L 62 (som fremsat): Forslag til lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. (Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.).

Fremsat den 9. november 2005 af fødevareministeren (Hans Chr. Schmidt)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning
og om plantedække

(Afbrænding af husdyrgødning, offentliggørelse af gødningsregnskaber m.v.)

§ 1

I lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004, som ændret ved § 7 i lov nr. 404 af 1. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1. § 11, stk. 2, 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes som 2.€"5. pkt. :

»Produktionen af kvælstof i husdyrgødning skal for visse dyrearter korrigeres for afvigelser i produktionsniveau. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, for hvilke dyrearter korrektion af kvælstofindholdet i husdyrgødning skal finde sted. Produktionen af kvælstof i husdyrgødning kan korrigeres for afvigelser i ydelsesniveau samt i fodermængde og -sammensætning. Korrektioner foretages på grundlag af korrektionsfaktorer, jf. stk. 5, og afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag.«

2. I § 11, stk. 4, indsættes efter første pkt. som nyt pkt.:

»Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, kan trækkes fra i virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.«

2. pkt. bliver herefter 3. pkt.

3. I § 11 indsættes som stk. 7 :

» Stk. 7 . Ministeren kan fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning afsat til et miljøgodkendt anlæg, der forbrænder affald, kan fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens forbrug af kvælstof. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om, at kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, som jordbrugsvirksomheder har afbrændt i eget miljøgodkendt forbrændingsanlæg, på visse nærmere fastsatte betingelser kan fratrækkes i virksomhedens forbrug af kvælstof.«

4. I § 24, 3. pkt ., ændres » samt forarbejdningsanlæg« til: », forarbejdningsanlæg samt forbrændingsanlæg«

5. Efter § 27 indsættes:

» § 27a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan hos andre offentlige myndigheder indhente de oplysninger, der er nødvendige for at kontrollere overholdelsen af loven og regler, der er udstedt i medfør heraf. Ministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan i forbindelse hermed foretage sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, i kontroløjemed.«

6. Efter § 28 indsættes i kapitel 6:

» § 28a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om offentliggørelse med navns nævnelse dels af indberettede oplysninger, dels af resultater på grundlag af kontrol, samt vedtagne administrative bødeforelæg på grundlag af kontrol, som gennemføres i henhold til loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. Ministeren kan bestemme, at visse indberettede oplysninger, kontrolresultater eller sanktioner ikke skal offentliggøres.

Stk. 3 . Ministeren kan bestemme, at offentliggørelse skal ske på Internettet på grundlag af et af ministeren oprettet IT-system vedrørende indberettede oplysninger, kontrolresultater og sanktioner. Ministeren kan på ethvert tidspunkt, herunder periodisk, videregive såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger fra IT-systemet til en ubestemt kreds af modtagere. Enhver har adgang til fra IT-systemet at få meddelt oplysninger, som har været offentliggjort. Adgangen omfatter såvel enkeltstående oplysninger som masseoplysninger.«

§ 2

Loven træd e r i kraft den 1. august 2006.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, jf. lovbekendtgørelse nr. 767 af 8. juli 2004 som ændret ved lov nr. 404 af 1. juni 2005.

Om behandlingen af lov nr. 472 af 1. juli 1998 henvises til Folketingstidende 1997-1998, s. 879, s. 2143 og s. 2561, A s. 1516 og s. 1553, B s. 434 og s. 714, samt C s. 494. Om behandling af lov nr. 455 af 7. juni 2001 henvises til Folketingstidende 2000-2001, s. 8609, s. 8951 og s. 9229, A s. 7337, B s. 1754, samt C s. 1112. Om behandlingen af lov nr. 1085 af. 19. december 2001 henvises til Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), s. 116, s. 319 og s. 358, A s. 156 og s. 160, B s. 24, samt C s. 6. Om behandlingen af lov nr. 370 af 6. juni 2002 henvises til Folketingstidende 2001-2002 (2. samling), s. 3265, s. 6424 og s. 6537, A s. 3463, og s. 3481, B s. 863, samt C s. 443. Om behandlingen af lov nr. 203 af 25. marts 2003 henvises til Folketingstidende 2002-2003, s. 3453, s. 5803 og s. 6343, A s. 2562 og s. 2584, B s. 585, samt C s. 260. Om behandlingen af lov nr. 437 af 9. juni 2004 henvises til Folketingstidende 2003-2004, s.10294, s. 11332 og s. 11709, A s. 8438 og s. 8460, B s. 2124, samt C s. 986. Om behandling af lov nr. 404 af 1. juni 2005 henvises til Folketingstidende 2004-2005, s. 1433, s. 3057 og s. 3175, A s. 5083 og s. 5102 samt C s.184.

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Lovforslaget er et element i regeringens initiativer til fremme af den miljøteknologiske udvikling på landbrugsområdet. Med lovforslaget fjernes således en af barriererne for udvikling af alternative anvendelser af husdyrgødning.

Efter den gældende lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (gødskningsloven) kan jordbrugsvirksomhederne ikke trække kvælstofindholdet i husdyrgødning, der afbrændes eller afsættes ud af landet, fra i gødningsregnskabet. Den manglende mulighed for at fratrække kvælstofindholdet i afbrændt husdyrgødning mindsker incitamentet for udvikling og anvendelse af ny teknologi.

Det foreslås, at der etableres hjemmel til, at ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler, der gør det muligt for jordbrugsvirksomhederne, at trække kvælstofindholdet i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra i gødningsregnskabet, når gødningen brændes i et forbrændingsanlæg, der er miljøgodkendt i henhold til Miljøministeriet s regler for anlæg, der forbrænder affald (forbrændingsanlæg). Efter forslaget bemyndiges fødevareministeren til at fastsætte regler om, at den, der er ansvarlig for forbrændingsanlægget, skal indberette, hvorfra anlægget modtager husdyrgødning.

Det foreslås endvidere, at der sker en yderligere samordning mellem Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris regler om gødningsanvendelse og Miljøministeriet s regler om harmoni mellem dyrehold og jordtilliggende, jf. § 28 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. (husdyrgødningsbekendtgørelsen), som er udstedt i medfør af lov om miljøbeskyttelse. Med forslaget skabes der overensstemmelse mellem reglerne i henholdsvis husdyrgødningsbekendtgørelsen og i gødskningsloven for beregning af produktion af kvælstof i husdyrgødning og beregning af antal dyreenheder for så vidt angår korrektioner foretaget på baggrund af afvigelser i produktionsniveau. Efter forslaget vil kvælstofmængden fremover i begge regelsæt skulle beregnes ud fra de faktiske produktionsforhold.

Det foreslås herudover, at der skabes hjemmel til at fastsætte regler om, at virksomheder, der afsætter husdyrgødning ud af landet, kan trække kvælstofmængden i den afsatte gødning fra i gødningsregnskabet.

Der foreslås ligeledes indsat en generel hjemmel for fødevareministeren til fra andre offentlige myndigheder at indhente oplysninger, der er nødvendige for kontrol med overholdelse af loven, herunder at foretage samkøring af oplysninger i kontroløjemed.

Endelig foreslås der indsat en hjemmel til offentliggørelse af oplysninger, der vedrører jordbrugsvirksomhedernes indberettede gødningsregnskaber, oplysninger om resultater af kontrol og oplysninger om vedtagne administrative bødeforelæg, som kontrollen måtte have givet anledning til.

