætte og forstærke de seneste års udvikling i
retning af øget gennemsigtighed i og decentralisering af
folkekirkens økonomi.
Det er med lovforslaget hensigten at styrke
kompetencerne til at disponere lokalt. Det forhold, at
menighedsrådene har frihed til at disponere midler til
ansættelse af kirkefunktionærer, men ikke til
præster, har ført til en skæv udvikling i
folkekirken. Der har således fra 1996 til 2004 været en
vækst i de reale udgifter til kirkefunktionærer
på 20 pct., mens udviklingen i de reale udgifter til
præster, der finansieres af staten og fællesfonden, har
været 4 pct.
Med dette lovforslags § 1, nr. 1,
får menighedsrådene en generel adgang til lokalt at
finansiere præstestillinger. Forslaget er en ren
finansieringsbestemmelse og vedrører kun nye stillinger ud
over det antal stillinger, der finansieres af staten og
fællesfonden, og som fastsættes på de
årlige finanslove.
Forslaget berører derfor heller ikke
biskoppernes ret og pligt til gennem fordeling af de stillinger,
der finansieres af finansloven og fællesfonden, at
sørge for, at samtlige områder af landet har den
nødvendige kirkelige betjening. Aktuelt har biskopperne i
2005 ansvaret for fordelingen af 2.010 årsværk, og
dette forslag vedrører altså kun stillinger ud over
disse præstestillinger.
For at tilgodese præstens
forkyndelsesfrihed, biskoppens tilsyn og hensynet til, at der ikke
bliver præster med forskellig ansættelsesmyndighed, er
det en forudsætning for forslaget, at Kirkeministeriet
også er ansættelsesmyndighed for lokalt finansierede
stillinger, og at ansættelsen i øvrigt sker på
samme vilkår som ansættelse af andre præster.
Menighedsrådene vil efter forslaget
få valgfrihed mellem, om ansættelsen skal være
tidsbegrænset eller tidsubegrænset. Men det er en
forudsætning for lovforslaget, at der i
bekendtgørelsesform fastsættes nogle rammer for de
forskellige ansættelsesformer.
Det er således hensigten, at der vil
blive fastsat regler om, at ansættelsesperioden ikke kan
være under 4 år. Det er min opfattelse, at der herved
sikres en passende uafhængighed mellem præst og
menighedsråd.
Det er endvidere min hensigt at
fastsætte bestemmelser om, at der ved udløbet af en
tidsbegrænset ansættelse kun er mulighed for, at
stillingen forlænges med den allerede ansatte, eller at
stillingen ophører. Det vil altså ikke være
muligt at udskifte præsten ved periodens udløb,
medmindre præsten opsiger stillingen. Jeg har herudover til
hensigt at fastsætte regler om, at stillingen kun kan
forlænges 2 gange, hvorefter fortsat ansættelse vil
skulle ske tidsubegrænset.
Både ansættelse og afskedigelse
foretages som nævnt af Kirkeministeriet. Afsked skal
være sagligt begrundet. Uansøgt afsked kan derfor
alene ske, når en af de almindelige afskedigelsesgrunde
€" fx sygdom eller dekorum €" foreligger eller ved
bevillingsmangel. Dette svarer til de krav, der gælder for
afsked af andre ansatte €" herunder de eksisterende
præstestillinger.
Det er derfor Kirkeministeriet, der ved en
uansøgt afsked er forpligtet til at påse, at der
foreligger en saglig afskedigelsesgrund. Hvis afskeden begrundes
med bevillingsmangel, vil der blive stillet krav om, at det skal
være dokumenteret, at der faktisk foreligger
bevillingsmangel. Denne kontrol af, at der faktisk foreligger
bevillingsmangel, vil ske gennem høring af provstiudvalget,
der sammen med menighedsrådene har ansvaret for
ligningsområdets økonomi.
Endelig er det en forudsætning for
forslaget, at der ikke umiddelbart kan oprettes en ny stilling,
hvis en stilling er nedlagt på grund af bevillingsmangel. I
denne situation vil der ikke kunne oprettes en lokalt finansieret
præstestilling i det pågældende pastorat,
medmindre de økonomiske forhold i pastoratet har
ændret sig. Og igen vil det være provstiudvalget, der
skal bekræfte dette.
Det er min opfattelse, at vi med disse forslag
opnår, at mulighederne faktisk vil blive brugt af
menighedsrådene til at få ansat lokalt finansierede
præster, samtidig med at de præster, der
ansættes, opnår den nødvendige sikkerhed i
ansættelsen.
