L 66 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil. (Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling).

Fremsat den 16. november 2005 af justitsministeren (Lene Espersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger og
pyramidespil

(Rammeorganisationers adgang til at foretage gade- og husindsamling)

§ 1

I lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, jf. lovbekendtgørelse nr. 623 af 15. september 1986, som ændret senest ved § 8 i lov nr. 280 af 25. april 2001, foretages følgende ændring:

1. I § 7 indsættes som stk. 5 :

»Stk. 5. Organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, kan uanset bestemmelsen i § 2, 1. pkt., en gang om året foretage landsdækkende offentlig gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2006.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget, der udgør en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, har til formål at skabe mulighed for, at visse organisationer kan foretage landsdækkende gade- og husindsamling en gang om året.

I aftalen om finansloven for 2006, som blev indgået imellem regeringen og Dansk Folkeparti den 7. november 2005, anføres bl.a. følgende:

»Indførelse af egenfinansieringskrav for NGO´er med rammeaftale på finansloven

Hovedparten af de danske NGO´ers (Non Governmental Organisations) udviklingsaktiviteter finansieres i dag af statstilskud. Parterne er enige om at indføre et egenfinansieringskrav for NGO´erne, således at NGO´ernes folkelige forankring og fokus styrkes. Egenfinansieringskravet indebærer, at de store NGO´er for at modtage statstilskud til udviklingsprojekter skal bidrage med egne indsamlede midler.

Der indføres i 2006 et egenfinansieringskrav på 5 pct. stigende til 10 pct. i 2007 for de store NGO´er, som modtager et fast statstilskud på finansloven, de såkaldte rammeorganisationer. Et lignende egenfinansieringskrav på 10 pct. findes i både Norge og Sverige.

Regeringen vil samtidig tage initiativ til en ændring af indsamlingsloven, således at rammeorganisationerne får samme muligheder for at gennemføre landsdækkende gade- og husindsamlinger. Ændringen af indsamlingsloven vil udelukkende omfatte de rammeorganisationer, som skal opfylde egenfinansieringskravet for at modtage statslige tilskud.

Parterne er desuden enige om, at NGO´erne med projektaktiviteter i udviklingslandene får mulighed for at søge om tilskud til projektrelateret oplysning inden for en øvre grænse på 2 pct. af projektbevillingen. NGO´er, der ikke har projektaktiviteter i udviklingslandene, vil kunne søge om tilskud fra oplysningsbevillingen.«

I overensstemmelse hermed omfatter den foreslåede ændring af indsamlingsloven udelukkende organisationer, som på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil er knyttet et krav om egenfinansiering, driver udviklingsaktiviteter i udviklingslandene, og lovforslaget skal ses i sammenhæng med beslutningen om at indføre krav om egenfinansiering for disse organisationer. Lovforslaget berører således ikke den adgang til at foretage gade- og husindsamling, som efter gældende ret tilkommer en række organisationer, herunder visse rammeorganisationer, jf. afsnit 2.

Udenrigsministeriet har på nuværende tidspunkt indgået rammeaftaler med Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Red Barnet, Ulandsorganisationen Ibis, Care Danmark samt Mellemfolkeligt Samvirke. Disse seks organisationer vil således blive omfattet af ordningen med egenfinansiering. Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet er €" i forskelligt omfang €" undtaget fra indsamlingslovens forbud imod gade- og husindsamling, hvorimod Ulandsorganisationen Ibis, Care Danmark og Mellemfolkeligt Samvirke ikke har mulighed for at foretage gade- og husindsamling. Lovforslaget indebærer, at alle seks rammeorganisationer €" og organisationer, som fremover måtte indgå rammeaftaler med Udenrigsministeriet - ligestilles med hensyn til muligheden for at gennemføre landsdækkende gade- og husindsamling.

2. Gældende ret

Ved lov nr. 287 af 9. juni 1971 om offentlige indsamlinger (indsamlingsloven), som trådte i kraft den 1. januar 1972, blev der gennemført fri adgang til at iværksætte offentlig indsamling efter anmeldelse til politiet.

Efter indsamlingslovens § 1 skal en offentlig indsamling således anmeldes til politiet, inden den iværksættes. Ifølge lovens § 1, stk. 2, er en indsamling offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker.

Endvidere følger det af indsamlingslovens § 5, at loven ikke gælder for indsamlinger af brugte ting af ringe værdi, indsamlinger der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende kirkesamfund eller mødearrangør, samt indsamlinger gennem dagblade til almenkendte, velgørende institutioner, såfremt der af det indsamlende blad gives kvittering til bidragyderne gennem offentliggørelse af bidragslister og der fra de modtagende institutioner gives kvittering, som offentliggøres af bladet.