2. Lovforslagets baggrund

Strukturudviklingen fører til en koncentration af husdyrproduktionen på større enheder og i områder, hvor producenterne finder de mest hensigtsmæssige produktions- og infrastrukturforhold. Større enheder bringer mere fokus på produktionens påvirkning af omgivelserne og skaber grundlag for udvikling af metoder, der kan reducere forurenings- og lugtproblemer. Dette er især aktuelt i husdyrtætte områder, hvor der kan være behov for at få næringsstoffer fordelt uden for området for bl.a. at opnå en god næringsstofbalance med henblik på at beskytte vandmiljøet.

Der er i de senere år sket en betydelig udvikling af ny teknologi til behandling af husdyrgødning på en måde, så de miljømæssige problemer i forbindelse med opbevaring og anvendelse af husdyrgødningen til gødskning kan reduceres. Der er gennem flere år indvundet erfaringer med udnyttelse af husdyrgødningens energipotentiale i biogasanlæg. I afgasningsprocessen indgår typisk andre organiske materialer som animalsk fedt og slagteriaffald, der sammen med gyllen bidrager til den samlede energiproduktion. De andre organiske materialer indeholder også kvælstof, som kan supplere gyllens kvælstof og anvendes som gødning. Gødningsværdien øges i og med, at der sker en omsætning og mineralisering i biogasanlægget. Der skabes CO₂ -neutral energi, som ved fortrængning af fossile brændstoffer bidrager til opfyldelse af Danmarks forpligtelser til reduktion af udledningen af drivhusgasser. Ved at supplere bioforgasningen med en separeringsproces, deles den afgassede gylle i en våd fraktion, der indeholder 60-80 pct. af gyllens kvælstofindhold, og en tør fraktion (fiberfraktionen), der indeholder 60-80 pct. af gyllens fosforindhold. Kvælstoffet i den våde fraktion har en højere udnyttelsesgrad end i ubehandlet gylle. Den mindre voluminøse fiberfraktion har en høj fosforkoncentration. Fraktionen kan transporteres bort til anvendelse, hvor der er behov for fosforgødning. Herved kan der samlet set spares transport, og næringsstofferne kan fordeles og udnyttes mere effektivt.

Det har imidlertid vist sig ganske svært at afsætte fiberfraktionen fra separeringen til gødskningsformål. Det skyldes bl.a., at kvælstofindholdet i fiberfraktionen har en lav udnyttelsesgrad, og at den skal konkurrere med industriens spildevandsslam og slamprodukter, som ikke har nogen markedspris. Desuden er der endnu ikke udviklet en procesteknologi, der gør det enkelt og sikkert at dosere produktet ved udbringning. Hvis fiberfraktionen afbrændes, kan der spares yderligere transport af denne og produceres mere CO₂ -neutral energi. Det forventes, at afbrænding af fiberfraktionen, som en del af et samlet gyllebehandlingskoncept, vil kunne medvirke til at fremme udbygningen af biogasanlæg.

Fødevareministeren har den 18. april 2005 til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg tilkendegivet, at han ved førstkommende revision af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække ville overveje muligheden for at tilvejebringe en hjemmel til brug for kontrol af blandt andet import med handelsgødning og gennem sammenstilling og samkøring af oplysninger, for derved at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke ville være synlige. Kontrolmyndigheden har allerede efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har kontrolmyndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i ministeriets egne IT-systemer.

Den 9. juli 2004 tilkendegav den daværende fødevareminister til Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i forbindelse med fremsendelse af "Redegørelse om videregivelse af masseoplysninger til private efter offentlighedsloven, persondataloven og lov om aktindsigt i miljøoplysninger", at hun ville bede sine embedsmænd om at overveje i hvilket omfang, ministeriet på eget initiativ kan og bør give adgang til indholdet af ministeriets registre. For så vidt angår registeret med oplysninger om gødningsregnskaber har overvejelserne resulteret i, at der foreslås indført en bestemmelse om offentliggørelse af indberettede oplysninger om gødningsregnskaber, kontrolresultater og vedtagne administrative bødeforelæg.

2.1. Arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning

Med henblik på at afdække de eksisterende barrierer for husdyrgødningens anvendelse til energiproduktion og for at bidrage til fremme af udviklingen af en bæredygtig vedvarende energiforsyning nedsatte fødevareministeren i marts 2005 en tværministeriel arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen, der afsluttede sit arbejde den 1. juni 2005, har bl.a. gennemført en udredning af de lovmæssige barrierer for anvendelsen af fraktioner af husdyrgødning som brændsel til energiproduktion og har med bistand fra Danmarks JordbrugsForskning og Fødevareøkonomisk Institut gennemført en analyse af miljømæssige, klimamæssige og økonomiske fordele og ulemper ved at separere husdyrgødning og ved at afbrænde fiberfraktionen.

Arbejdsgruppens hovedkonklusion er, at afbrænding af fiberfraktionen til energiproduktion €" med uændret husdyrproduktion €" vil kunne bidrage til en begrænsning af potentialet for udledning af fosfor og reduktion af udledning af kvælstof i de områder, der leverer husdyrgødning til separerings- og afbrændingsprocessen.

I forlængelse heraf er det besluttet at iværksætte en analyse af fordele og ulemper ved afbrænding af øvrige dele af tørstofholdig husdyrgødning, f.eks. fjerkrægødning. Analysen forventes at foreligge ultimo 2005.

2.2. Barriere for afbrænding af fraktioner af husdyrgødning til energiformål

Efter den gældende lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække kan jordbrugsvirksomhederne ikke trække kvælstofindholdet i husdyrgødning, der afbrændes, fra i gødningsregnskabet.

Ved at give mulighed for at trække kvælstof i den husdyrgødning, som er blevet anvendt til afbrænding, fra i gødningsregnskabet, fjernes der en barriere for den teknologiske udvikling på dette område.

Efter reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen skal næringsstofferne anvendes til gødskningsformål. Miljøministeriet vil ændre husdyrgødningsbekendtgørelsen, således at afbrænding af fiberfraktionen fra husdyrgødning tillades. Stillingtagen til at tillade afbrænding af andre former for husdyrgødning afventer det under punkt 2.1. nævnte analysearbejde.

2.3. Forbrændingsanlæg

Et forbrændingsanlæg til husdyrgødning er et anlæg, der afbrænder husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning fra en eller flere husdyrproducenter eller fra et eller flere forarbejdningsanlæg.

Forbrændingsanlæg skal være godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i Miljøministeriet s bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald (forbrændingsbekendtgørelsen).

Der er endnu ikke etableret forbrændingsanlæg til husdyrgødning i Danmark. Anlæggene befinder sig fortsat på forsøgs- og udviklingsstadiet. I bl.a. England er der igangværende anlæg for afbrænding af fjerkrægødning.

For at afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde, vil afbrændingen skulle foregå i anlæg, der specifikt er godkendt til denne afbrænding og dermed i anlæg, der til enhver tid opfylder de gældende krav om grænseværdier for såvel røggas som aske (restprodukter).

Restprodukter fra afbrændingen skal anvendes efter gældende regler fastsat i henhold til bl.a. gødningsloven, affaldsloven og lov om miljøbeskyttelse.

3. Den gældende lov

Gødskningsloven har blandt andet til formål at regulere jordbrugets anvendelse af gødning med henblik på at begrænse udvaskningen af kvælstof.

Den gældende lov indeholder regler for omsætning og anvendelse af kvælstof i jordbruget for så vidt angår jordbrugsvirksomheder, der er optaget i Fødevareministeriets register over virksomheder, der er berettigede til at modtage gødning uden at skulle betale kvælstofafgift.