Den sidste ting, jeg vil nævne omkring
lokalt finansierede præstestillinger, er, at bestemmelsen
skal evalueres senest i folketingssamlingen 2012/13. Dette har
været et ønske fra Landsforeningen af
Menighedsråd og Den danske Præsteforening. Jeg er helt
enig i dette ønske om, at vi nøje følger
området og altså i folketingssamlingen om ca. 6
år tager stilling til, om der er behov for justering af
modellen.
Med lovforslaget gennemføres der
endvidere en slankning af fællesfonden, således at
udgifter og indtægter, der reelt vedrører de lokale
kasser, overføres til de pågældende kasser.
Det betyder blandt andet, at reglerne om
kirkernes og præsteembedernes kapitaler med lovforslagets
§ 1, nr. 3 €" 4, og nr. 8, ændres sådan, at
afkastet af disse kapitaler, der bestyres af
stiftsøvrighederne, i fremtiden fuldt ud tilfalder de
pågældende lokale kasser. Herved forrentes kapitalerne
fuldt ud til fordel for kapitalejerne €" nemlig de enkelte
kirke- og præstegårdskasser. Det betyder også, at
hvis en kirke eller et præsteembede sælger jord,
så vil de efter forslaget fortsat få afkastet af den
pågældende kapital €" i modsætning til de
gældende regler, hvor afkastet helt eller delvist tilfalder
fællesfonden.
Lovforslagets § 1, nr. 16,
indebærer en omlægning af udbetalingen af
gravstedskapitalerne således, at kirkekasserne modtager
udbetaling af gravstedskapitaler i samme takt, som udgifterne til
gravstedsvedligeholdelse afholdes. Behovet for at
understøtte kirkegårdens drift med ligningsmidler
reduceres herved. Omlægningen af udbetalingen af
gravstedskapitaler forventes at frigøre likviditet til de
lokale kasser på 1,6 €" 1,8 mia. kr. over de næste
30 år.
Det foreslås endvidere, at der med
lovforslagets § 1, nr. 8, indføres en ordning, hvor
kirkekasserne forpligtes til at betale et pensionsbidrag til
fællesfonden for tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer. Dette pensionsbidrag skal dække den
pensionsforpligtelse, som optjenes i fremtiden. Indførelse
af dette pensionsbidrag for tjenestemandsansatte
kirkefunktionærer vil betyde, at kirkekassen €" på
samme måde som det gælder for menighedsrådenes
øvrige ansatte €" finansierer pensionsbyrden. Med
ordningen vil kirkekasserne således skulle betale
pensionsbidrag, uanset hvilken ansættelsesform der
anvendes.
Pensionsbidrag vil blive fastsat af
kirkeministeren, og det vil ske efter en aktuarmæssig
beregning, sådan at bidraget dækker den fremtidige
pensionsforpligtelse. Den netop foretagne beregning viser, at
bidraget skal være på 18,4 pct. af lønsummen for
at kunne dække den fremtidige forpligtelse.
Den aktuarmæssige beregning viser, at
fællesfondens samlede pensionsforpligtelse i
nutidsværdi udgør ca. 2,5 mia. kr. Heraf
vedrører ca. 0,8 mia. kr. fremtidige forpligtelser, som
altså foreslås finansieret gennem det nævnte
pensionsbidrag.
Imidlertid udestår finansieringen af den
til dato optjente pensionsforpligtelse fortsat. Denne forpligtelse
udgør ca. 1,7 mia. kr., som der ikke er hensat midler til i
fællesfonden. Og der er ikke under de nuværende
forudsætninger midler af fællesfondens løbende
drift til at dække denne forpligtelse.
Lad mig her understrege, at der i
høringssvarene €" og ikke mindst i svaret fra
Landsforeningen af Menighedsråd €" er forståelse
for, at den ekstra likviditet på i alt 1,6 €" 1,8 mia.
kr., der opstår gennem omlægningen af udbetalingen af
gravstedskapitalerne, kan opsuges til finansiering af den allerede
optjente pensionsforpligtelse. Men der er modstand mod, at
betalingen af denne forpligtelse sker i form af refusion, der
direkte kobler de lokale kasser på pensionsforpligtelsen.