Af hensyn til at beskytte den del af befolkningen, som ikke ønsker at yde bidrag, er der i § 2 indført et forbud mod at foretage offentlig gade- og husindsamling ved personlig eller telefonisk henvendelse.

Dette forbud er dog ikke til hinder for, at der eksempelvis i pressen kan opfordres til at yde bidrag, ligesom opfordring kan rettes pr. brev eller ved henstilling af indsamlingsbøsser på gaden eller i butikker mv.

Uanset forbuddet mod offentlig gade- og husindsamling kan foreninger mv., som gennem en længere årrække forud for lovændringen i 1971 med Justitsministeriets tilladelse har afholdt offentlig gade- eller husindsamling, en gang om året foretage sådan indsamling til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet, jf. indsamlingslovens § 7, stk. 3. Baggrunden for indførelsen af denne ordning var, at forbuddet kunne få mærkbare følger for de foreninger mv., som gennem en længere årrække forud for lovens vedtagelse havde fået en betydelig del af sine indtægter fra regelmæssig gade- og husindsamling.

Bekendtgørelse nr. 523 af 15. december 1971 om offentlige indsamlinger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 139 af 24. marts 1981 (indsamlingsbekendtgørelsen), indeholder i et bilag en fortegnelse over de foreninger mv., der er omfattet af undtagelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3.

Det fremgår af bilaget, at følgende foreninger mv. kan foretage landsindsamlinger: Danske Kvinders Nationalråd, Landsforeningen for sukkersyge, Dyrenes Dags Komité, Ensomme gamles værn, Centralmissionen, Soldaterhjemmenes dag, Dansk Sømandskirke i fremmede havne og Indenlandsk Sømandsmission, Foreningen til hjertesygdommenes bekæmpelse, Danmarks-Samfundet, Frelsens hærs nationale hovedkvarter, Grænseforeningen, Folkekirkens Nødhjælp, Den danske FN-Forening, Kvindernes internationale Liga for Fred og Frihed, Dansk Røde Kors, Landsforeningen Evnesvages vel, Landsforeningen til kræftens bekæmpelse, Nationalforeningen til Tuberkulosens bekæmpelse, ASF €" Dansk Folkehjælp, Børnesagens fællesråd, Slesvig-Ligaen og Danske Kvinders Slesvigske Forening.

Desuden kan følgende foreninger mv. ifølge bilaget foretage gade- og husindsamling i Storkøbenhavn eller i flere amter: Børnenes kontor, Foreningen til mødres og børns bespisning, Administration for »Barnets hus« , Landsorganisationen »Red Barnet« , Dansk Dyreværn Odense komité, Damekomiteen dansk jul i Sydslesvig, »Boserup minde« og De samvirkende menighedsplejer.

Justitsministeriet er ikke bekendt med, om alle de ovenfor omtalte organisationer mv. fortsat eksisterer, og om de udnytter adgangen til at foretage gade- og husindsamling.

Undtagelsen fra forbuddet mod offentlig gade- og husindsamling giver alene de pågældende foreninger mv. mulighed for at foretage sådanne indsamlinger en gang om året til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse forud for indsamlingslovens vedtagelse senest har været givet. Undtagelsen giver således ikke de foreninger mv., som er optaget på bilaget til bekendtgørelsen, en fri adgang til at gennemføre gade- og husindsamling.

På nuværende tidspunkt er tre af de foreninger mv., som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der nu knyttes krav om egenfinansiering, ligeledes omfattet af undtagelsen i indsamlingslovens § 7, stk. 3, jf. herved afsnit 1 ovenfor.

Dansk Røde Kors kan således €" en gang om året €" foretage landsdækkende hus- og firmaindsamling samt indsamling ved salg af Røde Kors-nåle (1 kr.) og automobilmærkater (2 kr.) ved parkeringspladser, benzintankanlæg og færgeoverfartssteder med indsamlingslister og €"bøsser.

Folkekirkens Nødhjælp er desuden omfattet af undtagelsen i lovens § 7, stk. 3, og optaget på fortegnelsen over organisationer, som kan foretage gade- og husindsamling. Imidlertid giver den seneste indsamlingstilladelse forud for indsamlingslovens ikrafttræden kun Folkekirkens Nødhjælp ret til €" en gang om året €" at foretage landsdækkende indsamling ved opfordring til bidrag ved udsendelse i Danmarks Radio og fjernsyn og i forbindelse med møder, udstillinger, filmforevisninger og lignende, plakatophængning og skiltning på offentlige steder. En opfordring af denne karakter til at yde bidrag er ikke omfattet af forbuddet imod gade- og husindsamling i lovens § 2, 1. pkt. Folkekirkens Nødhjælp har efter gældende ret således ikke adgang til at gennemføre landsdækkende gade- og husindsamling.