I loven er der fastsat principper for beregning af det maksimalt tilladte forbrug af kvælstof og for beregning af den enkelte jordbrugsvirksomheds forbrug af kvælstof i handelsgødning, husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og anden organisk gødning end husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Til brug for beregning af jordbrugsvirksomhedens kvælstofforbrug er der fastsat regler for indberetning af til- og fraførsel af gødning, lageropgørelse og krav til den andel af det totale kvælstofindhold, der skal indgå i beregningen af forbruget af kvælstof (udnyttelsesprocenten). Ved beregning af kvælstofforbruget på en registreret virksomhed er det muligt at fratrække kvælstof i husdyrgødning og i forarbejdet husdyrgødning, der er afsat til en anden registreret jordbrugsvirksomhed, til et biogasanlæg eller til et forarbejdningsanlæg (f.eks. gyllesepareringsanlæg). Det er ligeledes muligt i gødningsregnskabet at fratrække kvælstof i forarbejdet husdyrgødning, der afsættes til ikke-registrerede jordbrugsvirksomheder og andre, når blot den afsatte mængde er anmeldt og deklareret i henhold til reglerne i lov om gødning og jordforbedringsmidler m.m. (gødningsloven), og der betales kvælstofafgift i henhold til reglerne i lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

Kvælstofforbruget fra såvel husdyrgødning som fra forarbejdet husdyrgødning skal som et led i gødningsregnskabssystemet indberettes til Fødevareministeriet for at sikre, at der ikke overgødskes med kvælstof, og at der i medfør af lov om afgift på kvælstof i gødning m.m. kan opkræves afgift for kvælstofgødning, der indkøbes og anvendes af jordbrugsvirksomheder og personer, der ikke er registrerede.

Efter bestemmelser fastsat i henhold til den gældende lov kan kvælstof i husdyrgødning, der afsættes uden for landets grænser, alene fratrækkes i jordbrugsvirksomhedens gødningsregnskab, hvis der er tale om forarbejdede husdyrgødningsprodukter, der er anmeldt som handelsgødning.

Biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg skal indberette til Plantedirektoratet, hvilke registrerede jordbrugsvirksomheder de har modtaget fra og har afsat husdyrgødning til. Oplysningerne indgår i grundlaget for kontrollen med jordbrugsvirksomhedernes anvendelse af kvælstof.

I lovens § 11, stk. 2, er der fastsat regler for, hvordan en virksomhed beregner kvælstofproduktionen fra husdyrholdet. Der er også fastsat regler for, hvornår en jordbrugsvirksomhed kan vælge at korrigere beregningen af kvælstofproduktionen. I bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække er det angivet, hvor meget kvælstof husdyr ved normal start- og/eller slutvægt/-alder (produktionsniveau) kan producere på et år.

Jordbrugsvirksomheden kan vælge at korrigere beregningen, hvis start og/eller slutvægt/-alder afviger fra disse standardværdier, f.eks. hvis husdyrene først slagtes ved en højere vægt. Dette betyder, at jordbrugsvirksomheder kun korrigerer, hvis korrektionerne er til fordel for virksomheden. Afvigelserne skal kunne dokumenteres.

Efter reglerne i Miljøministeriet s husdyrgødningsbekendtgørelse skal jordbrugsvirksomheden altid korrigere husdyrproduktionen angivet i antal dyreenheder, hvis start- og/eller slutvægt/-alder afviger fra standardværdierne. Efter disse regler er der således ikke nogen valgmuligheder.

Beregning af gødningsproduktionen og beregning af antal dyreenheder efter henholdsvis bekendtgørelsen efter gødskningsloven og efter husdyrgødningsbekendtgørelsen tager udgangspunkt i de samme normtal. Der er således en tæt sammenhæng mellem de to regelsæt.

4. Lovforslagets indhold

4.1. Samordning med harmonireglerne

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 11, stk. 2, ændres således, at en jordbrugsvirksomheds produktion af kvælstof i husdyrgødning fremover skal beregnes efter de faktiske produktionsforhold. Det betyder, at kvælstof i husdyrgødningsproduktionen skal korrigeres, hvis husdyrene indgår i produktionen med start- og/eller slutvægt/-alder (produktionsniveau), der afviger fra de standardværdier, der fremgår af bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. I bekendtgørelsen, som revideres hvert år, angives for hver husdyrart, staldtype og gødningstype normtal for den mængde kvælstof, der findes i husdyrgødningen produceret af de forskellige husdyrarter.

Der er i medfør af den gældende lov opstillet korrektionsformler, der kan benyttes, hvis kvælstofproduktionen ikke svarer til standardforudsætningerne. Det foreslås, at det fremover bliver obligatorisk for virksomheden at korrigere den producerede mængde kvælstof for afvigelser i produktionsniveau (start- og/eller slutvægt/-alder).

Forslaget betyder en harmonisering af beregningsreglerne, der er fastsat i henholdsvis bekendtgørelser efter gødskningsloven og i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

4.2. Husdyrgødning der afsættes ud af landet

Med forslaget til ændring af § 11, stk. 4, får jordbrugsvirksomheder mulighed for at trække kvælstof i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, fra i gødningsregnskabet.

Bestemmelserne i Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler og bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (EFT 2002, L 273, s.1) (Biproduktforordning) betyder, at alene husdyrgødning fra dyr af hestefamilien og fra arter af fjerkræ kan samhandles i uforarbejdet form.

Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning ud af landet, vil der blive fastsat regler, der pålægger afsætter af husdyrgødningen at dokumentere mængde og indhold af kvælstof, der kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Herudover vil det være en betingelse, at den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende kan dokumenteres.

Hvis husdyrgødningen afhændes til andre formål end jordbrugsformål, skal der gives tilladelse til transport efter Miljøministeriet s regler ifølge bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen) (EFT 1993, L 30 s. 1).

4.3. Fjernelse af barriere for afbrænding af husdyrgødning

Nærværende lovforslag skal bl.a. fjerne en af barriererne for alternativ anvendelse af husdyrgødning.

Med forslaget til § 11, stk. 7, får fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om, hvorledes jordbrugsvirksomhederne kan fratrække kvælstofindholdet i husdyrgødning i gødningsregnskabet, når gødningen anvendes til afbrænding. Dette betyder, at kvælstoffet i den del af husdyrgødningen, der afbrændes, udgår af gødningsregnskabet.

Det er hensigten at fastsætte regler, der gør det muligt for registrerede jordbrugsvirksomheder i gødningsregnskabet at fratrække kvælstof i fiberfraktioner, der efter separering af husdyrgødning er afbrændt i et forbrændingsanlæg, der er godkendt i henhold til Miljøministeriet s regler.

Derudover vil der kunne blive fastsat regler for andre typer af tørstofholdigt husdyrgødning i det omfang den teknologiske udvikling gør det muligt, og vurderingen af de samfundsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser viser fordele herved.

Reglerne vil blive udformet således, at det bliver muligt at fratrække kvælstof i husdyrgødningen, uanset hvor forbrændingen sker. Ønskes husdyrgødning, der er produceret i Danmark, afbrændt i udlandet, skal der søges om særskilt tilladelse til transport. Tilladelse gives efter Miljøministeriet s regler ifølge bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen) (EFT 1993, L 30 s. 1).

Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning ud af landet, vil der blive fastsat regler, der pålægger afsætter af husdyrgødningen at give oplysning om den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende.