Dette er baggrunden for lovforslagets §
1, nr. 6 - 7, der betyder, at det bliver muligt at yde et generelt
tilskud €" ud over det allerede kendte udligningstilskud
€" til nedsættelse af det kirkelige ligningsbeløb
i kommunen. Dette generelle tilskud €" der ydes i stedet for
at nedsætte landskirkeskatten €" fordeles mellem
kommunerne i forhold til beskatningsgrundlaget, og forslaget har
derfor nøjagtig den samme virkning som en nedsættelse
af landskirkeskatten. Det er tanken, at det generelle tilskud
aftrappes i takt med, at likviditeten for de lokale kasser set
under ét forøges som følge af
omlægningen af gravstedskapitalerne. De midler, der herved
bliver frigjort, henlægges i fællesfonden til brug for
finansiering af den allerede optjente pensionsforpligtelse.
Når virkningen af omlægningen af gravstedskapitalerne
hører op efter ca. 30 år, indfases det generelle
tilskud igen, eller landskirkeskatten nedsættes tilsvarende.
Modellen har samme fordelingsmæssige virkninger som en model,
hvor der opkræves refusion fra de lokale kasser.
I debatten om lovforslaget i løbet af
sommeren 2005 har der været mange synspunkter om denne del af
lovforslaget. Der er blandt andet blevet peget på, at
forslaget vil ramme urimeligt skævt og især gå ud
over de lokale kasser i de kommuner, hvor der er kommunalt
begravelsesvæsen og derfor ingen gravstedskapitaler.
Som det er beskrevet i lovforslagets
økonomiske bemærkninger, er de fordelingsmæssige
virkninger imidlertid af begrænset størrelse, og de
har overvejende en positiv udligningseffekt, idet lovforslaget
generelt vil medføre:
€" En nedsættelse af kirkeskatten i
kommuner med høj kirkeskat. Typisk drejer det sig om
kommuner med et lavt skatteudskrivningsgrundlag pr. medlem og mange
kirker. Disse kommuner vil få tilført likviditet som
følge af den ændrede model for udbetaling af kapitaler
vedr. gravstedsvedligehold. Ydermere opnår de et
højere udligningstilskud end før, idet udligningen i
den nye kommunale struktur fordeles på færre
kommuner.
€" En mindre stigning i kirkeskatten i
kommuner med lav kirkeskat. Typisk drejer det sig om kommuner med
et højt skatteudskrivningsgrundlag pr. medlem og få
kirker. Disse kommuner får størst fordel af
reduktionen af landskirkeskatten, men enkelte af disse kommuner
får ingen tilførsel af likviditet fra kapitaler vedr.
gravstedsvedligehold, da de er bykommuner, hvor
kirkegårdsdriften er et kommunalt anliggende.
Sammenfattende er lovforslaget neutralt for
folkekirken under ét, men der vil som anført
forekomme virkninger i forhold til de lokale kasser. I kommuner med
et højt skatteudskrivningsgrundlag og lav kirkeskat
medfører lovforslaget en belastning svarende til maksimalt
0,03 procentpoint. Samtidig får de lokale kasser i kommuner
med et svagt skatteudskrivningsgrundlag styrket deres
økonomi, så de vil kunne reducere den lokale ligning
med op til 0,08 procentpoint.
Herudover indeholder lovforslaget en
række bestemmelser, der skal øge gennemsigtigheden i
folkekirkens fælles økonomi. Det tydeliggøres
således, hvilke udgifter der kan afholdes af
fællesfonden, ligesom reservefonden og kirkeministerens
rådighedssum afskaffes. Lad mig her understrege, at det ikke
betyder, at de formål, der hidtil har været finansieret
af reservefonden eller kirkeministerens rådighedssum, ikke
kan støttes fremover. Tværtimod €" men i
fremtiden forudsættes det, at formålene støttes
med en almindelig bevilling på fællesfondens
budget.
Endvidere præciseres disponerings- og
regnskabsreglerne for fællesfonden og stiftsmidlerne, og der
gives mulighed for, at fællesfondens udgifter og
indtægter samles ét sted €" i et administrativt
fællesskab. Med samlingen af fællesfondens
indtægter €" og ikke mindst, at landskirkeskatten
udbetales til det administrative fællesskab €" sikres
den nødvendige likviditetsstyring af fællesfonden. Det
er hensigten, at forvaltningen af det administrative
fællesskab placeres i tilknytning til en eller flere af
stiftsøvrighederne.
Endelig betyder lovforslaget, at
menighedsrådene får mulighed for at give tilskud til
Danske Sømands- og Udlandskirker, som er den organisation,
der har aktiviteter rettet mod kirkelig betjening af
folkekirkemedlemmer, der opholder sig i udlandet.
Idet jeg i øvrigt henviser til
lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg
indstille dette til velvillig behandling i det høje
Ting.