Endelig kan Red Barnet €" en gang om året €" foretage offentlig gade- og husindsamling ved mærkesalg i Storkøbenhavn.

Ved lov nr. 502 af 26. november 1980 om ændring af lov om offentlige indsamlinger blev der tilvejebragt hjemmel for, at Dansk Flygtningehjælp kan afholde offentlig gade- og husindsamling, idet organisationen ikke er omfattet af indsamlingslovens § 7, stk. 3. Uanset forbuddet mod offentlig gade- og husindsamling kan Dansk Flygtningehjælp således en gang om året foretage sådan indsamling til det formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været meddelt, jf. indsamlingslovens § 7, stk. 4. Baggrunden for lovændringen var, at Dansk Flygtningehjælp ikke forud for indsamlingslovens vedtagelse i 1971 i en længere årrække havde haft tilladelse til at foretage gade- og husindsamling, og organisationen kunne derfor ikke administrativt optages på listen over foreninger mv., som er undtaget fra forbuddet.

Dansk Flygtningehjælp kunne i forbindelse med en landsindsamling i 1976 ikke opnå et provenu af samme størrelse som de tidligere flygtningeindsamlinger trods en omfattende indsats for at udnytte andre indsamlingsformer og en massiv oplysningskampagne. Henset til den alvorlige flygtningesituation i slutningen af 1970€™erne og idet Dansk Flygtningehjælps kampagner måtte anses som et led i den folkelige tilslutning til de statsligt finansierede hjælpeprogrammer inden for flygtningearbejdet og u-landsarbejdet, blev der på denne baggrund ved lov skabt mulighed for, at Dansk Flygtningehjælp kunne foretage offentlig gade- og husindsamling.

Både organisationer mv., som kan foretage gade- og husindsamling, og organisationer, som foretager anden form for indsamling, skal foretage anmeldelse til politiet og skal ifølge indsamlingsbekendtgørelsens § 5 føre et behørigt regnskab over samtlige indtægter og udgifter. Regnskabet skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor, og i regnskabet skal såvel udgifterne ved administrationen som anvendelsen af overskuddet være specificeret. Revisor skal desuden påse, at der foreligger fornøden dokumentation.

Det følger af indsamlingsbekendtgørelsens § 6, at regnskabet inden 6 måneder efter indsamlingens afslutning skal offentliggøres i et eller flere af de mest udbredte dagblade i det område, hvor indsamlingen har fundet sted. Overstiger det indsamlede beløb ikke 10.000 kr., er det tilstrækkeligt, at der offentliggøres en meddelelse om, at regnskabet er offentligt tilgængeligt i mindst 14 dage på et nærmere angivet sted. Ved indsamlinger, der varer mere end 1 år, skal der på samme måde offentliggøres et årsregnskab inden 6 måneder efter hvert kalenderårs udløb.

Efter indsamlingsbekendtgørelsens § 7 skal der tilsendes politiet et eksemplar af regnskabet samt meddelelse om, hvor og hvornår offentliggørelse finder sted.

3. Justitsministeriets overvejelser

Som anført ovenfor under afsnit 2 er udgangspunktet efter indsamlingsloven i dag, at offentlig gade- og husindsamling ikke er tilladt. Forbuddet er navnlig begrundet i et ønske om at begrænse de gener for befolkningen, som er forbundet med disse former for indsamlinger.

Dette hensyn er efter Justitsministeriets opfattelse fortsat tungtvejende. På den baggrund og i lyset af forudsætningen i finanslovsaftalen om, at der alene skal gennemføres en meget begrænset udvidelse i indsamlingsadgangen, har Justitsministeriet ved udformningen af lovforslaget lagt vægt på at etablere en ordning, hvor der er en nøje sammenhæng imellem den særlige adgang til at foretage en årlig landsdækkende gade- og husindsamling og den indsamlingsberettigede organisations status som rammeorganisation med krav om egenfinansiering.

Dette indebærer, at adgangen til at foretage landsdækkende gade- og husindsamling efter den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 1, i alle tilfælde er betinget af, at organisationen aktuelt har status som rammeorganisation og i den forbindelse er underlagt et krav om egenfinansiering. Hvis en organisation ikke længere har en rammeaftale med Udenrigsministeriet, der indeholder et krav om egenfinansiering, bortfalder derfor samtidig den særlige adgang til at foretage landsdækkende gade- og husindsamling. Indgår Udenrigsministeriet omvendt en rammeaftale med en ny organisation, vil denne blive omfattet af den særlige indsamlingsadgang, som følger af lovforslaget. Kredsen af indsamlingsberettigede organisationer efter den ordning, som gennemføres med dette lovforslag, vil således altid være sammenfaldende med den kreds af organisationer, som har en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet et krav om egenfinansiering.