Som grundlag for kontrollen foreslås det med ændringen af § 24, at fødevareministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om indberetning af mængder kvælstof i husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning modtaget til afbrænding og om dokumentation herfor.

4.4. Mulighed for at indhente oplysninger fra andre myndigheder og foretage samkøring i kontroløjemed

Det foreslås, at fødevareministeren bemyndiges til i kontroløjemed at kunne indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder og herunder foretage sammenstilling og samkøring af oplysningerne.

Med forslaget til § 27a bliver det muligt i videre omfang at genbruge oplysninger afgivet til andre offentlige myndigheder. Herved begrænses de administrative byrder for borgere og jordbrugsvirksomheder. Der er kontrolmæssigt behov for gennem sammenstilling og samkøring af oplysninger at kunne se sammenhænge og mønstre, som ellers ikke ville være synlige. Umiddelbart tænkes bestemmelsen således brugt i forbindelse med kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger, som jordbruger indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her til landet fra et andet EU-land, også figurerer i vedkommende jordbrugers gødningsregnskab. Dette vil kunne ske i forbindelse med oplysninger indhentet fra ToldSkat.

Herudover vil det på sigt kunne være hensigtsmæssigt at indhente og samkøre oplysninger fra henholdsvis Direktoratet for FødevareErhverv (støtteoplysninger) og Fødevarestyrelsen (CHR-registret) med Fødevareministeriets register for afgiftsfritagelse. Årsagen er blandt andet, at der kan være behov for at kontrollere, om en jordbrugsvirksomhed med over 10 dyreenheder overholder pligten til at være tilmeldt registeret for afgiftsfritagelse samt til at foretage en kvalitetskontrol af Fødevareministeriets registeroplysninger i forhold til de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med indberetning til den fælles husdyrindberetning og til den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling). Dette ville kunne ske ved at sammenstille oplysninger i eksempelvis CHR-registret med registeret for afgiftsfritagelse. Fødevareministeriet vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

4.5. Offentliggørelse

Bestemmelser om offentliggørelse af kontrolresultater og sanktioner findes i anden lovgivning inden for Fødevareministeriets område. Der kan således henvises til § 1a i lov om frø, kartofler og planter, § 8 i Økologiloven, § 1, nr. 3 i lov om foderstoffer og § 4a i lov om administration af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om markedsordninger for landbrugsvarer m.v. På Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders område kan der henvises til § 56 i lov om fødevarer og til § 64 i lov om hold af dyr. Hensynene bag disse loves offentliggørelsesbestemmelser er forbrugerrettede.

Med vedtagelse af lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder (Lov nr. 436 af 9. juni 2004) besluttede Folketinget under lovens behandling og som led i en bred politisk aftale at tage et skridt videre og udvide offentliggørelseshensynene til også at være borger- og naborettede, jf. § 7 i lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder.

Den foreslåede hjemmel i nærværende lovforslag til offentliggørelse af gødningsregnskaber, kontrolresultater, herunder påtaler og vedtagne administrative bødeforelæg på Internettet er i lighed hermed alment nabo- og borgerrettet.

Hensigten med at offentliggøre gødningsregnskaber m.v. er at lade et kendskab til gødskning med husdyr- og handelsgødning af betydning for miljøet indgå i lokal debat og planlægning. En åbenhed om forhold af betydning for miljøet er netop en af de bærende tanker bag FN/ECE-konventionen om adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage og domstolsprøvelse på miljøområdet ("Århus-konventionen"), der er ratificeret af såvel Danmark som EU.

En viden om gødskning med husdyr- og handelsgødning €" f.eks. inden for en enkelt kommune eller i forhold til et bestemt naturområde €" og her samtidig et kendskab til de jordbrugsvirksomheder, der måtte have foretaget overgødskning - kan medvirke til at forbedre borgernes grundlag for at deltage i debatten om miljøforhold i det pågældende område.

Offentliggørelse af vedtagne administrative bødeforelæg vil på dette punkt have karakter af en fravigelse af persondatalovens generelle regler om behandling af denne type oplysninger, idet lovforslaget medfører en ringere retsstilling for de registrerede personer end persondataloven. Lovforslaget lægger dermed op til, at en gødskningslov med det foreslåede offentliggørelsesomfang udtrykker en generel politisk afvejning af de anførte miljøhensyn over for hensynet til de registrerede personer.

Af betydning for forholdet mellem lovforslaget og persondataloven er endvidere, med hvilken hjemmel modtagere af de offentliggjorte oplysninger om vedtagne administrative bødeforelæg kan behandle disse oplysninger. Da lovforslaget ikke indeholder særlige bestemmelser herom, er det som udgangspunkt persondatalovens regler om privates behandling af oplysninger om strafbare forhold, der vil finde anvendelse. Persondatalovens regler herom er restriktive, hvorfor der i forbindelse med Fødevareministeriets offentliggørelse på Internettet samtidig skal være instruktioner til borgerne om, under hvilke nærmere betingelser behandling af de modtagne oplysninger om strafbare forhold vil være lovlige i henhold til persondataloven.

Med lovforslaget er det hensigten, at Fødevareministeriet skal kunne offentliggøre oplysningerne fra gødningsregnskaberne, kontrolresultater, herunder påtaler, samt vedtagne administrative bødeforelæg. Der er behov for en udtrykkelig lovhjemmel til offentliggørelse, da offentliggørelsen omfatter oplysninger, der ellers vil kunne være fortrolige efter de almindelige regler om tavshedspligt.

Selv om der som ovenfor nævnt er tale om en fravigelse af persondataloven, er det på den anden side ud fra proportionalitetshensyn tilstræbt, at lovforslaget ikke går videre, end hensynet til de anførte miljøinteresser tilsiger. Det er derfor valgt ikke at søge hjemmel til offentliggørelse af oplysninger om overgødskning, der har medført politianmeldelse eller er blevet indbragt for domstolene som straffesag. Oplysninger herom vil således ikke efter det foreliggende lovforslag kunne offentliggøres.

Med lovforslaget kan offentliggørelse af gødningsregnskaber, hvortil er knyttet en sanktion i form af administrative bøder, kun finde sted, såfremt jordbrugsvirksomheden tydeligt og skriftligt er blevet gjort opmærksom på, at vedtagelse af den administrative bøde vil have den konsekvens, at gødningsregnskab og sanktion vil blive offentliggjort på Internettet.

Offentligheden kan i forlængelse heraf med ganske stor præcision kalkulere størrelsen på den administrative bøde. Dette skyldes det særlige forhold, at bødeniveauer direkte fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække (L 58, 1997-98, 2. samling).

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, amt og kommuner

Der er på nuværende tidspunkt ingen danske erfaringer med afbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning og dermed heller ingen erfaringer med mulighederne for anvendelse af restprodukter (aske og røggas) fra afbrændingen til jordbrugsformål.

Det er derfor vanskeligt at vurdere, hvor mange forbrændingsanlæg, der vil blive etableret i løbet af de nærmeste år. Det forventes, især af økonomiske grunde, at forbrændingsanlæg først og fremmest vil blive anlagt i en kombination med større biogasfællesanlæg med tilknyttet gyllesepareringsanlæg.

Lovforslaget medfører imidlertid, at der i forbindelse med Fødevareministeriets administration af ændringerne vedrørende afbrænding af husdyrgødning må forventes øgede omkostninger til den administration og kontrol, der er forbundet med virksomhedernes indberetning af til- og fraførsel af husdyrgødning og forbrændingsprodukter, samt den administrative og fysiske kontrol af gødningsregnskaber. Endvidere vil der være omkostninger forbundet med tilpasninger i Fødevareministeriets IT-systemer.

Der forventes svagt forøgede administrative opgaver i Fødevareministeriet i forbindelse med registrering og behandling af indberetninger fra nye leverandører af gødnings- og forbrændingsprodukter.

I henhold til gødningsloven skal produkter fra afbrænding af husdyrgødning anmeldes og deklareres som handelsgødning, medmindre der er tale om affald. Deklaration af handelsgødning forventes i startfasen at få meget begrænset omfang og vil være udgiftsneutralt for staten, da ordningen er fuldt indtægtsdækket.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber indebærer begrænsede udgifter for Fødevareministeriet til etablering af offentliggørelsesfaciliteter på Internettet, samt årlige ajourføringer med gødningsregnskaber fra en afsluttet planperiode.

Forslaget om lettere adgang til andre offentlige myndigheders oplysninger samt samkøring af oplysninger vil medføre administrative lettelser for såvel stat og amter og i mindre udstrækning for kommuner.

De samlede udgifter finansieres inden for Fødevareministeriets eksisterende rammer.

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Med lovforslaget bliver det muligt for jordbruger i sit gødningsregnskab at fratrække den kvælstofmængde i husdyrgødning, der afbrændes i et forbrændingsanlæg.

Lovforslaget fjerner således en barriere for at tage denne teknologi i anvendelse inden for landbrugssektoren. Den foreslåede mulighed for i gødningsregnskabet at fratrække den kvælstofmængde i husdyrgødning, der afbrændes, må vurderes at udgøre et incitament for jordbruger til på sigt at vælge afbrænding af husdyrgødning i situationer, hvor mere traditionelle måder at bortskaffe gyllen på ikke er mulige eller fordelagtige.

Der er ingen danske erfaringer med afbrænding af husdyrgødning eller fraktioner herfra. Det er derfor forbundet med stor usikkerhed at vurdere, hvordan muligheden for at trække kvælstof i afbrændt husdyrgødning fra i gødningsregnskabet vil øge anvendelsen af afbrændingsteknikken fremover, og hvordan afbrænding af husdyrgødning vil påvirke jordbrugsvirksomhedernes indtjeningsmulighed.

I det omfang afbrænding af husdyrgødning kan bidrage til at opretholde husdyrproduktionen på et eksisterende niveau eller inden for de gældende harmoniregler skabe grundlag for at øge produktionen, må muligheden for afbrænding vurderes at have en positiv effekt på jordbrugers indtjeningsmulighed.

I rapporten fra arbejdsgruppen om afbrænding af fraktioner af husdyrgødning vurderes det, at afbrænding under visse forudsætninger i sig selv kan være lønsom for jordbrugsvirksomhederne, hvis energien fra afbrændingen udnyttes til varme. Lønsomheden vil dog i høj grad afhænge af gældende energiafgifter.

Da der ikke er danske erfaringer med afbrænding af husdyrgødning, og det ikke er muligt at vurdere omfanget af afbrænding, er det ikke muligt at kvantificere den mulige gevinst for erhvervslivet.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om, at det bliver obligatorisk for jordbrugsvirksomhederne at korrigere den beregnede produktion af kvælstof fra husdyrproduktionen, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforhold. Hermed vil beregningen i højere grad afspejle de faktiske forhold. Dette kan få økonomiske konsekvenser for de jordbrugsvirksomheder, der ikke hidtil har korrigeret eller kun har korrigeret til fordel for virksomheden. Konsekvenserne vurderes dog at blive af mindre omfang.

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Den foreslåede ændring til § 11, stk. 2, om obligatorisk korrektion i gødningsregnskabet for visse afvigelser i produktionsniveauet, vurderes at medføre mindre administrative byrder for jordbrugsvirksomheder med afvigelser i produktionsniveauet og som beregner deres produktion manuelt. For de øvrige jordbrugsvirksomheder vil korrektionen ske automatisk. Da Fødevareministeriet har en elektronisk regnemaskine på nettet for de berørte jordbrugsvirksomheder, og jordbrugsvirksomhederne ved elektronisk beregning vil få korrektionerne foretaget automatisk, vurderer Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, at forslaget ikke får administrative konsekvenser for en normal effektiv virksomhed.

Med gennemførelsen af lovforslaget bliver det et krav, at den ansvarlige for forbrændingsanlægget til Fødevareministeriet skal indberette oplysninger om mængder af husdyrgødning modtaget til afbrænding. Indberetningerne skal indeholde oplysninger om, hvilke jordbrugsvirksomheder forbrændingsanlægget har modtaget gødning fra. Indberetningskravene svarer til dem, som allerede gælder for biogas- og forarbejdningsanlæg.

For jordbrugsvirksomheder med eget forbrændingsanlæg vil det blive fastsat, at virksomhederne i gødningsregnskabet skal give oplysning om afbrændt mængde husdyrgødning eller fraktioner heraf.

Sammenstilling og samkøring af oplysninger vil i nogen grad lette antal indberetninger fra erhvervet.

Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

For at sikre bedst mulig kommunikation til brugerne vil der forud for ikrafttræden af loven blive fastlagt en informationsplan i Fødevareministeriets kontaktforum, hvor erhvervet er repræsenteret. Herudover vil der blive informeret om lovens indhold ved nyhedsbrev og i den vejledning, der udgives hvert år forud for starten af en planperiode.

8. Administrative konsekvenser for borgere

Offentliggørelse af gødningsregnskaberne vil tilgodese offentlighedens interesse for miljøforhold.

Offentliggørelse af gødningsregnskaber vil overflødiggøre anmodninger om aktindsigt i oplysningerne for at få kendskab til dem. Offentliggørelse af gødningsregnskaberne vil således have positive konsekvenser for borgerne.

9. Miljømæssige konsekvenser

Det fremgår af hovedkonklusionen i en rapport, som arbejdsgruppen om anvendelse af fraktioner af husdyrgødning til energiproduktion har udarbejdet, at afbrænding af fiberfraktionen fra separering af husdyrgødning €" med uændret husdyrproduktion €" vil kunne bidrage til en begrænsning af potentialet for udledning af fosfor og reduktion af udledning af kvælstof i de områder, der leverer husdyrgødning til separerings- og afbrændingsprocessen. Derudover vil afbrænding kunne bidrage til en betydelig reduktion af lugtgener fra husdyrgødning ved lagring og udbringning i marken.

Det fremgår ligeledes af rapporten, at de miljømæssige gevinster ved afbrænding af husdyrgødning, især vil få virkning i de egne af landet, der har en meget stor husdyrtæthed. En afbrændingsmulighed for fiberfraktionen vil antagelig bidrage til at fremme udbygningen med biogasanlæg, hvorved der fås en mindre CO₂ -intensiv energiproduktion, samtidig med at væsentlige problemer ved gødningshåndteringen kan løses.