Af de nuværende seks rammeorganisationer har tre organisationer (Dansk Røde Kors, Folkekirkens Nødhjælp og Red Barnet) i dag mulighed for €" i forskelligt omfang - at foretage indsamlinger, jf. indsamlingslovens § 7, stk. 3. Denne adgang til at foretage indsamlinger berøres ikke af lovforslaget, og indsamling vil for disse organisationers vedkommende således fortsat kunne ske i medfør af indsamlingslovens § 7, stk. 3, hvis deres status som rammeorganisation ophører, og de dermed mister adgangen til at foretage indsamling efter den foreslåede bestemmelse i indsamlingslovens § 7, stk. 5. Så længe de har status af rammeorganisationer vil de imidlertid ikke både kunne foretage indsamling en gang om året efter indsamlingslovens § 7, stk. 3, og en gang om året efter den foreslåede bestemmelse i indsamlingslovens § 7, stk. 5.

Som anført er den særlige adgang til at foretage landsdækkende gade- og husindsamling, der gennemføres ved dette lovforslag, udelukkende begrundet i hensynet til at give rammeorganisationerne mulighed for at leve op til kravet om egenfinansiering. Endvidere må der efter Justitsministeriets opfattelse lægges vægt på at fastholde indsamlingslovens klare udgangspunkt, hvorefter gade- og husindsamling ikke er tilladt som følge af de gener for befolkningen, som er forbundet med disse indsamlingsformer. Endelig kan der peges på, at en udvidelse af kredsen af organisationer mv., som må gennemføre disse former for indsamlinger, vil kunne føre til en øget konkurrence på området og dermed faldende indtægter hidrørende fra indsamlinger. Dette vil kunne indebære, at det økonomiske grundlag for nogle velgørende organisationers virksomhed vil blive stærkt forringet eller helt forsvinde.

På denne baggrund forudsætter Justitsministeriet, at der ikke gennemføres yderligere ændringer af indsamlingsloven i de kommende år med hensyn til adgangen til at foretage gade- og husindsamling.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget, der udgør en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti, har til formål at skabe mulighed for, at visse organisationer kan foretage landsdækkende gade- og husindsamling en gang om året.

Lovforslaget indebærer ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige og borgerne.

Lovforslaget skønnes isoleret set at indebære positive økonomiske konsekvenser for de organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering.

Lovforslaget skønnes at indebære begrænsede negative administrative konsekvenser for de pågældende organisationer, der fremover skal administrere og organisere gade- og husindsamlinger, såfremt de vælger at udnytte adgangen hertil.

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

I bilag 1 til lovforslaget er de foreslåede bestemmelser sammenholdt med de nugældende regler.

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at organisationer, som driver projektaktiviteter i udviklingslandene på grundlag af en rammeaftale med Udenrigsministeriet, hvortil der er knyttet krav om egenfinansiering, uanset forbuddet i lovens § 2, 1. pkt., en gang om året kan foretage landsdækkende offentlig gade- og husindsamling til disse projektaktiviteter.

Adgangen til at foretage landsdækkende offentlig gade- og husindsamling er således betinget af vedkommende organisations status som rammeorganisation. Ophører rammeaftalen med Udenrigsministeriet bortfalder samtidig den særlige adgang til at gennemføre gade- og husindsamling, ligesom organisationer, som fremover måtte indgå en rammeaftale, hvori indgår et krav om egenfinansiering, uden videre får adgang til at gennemføre disse indsamlingsformer.

Såfremt en rammeorganisation tillige er omfattet af indsamlingslovens § 7, stk. 3, berøres denne adgang til at foretage indsamlinger ikke af lovforslaget, og indsamling vil for disse organisationers vedkommende således fortsat kunne ske i medfør af indsamlingslovens § 7, stk. 3, hvis deres status som rammeorganisation ophører, og de dermed mister adgangen til at foretage indsamling efter den foreslåede bestemmelse i indsamlingslovens § 7, stk. 5. Så længe de har status af rammeorganisationer, vil de imidlertid ikke både kunne foretage indsamling en gang om året efter indsamlingslovens § 7, stk. 3, og en gang om året efter den foreslåede bestemmelse i indsamlingslovens § 7, stk. 5.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Bestemmelsen omhandler lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2006.

Til § 3

Bestemmelsen indebærer, at loven som udgangspunkt ikke gælder for Færøerne og Grønland, men ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Den gældende indsamlingslov er sat i kraft for Grønland ved anordning nr. 99 af 22. marts 1982.