En supplerende analyse af de miljømæssige konsekvenser ved afbrænding af andre former for husdyrgødning baseret på den tilgængelige viden forventes, jf. punkt 2.1., at foreligge ultimo 2005. Ved afbrænding af fiberfraktionen vil en del af kvælstoffet i husdyrgødningen afbrændes, og det giver mulighed for en reduktion af kvælstofudvaskningen. Hermed kan husdyrproduktionen i disse egne opretholdes med mindsket miljøbelastning eller eventuelt udbygges inden for rammerne af den generelle miljølovgivning. Ved afbrændingen koncentreres gødningens fosforindhold i asken, og overskuddet af fosfor kan derfor lettere transporteres til et område med underskud af fosfor, og dér erstatte fosfor indkøbt i form af handelsgødning. Lovforslaget forventes således at medføre mindre belastning i forbindelse med transport af fosforholdige husdyrgødninger. Ved anvendelse af askefraktionen til gødningsformål skal der bl.a. tages hensyn til, at husdyrgødningens indhold af tungmetaller ved afbrændingen koncentreres i asken. Hvis asken ikke genanvendes til gødningsformål, vil der være tab af fosfor, og eventuel deponering skal ske efter gældende regler herfor.

For at afbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra husdyrgødning kan ske på en miljømæssig forsvarlig måde, må afbrændingen kun foregå i anlæg, der opfylder kravene i forbrændingsbekendtgørelsen, der bl.a. omhandler indretning og drift af forbrændingsanlæg.

For de jordbrugsvirksomheder, der i dag anvender standardnormer for ydelses- og produktionsniveau som den mest fordelagtige beregningsform, vil en regelændring medføre et lavere kvælstofforbrug. Det samlede kvælstofforbrug vil med regelændringen kunne reduceres marginalt.

10. Forholdet til EU-retten

Den foreslåede offentliggørelseshjemmel i § 28a betegner en fravigelse af bestemmelserne i artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesdirektivet). Art. 8, stk. 5 fastsætter således, at behandling af oplysninger om lovovertrædelser, straffedomme og sikkerhedsforanstaltninger som udgangspunkt kun må foretages under kontrol af en offentlig myndighed, eller hvis der gælder tilstrækkelige, specifikke garantier i medfør af den nationale lovgivning. Ved en offentliggørelse af oplysninger om strafbare forhold på Internettet, som tredjemand derefter vil kunne (videre-)behandle, opstår spørgsmålet om, hvordan art. 8, stk. 5, da kan opfyldes.

At behandling af oplysninger om strafbare forhold efter omstændighederne kan finde sted, også uden at det sker under direkte kontrol af en offentlig myndighed, fremgår således implicit af direktivets art. 8, stk. 5, men forudsætter, at der i den nationale lovgivning i øvrigt gælder tilstrækkelige, specifikke garantier for behandlingen af oplysningerne. Persondataloven gælder for tredjemands behandling af enhver af de gødningsregnskabsoplysninger, som Fødevareministeriet offentliggør. Journalistisk behandling af oplysningerne er underkastet særlige regelsæt, herunder medieansvarsloven og lov om massemediers informationsdatabaser. Som specifik national garanti i forbindelse med offentliggørelse af vedtagne administrative bøder er det i nærværende lovforslag foreslået, at jordbrugsvirksomheder i forbindelse med et administrativt bødeforlæg tydeligt og skriftligt oplyses om, at oplysningerne i gødningsregnskabet og oplysningerne om den administrative bøde, vil blive offentliggjort på Internettet, hvis bøden vedtages.

Det følger endvidere af direktivets art. 8, stk. 6, at Kommissionen skal have underretning om, i hvilket omfang det overlades til private at behandle oplysninger om strafbare forhold. Kommissionen vil derfor modtage meddelelse om lovforslagets indhold, når lovforslaget vedtages.

11. Høring

Lovforslaget har været til høring hos følgende organisationer:

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheudvalget for Biogas, Brancheudvalget for Frø, DAKOFO, DANBIO, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Danske Svineproducenter, Dansk Industri, Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Landbrug, Dansk Landbrugsrådgivning - Landscenteret, Dansk Pelsdyravlerforening, Dansk Skovforening, Danske Frøavlere, Danske Slagterier, Datatilsynet, Det danske Fjerkræråd, Det Økologiske Fødevareråd, Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, Foreningen for Danske Handelsmøller, Frederiksberg Kommune, Frie Bønder-Levende Land, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, Landsforeningen Danske Maskinstationer, Skovdyrkerforeningerne, WWF, Økologisk Landsforening.

12. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at bestemmelsen i lovens § 11, stk. 2, ændres således, at en jordbrugsvirksomheds produktion af kvælstof i husdyrgødning fremover skal beregnes efter de faktiske produktionsforhold, hvis produktionsniveauet afviger fra normværdierne. Ministeren fastsætter for hvilke dyrearter, der skal korrigeres ved beregning af kvælstofindholdet i husdyrgødningen.

Ved hjælp af tabelværdier, som revideres årligt, beregner jordbrugsvirksomheden for hver dyretype en produktion af kvælstof i husdyrgødning, som indberettes i gødningsregnskabet.

Hvis husdyrholdet producerer mere eller mindre kvælstof i gødningen end forudsat efter de standardforudsætninger, der ligger til grund for tabelværdierne, kan jordbrugsvirksomheden efter de gældende regler korrigere kvælstofmængden i husdyrgødningen ved hjælp af korrektionsformler.

Der er i medfør af loven opstillet 2 typer korrektionsformler, der skal benyttes, hvis jordbrugsvirksomheden ønsker at korrigere produktionen af kvælstof i husdyrgødning på grund af afvigelser fra standardværdierne.

Korrektionstype 1 anvendes, hvis ydelses- eller produktionsniveau afviger fra standardforudsætningerne. Type 2 anvendes, hvis fodermængder eller €"sammensætning afviger fra standardforudsætningerne. Det er kun tilladt at anvende én af korrektionsformlerne.

Ændringsforslaget omfatter kun korrektion efter såkaldt type 1 korrektion (produktionsniveau) og kun for afvigelser i vægt og alder, mens øvrige korrektionsmuligheder forbliver uændrede. Vælger jordbrugsvirksomheden således at korrigere efter type 2 korrektionsformlen, skal der ikke samtidig korrigeres efter type 1.

For at benytte korrektionsformlerne er det en forudsætning at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed, og faktorerne skal relatere sig til den samme 12-måneders periode.

Jordbrugsvirksomheden kan efter de gældende regler vælge enten at beregne dyrenes produktion af kvælstof ved at anvende standardnormer eller at korrigere disse efter de faktiske produktionsforhold. Standardnormerne angiver, hvor meget kvælstof et husdyr ved normal start- og /eller slutvægt/-alder producerer på 1 år. Ved beregning på baggrund af standardnormerne opnås en tilnærmet værdi, der kan variere fra den faktisk producerede mængde kvælstof. Frivilligheden i gødskningsreglerne giver således jordbruger mulighed for at vælge den beregningsform, der er mest fordelagtig, men som ikke nødvendigvis afspejler de faktiske forhold.

I medfør af harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen er det imidlertid et krav, at jordbrugsvirksomheden korrigerer kvælstof i husdyrgødningsproduktionen ved beregning af antal dyreenheder, hvis start og/eller slutvægt/-alder (produktionsniveau) afviger fra standardværdierne.

Den beregnede kvælstofproduktion bør i videst muligt omfang afspejle de faktiske produktionsforhold.

Den foreslåede affattelse af § 11, stk. 2, 2.-5. pkt., medfører, at jordbrugsvirksomheden for nærmere fastsatte dyrearter fremover skal korrigere efter type 1 korrektionsformler, hvis husdyrproduktionen og dermed produktionen af kvælstof i husdyrgødningen afviger fra standardværdierne.

Herved skabes der overensstemmelse mellem beregningsregler efter gødskningsloven og efter harmonireglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. Afvigelserne skal dokumenteres ved driftsbilag. Indsendelse af bilagene kan ske elektronisk.

Med lovforslaget ændres der ikke på jordbrugsvirksomhedens valgmuligheder for så vidt angår de øvrige korrektionsmuligheder, der fremgår af loven.

Til nr. 2

Med forslaget til ændring af § 11, stk. 4, får jordbrugsvirksomheder mulighed for at trække kvælstof i husdyrgødning, der afsættes ud af landet, fra i gødningsregnskabet. Størrelsen af fradraget vil blive beregnet på samme måde som for indgåede aftaler om overførsel af husdyrgødning (husdyrgødningsaftaler). Dette betyder, at den del af kvælstoffet, der afsættes ud af landet, udgår af gødningsregnskabet.

Efter reglerne i den gældende § 11, stk. 4, kan registrerede jordbrugsvirksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning uden for kredsen af registrerede virksomheder, herunder f.eks. i forbindelse med salg ud af landet, trække kvælstoffet fra på baggrund af en måling af kvælstofindholdet i de afsatte produkter.

Med henblik på at kunne gennemføre kontrol med afsætning af husdyrgødning ud af landet, vil der blive fastsat regler, der pålægger afsætter af husdyrgødningen at dokumentere mængde og indhold af kvælstof, der kan fratrækkes i gødningsregnskabet. Herudover vil det være en betingelse, at den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister, transportør og lignende kan dokumenteres.

Hvis husdyrgødningen afhændes til andre formål end jordbrugsformål, skal der gives tilladelse til transport af husdyrgødningen efter Miljøministeriet s regler og efter bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 259/93 om overvågning og kontrol med overførsel af affald inden for, til og fra Det Europæiske Fællesskab (Transportforordningen) (EFT 1993, L 30 s. 1).

Transport af husdyrgødning og fraktioner heraf, som skal anvendes til jordbrugsformål, skal ske i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v.

Endvidere skal afsætter af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning overholde Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggenders regler og bestemmelser ifølge Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1774/2002 om sundhedsbestemmelser for animalske biprodukter, som ikke er bestemt til konsum (EFT 2002, L 273, s.1) (Biproduktforordning). Kravene for samhandel er beskrevet i forordningens bilag VIII, kapitel III. Det fremgår heraf, at uforarbejdet "gylle" kun må sendes mellem medlemslandene, hvis det drejer sig om "gylle" fra arter af fjerkræ og dyr af hestefamilien. Ved "gylle" forstås her "alle ekskrementer og/eller urin fra opdrættede dyr (produktionsdyr) med eller uden strøelse, samt quano, som kan være enten uforarbejdet eller forarbejdet i et biogasanlæg eller komposteringsanlæg". Det er dog tilladt at samhandle "gylle", hvis det kommer fra en bedrift, der har arealer på begge sider af en grænse. Dette forudsætter dog, at området ikke er underlagt restriktioner pga. smitsom husdyrgødning.

Det fremgår endvidere af forordningen, at eksportøren ved eksport til tredjelande skal kontakte modtagerlandet med henblik på at få oplyst eksportbetingelserne, således at de danske myndigheder får mulighed for at udarbejde et eksportcertifikat.

Til nr. 3

Med forslaget til § 11, stk. 7, gives der som noget nyt ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri hjemmel til at fastsætte regler om, at kvælstofindholdet i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der afbrændes i et miljøgodkendt forbrændingsanlæg, kan trækkes fra i virksomhedens beregning af kvælstofforbrug. Det vil være en forudsætning, at anlægget er godkendt efter de regler for forbrændingsanlæg, der er fastsat i medfør af Miljøministeriet s lovgivning.

Bestemmelserne i den gældende lovs § 11 omhandler beregning af registrerede virksomheders forbrug af kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Virksomhedens forbrug beregnes som udgangspunkt efter de gældende regler på baggrund af mængden af produceret husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, idet der dog er mulighed for i gødningsregnskabet at fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, der er leveret til andre registrerede virksomheder eller til biogasanlæg, fællesanlæg eller forarbejdningsanlæg.

Der vil i bekendtgørelsen om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække blive fastsat tilsvarende regler for, hvorledes jordbruger i gødningsregnskabet kan fratrække kvælstof i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, hvis det er afsat til et godkendt forbrændingsanlæg, herunder afbrændt i eget miljøgodkendt gårdforbrændingsanlæg. Reglen i bekendtgørelsen vil blive udformet således, at kvælstoffet kan fratrækkes i gødningsregnskabet, uanset om det fælles forbrændingsanlæg er placeret inden for eller uden for Danmarks grænser. Ønskes husdyrgødning produceret i Danmark afbrændt i udlandet, skal der ifølge bestemmelser i Transportforordningen søges om særskilt tilladelse til transport. Tilladelse gives efter Miljøministeriet s regler.

Reglerne i bekendtgørelsen vil blive udformet således, at det bliver muligt at fratrække kvælstof i husdyrgødningens fiberfraktion fra separering af husdyrgødning og kvælstof i husdyrgødning. Endvidere vil andre typer af tørstofholdigt husdyrgødning som f.eks. fjerkrægødning også kunne omfattes, såfremt det analysearbejde, som regeringen har besluttet iværksat, fører til en beslutning herom.

Mængden af det kvælstof, som jordbruger kan fratrække i gødningsregnskabet, vil afhænge af type og mængde af den afbrændte gødning samt af forbrændingsanlæggets tekniske specifikationer. Der vil blive fastsat regler om, hvilke oplysninger virksomheden skal afgive som dokumentation. Oplysninger afgivet til anden myndighed vil i videst muligt omfang blive genbrugt.

Muligheden for afbrænding af husdyrgødning og fraktioner heraf afhænger af udviklingen af ny teknologi inden for landbrugssektoren. Mulighederne og vilkårene for tilsyn med overholdelse af lovens bestemmelser vil derfor løbende blive vurderet og tilpasset i takt med udviklingen.

Behovet for vurdering og tilpasning af kontrollen skønnes at være størst i forbindelse med afbrænding af husdyrgødning på en jordbrugsvirksomheds eget anlæg.

Af hensyn til muligheden for at gennemføre kontrol med, at den mængde kvælstof en jordbruger fratrækker i sit gødningsregnskab svarer til den mængde husdyrgødning, der er afbrændt, vil der f.eks. kunne blive fastsat regler om, at forbrændingsanlæg skal være forsynet med varmemåler (kalorimeter), og at der inden asken bortskaffes er udtaget prøve heraf. Mængden af den bortskaffede aske vil endvidere skulle kunne dokumenteres, for at et fratræk i gødningsregnskabet vil kunne godkendes. Fastsættelsen af sådanne vilkår vil ske i en tæt dialog med Miljøministeriet, der i øvrigt står for godkendelse af forbrændingsanlæg.

Da der ikke er danske erfaringer med afbrænding af husdyrgødning i gårdanlæg, forudsættes det, at kontrollen i starten vil omfatte samtlige anlæg. I lyset af de indhøstede erfaringer vil betingelserne for, at jordbrugsvirksomheden kan fratrække kvælstof i husdyrgødning forbrændt i eget anlæg, blive genovervejet.

Ministeren vil kunne fastsætte regler om dokumentation for den gødningsmængde, der afsættes til forbrændingsanlæg i udlandet. Der vil bl.a. blive fastsat regler, der pålægger afsætter at give oplysning om den udenlandske modtagers identitet i form af modtagervirksomhedens/modtageranlæggets navn, adresse, evt. virksomheds-ident i vedkommende udenlandske virksomhedsregister og lignende.

Til nr. 4

Med den foreslåede ændring af § 24 udvides fødevareministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om indberetning m.v. til også at omfatte forbrændingsanlæg.

Efter den gældende lov kan ministeren fastsætte regler om, at biogas- og fællesanlæg samt forarbejdningsanlæg skal indberette, hvorfra de modtager gødning, herunder gødningstypen og €"mængden, samt kvælstofindholdet i den modtagne gødning.

Det er hensigten at fastsætte tilsvarende regler for forbrændingsanlæg, således at også forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning hvert år inden en af ministeren nærmere fastsat dato skal indsende oplysninger om blandt andet den modtagne mængde til tilsynsmyndigheden.

Der vil blive fastsat regler om, at indberetningerne skal indeholde oplysninger om fra hvilke registrerede virksomheder, der er modtaget kvælstofholdig husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning. Indberetningen skal for hver jordbrugsvirksomhed indeholde oplysninger om den totale mængde kvælstofholdig husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, samt det totale kvælstofindhold i og typen af den gødning, der er modtaget fra virksomheder i den senest afsluttede planperiode.

Til nr. 5

Med forslaget til § 27a skabes der hjemmel til, at fødevareministeren eller den, ministeren bemyndiger hertil, i kontroløjemed kan indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i forbindelse med en generel kontrol med overholdelse af lovens regler. Der kan herunder ske sammenstilling og samkøring af oplysninger, herunder personoplysninger, til kontrolformål.

Kontrolmyndigheden har efter de gældende regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger mulighed for at indhente oplysninger i kontroløjemed i enkeltstående tilfælde. Derimod har kontrolmyndigheden ikke uden udtrykkelig lovhjemmel mulighed for at foretage en systematisk sammenstilling og samkøring af de oplysninger, der er indhentet hos andre offentlige myndigheder, med de oplysninger, der findes i ministeriets egne IT-systemer.

Der er således med forslaget tale om en udvidelse af den bestående adgang til indhentning og behandling af oplysninger, som findes hos andre offentlige myndigheder. Baggrunden for forslaget er et ønske om at udvide og forbedre mulighederne for kontrol med overholdelse af reglerne.

Umiddelbart er det hensigten, at bestemmelsen skal sikre, at der kan indhentes indførselsoplysninger fra Skatteministeriet v/ToldSkat til brug for kontrol af, om mængden af kvælstofholdige gødninger, som jordbruger indfører direkte fra tredjelande eller samhandler direkte her til landet, også figurerer i vedkommende jordbrugers gødningsregnskab.

Regulering og beskatning af kvælstof er overordnet delt mellem Skatteministeriet og Fødevareministeriet. Skatteministeriet administrerer og kontrollerer kvælstofafgiftsloven. Loven har til formål at beskatte kvælstof, der anvendes til planter m.v. andre steder end hos jordbrugere, der er optaget i registeret for afgiftsfritagelse. De registrerede jordbrugsvirksomheder er til gengæld underlagt gødskningslovens regler og skal føre regnskab med køb og anvendelse af kvælstof med henblik på at sikre, at der ikke finder overgødskning sted.

Jordbrugsvirksomheder, der selv indfører eller samhandler kvælstofgødning fra andre lande, skal registreres hos Skatteministeriet. Oplysninger om danske virksomheders enkelte køb i andre EU-lande vil endvidere tilgå Skatteministeriet via et EU-indberetningssystem.

Skatteministeriet modtager således en række oplysninger, som viser, at en virksomhed muligvis har indført gødning fra udlandet. Oplysningerne vil ikke i sig selv kunne vise omfanget af en indførsel, men kan være med til at danne grundlag for den fysiske kontrol på virksomhederne. I forbindelse med kontrol bliver gødningsregnskabet og tilhørende dokumenter gennemgået, og det vil blive kontrolleret, hvorvidt indført gødning er regnet med i gødningsforbruget.

Herudover vil det på sigt kunne være hensigtsmæssigt at indhente og samkøre oplysninger fra henholdsvis Direktoratet for FødevareErhverv, støtteoplysninger, og Fødevarestyrelsen, CHR-registret, med Fødevareministeriets register for afgiftsfritagelse. Årsagen er, at der for eksempel kan være behov for at kontrollere, om en jordbrugsvirksomhed overholder pligten til at være tilmeldt registeret for afgiftsfritagelse samt til at foretage en kvalitetskontrol af de oplysninger, der er afgivet i forbindelse med indberetning til den fælles husdyrindberetning og til den fælles indberetning (ansøgning om enkeltbetaling). Dette ville kunne ske ved at sammenstille oplysninger i eksempelvis CHR-registret med registeret for afgiftsfritagelse.

Det er hensigten at tilrettelægge administrationen således, at de borgere, der berøres af en kontrolordning, i almindelighed gøres opmærksom på myndighedens adgang til at foretage samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen, har fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til myndigheden. Fødevareministeriet vil i forbindelse med administration af den foreslåede bestemmelse iagttage de procedurer omkring samkøring og sammenstilling af personoplysninger, der følger af lov om behandling af personoplysninger.

Til nr. 6

Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit 4.5.

De virksomhedsoplysninger, som foreslås offentliggjort, vedrører jordbrugsvirksomheder, hvor en opdeling i en forretningsmæssig del og en privat del ikke er mulig, og hvor de oplysninger, der ønskes offentliggjort, omhandler jordbrugsvirksomhedens drift. Offentliggørelse tænkes i praksis gennemført efter følgende principper:

Offentliggørelsen sker første gang når ændringer i oplysningerne som følge af Plantedirektoratet s sagsbehandling og kontrol er afsluttet ca. 9 måneder efter deres indsendelse. For de sager, hvor sagsbehandlingen fortsat pågår, vil der løbende ske offentliggørelse, når sagsbehandlingen og kontrol er afsluttet. Offentliggørelsen vedrører oplysninger om aftaler med andre jordbrugsvirksomheder om overførsel af husdyrgødning. Typen af den enkelte aftale og hvem den er indgået med, vil ikke fremgå af offentliggørelsen.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påføres i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale, eller vedtaget administrativt bødeforelæg.

Alle oplysninger, herunder gødningsregnskaber, vedrørende sager, der er videregivet til politiet med anmodning om tiltalerejsning, samt sager hvor der er faldet dom, vil ikke blive offentliggjort.

Jordbrugsvirksomhederne vil i forbindelse med et administrativt bødeforelæg tydeligt og skriftligt blive oplyst om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforelæg, vil blive offentliggjort på Internettet ved vedtagelse af bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på Internettet i 5 år. Oplysninger, der inden for denne 5-års frist viser sig urigtige eller vildledende, vil i overensstemmelse med persondatalovens almindelige behandlingsregler blive slettet eller berigtiget.

Lovens indhold skal være kendt forud for indsendelse af det gødningsregnskab, som lægges til grund for den første offentliggørelse. Som følge heraf, vil første offentliggørelse kunne ske for planperioden 2005/06. Gødningsregnskabet for denne planperiode indsendes 31. marts 2007 og vil således kunne offentliggøres ved udgangen af 2007.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august 2006, således at de regler fødevareministeren med lovforslaget bliver bemyndiget til at fastsætte, kan træde i kraft samtidig med en ny planperiode.